Kammerater .

Anonym skriver:

Vil ikke gå en masse ind i vores situation her, men nej hverken skole eller kommune har hjulpet nævneværdigt . Først nu 2 ,5 år efter angsten startet er h*n begyndt til psykolog . Er enig hvilket også er vores frygt , men ved faktisk ikke hvad vi skal stille op. Vi har kæmpet en kamp for at få vores barn i trivsel og det er endelig lykkes men det sociale har selvfølgelig en kæmpe betydning , i negativ retning .  Vi bor desværre bare i en fattig kommune hvor børnenes trivsel ikke har så høj priotet 

Du behøver ikke udlevere jeres privatliv, men jeg håber, at mine spørgsmål sætter tanker i gang.

Jeres barn har udviklet angst kort tid efter skolestart. For nogle børn er angsten et symptom på en for stor belastning. Derfor mine spørgsmål til, om barnet er grundigt udredt og har andre diagnoser. For i min optik er psykologhjælp sjældent det rigtige, hvis barnet i virkeligheden er belastet af at blive mødt forkert pædagogisk.

Er der overvejet andre diagnoser? ADHD? Kognitive vanskeligheder? Vanskeligheder indenfor det sociale samspil? Hvis angsten er er symptom på en mere grundliggende tilstand, ville det kunne forklare, at venskaberne blev sværere.

Abracadabra skriver:

Du behøver ikke udlevere jeres privatliv, men jeg håber, at mine spørgsmål sætter tanker i gang.

Jeres barn har udviklet angst kort tid efter skolestart. For nogle børn er angsten et symptom på en for stor belastning. Derfor mine spørgsmål til, om barnet er grundigt udredt og har andre diagnoser. For i min optik er psykologhjælp sjældent det rigtige, hvis barnet i virkeligheden er belastet af at blive mødt forkert pædagogisk.

Er der overvejet andre diagnoser? ADHD? Kognitive vanskeligheder? Vanskeligheder indenfor det sociale samspil? Hvis angsten er er symptom på en mere grundliggende tilstand, ville det kunne forklare, at venskaberne blev sværere.

Vi har på egen krop oplevet hvor meget en forkert pædagogisk tilgang til et barn som har det svært, kan ødelægge. 

Mit ældste barn gik fra at være det barn som oftes i bh kom ned  og lege med børnene fra specialstuen (psykisk problematikker) fordi hun kunne håndtere når de gjore noget underligt eller ud normen. Så flyttede 2 timers kørsel væk og hun i ny institution. Få måneder var hun problem barnet.

Det hjalp noget da de fik en Marte meo udannet person som kom og observeret og filmede situationer i bh, pædagoger blev opmærksom på hvor de gik skævt af hende. Det blev først rigtigt godt da hun kom i sfo efter Ca 6 måneder. 

Så ts klø og insisterer på at der kommer nogen ude fra som ikke har en fast daglig dag på skolen som kan se tingene på en ny måde. Og det skal ofres bivilliges et sted fra og det er ppr. Evt en reel udredning igennem børnepsykiatrien da der som Abracadabra siger er en grund til at han har været så angst at det har holdt ham fra skolen i en lang periode. Og psykiatri er under regionerne og dermed en anden pengekasse end den kommunale 

Du behøver ikke udlevere jeres privatliv, men jeg håber, at mine spørgsmål sætter tanker i gang.

Jeres barn har udviklet angst kort tid efter skolestart. For nogle børn er angsten et symptom på en for stor belastning. Derfor mine spørgsmål til, om barnet er grundigt udredt og har andre diagnoser. For i min optik er psykologhjælp sjældent det rigtige, hvis barnet i virkeligheden er belastet af at blive mødt forkert pædagogisk.

Er der overvejet andre diagnoser? ADHD? Kognitive vanskeligheder? Vanskeligheder indenfor det sociale samspil? Hvis angsten er er symptom på en mere grundliggende tilstand, ville det kunne forklare, at venskaberne blev sværere.

