Navngivning vs. barnedåb

Anonym skriver:

Jeg spurgte i det oprindelige opslag: “Hvad mener I?”. For mig har det hele tiden været et spørgsmål om, hvordan andre ser på tingene, nu det ikke har været noget vi har snakket om uden for hjemmets fire vægge. Jeg skal så love for, at jeg har fået svar, nogle mere ubehagelige og personlige end andre. 

Ingen holdning er mere rigtig end en anden, og det bør nogen af jer måske huske. At vi gør sådan og mener sådan i vores familie gør os hverken smålige eller til dårlige forældre. Jeg har nu fået mulighed for at tænke over, hvordan man ellers kan gøre tingene og vil så revidere, om vi stadig synes vi gør det rigtige. 

Jeg må dog indrømme, at jeg stadig finder navngivningsfest og nonfirmationsfest fjollet, men det ændrer sig jo nok heller ikke fra dag til dag.

Tak for jeres input.

Vi er jo alle sammen forskellige, og hvad du synes er fjollet er for andre helt normalt.

Mine børn er ikke døbt, vi har dog heller ikke holdt en navngivningsfest for nogen af dem - men havde vi haft lyst, havde vi gjort det og jeg havde ikke oplevet det som fjollet. Ja det er et lovkrav, men det er også før min lille familie langt mere, det er hvor vores børn bliver skrevet ind som mere end blot datter eller søn af Line, det er hvor de får et sygesikring med eget navn og på en eller anden måde får sat et aftryk på verdenen - ja lyder måske fjollet i andres øre, men for os er det vigtigt. Vi nåede at navngive vores datter før hun døde, det betyder, at hun officielt har et navn, at hun som andre er skrevet ind i kirkebogen (det er stadig kirken der har monopol på det), at hun officielt er Lia og ikke bare er det på en gravsten. Og det er da værd at fejre.... 

Min ældste datter er nu blevet døbt- hun valgte at blive døbt og fravalgte konfirmationen - hun fravalgte også festen, men havde hun ønsket en, så havde hun da fået en 14 års fødselsdag med eftertryk... om den skulle hedde konfirmation, fødselsdag, Dinas dag (har en kær der er Jehova så det havde nok endt med den titel) er da fuldstændig ligegyldig i min optik- det er da altid fantastisk at fejre dem vi elsker.

Egentlig er dåben jo heller ikke en anledning til gaver traditionelt. Dåben er netop en indskrivning i samfundet og en tilkendegivelse af, at de voksne omkring barnet lover at opdrage i den kristne tro. Dvs. Barnet modtager den gave, at være en del af der kristne samfund , og at det samfund vil hjælpe barnet med at blive en god kristen. Derfor vil barnet ofte modtage en bibel eller en salmebog - alle de andre veje er først kommet sammen med overflodssamfundet, hvor man havde råd til mere... 

Jeg finder hverken dåb eller ikke-dåb fjollet, men ved jeg ikke selv vil lyve i en kirke (eller en moské, synagoge, tempel eller andet) og på en eller anden måde udvise en disrespekt for de der tror. Jeg vil ikke stå i kirken og sige jeg tror på Gud, Jesus som Guds søn og Helligånden, for det gør jeg ikke. Jeg tror der er elementer i kristendommen som giver et godt fundament for god sameksistens, men det er der også i den lille røde, i ringenes herre og i koranen - og jeg vil gerne købe, at jeg opdrager mine børn til sociale mennesker, der kan rumme ændre og som bliver elsket. Jeg vil også gerne love at læse børnebiblen, lade dem opleve en gudstjeneste osv. Men jeg vil ikke love at opdrage dem i den kristne tro.

Vi er kristne i vores familie og mine to børn er begge døbte. Ikke fordi det er en tradition. Det var vigtigt for mig personligt at få dem døbt. Og jeg har diskuteret med mig selv og min mand om hvorvidt vi skulle lade dem have det frie valg. For det er jeg egentlig også stor tilhænger af. Men det faldt på at vi tog valget for dem som spæd. 

