Navngivning vs. barnedåb

Hej med jer :-)

Jeg er anonym, da jeg kan være nervøs for, om min (vores) opfattelse giver anledning til for meget debat og sure opstød mod mig. 

Vi har to børn, den ene helt ny og endnu ikke døbt (men det skal han til september), men den første er døbt. Vi dyrker ikke kristendommen på nogen måde, og går som mange andre i kirke til bryllup, begravelse, barnedåb, og en gang imellem til jul. For os har det altid bare været helt naturligt, at der er tradition for barnedåb, det er hyggeligt og det har aldrig været til diskussion.

MEN... Min kæreste og jeg har nu to gange været inviteret til navngivningsfest, hvor sidste invitation kom frem i går, og begge gange har vi været helt enige om vores holdning til det. Tiderne er nu engang sådan, at super mange vælger navngivning fremfor barnedåb, hvilket er helt fair - men hvorfor så holde en fest? Reelt er der jo ikke noget at fejre, eftersom det er lov i Danmark, at et barn skal være navngivet inden 6 måneder. Er det ikke at sidestille med en nonfirmation når man ikke ønsker at blive konfirmeret? En fest bare for at kunne "være med" og få gaver?

Måske er det lidt sat på spidsen, men vi er meget enige om, at det da er noget skørt noget at skulle fejre, og synes da egentlig heller ikke at der skal gaver til. Der er jo givet barselsgaver. Dette lige så vel, som vi ikke ville give vores børn en fest, hvis de ikke vil konfirmeres når den tid kommer. Dermed ikke sagt, at vi ikke absolut ville respektere det valg de tager, konfirmation eller ej.

Hvad mener I?

Mvh.

Jeg synes den er mega svær og ved faktisk ikke hvad min holdning er  

For har egentlig altid været “imod” fest og gaver og navnet nonfirmation, hvis et ungt menneske ikke vil konfirmeres. Men når jeg tænker mere over det, er det jo heller ikke fair at “miste” de ting fordi du tager et aktivt valg om noget....

Har faktisk overhovedet ikke tænkt på at det kunne sammenlignes med dåb og navngivning.

Mon ikke navngivning er en slags fejring af barnet “bare”. 

Vi holdte navngivningsfest for begge børn. Ikke for at få gaver men for at fejre vores børn! 

Det kan ikke få mit pis i kog - selve temaet - men det er da lidt sjovt at der kan være så forskellige holdninger.

Egentlig har jeg det stik modsat: Jeg synes for alvor det er hyklerisk at holde en barnedåb, når man i bund og grund ikke er kristen. Har det på samme måder med kirkebrylluppet osv. 

Der i mod kan jeg til enhver tid se logikken i en god fest - om det er for at fejre kærligheden, et nyt barn i familien, eller at ens barn er ved at blive voksen, det er for mig underordnet. Fede, uformelle, ærlige fester uden teaterstykker ala kirkegang og treretters middage med taler, det er nu engang for mig de allersjoveste. Men jeg afholder eller deltager heller ikke for gavernes skyld - kunne faktisk aldrig i min vildeste fantasi finde på at udforme og/eller vedlægge en ønskeliste til fx min datters navngivning. Vi holdt en uformel sommerfest og fejrede både hende, vores nye bolig og alt muligt andet samtidig, med grilpølser og musik til kl. 3 om morgenen. Det var skønt.

Og hvis de inviterede gæster spørger, om der mon er en lille ting de kan glæde hende med/noget hun ønsker sig - ja, så bliver jeg taknemmelig og svarer dem hellere end gerne. Jeg ville også altid selv til enhver festlig lejlighed medbring en lille ting - så det synes jeg egentlig bare er udtryk for sød omtanke og opmærksomhed.

Vi holder navngivningsfest for vores søn - hvorfor må vi ikke fejre ham med en fest, selvom vi ikke døber ham?  Her er årsagen, at jeg er baptist. Samme tro men uden barnedåb, her praktiseres i stedet voksendåb, hvis den unge selv ønsker det. Modsat konfirmationen er det ikke noget der forventes at en ung 13/14 årig skal gøre, det skal være et aktivt tilvalg for ham, hvis han vil døbes (og om han er 13 eller 23 når/hvis han vælger det, er ligegyldigt).

Jeg (vi) ønsker dog stadig at holde en fest for nærmeste familie, hvor vi fejrer vores lille søn og så kan han ellers selv vælge en dag om mange år, om han vil døbes i den kristne tro. Om jeg er inviteret til barnedåb eller navngivningsfest ændrer ikke på, at jeg kommer med en gave og fejrer det lille væsen, der er kommet til. Barnet er jo sådan set også ret ligeglad på det tidspunkt, om det er blevet døbt eller ej, og hvor mange bliver ikke døbt, selvom forældrene ikke er kristne - samme gælder konfirmation og kirkebryllup 

Anonym skriver:

Hej med jer :-)

Jeg er anonym, da jeg kan være nervøs for, om min (vores) opfattelse giver anledning til for meget debat og sure opstød mod mig. 

Vi har to børn, den ene helt ny og endnu ikke døbt (men det skal han til september), men den første er døbt. Vi dyrker ikke kristendommen på nogen måde, og går som mange andre i kirke til bryllup, begravelse, barnedåb, og en gang imellem til jul. For os har det altid bare været helt naturligt, at der er tradition for barnedåb, det er hyggeligt og det har aldrig været til diskussion.

