Så er den tilhørende fest jo egentlig bare udskudt, i forbindelse med at barnedåben er det. Fejrer I det så to gange?
Jeg kan kun tale ud fra, hvad vi gør i min familie. Der fejres dåben ikke med en stor fest, egentlig bare med lidt kaffe og kage i kirken efterfølgende. Vi får ikke gaver - eller det vil sige jeg fik en halskæde med et kors af mine forældre, men det var det, så nej, ikke en udskydelse af en fest.
Vi bliver jo så heller ikke konfirmeret, for det vil ikke give nogen mening, når man er voksendøbt. Til gengæld er der tradition for, at de unge holder stor 14-års fødselsdag, ofte i samme størrelsesorden som konfirmation og også med sange og taler (og af og til forskudt, så den falder nogenlunde samtidig med konfirmationsfesterne, så man ikke føler sig udenfor). Kan så tilføje, at den store 14-års fødselsdag for 3 af de 4 vi har haft i den alder i min familie de seneste 10 år, er faldet nogenlunde samtidig med dåben. Selv blev jeg døbt en måneds tid før der var konfirmationer i min klasse, det samme gælder min kusine og min søster blev vist døbt to måneder før klassen blev konfirmeret
Vi havde desuden alle gået til præst i baptistkirken i året op til vi valgte dåben, og der var ingen forventninger om, at man valgte at blive døbt, bare fordi man gik til præst. Vi skulle hver især meddele, at vi ønskede at blive døbt.
TILFØJELSE: og nej, festen er overhovedet ikke for gaverne. Det er for at fejre det unge menneske - det synes jeg faktisk godt man kan, uden at det handler om gaver
Har så heller aldrig oplevet nogen gøre et nummer ud af, at vi holder stor 14-års fødselsdag og ikke konfirmation, der, som sagt, ikke ligger til baptistkirken
Anmeld
Citér