Navngivning vs. barnedåb

Anonym skriver:

Hej med jer :-)

Jeg er anonym, da jeg kan være nervøs for, om min (vores) opfattelse giver anledning til for meget debat og sure opstød mod mig. 

Vi har to børn, den ene helt ny og endnu ikke døbt (men det skal han til september), men den første er døbt. Vi dyrker ikke kristendommen på nogen måde, og går som mange andre i kirke til bryllup, begravelse, barnedåb, og en gang imellem til jul. For os har det altid bare været helt naturligt, at der er tradition for barnedåb, det er hyggeligt og det har aldrig været til diskussion.

MEN... Min kæreste og jeg har nu to gange været inviteret til navngivningsfest, hvor sidste invitation kom frem i går, og begge gange har vi været helt enige om vores holdning til det. Tiderne er nu engang sådan, at super mange vælger navngivning fremfor barnedåb, hvilket er helt fair - men hvorfor så holde en fest? Reelt er der jo ikke noget at fejre, eftersom det er lov i Danmark, at et barn skal være navngivet inden 6 måneder. Er det ikke at sidestille med en nonfirmation når man ikke ønsker at blive konfirmeret? En fest bare for at kunne "være med" og få gaver?

Måske er det lidt sat på spidsen, men vi er meget enige om, at det da er noget skørt noget at skulle fejre, og synes da egentlig heller ikke at der skal gaver til. Der er jo givet barselsgaver. Dette lige så vel, som vi ikke ville give vores børn en fest, hvis de ikke vil konfirmeres når den tid kommer. Dermed ikke sagt, at vi ikke absolut ville respektere det valg de tager, konfirmation eller ej.

Hvad mener I?

Mvh.

Min søn er døbt - ved faktisk ikke helt hvorfor.. Måske fordi det bliver man "bare" i min familie, men ingen af os er troende - overhovedet. Nu skal min søn i 7.kl og vil absolut slet ikke konfirmeres. Han er også meget uforstående overfor hvorfor jeg lod ham døbe når jeg ikke er troende. Vi holder en nonfirmationsfest - han skal fejres, hans liv skal fejres og oveni er jeg stolt over, at han tager et aktivt valg, har gjort sig rigtig mange tanker og ikke bare følger mængden (som jeg jo gjorde da han blev døbt) Han skal fejres og forkæles med gaver og god mad - præcis som dem der skal konfirmeres - det fortjener han nemlig 

Folk fejrer jo bare barnet? Forstår ikke den “store” forskel udover der sker noget i en kirke ved en dåb. 

Til gengæld synes jeg, det er fedt at folk vælger at fejre sit barn, selvom de ikke bliver døbt. Hvorfor ikke fejre det barn, som lige er kommet til verden? Hvorfor ikke fejre at barnet har fået sig navn, selvom det kun er et klik på borger.dk? 

Mine børn er ikke døbt, men har heller ikke holdt fest.. men jeg synes, det er okay, at andre gør det! 

Til gengæld forstår jeg ikke, at mange står og lyver i kirken.. det var nemlig det jeg havde det stramt med, og derfor har valgt det fra. Mine døtre må selv tage deres valg senere. Jeg vil ikke sige ja på deres vegne, når jeg ikke er troende. 

Derudover kender jeg faktisk en del, som er blevet presset til at få deres børn døbt, fordi det er en tradition.... det er jo også noget pjat. 

MEN ligemeget hvad - hvorfor ikke bare lade folk holde de fester de vil? Uden at tænke vildt meget over det. Om det så er dåb, navngivning eller what ever.

vi er jo forskellige og har forskellige årsager til at gøre det, som vi nu gør

Anonym skriver:

En fødsel så bestemt - vi fejrer trods alt fødselsdag hvert år uden at gå i kirke  Jeg synes bare det er en fjollet begivenhed at fejre, at navnet er blevet godkendt. For det er nu engang de færreste, som mener deres børn er specielle nok til at få et hjemmebrygget navn  Vand i håret, ja måske også, men det er nu sådan traditionen har været i mange hundrede år, og måske ser jeg anderledes på det om 20 år. Jeg mener dåben er noget at fejre, ikke selve navnet.

