Hvad ville I gøre nytårsaften?

Jeg ville også synes at en “måske” er mest behageligt for alle parter - så ved I mere om hvad I har lyst til og det er min erfaring at nogen er væsentligt mere “forskrækkede” i den første tid med baby, end andre.

For mig var den alder ret tilforladelig og vi gjorde egentlig nogenlunde, hvad vi plejede - men at sætte tempoet ned og nyde det hele er også en stor del af det, og det ville jeg bestemt prioritere. Her tænker jeg mest på, at jeg ikke ville have lyst til jeres juleprogram - ikke pga. den nyfødte, mest bare fordi jeg synes det lyder forjaget og ikke så hyggeligt for nogen parter. Julen handler ikke om at please alle andre, men om at I nu selv er blevet en lille familie med egne lyster og behov. 

Selve nytårsfesten ville jeg sådan set synes var meget sjov - men det kommer lidt an på forholdene: Er det vild abefest, er det muligt lige at trække sig lidt til side for at give tid til putning, amning, osv?

Hvis du oven i købet mener, at du er i risiko for en fødselsdepression, så vil jeg på alle måder fraråde det program du fremlægger - ligesom det er fuldkomment afgørende, at du og din kæreste får forventningsafstemt hvordan I forventer bedst muligt at støtte hinanden og sørge for, at alle har det rart de første mange måneder...

FruStolpe skriver:

Send manden afsted til en fed nytårsaften hvis han har lyst. 

Jeg havde taget et roligt nytår på sofaen med min baby, men det havde ikke betydet at jeg ville tvinge min mand til det samme 

Det ville jeg også ekstremt gerne.. Ville meget gerne glæde ham ved at lade ham tage af sted og hygge sig.. Det er desværre nok bare umuligt, da jeg har nogle angstproblemer med, at han er "alene" (læs: uden mig) med kvinderne deri (og især hende den ene, som har flirtet og taget på ham i starten af vores forhold)..
Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan jeg har det til den tid, da jeg både er ved at arbejde intenst med det, samt det måske vil hjælpe, at jeg har født.. Men lige pt. ville det være et stort nej, da jeg ville gå helt ned over det..
Det er pisse træls at have det sådan, men vi bliver nødt til at tage det lidt i etaper, hvor det kun drejer sig om nogle timer, hvor han kan komme hurtigt hjem, hvis jeg får det dårligt

Når det er dig og jeres forhold som du har beskrevet tidliger. ... så ville jeg under INGEN omstændigheder være sammen med de halvgammel festaber der er totalt umodne. 

Fatter ikke I gider ses med dem

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Jeg ville også synes at en “måske” er mest behageligt for alle parter - så ved I mere om hvad I har lyst til og det er min erfaring at nogen er væsentligt mere “forskrækkede” i den første tid med baby, end andre.

For mig var den alder ret tilforladelig og vi gjorde egentlig nogenlunde, hvad vi plejede - men at sætte tempoet ned og nyde det hele er også en stor del af det, og det ville jeg bestemt prioritere. Her tænker jeg mest på, at jeg ikke ville have lyst til jeres juleprogram - ikke pga. den nyfødte, mest bare fordi jeg synes det lyder forjaget og ikke så hyggeligt for nogen parter. Julen handler ikke om at please alle andre, men om at I nu selv er blevet en lille familie med egne lyster og behov. 

Selve nytårsfesten ville jeg sådan set synes var meget sjov - men det kommer lidt an på forholdene: Er det vild abefest, er det muligt lige at trække sig lidt til side for at give tid til putning, amning, osv?

Hvis du oven i købet mener, at du er i risiko for en fødselsdepression, så vil jeg på alle måder fraråde det program du fremlægger - ligesom det er fuldkomment afgørende, at du og din kæreste får forventningsafstemt hvordan I forventer bedst muligt at støtte hinanden og sørge for, at alle har det rart de første mange måneder...

Tror desværre, at det bliver helt umuligt at sige nej til juleprogrammet, da vi begge ekstremt gerne vil være sammen med vores familier.. Men her er det gode så, at hos svigerforældrene kan jeg og baby bare gå op og sove, hvis det bliver for meget, og de er rigtig gode til at tage hensyn med musik og råben..
Og til julefrokosten hos min familie, må jeg nok indse, at vi bliver nødt til at tage tidligt hjem, da det nok bliver for meget for især lillepigen, og måske også mig.. Og skulle jeg få en fødselsdepression, så tror jeg også, at vi dropper både den 23. dec og den 26. dec, så vi kun lige holder jul hos mine forældre og julefrokost hos min svigerfamilie.. Men jeg ved jo så heller ikke, hvordan det er at have en fødselsdepression ..