Jeg kan dog, som nok mere kristen end dig, slet ikke se problemet i at holde en fest for barnet, navngivning eller nonfirmation, og at det ligger samtidig med dem der får den kirkelige ceremoni. Kan ikke se hvorfor man ikke må det? Eller hvorfor det skulle være skørt. Faktisk finder jeg det langt mere fjollet når man vælger en religiøs handling til, hvis man ikke er religiøs. Og tænker også det er fjollet at vælge én religiøs ceremoni frem for en anden, hvis man blot ser sig som tænkende "jeg tror der er mere mellem himmel og jord". Så kunne du jo for så vidt have valgt enhver religion. 

Og hvad angår nonfirmation, så er synes jeg som kristen på mange måder at det er mere reelt. For her er der tale om et ungt menneske der har taget et aktivt valg, upåagtet af "hvad man normalt gør". Siger ikke at de konfirmerede ikke tager et aktivt valg. Men her er der nok flere der gør det bare fordi. 

Og selvom jeg er kristen og har døbt mine børn så får de skam helt lov at vælge når vi når til konfirmationen. Og uanset hvad bliver de også fejret. Og her får de valget uanset konfirmation/nonfirmation om de ønsker en fest eller en rejse 

Vi er kristne i vores familie og mine to børn er begge døbte. Ikke fordi det er en tradition. Det var vigtigt for mig personligt at få dem døbt. Og jeg har diskuteret med mig selv og min mand om hvorvidt vi skulle lade dem have det frie valg. For det er jeg egentlig også stor tilhænger af. Men det faldt på at vi tog valget for dem som spæd. 

Jeg kan dog, som nok mere kristen end dig, slet ikke se problemet i at holde en fest for barnet, navngivning eller nonfirmation, og at det ligger samtidig med dem der får den kirkelige ceremoni. Kan ikke se hvorfor man ikke må det? Eller hvorfor det skulle være skørt. Faktisk finder jeg det langt mere fjollet når man vælger en religiøs handling til, hvis man ikke er religiøs. Og tænker også det er fjollet at vælge én religiøs ceremoni frem for en anden, hvis man blot ser sig som tænkende "jeg tror der er mere mellem himmel og jord". Så kunne du jo for så vidt have valgt enhver religion. 

Og hvad angår nonfirmation, så er synes jeg som kristen på mange måder at det er mere reelt. For her er der tale om et ungt menneske der har taget et aktivt valg, upåagtet af "hvad man normalt gør". Siger ikke at de konfirmerede ikke tager et aktivt valg. Men her er der nok flere der gør det bare fordi. 

Og selvom jeg er kristen og har døbt mine børn så får de skam helt lov at vælge når vi når til konfirmationen. Og uanset hvad bliver de også fejret. Og her får de valget uanset konfirmation/nonfirmation om de ønsker en fest eller en rejse 

Helt enig - alle religioner har mere mellem himmel og jord, og alle religioner har moralske forskrifter i en eller anden grad (og de er faktisk stort det alle sammen "gode" i forhold til det sociale fællesskab). Så at tro på mere mellem himmel og jord gør dig hverken mere kristen end buddhist, eller muslim. 

Hvad derimod blandt andet gør kristen er rummelighed og Så af forskelligheden og at man undlader at dømme andre 

Og personlig var jeg en pavestolt mor. Da min datter i 7. Klasse valgte at gå til konfirmationsforberedelse, valgte dåben til, men ikke kunne se begrundelsen for konfirmationen for den er jo "bare" konfirmere den dåb, hun jo selv lige aktivt havde tilvalg. Og havde hun ønsket at fejre det valg og havde hun ønsket at kalde det nonfirmation, så havde jeg været ligeglad med, hvad andre tænkte (for det havde min datter på 14 jo lige vist hun kunne). 

lineog4 skriver:

Helt enig - alle religioner har mere mellem himmel og jord, og alle religioner har moralske forskrifter i en eller anden grad (og de er faktisk stort det alle sammen "gode" i forhold til det sociale fællesskab). Så at tro på mere mellem himmel og jord gør dig hverken mere kristen end buddhist, eller muslim. 