Lige derfor ønskede jeg ikke at gå ind i vores situation , vores barn er velfungerende . Men blev ramt af angst, men er ude af angsten. Selvfølgelig har det haft betydning af være væk længe fra skole. Både fagligt men bestemt også socialt . Hvilket er det vores udfordring er, at barnet skal hjælpes tilbage og skabe nye relationer. Kan sætte dato / situation på hvornår angsten startede. Det handler ikke om et barn som er belastet pga diagnose . 

2017morigen skriver:

Vi har på egen krop oplevet hvor meget en forkert pædagogisk tilgang til et barn som har det svært, kan ødelægge. 

Mit ældste barn gik fra at være det barn som oftes i bh kom ned  og lege med børnene fra specialstuen (psykisk problematikker) fordi hun kunne håndtere når de gjore noget underligt eller ud normen. Så flyttede 2 timers kørsel væk og hun i ny institution. Få måneder var hun problem barnet.

Det hjalp noget da de fik en Marte meo udannet person som kom og observeret og filmede situationer i bh, pædagoger blev opmærksom på hvor de gik skævt af hende. Det blev først rigtigt godt da hun kom i sfo efter Ca 6 måneder. 

Så ts klø og insisterer på at der kommer nogen ude fra som ikke har en fast daglig dag på skolen som kan se tingene på en ny måde. Og det skal ofres bivilliges et sted fra og det er ppr. Evt en reel udredning igennem børnepsykiatrien da der som Abracadabra siger er en grund til at han har været så angst at det har holdt ham fra skolen i en lang periode. Og psykiatri er under regionerne og dermed en anden pengekasse end den kommunale 

Ja jeg ved angsten startede pga en sitation i skolen . Gider egenlig ikke gå mere ind i dette, da det slet ikke er det min tråd handler om. Havde jeg ønsket svar omkring det havde jeg spurgt. Det lyder surt men er SÅ træt , at der altid skal snakkes diagnose pga angst. Man kan faktisk godt udvikle angst uden at have en diagnose. Dejligt I fik hjækp til jeres datter, selvfølgelig har pædagogik noget at sige. Så lukket snakket her med mindre det handlet om mit omrindelige indlæg.

Anonym skriver:

Ja jeg ved angsten startede pga en sitation i skolen . Gider egenlig ikke gå mere ind i dette, da det slet ikke er det min tråd handler om. Havde jeg ønsket svar omkring det havde jeg spurgt. Det lyder surt men er SÅ træt , at der altid skal snakkes diagnose pga angst. Man kan faktisk godt udvikle angst uden at have en diagnose. Dejligt I fik hjækp til jeres datter, selvfølgelig har pædagogik noget at sige. Så lukket snakket her med mindre det handlet om mit omrindelige indlæg.

Jeg havde bare svært ved at gennemskue om angsten var en "skraldespands diagnose uden ordentlig udredning" ud fra det du havde skrevet eller der var styr på den del. Men det lyder det til der styr på det.

Men jeg vil forsat gerne slå et slag for Marte meo i jeres situation. Vi bruger det også det på mit arbejde da en kollega har uddannelsen. Jeg arbejder med demente så det kan anvendes fra vugge til grav når relationer og samvær med andre er svært. Marte meo fokuserer ikke på fejl men på det der går godt. Det tænker jeg også ville passe godt til jeres barn 

Anonym skriver:

Ja jeg ved angsten startede pga en sitation i skolen . Gider egenlig ikke gå mere ind i dette, da det slet ikke er det min tråd handler om. Havde jeg ønsket svar omkring det havde jeg spurgt. Det lyder surt men er SÅ træt , at der altid skal snakkes diagnose pga angst. Man kan faktisk godt udvikle angst uden at have en diagnose. Dejligt I fik hjækp til jeres datter, selvfølgelig har pædagogik noget at sige. Så lukket snakket her med mindre det handlet om mit omrindelige indlæg.

