Navngivning vs. barnedåb

Jeg synes det er at gå i utroligt små sko, overhovedet at tænke over  om folk burde fejre deres børn. 

de er blevet forældre, et lille barn er blevet født - det er da kæmpe stort! Selvfølglig skal det fejres! 

Og hvorfor må det ikke hedde en navngivningsfest? På størstedelen af mine ungers dåbskort står det noget med "tillykke med dit fine navn" og i den dur. Så, ved dåben fejrer vi også navnet - selvom navnet skulle gives uanset dåb eller ej. Det burde vel, hvis vi skule være korrekte, være dåben og indvielsen i den kristne tro man fjerede primært - men det er det jo ikke for os leverpostejs kristne. Helt ærligt. Ligesom gudmor og faddere ikke går op i st tale om Gud og Jesus efterfølgende med barnet.  

Altså lad nu være. Traditionerne ændrer karakter. Det meste er sgu da bare et dække for at fejre sin skønne unge og samle familien omkring begivenheden. Er det ikke ok?? Det synes jeg. Nogen er så bare mere ærlige om hvad de tror/ikke tror på, end andre. Men derfor må man da gerne have traditioner alligevel. 

Og en nonfirmation. Tja. jeg synes måske faktisk det er større at et ungt menneske aktivt fravælger en religion, end alle dem der tilvælger på et kunstigt grundlag - fordi det er tradition, men de tror ikke en hat på Gud og Jesus. 

Tråden er indtil videre meget sober, så ingen grund til at hidse sig op  Vi er så bare kun delvist enige, for ja, selvfølgelig må man fejre sit barn og forældreskabet, men hvorfor skal man holde en fest for at følge loven og angive sit barns navn? Jeg/vi savner lidt ceremonien eller handlingen førend en fest kan holdes i dét regi. For os er det ligestillet med at ville have en fest og gaver som 13-14 årig, fordi ens venner får det ifbm. konfirmation.

Jeg tænker at når man har det som du og din mand, og jeres holdning er jo ligeså så "lovlig" som enhver andens, så bør I overveje om I for jeres værters skyld bør melde fra til sådanne begivenheder, hvis I ikke allerede har gjort det.?

Der er ikke noget værre end at have folk med til en begivenhed som de dybest set syntes er fjollet.

Mom skriver:

Jeg tænker at når man har det som du og din mand, og jeres holdning er jo ligeså så "lovlig" som enhver andens, så bør I overveje om I for jeres værters skyld bør melde fra til sådanne begivenheder, hvis I ikke allerede har gjort det.?

Der er ikke noget værre end at have folk med til en begivenhed som de dybest set syntes er fjollet.

Vi har faktisk snakket om netop det mange gange, og havde nok også meldt fra, hvis ikke det var nærmeste familie (min kærestes nevø og niece)  

Anonym skriver:

Tråden er indtil videre meget sober, så ingen grund til at hidse sig op  Vi er så bare kun delvist enige, for ja, selvfølgelig må man fejre sit barn og forældreskabet, men hvorfor skal man holde en fest for at følge loven og angive sit barns navn? Jeg/vi savner lidt ceremonien eller handlingen førend en fest kan holdes i dét regi. For os er det ligestillet med at ville have en fest og gaver som 13-14 årig, fordi ens venner får det ifbm. konfirmation.

Ingen er hidset op her jeg skriver som jeg taler. Og ja, jeg er håndværker så "sgu" og andre formuleringer er en meget alm del af mit ordbrug  

jeg mener bare, at en dåb jo også er fejring af navn - som er helt alm lovpligtigt. Idag er der ikke ret mange danskere der fejrer indvielsen i kristendommen når de går til barnedåb. Der står i hvertfald ikke i et eneste af mine dåbskort "velkommen i det kristne fællesskab" eller lign  

om man har fået vand i håret eller ej, er det navnet, og at barnet er blevet født, der fejres. Og hvis en fødsel ikke er en begivenhed der kan gå forud for en fest, så ved jeg ikke hvad der kan  

Mor11 skriver:

Ingen er hidset op her jeg skriver som jeg taler. Og ja, jeg er håndværker så "sgu" og andre formuleringer er en meget alm del af mit ordbrug  

jeg mener bare, at en dåb jo også er fejring af navn - som er helt alm lovpligtigt. Idag er der ikke ret mange danskere der fejrer indvielsen i kristendommen når de går til barnedåb. Der står i hvertfald ikke i et eneste af mine dåbskort "velkommen i det kristne fællesskab" eller lign  

om man har fået vand i håret eller ej, er det navnet, og at barnet er blevet født, der fejres. Og hvis en fødsel ikke er en begivenhed der kan gå forud for en fest, så ved jeg ikke hvad der kan  

 

En fødsel så bestemt - vi fejrer trods alt fødselsdag hvert år uden at gå i kirke  Jeg synes bare det er en fjollet begivenhed at fejre, at navnet er blevet godkendt. For det er nu engang de færreste, som mener deres børn er specielle nok til at få et hjemmebrygget navn  Vand i håret, ja måske også, men det er nu sådan traditionen har været i mange hundrede år, og måske ser jeg anderledes på det om 20 år. Jeg mener dåben er noget at fejre, ikke selve navnet.

Anonym skriver:

En fødsel så bestemt - vi fejrer trods alt fødselsdag hvert år uden at gå i kirke  Jeg synes bare det er en fjollet begivenhed at fejre, at navnet er blevet godkendt. For det er nu engang de færreste, som mener deres børn er specielle nok til at få et hjemmebrygget navn  Vand i håret, ja måske også, men det er nu sådan traditionen har været i mange hundrede år, og måske ser jeg anderledes på det om 20 år. Jeg mener dåben er noget at fejre, ikke selve navnet.