Nytår bliver en vild abefest.. Vil slet ikke kunne finde ro eller behag nogle steder, da man desværre kan høre ret meget i den lejlighed, og vennerne ikke ligefrem er særlig gode til at være en smule stille..
Men kan godt være, at jeg bare skal vente og se tiden an..

Jeg aner bare virkelig ikke, hvordan sådan en lille en reagerer på så heftigt et program.. Begge mine nevøer kunne ikke holde til det og var helt umulige flere dage efter

Anonym skriver:

Tror desværre, at det bliver helt umuligt at sige nej til juleprogrammet, da vi begge ekstremt gerne vil være sammen med vores familier.. Men her er det gode så, at hos svigerforældrene kan jeg og baby bare gå op og sove, hvis det bliver for meget, og de er rigtig gode til at tage hensyn med musik og råben..
Og til julefrokosten hos min familie, må jeg nok indse, at vi bliver nødt til at tage tidligt hjem, da det nok bliver for meget for især lillepigen, og måske også mig.. Og skulle jeg få en fødselsdepression, så tror jeg også, at vi dropper både den 23. dec og den 26. dec, så vi kun lige holder jul hos mine forældre og julefrokost hos min svigerfamilie.. Men jeg ved jo så heller ikke, hvordan det er at have en fødselsdepression ..

Nytår bliver en vild abefest.. Vil slet ikke kunne finde ro eller behag nogle steder, da man desværre kan høre ret meget i den lejlighed, og vennerne ikke ligefrem er særlig gode til at være en smule stille..
Men kan godt være, at jeg bare skal vente og se tiden an..

Jeg aner bare virkelig ikke, hvordan sådan en lille en reagerer på så heftigt et program.. Begge mine nevøer kunne ikke holde til det og var helt umulige flere dage efter

Off topic : Jeg vil gerne råde dig til at søge hjælp (fortælle læge/jordemoder /sundhedsplejerske  om din mistanke om fødselsdepression). Jo mere ærlig du er og jo hurtigere, man bliver hjulpet jo større er chancen for at komme godt og hurtigt igennem det. En fødselsdepression kan være meget alvorlig. For din egen og familiens skyld skal du handle på din formodning om at du er ved at få det sådan  

Smølfine123 skriver:

Når det er dig og jeres forhold som du har beskrevet tidliger. ... så ville jeg under INGEN omstændigheder være sammen med de halvgammel festaber der er totalt umodne. 

Fatter ikke I gider ses med dem

Jeg orker det virkelig heller ikke altid.. Det er blevet en smule bedre med veninden, og til hendes 30 års fødselsdag hyggede jeg mig faktisk, og holdt ud i to timer mere, end jeg havde regnet med (havde dog så også voldsomt ondt flere dage efter desværre)..
Men det er også blevet en del bedre, når nu veninden rent faktisk er den person i gruppen, som reagererer bedst på vores grænser og aftaler, så hun er (måske) rykket et skridt videre.. Plus at hun og kæresten vist selv har planlagt at starte projekt baby her i den her måned, så man kan jo håbe, at hun hurtigt bliver gravid, så der måske falder lidt ro på gruppen..
Men bedstevennen har jeg stadig rigtig mange problemer med, da jeg har mistet ekstremt meget for ham efter hans måde at "snakke" med mig omkring det hele..

Men puha nytår.. Havde det bare været hos veninden og hendes kæreste, havde det ikke været så voldsomt, for så kunne vi køre tidligt hjem/komme hurtigt hjem, hvis baby reagerer voldsomt.. Men KBH???!!! Hvor folk sidder og råber og drikker sig fra sans og samling.. Kan slet ikke overskue det..
Plus at jeg jo stadig lidt håber på, at min kæreste og gruppen lidt glider fra hinanden, da jeg stadig ikke har det særlig godt med nogle stykker af dem.. Prøver virkelig alt hvad jeg kan, for at have det godt med veninden, men det er virkelig en kamp hver dag

Rosa-Sofia85 skriver:

Off topic : Jeg vil gerne råde dig til at søge hjælp (fortælle læge/jordemoder /sundhedsplejerske  om din mistanke om fødselsdepression). Jo mere ærlig du er og jo hurtigere, man bliver hjulpet jo større er chancen for at komme godt og hurtigt igennem det. En fødselsdepression kan være meget alvorlig. For din egen og familiens skyld skal du handle på din formodning om at du er ved at få det sådan  

Har jeg også tænkt mig.. Tror vist også, at jeg fik nævnt det for min psykolog, men kan ikke helt huske, om jeg gjorde det eller bare tænkte på det og så glemte det igen..
Men er helt med på, at jeg skal snakke med nogle om det, da jeg gerne vil tage det i optrækket

Altså , vi er blevet frarådet af sundhedsplejersken at de første par måneder, skal man helst ikke have besøg af “fremmede” hver eneste dag, fordi baby lukker ned. 

Jeg er selv sat til D 26/11, og allerede nu ved vi at vi bliver herhjemme både juleaften og nytårsaften - juleaften bliver for de nærmeste som vil komme her, som “sammenskudsgilde”, hvor flere af dem tager forskellige ting med (medister, and, risalamande og småkager), og min mor kommer et par timer før og hjælper til med resten af maden  

jeg synes at jeres program for jul og nytår virker ret booket - men måske i bare får verdens nemmeste baby, som bare tager det hele i stiv arm det finder i ud af 

Rosa-Sofia85 skriver:

Så havde jeg altså takket nej. I hvert fald nu hvor jeres barn kun er to måneder. Måske man kan lave det sådan når hun er lidt større, at I kan tage med hver andet år eller noget, hvis det stadig er vigtigt for din kæreste /jer at feste nytårsaften. Jeg fester selv hvert andet år og holder familie nytår det andet år. Men nu er det også et delebarn jeg har. Så det er jo naturligt at han er ved sin far hvert andet år  

Hmm det var faktisk ikke en helt dårlig idé..
Jeg er nok også bare en af de der kedelig typer, som gerne vil holde det derhjemme.. Eller rettere jeg behøver slet ikke at holde det faktisk.. Jeg holdt det for mig selv det ene år, fordi jeg skulle på arbejde den 2., og for mig er nytår virkelig ikke vigtig..
Men min kæreste vil gerne drikke og feste den dag.. Men ja hvert andet år er nok en god mulighed.. Den idé vil jeg da fortælle ham

Anonym skriver:

Tror desværre, at det bliver helt umuligt at sige nej til juleprogrammet, da vi begge ekstremt gerne vil være sammen med vores familier.. Men her er det gode så, at hos svigerforældrene kan jeg og baby bare gå op og sove, hvis det bliver for meget, og de er rigtig gode til at tage hensyn med musik og råben..
Og til julefrokosten hos min familie, må jeg nok indse, at vi bliver nødt til at tage tidligt hjem, da det nok bliver for meget for især lillepigen, og måske også mig.. Og skulle jeg få en fødselsdepression, så tror jeg også, at vi dropper både den 23. dec og den 26. dec, så vi kun lige holder jul hos mine forældre og julefrokost hos min svigerfamilie.. Men jeg ved jo så heller ikke, hvordan det er at have en fødselsdepression ..

Nytår bliver en vild abefest.. Vil slet ikke kunne finde ro eller behag nogle steder, da man desværre kan høre ret meget i den lejlighed, og vennerne ikke ligefrem er særlig gode til at være en smule stille..
Men kan godt være, at jeg bare skal vente og se tiden an..

Jeg aner bare virkelig ikke, hvordan sådan en lille en reagerer på så heftigt et program.. Begge mine nevøer kunne ikke holde til det og var helt umulige flere dage efter

Det er jo altid muligt at sige nej tak. Det handler om, at I begge accepterer, at alle ikke kan tilgodeses samtidig og på en gang - og en løsning er fx at skiftes, så I ikke står samme sted næste år.

Nytårsfesten lyder ikke til at være indrettet til børn og det er egentlig helt fair - og jeg synes egentlig heller ikke at jeg ville forvente at en hel fest skulle rette ind efter at være stille. Hvordan tænker din kæreste, at han ville passe baby undervejs? Går han tur med barnevognen når den lille skal sove, deles I om natteroderiet, eller hvad er planen?