Navngivning vs. barnedåb

Anonym skriver:

En nonfirmation er en fest man holder, fordi barnet som vælger ikke at blive konfirmeret, har venner som bliver; altså, for at barnet ikke skal føle sig udenfor. Det synes jeg er forkert.

Som en anden har nævnt er overgange fra en livsfase til den næste (fødsel, overgang fra barn til voksen, valg af partner) begivenheder der er blevet fejret i stort set alle samfund, og bestemt ikke en kristen opfindelse. Og det er værd at fejre. I min optik i langt højere grad end hvorvidt forældre vil indlemme et barn i Guds rige eller et barn har holdt ud at gå til præst. I særdeleshed er det værd at fejre et ungt menneske der selv kan træffe beslutning og forholde sig kritisk til traditioner.

Som ekstra fordel bliver man inviteret til fest uden at skulle til Gudstjeneste først, som for en del af os er pænt kedeligt.

nanan78 skriver:

Som en anden har nævnt er overgange fra en livsfase til den næste (fødsel, overgang fra barn til voksen, valg af partner) begivenheder der er blevet fejret i stort set alle samfund, og bestemt ikke en kristen opfindelse. Og det er værd at fejre. I min optik i langt højere grad end hvorvidt forældre vil indlemme et barn i Guds rige eller et barn har holdt ud at gå til præst. I særdeleshed er det værd at fejre et ungt menneske der selv kan træffe beslutning og forholde sig kritisk til traditioner.

Som ekstra fordel bliver man inviteret til fest uden at skulle til Gudstjeneste først, som for en del af os er pænt kedeligt.

Der er jeg så bare ret principfast og synes det er skørt. I den virkelige verden ved både du og jeg jo også godt, at det er derfor nonfirmationen holdes - og tilmed ofte samme dag, som den unge ellers ville være blevet konfirmeret. Det er vel “afløseren” for konfirmationen.

Anonym skriver:

Der er jeg så bare ret principfast og synes det er skørt. I den virkelige verden ved både du og jeg jo også godt, at det er derfor nonfirmationen holdes - og tilmed ofte samme dag, som den unge ellers ville være blevet konfirmeret. Det er vel “afløseren” for konfirmationen.

Du er “principfast” udfra den forudsætning at kun DIN tradition er den rigtige og den eneste der fortjener fejring. At de familier der fravælger det religiøse aspekt, men ønsker at fejre en overgangsfase gerne vil give den unge en fest samtidigt med klassekammeraterne og i helligdagsperioden hvor det er muligt at samle familien kan jeg ikke se man skal have ondt i røven over.

Jeg mener derudover at uanset anledning, så kommer jeg med gave, hvis jeg bliver inviteret til stor fest med mad og drikke, som ofte er en stor udskrivning. Det er ikke tradition, men pli. Det vægter jeg højere.

Dine principper virker på mig hverken særligt reflekterede eller rummende overfor andres valg. 

Så hvis man er troende er det i orden at have traditioner i form af dåb, konfirmation, kirkelig vielse med alt hvad det indebærer i form af fest og gaver osv.
Men er man ikke troende, så må man ikke skabe sine egne traditioner, som navngivning, nonfirmation osv., eller kun hvis man kalder det noget andet som fx sommerfest, også har man ikke krav på noget som fx gaver, for det har man fået i forbindelse med barsels besøg..... eller er jeg helt forkert på den?
Må da indrømme at jeg så tænker, at så vil jeg da stoppe med at give troende barselgaver, fordi de får en gave i forbindelse med dåben og slut med at rose konfirmanderne for at have taget deres første voksne beslutning osv....
Er godt nok være lidt træt af, at så små bagateller har så stor betydning for folk, fremfor bare at acceptere andre som de er

Tja, I min familie er vi nok præcis stik modsatte af Jer. Ingen af mine døtre er døbt, blot navngivet, som du selv nævner er lovpligtig uanset om der er en kirkelig ceremoni eller ej. Jeg tror på det frie valg, og at mine piger selv skal have lov at vælge et eventuelt religiøst tilhørsforhold, når de bliver ældre.

Dåben er et medlemskab til organisationen "den danske folkekirke". Jeg vil mens de er små hellere give dem et medlemskab af Anders Ands bogklub, for der får vi langt flere hyggelige timer sammen. Og jeg finder det lige underligt at skulle holde fest på grund af det ene foreningsmedlemsskab som det andet.

Festen er i min verden på grund af livets gave. Hvad man så kalder festen er en formalitet, eller en tradition om man vil. 