Traditioner skal jo starte et sted  

Anonym skriver:

Hej med jer :-)

Jeg er anonym, da jeg kan være nervøs for, om min (vores) opfattelse giver anledning til for meget debat og sure opstød mod mig. 

Vi har to børn, den ene helt ny og endnu ikke døbt (men det skal han til september), men den første er døbt. Vi dyrker ikke kristendommen på nogen måde, og går som mange andre i kirke til bryllup, begravelse, barnedåb, og en gang imellem til jul. For os har det altid bare været helt naturligt, at der er tradition for barnedåb, det er hyggeligt og det har aldrig været til diskussion.

MEN... Min kæreste og jeg har nu to gange været inviteret til navngivningsfest, hvor sidste invitation kom frem i går, og begge gange har vi været helt enige om vores holdning til det. Tiderne er nu engang sådan, at super mange vælger navngivning fremfor barnedåb, hvilket er helt fair - men hvorfor så holde en fest? Reelt er der jo ikke noget at fejre, eftersom det er lov i Danmark, at et barn skal være navngivet inden 6 måneder. Er det ikke at sidestille med en nonfirmation når man ikke ønsker at blive konfirmeret? En fest bare for at kunne "være med" og få gaver?

Måske er det lidt sat på spidsen, men vi er meget enige om, at det da er noget skørt noget at skulle fejre, og synes da egentlig heller ikke at der skal gaver til. Der er jo givet barselsgaver. Dette lige så vel, som vi ikke ville give vores børn en fest, hvis de ikke vil konfirmeres når den tid kommer. Dermed ikke sagt, at vi ikke absolut ville respektere det valg de tager, konfirmation eller ej.

Hvad mener I?

Mvh.

Heldigvis består verden af konstant udvikling og traditioner bliver valgt fra og nye kommer til. Et nyt lille liv bliver fejret på så mange måder og tit vises kærlighed til sin næste i form af en gave. Mine børn er navngivet og vi forventede ingen gaver, men de fik en masse gaver givet i kærlighed. Hvis dig og din mand synes det er noget pjat så meld fra, men er kærligheden stor nok til de mennesker der ønsker jer i deres liv så tag da ja hatten på og mød op og nyd den nye tradition mange mennesker i dag vælger - nemlig navngivning. 

Om 13 år kommer I til nonfirmationerne, igen kærlighed til det menneske og her et ungt mennesker der tager et meget stort valg i sit liv. 

Anonym skriver:

En fødsel så bestemt - vi fejrer trods alt fødselsdag hvert år uden at gå i kirke  Jeg synes bare det er en fjollet begivenhed at fejre, at navnet er blevet godkendt. For det er nu engang de færreste, som mener deres børn er specielle nok til at få et hjemmebrygget navn  Vand i håret, ja måske også, men det er nu sådan traditionen har været i mange hundrede år, og måske ser jeg anderledes på det om 20 år. Jeg mener dåben er noget at fejre, ikke selve navnet.

Alle religioner og kulturer har til enhver tid holdt overgangsritualer - for at fejre fødsel, overgang til voksenlivet, ægteskab og for at markere afsked med livet. Det er altså en helt indgroet del af menneskelivet at festligholde fx et barns ankomst til verden, også ud over barselsbesøg, som jo ikke er en kollektiv fejring. 

At gå i så små sko, at man begynder at grave i og problematisere, hvad det helt konkrete motiv for at ønske et lille barn fejret er, og om barnet bør få en gave i den anledning, går det over min forstand, at man vil være bekendt. Hvorfor dog være så nidkær og detaljeorienteret? Hvad er den negative konsekvens af at afholde en sådan fejring? 

Find nogle ægte problemer at gå op i eller bedre årsager til at skyde jeres nærmestes glæde og ønsker ned. Ellers bliver livet godt nok en ufestlig omgang. 

Anonym skriver:

Vi har faktisk snakket om netop det mange gange, og havde nok også meldt fra, hvis ikke det var nærmeste familie (min kærestes nevø og niece)  

Jeg kan godt se at det er tæt familie, og derfor skal I da sikkert afsted så, men lad for guds skyld diskussionen om hvorvidt navngivningen er en fest ligge den dag, de fejre deres barn, så fejr med dem

Mor11 skriver:

Jeg synes det er at gå i utroligt små sko, overhovedet at tænke over  om folk burde fejre deres børn. 

de er blevet forældre, et lille barn er blevet født - det er da kæmpe stort! Selvfølglig skal det fejres! 

Og hvorfor må det ikke hedde en navngivningsfest? På størstedelen af mine ungers dåbskort står det noget med "tillykke med dit fine navn" og i den dur. Så, ved dåben fejrer vi også navnet - selvom navnet skulle gives uanset dåb eller ej. Det burde vel, hvis vi skule være korrekte, være dåben og indvielsen i den kristne tro man fjerede primært - men det er det jo ikke for os leverpostejs kristne. Helt ærligt. Ligesom gudmor og faddere ikke går op i st tale om Gud og Jesus efterfølgende med barnet.  

Altså lad nu være. Traditionerne ændrer karakter. Det meste er sgu da bare et dække for at fejre sin skønne unge og samle familien omkring begivenheden. Er det ikke ok?? Det synes jeg. Nogen er så bare mere ærlige om hvad de tror/ikke tror på, end andre. Men derfor må man da gerne have traditioner alligevel. 

Og en nonfirmation. Tja. jeg synes måske faktisk det er større at et ungt menneske aktivt fravælger en religion, end alle dem der tilvælger på et kunstigt grundlag - fordi det er tradition, men de tror ikke en hat på Gud og Jesus. 

AMEN!