MEN... Min kæreste og jeg har nu to gange været inviteret til navngivningsfest, hvor sidste invitation kom frem i går, og begge gange har vi været helt enige om vores holdning til det. Tiderne er nu engang sådan, at super mange vælger navngivning fremfor barnedåb, hvilket er helt fair - men hvorfor så holde en fest? Reelt er der jo ikke noget at fejre, eftersom det er lov i Danmark, at et barn skal være navngivet inden 6 måneder. Er det ikke at sidestille med en nonfirmation når man ikke ønsker at blive konfirmeret? En fest bare for at kunne "være med" og få gaver?

Måske er det lidt sat på spidsen, men vi er meget enige om, at det da er noget skørt noget at skulle fejre, og synes da egentlig heller ikke at der skal gaver til. Der er jo givet barselsgaver. Dette lige så vel, som vi ikke ville give vores børn en fest, hvis de ikke vil konfirmeres når den tid kommer. Dermed ikke sagt, at vi ikke absolut ville respektere det valg de tager, konfirmation eller ej.

Hvad mener I?

Mvh.

For at fejre sit barn, hvis man ikke er kristen. Og for at samle familier og venner, der ikke lige kan komme forbi hver uge. 

Jeg synes sku det er værre at døbe sit barn, hvis man ikke tror på det, det er jo løgn og latin. 

Man holder det jo ikke for bare at få gaver. 

Hvorfor må man ikke få en fest som de andre, bare fordi man ikke vælger at gå ned af et kirkegulv? 

Hvad så med folk der ikke bliver kirkeviet, må de så heller ikke ha en fest? 

Vi holdte konfirmation for vores den ene søn og non-firmation for den anden, ville man nok kalde det. Vi kaldte det dog en stor 15 års fødselsdag/fest, begge dele for at fejre vores sønner. Den ene ville konfirmeres og den anden ønskede det ikke. Begge fester blev der brugt lige mange penge på og var lige store. Der blev ikke sparet på noget (jeg prøver at sige det ikke var boller+kage giv ham en stor gave og vi havde nogle dejlige dage. Jeg er ikke kristen, men min mand er. Begge drenge havde dog fortjent en stor fest, for at fejre dem. Det er ikke så tit man får mulighed for at fortælle dem åbenlyst, hvor stolte man er over, at de er blevet sådan nogle dejlige drenge og holde en stor velfortjent fest for dem. Vi har en “del” børn, og på denne måde havde de hver deres dag, kun for dem. Vi gjorde det selvfølgelig ikke for gavernes skyld og min ældste, som var den der ikke ønskede konfirmeres, bad ikke om en fest eller havde et ønske om at ville “have gaver” alligevel. Han fik dog fine gaver, han værdsatte. 

Jeg ser det sådan, at vil man holde en fest og fejre en bestemt anledning, så skal man da “have lov” til det Jeg tror ikke folk gør det bare for at ville “have”, og en barnedåb kan jo også gøres på en meget sparsommelig måde, hvis det er fordi du tænker “i ikke får ligeså meget valuta for pengene”.

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Det kan ikke få mit pis i kog - selve temaet - men det er da lidt sjovt at der kan være så forskellige holdninger.

Egentlig har jeg det stik modsat: Jeg synes for alvor det er hyklerisk at holde en barnedåb, når man i bund og grund ikke er kristen. Har det på samme måder med kirkebrylluppet osv. 

Der i mod kan jeg til enhver tid se logikken i en god fest - om det er for at fejre kærligheden, et nyt barn i familien, eller at ens barn er ved at blive voksen, det er for mig underordnet. Fede, uformelle, ærlige fester uden teaterstykker ala kirkegang og treretters middage med taler, det er nu engang for mig de allersjoveste. Men jeg afholder eller deltager heller ikke for gavernes skyld - kunne faktisk aldrig i min vildeste fantasi finde på at udforme og/eller vedlægge en ønskeliste til fx min datters navngivning. Vi holdt en uformel sommerfest og fejrede både hende, vores nye bolig og alt muligt andet samtidig, med grilpølser og musik til kl. 3 om morgenen. Det var skønt.

Og hvis de inviterede gæster spørger, om der mon er en lille ting de kan glæde hende med/noget hun ønsker sig - ja, så bliver jeg taknemmelig og svarer dem hellere end gerne. Jeg ville også altid selv til enhver festlig lejlighed medbring en lille ting - så det synes jeg egentlig bare er udtryk for sød omtanke og opmærksomhed.

Sådan kan jeg bedre forstå det. Der behøver ikke altid være anledning til en fest, men så kald det en sommerfest og tag det ikke som en selvfølgelighed, at folk medbringer gaver. Det lyder til, at I havde en dejlig dag 

BAE skriver:

For at fejre sit barn, hvis man ikke er kristen. Og for at samle familier og venner, der ikke lige kan komme forbi hver uge. 

Jeg synes sku det er værre at døbe sit barn, hvis man ikke tror på det, det er jo løgn og latin. 

Man holder det jo ikke for bare at få gaver. 

Hvorfor må man ikke få en fest som de andre, bare fordi man ikke vælger at gå ned af et kirkegulv? 

Hvad så med folk der ikke bliver kirkeviet, må de så heller ikke ha en fest? 

Bestemt, for der findes også borgerlig vielse, som da selvfølgelig er lige så værdigt 

Anonym skriver:

Bestemt, for der findes også borgerlig vielse, som da selvfølgelig er lige så værdigt 

men der er jo stadigvæk ikke kirke. 

Og det er jo det du nævner, men de to andre, at hvis de ikke bliver døbt eller konfirmeret i en kirke, fortjener de ikke en fest. 

Og det er da værre at lyve i en kirke