Nu holder du jo fast i, at anledningen er at barnet har fået et navn, mens alle i tråden fastholder, at en navngivningsfest er en anledning til at indlemme barnet i familien. Og nej alle har ikke nødvendigvis været forbi med en barselsgave. Ikke i min store familie, der bor spredt ud over Danmark. 

Det virker som om, at du forholder dig meget bogstaveligt til navnet. 

Et par spørgsmål: må dine børn deltage i fastelavn uden at have fastet?

Holder I jul, selvom juleaften ikke ligger på årets korteste dag?

Er det ikke lidt fjollet at gribe fat i et ord og underkende en anledning, fordi den har den forkerte titel?

Vores den store er navngivet. Den mindste er hverken navngivet eller døbt. 

Vi valgte navngivning fordi min kæreste tror på evulation og alt hva der er videnskabelig bevist. 

Jeg tror på, at der er noget sandt i alle religioner og videnskaber. 

Jeg tænker at mine børn er kloge nok, til selv at finde ud af hva de tror på, og tage stilling til, når den tid kommer. 

Grunden til vores valg, i forhold til hvorfor den ene er navngivet og den anden ik er, er helt tilfældigt. 

Da den store blev navngivet, slog vi det sammen med vores 30 års fødselsdage. 

Den lille løb "tiden fra os" fordi den pludselig var 3 skilsmisser, i den nærmeste familie, og det derfor bare aldrig kom til at passe ind.

Jeg har altid haft det svært ved, at folk lod deres unger døbe, bare fordi det jo er en familie tradition, i stedet for en religion de rent faktisk dyrker. 

Alle jeg kender holder festen, som en fejring af barnet og for at ku samle familie og venner omkring en glædelig begivenhed, og altså ik for at få gaver, da det jo altså også er ret dyrt, at holde fest. Vh Stine 

Jeg er fuldstændig målløs over, at du og din mand allerede har taget en beslutning nu om at udelukke jeres børn fra fællesskabet om 13/14 år, i tilfælde af nonfirmation. Børnene vil komme i skole og blive spurgt om gaver, blå mandag og lignende, og der har de ikke andet svar end "vi må ikke få noget for vores forældre"

Jeg er ikke kristen. Og det lyder det til, at du heller ikke er, men at du er principfast på gamle, kedelige traditioner. Men derfor må man godt fejre sine børn.  Præcis som fødselsdage, bryllupsdage og lignende store dage fejres. Ceremoni først eller ej.

Jeg er nonfirmeret og jeg takker jævnligt hvert forår min mor for, at hun ikke tvang mig til det, men stadig gav mig fejringen, så jeg ikke var uden for fællesskabet i skolen. 

Skrukkie skriver:

Jeg er fuldstændig målløs over, at du og din mand allerede har taget en beslutning nu om at udelukke jeres børn fra fællesskabet om 13/14 år, i tilfælde af nonfirmation. Børnene vil komme i skole og blive spurgt om gaver, blå mandag og lignende, og der har de ikke andet svar end "vi må ikke få noget for vores forældre"

Jeg er ikke kristen. Og det lyder det til, at du heller ikke er, men at du er principfast på gamle, kedelige traditioner. Men derfor må man godt fejre sine børn.  Præcis som fødselsdage, bryllupsdage og lignende store dage fejres. Ceremoni først eller ej.

 

Jeg er nonfirmeret og jeg takker jævnligt hvert forår min mor for, at hun ikke tvang mig til det, men stadig gav mig fejringen, så jeg ikke var uden for fællesskabet i skolen. 

En nonfirmation er en fest man holder, fordi barnet som vælger ikke at blive konfirmeret, har venner som bliver; altså, for at barnet ikke skal føle sig udenfor. Det synes jeg er forkert.

Anonym skriver:

Alle religioner og kulturer har til enhver tid holdt overgangsritualer - for at fejre fødsel, overgang til voksenlivet, ægteskab og for at markere afsked med livet. Det er altså en helt indgroet del af menneskelivet at festligholde fx et barns ankomst til verden, også ud over barselsbesøg, som jo ikke er en kollektiv fejring. 