I forhold til konfirmationsfest/nonfirmationsfest, så er det i min verden et lidt andet perspektiv. Her fejres at det unge menneske er "trådt ind i de voksnes rækker" og blevet gammelt nok til selv at tage store beslutninger i sit liv. Om den unge så vælger religion/foreningsmedlemsskab til eller fra er ikke den vigtige pointe. Vær dog opmærksom på, at et døbt barn under 15 år ikke selv kan melde sig ud af folkekirken, så selvom barnet vælger en nonfirmation og vælger religionen fra, er det stadig indmeldt i folkekirken, og forældrene har ved dåben således frataget barnet dets frie valg indtil det er fyldt 15 år. Konfirmation eller mangel på samme er i praksis en overflødig handling, da den ikke ændrer på barnets tilhørsforhold til kirken. Det kan kun dåben ved indmeldelse, og en regulær udmelding efter barnet er fyldt 15 år eller før, hvis barnets værge skriver under på udmeldelsen. 

Hej med jer :-)

Jeg er anonym, da jeg kan være nervøs for, om min (vores) opfattelse giver anledning til for meget debat og sure opstød mod mig. 

Vi har to børn, den ene helt ny og endnu ikke døbt (men det skal han til september), men den første er døbt. Vi dyrker ikke kristendommen på nogen måde, og går som mange andre i kirke til bryllup, begravelse, barnedåb, og en gang imellem til jul. For os har det altid bare været helt naturligt, at der er tradition for barnedåb, det er hyggeligt og det har aldrig været til diskussion.

MEN... Min kæreste og jeg har nu to gange været inviteret til navngivningsfest, hvor sidste invitation kom frem i går, og begge gange har vi været helt enige om vores holdning til det. Tiderne er nu engang sådan, at super mange vælger navngivning fremfor barnedåb, hvilket er helt fair - men hvorfor så holde en fest? Reelt er der jo ikke noget at fejre, eftersom det er lov i Danmark, at et barn skal være navngivet inden 6 måneder. Er det ikke at sidestille med en nonfirmation når man ikke ønsker at blive konfirmeret? En fest bare for at kunne "være med" og få gaver?

Måske er det lidt sat på spidsen, men vi er meget enige om, at det da er noget skørt noget at skulle fejre, og synes da egentlig heller ikke at der skal gaver til. Der er jo givet barselsgaver. Dette lige så vel, som vi ikke ville give vores børn en fest, hvis de ikke vil konfirmeres når den tid kommer. Dermed ikke sagt, at vi ikke absolut ville respektere det valg de tager, konfirmation eller ej.

Hvad mener I?

Mvh.

Hos os holder vi “velkommen til verden”-fest og hvis de ikke ønsker at blive konfirmeret holder vi gerne en “velkommen i de voksnes rækker”-fest..

For mig at se er “velkommen til verden”... det at den lille baby er kommet og det er en stor glæde man gerne vil dele med familie og venner en helt valid ting at fejre. Mht. Gaverne så kan den jo vænnes om, for I min optik virker det helt skørt at man får gaver til en dåb, hvorfor skal man have gaver/belønnes for at et andet menneske siger “ja” til at man tror på Gud? Hvorfor så ikke få en gave for at være kommet, det er trods alt ens første fødseldag, selv om de fleste først bruger 1 års dagen som den “første fødselsdag”. Hvorfor ikke få en gave for at have fået sit navn? 

At få en gave for at blive døbt er i nogens øre kun mindre mærkeligt fordi “sådan har det jo altid været”.. noget er ikke nødvendigvis mere rigtigt bare fordi det har været her længst. 

I virkeligheden handler dåben jo for de fleste idag ikke om at få barnet ind i den kristne Tro, men om at fejre barnet.. hos os piller vi bare alt religions halløjet fra, fordi det på ingen måde har relevans for os.

Når det kommer til konfirmation/“velkommen i de voksnes rækker”-fest.. så mener jeg virkelig at det er værd at fejre hvis ens barn er i stand til at tage et informeret valg.. i virkeligheden synes jeg at dem som vælger konfirmationen fra fordi de netop ikke er kristne og ikke bare vælger det til “fordi det gør alle de andre” eller “det har man bare altid gjort” er langt mere værd at fejre, for de har da om nogen forstået hvad det betyder at tage ansvar, “være voksen” og ikke bare følge flokken. (Hvis barnet vælger at blive konfirmeret fordi de rent faktisk har taget stilling Og besluttet at de TROR på kristendommen, mener jeg i lige så stor grad de fortjener at blive fejret) 

i bund og grund handler konfirmationen idag for de fleste som med dåben ikke om kristendommen, men om at fejre den unge og at han/hun nu er på vej til at blive voksen. 