Hvad derimod blandt andet gør kristen er rummelighed og Så af forskelligheden og at man undlader at dømme andre 

Og personlig var jeg en pavestolt mor. Da min datter i 7. Klasse valgte at gå til konfirmationsforberedelse, valgte dåben til, men ikke kunne se begrundelsen for konfirmationen for den er jo "bare" konfirmere den dåb, hun jo selv lige aktivt havde tilvalg. Og havde hun ønsket at fejre det valg og havde hun ønsket at kalde det nonfirmation, så havde jeg været ligeglad med, hvad andre tænkte (for det havde min datter på 14 jo lige vist hun kunne). 

Lige præcis  

Og sikke et fantastisk flot valg taget af din datter. Det viser at hun virkelig er reflekteret og også forstår det hun har valgt til og ikke valgt til  det ville jeg også være enormt stolt af som mor 

Og sikke en skøn debat! Elsker sådanne lidt dybere debatter!

Mor11 skriver:

Jeg synes det er at gå i utroligt små sko, overhovedet at tænke over  om folk burde fejre deres børn. 

de er blevet forældre, et lille barn er blevet født - det er da kæmpe stort! Selvfølglig skal det fejres! 

Og hvorfor må det ikke hedde en navngivningsfest? På størstedelen af mine ungers dåbskort står det noget med "tillykke med dit fine navn" og i den dur. Så, ved dåben fejrer vi også navnet - selvom navnet skulle gives uanset dåb eller ej. Det burde vel, hvis vi skule være korrekte, være dåben og indvielsen i den kristne tro man fjerede primært - men det er det jo ikke for os leverpostejs kristne. Helt ærligt. Ligesom gudmor og faddere ikke går op i st tale om Gud og Jesus efterfølgende med barnet.  

Altså lad nu være. Traditionerne ændrer karakter. Det meste er sgu da bare et dække for at fejre sin skønne unge og samle familien omkring begivenheden. Er det ikke ok?? Det synes jeg. Nogen er så bare mere ærlige om hvad de tror/ikke tror på, end andre. Men derfor må man da gerne have traditioner alligevel. 

Og en nonfirmation. Tja. jeg synes måske faktisk det er større at et ungt menneske aktivt fravælger en religion, end alle dem der tilvælger på et kunstigt grundlag - fordi det er tradition, men de tror ikke en hat på Gud og Jesus. 

Det er faktisk mit indtryk, at mange af de unge, der vælger at blive konfirmeret, har tænkt rigtigt meget over det og direkte tilvælger konfirmationen. 

Det synes jeg, er lige så stort som at fravælge den. 

Jeg har fulgt lidt med i det, fordi min niece er blevet konfirmeret i år. Hun var meget i tvivl, men endte med at vælge at blive konfirmeret, fordi hun tror - eller tror halvt - og jeg tager hatten af for hendes aktive valg.

Der har været nogle udsendelser, der hed "Mit livs konfirmation" - og mange af de unge var meget reflekterede.

Selvfølgelig gør mange det pr. tradition - men som sagt er der faktisk mange, der tager et aktivt valg. 

Tommelise skriver:

Det er faktisk mit indtryk, at mange af de unge, der vælger at blive konfirmeret, har tænkt rigtigt meget over det og direkte tilvælger konfirmationen. 

Det synes jeg, er lige så stort som at fravælge den. 

Jeg har fulgt lidt med i det, fordi min niece er blevet konfirmeret i år. Hun var meget i tvivl, men endte med at vælge at blive konfirmeret, fordi hun tror - eller tror halvt - og jeg tager hatten af for hendes aktive valg.

Der har været nogle udsendelser, der hed "Mit livs konfirmation" - og mange af de unge var meget reflekterede.

Selvfølgelig gør mange det pr. tradition - men som sagt er der faktisk mange, der tager et aktivt valg. 

Nu skriver jeg også "end dem der tilvælger på kunstigt grundlag". Så selvfølgelig er det ligeså stort af dem der vælger på et ægte og reflekteret grundlag det siger sig selv. Jeg er glad for at høre de unge i dag (kæft jeg er gammel når man kan sige sådan!) tænker mere over det end der blev gjort i min tid..