Altså nu er angst jo i sig selv en diagnose. Jeg synes, det er en skam, at du reagerer på den måde - Abracadabra er jo faktisk rigtig sød og kommer med nogle gode råd. Og hun har i øvrigt ret. Ofte hjælper det børn langt mere at arbejde med miljøet omkring dem end det gør at sende dem til psykolog. For når man sender dem til psykolog bliver det hurtigt en individualisering af problemet med bund i barnet, frem for at interessere sig for hvordan de ting, der foregår omkring barnet påvirker det. 

Det er ikke for at være nedladende, men vil du virkelig mene de sociale problemer ikke påvirker jeres barn? Er det ikke relevant nok at se på det, der foregår omkring jeres barn, eller? Og dertil lærere og voksnes tilgang til jeres barn? Det er jo en del af det. Børn indgår i et væld af systemer, som de både påvirker men også påvirkes af.. 

Anonymor skriver:

Altså nu er angst jo i sig selv en diagnose. Jeg synes, det er en skam, at du reagerer på den måde - Abracadabra er jo faktisk rigtig sød og kommer med nogle gode råd. Og hun har i øvrigt ret. Ofte hjælper det børn langt mere at arbejde med miljøet omkring dem end det gør at sende dem til psykolog. For når man sender dem til psykolog bliver det hurtigt en individualisering af problemet med bund i barnet, frem for at interessere sig for hvordan de ting, der foregår omkring barnet påvirker det. 

Det er ikke for at være nedladende, men vil du virkelig mene de sociale problemer ikke påvirker jeres barn? Er det ikke relevant nok at se på det, der foregår omkring jeres barn, eller? Og dertil lærere og voksnes tilgang til jeres barn? Det er jo en del af det. Børn indgår i et væld af systemer, som de både påvirker men også påvirkes af.. 

Prøver lige igen , ønsker ikke at debatere omkring angsten , årsag mm. Den del har vi styr på. Nu går barnet ikke bare til psykolog men gennemgår et coolkids forløb som det anbefales netop til børn med angst. Så lukker den het�� det kan du så tolke som du vil. Selvfølgelig påvirket det sociale mit barn , men mit barn fungere fint socialt. Det er IKKE det problemet ligger, men at det selvfølgelig har betydning at være væk længe . Så med mindre du har svar omkring dette, så stopper jeg her!

2017morigen skriver:

Jeg havde bare svært ved at gennemskue om angsten var en "skraldespands diagnose uden ordentlig udredning" ud fra det du havde skrevet eller der var styr på den del. Men det lyder det til der styr på det.

Men jeg vil forsat gerne slå et slag for Marte meo i jeres situation. Vi bruger det også det på mit arbejde da en kollega har uddannelsen. Jeg arbejder med demente så det kan anvendes fra vugge til grav når relationer og samvær med andre er svært. Marte meo fokuserer ikke på fejl men på det der går godt. Det tænker jeg også ville passe godt til jeres barn 

Min tråd handler nu ikke om angsten , ønskede jeg svar her omkring havde jeg oprette spørgsmål dertil. Ikke for at være negativ men der er styr på det . Kender ikke til marte meo ? Har hørt om det uden at vide hvad det er. Hvem står for sådan noget ? I følge skolen har vi et velfungerende barn , som fint kan det sociale . Men har udviklet “ angst “ for at danne / søge ur relationer i frygt for afvisning . Der har været episoder som tangere til mobning af mit barn . Og selvfølgelig er det svært at være væk længe og komme tilbage . Det udfordringen ligger . 

Hvad med skoleflytning .. når nu hun ikke behandles god der og har udviklet angst på et tidspunkt i skolen..?

det virker da som en pige i de forkerte rammer

Hvad med skoleflytning .. når nu hun ikke behandles god der og har udviklet angst på et tidspunkt i skolen..?

det virker da som en pige i de forkerte rammer

Mit barn trives egenlig fint i skolen. Er glad men mangler nye relationer.