Anonym skriver:
Ja, det web det første gode råd på tråden 
vedrørende Blodprop jeg tror det bare ikke - Hun har altid været sådan, men spørgsmålene kom 1 engang om måned nu kommer de hvergang. - hun er også meget ved sin læge om ingenting hun kan godt lide at “fejle” noget så får huk opmærksomhed om det
Hun er ligesom bare ligeglad nu og siger og spørge det hun er nysgerrig om -
Men igen hvorfor vide om ens barn sexliv? Oprigtigt jeg tror om jeg begyndte at fortælle hvad vi gjorde i soveværelset hun vilde lytte til det hele og tage det ind og spørge ind til det - Det vilde jeg aldrig i mit liv gøre, men hun er så langt væk fra mig - jeg kan ikke forstår hende måde at være på -
Og self ska hun ik vide noget om jeres se liv! Men blir hun ved med at spørge, så roligt minde hende om, at det ik er noget i snakker med hende om, men selv fint har styr på.
Netop det, at det er blevet være/mere tyder jo på, at der er sket en ændring i hende også. Jeg har arbejdet med folk, som har haft blodpropper, og der er det bare tit filteret der ryger, og de ting man måske var lidt udfordret på før, bliver bare meget mere udtalt og tydeligt.
Måske ku det endda være en god ide, at spørge om i sku tage med hende til lægen, hvis hun reelt er så bekymret for at være syg? Når så i har snakket med lægen, ka i jo nemt berolige hende og sige, jamen lægen siger at du ik fejler noget. Eller måske i ka få en bedre fælles forståelse, for det hun fejler, hvis hun nu reelt faktisk fejler noget.
Der er så mange ting der ka gi ændret adfærd, og tænk nu, hvis der faktisk er en medicinsk grund til, at hun er som hun er?? Vh Stine