At gå i så små sko, at man begynder at grave i og problematisere, hvad det helt konkrete motiv for at ønske et lille barn fejret er, og om barnet bør få en gave i den anledning, går det over min forstand, at man vil være bekendt. Hvorfor dog være så nidkær og detaljeorienteret? Hvad er den negative konsekvens af at afholde en sådan fejring? 

Find nogle ægte problemer at gå op i eller bedre årsager til at skyde jeres nærmestes glæde og ønsker ned. Ellers bliver livet godt nok en ufestlig omgang. 

Vi skyder ingens glæde ned, det er blot sådan vi har det herhjemme, og jeg spurgte ret sobert til andres holdninger, og dem skal jeg da love for, at jeg har fået. Ingen i familien har fået fortalt, hvad vi synes om det. Jeg tror dog engang min kæreste har nævnt, at han ikke kan se grund til at få en fest, hvis man ikke lader sig konfirmere, og det var hele familien nu egentlig enige i 

Skrukkie skriver:

Jeg er fuldstændig målløs over, at du og din mand allerede har taget en beslutning nu om at udelukke jeres børn fra fællesskabet om 13/14 år, i tilfælde af nonfirmation. Børnene vil komme i skole og blive spurgt om gaver, blå mandag og lignende, og der har de ikke andet svar end "vi må ikke få noget for vores forældre"

Jeg er ikke kristen. Og det lyder det til, at du heller ikke er, men at du er principfast på gamle, kedelige traditioner. Men derfor må man godt fejre sine børn.  Præcis som fødselsdage, bryllupsdage og lignende store dage fejres. Ceremoni først eller ej.

 

Jeg er nonfirmeret og jeg takker jævnligt hvert forår min mor for, at hun ikke tvang mig til det, men stadig gav mig fejringen, så jeg ikke var uden for fællesskabet i skolen. 

Jeg er vel kristen i den forstand, at jeg tror på, at der er noget andet mellem himmel og jord, og at der er nogle begivenheder, der er gået forud for den verden vi har i dag. De ti plager og jomfrufødslen ikke så meget, men ellers, og ja, meget er da tradition. 

Det var da dejligt for dig, at du ikke følte dig udenfor i 7. klasse.

L-mor skriver:

Nu holder du jo fast i, at anledningen er at barnet har fået et navn, mens alle i tråden fastholder, at en navngivningsfest er en anledning til at indlemme barnet i familien. Og nej alle har ikke nødvendigvis været forbi med en barselsgave. Ikke i min store familie, der bor spredt ud over Danmark. 

Det virker som om, at du forholder dig meget bogstaveligt til navnet. 

Et par spørgsmål: må dine børn deltage i fastelavn uden at have fastet?

Holder I jul, selvom juleaften ikke ligger på årets korteste dag?

Er det ikke lidt fjollet at gribe fat i et ord og underkende en anledning, fordi den har den forkerte titel?

Vi mener, at man holder en DÅBSfest. Ellers må man holde en sommerfest eller en 0 års fødselsdag. Der skal ikke altid være en grund til at holde noget for nogen, det er ikke det det handler om. Vi har bare svært ved at se, hvorfor folk der vælger ikke at gøre noget, skal have en tilsvarende fest uden handlingen eller ceremonien går forud for det. Som her diskuteret navngivningsfest til ikke-døbte børn og nonfirmation til ikke-konfirmerede unge 

AnjaB skriver:

Heldigvis består verden af konstant udvikling og traditioner bliver valgt fra og nye kommer til. Et nyt lille liv bliver fejret på så mange måder og tit vises kærlighed til sin næste i form af en gave. Mine børn er navngivet og vi forventede ingen gaver, men de fik en masse gaver givet i kærlighed. Hvis dig og din mand synes det er noget pjat så meld fra, men er kærligheden stor nok til de mennesker der ønsker jer i deres liv så tag da ja hatten på og mød op og nyd den nye tradition mange mennesker i dag vælger - nemlig navngivning. 

Om 13 år kommer I til nonfirmationerne, igen kærlighed til det menneske og her et ungt mennesker der tager et meget stort valg i sit liv. 

Så bestemt  Som jeg har skrevet kan jeg også have ændret mening om 20 år, men lige nu synes jeg (vi) at det er noget skørt noget.