Så.. jeg er meget langt fra at forstå hvorfor det på nogen måde skulle give mening kun at fejre eller give gaver når det har noget med kristendommen at gøre.. ISÆR når man som os ikke er kristne.. kristendommen har sgu ikke patent på fester, gaver, traditioner eller overgangsritualer bare fordi vi som

samfund har brugt dens version i lang tid.

Anonym skriver:

En nonfirmation er en fest man holder, fordi barnet som vælger ikke at blive konfirmeret, har venner som bliver; altså, for at barnet ikke skal føle sig udenfor. Det synes jeg er forkert.

Jeg vil da langt heller holde en fest for mit barn og fejre hvilket stærkt og modigt menneske det er blevet der tør og vil tage sige egne valg over eget liv. Det er da mit største ønske som forældre at mit barn tør stå ved hvad det tror på og det vil jeg da fejre - holde tale hvor alle gæster skal vide hvor stolt jeg er som mor. 

Jeg skulle selv aldrig være konfirmeret - jeg gad ikke og følte mig sat i en kasse hvor jeg ikke hørte til. Hvor ville jeg gerne have turde stå op og sagt stop, hvor ville jeg gerne at mine forældre havde bakket mig op. Men det var jo en tradition!!!  

Jeg spurgte i det oprindelige opslag: “Hvad mener I?”. For mig har det hele tiden været et spørgsmål om, hvordan andre ser på tingene, nu det ikke har været noget vi har snakket om uden for hjemmets fire vægge. Jeg skal så love for, at jeg har fået svar, nogle mere ubehagelige og personlige end andre. 

Ingen holdning er mere rigtig end en anden, og det bør nogen af jer måske huske. At vi gør sådan og mener sådan i vores familie gør os hverken smålige eller til dårlige forældre. Jeg har nu fået mulighed for at tænke over, hvordan man ellers kan gøre tingene og vil så revidere, om vi stadig synes vi gør det rigtige. 

Jeg må dog indrømme, at jeg stadig finder navngivningsfest og nonfirmationsfest fjollet, men det ændrer sig jo nok heller ikke fra dag til dag.

Tak for jeres input.

Anonym skriver:

Jeg spurgte i det oprindelige opslag: “Hvad mener I?”. For mig har det hele tiden været et spørgsmål om, hvordan andre ser på tingene, nu det ikke har været noget vi har snakket om uden for hjemmets fire vægge. Jeg skal så love for, at jeg har fået svar, nogle mere ubehagelige og personlige end andre. 

Ingen holdning er mere rigtig end en anden, og det bør nogen af jer måske huske. At vi gør sådan og mener sådan i vores familie gør os hverken smålige eller til dårlige forældre. Jeg har nu fået mulighed for at tænke over, hvordan man ellers kan gøre tingene og vil så revidere, om vi stadig synes vi gør det rigtige. 

Jeg må dog indrømme, at jeg stadig finder navngivningsfest og nonfirmationsfest fjollet, men det ændrer sig jo nok heller ikke fra dag til dag.

Tak for jeres input.

Ja gud er det en lille smule fjollet. Men det er også fjollet at blive døbt og sige ja til at opdrage ens  barn i den kristne tro, hvis man kun gør det fordi traditionen siger det. Jeg har en veninde, der sagde efter dåben: åh det var faktisk fint jeg var nød til at gå ud med ham. Så slap jeg for mere kirke! WTF? Hvorfor så døbe? 

Simon Juul sagde engang i Mads og Monopolet: den flotteste gave du kan give dit barn er det frie valg. Det føler jeg at jeg gør når de ikke er døbt. 

Den dag de skal konfirmeres skal de jo tage stilling. Og selvom de siger nej skal de til præst. De skal nemlig vide hvad de fravælger. Jeg bliver stolt den dag om de skal konfirmeres eller ej og det skal fejres! Nok ikke med en fest men så måske med en rejse. 

Anonym skriver:

Vi skyder ingens glæde ned, det er blot sådan vi har det herhjemme, og jeg spurgte ret sobert til andres holdninger, og dem skal jeg da love for, at jeg har fået. Ingen i familien har fået fortalt, hvad vi synes om det. Jeg tror dog engang min kæreste har nævnt, at han ikke kan se grund til at få en fest, hvis man ikke lader sig konfirmere, og det var hele familien nu egentlig enige i 

Ikke desto mindre ville I nok have meldt afbud til en navngivningsfest, hvis det ikke havde været i den nærmeste familie, skriver du. Hvis dét ikke er at skyde andres glæde ned - “I vil gerne have os med til at fejre jeres barn, men vi synes, jeres måde at gøre det på er forkert, så nej tak” - så ved jeg ikke, hvad det er.