Kammerater .

Loa skriver:

HOLD NU KÆFT hvor er nogle forældre bare forfærdelige. Jeg fatter slet ikke at de ikke kan se at de er hovedgrunden til mobning.

Fordi det ikke er deres eget barn det går ud over, er det ikke en bekymrende faktor for dem.

Jeg håber virkelig jeres barn får det bedre, uanset om det er med flere venner på nuværende skole eller en ny skole.

 

Jamen er fuldstændig enig . Ikke underligt børn mobber, når de voksne viser dem vejen .

J-star skriver:

Så fik jeg nok læst for hurtigt.

nu siger du at skolen ikke gør noget, og du tænker på at lave et skoleskift, men du er også bekymret for dit barn og angsten.

har du snakket med dit barn om det der sker i skolen og muligheden for at skifte skole? 

Ja hun trives, men hun bliver også holdt udenfor, fordi der er nogle forældre der ikke har et hjerte, til at forstå hvad angst kan gøre mod et lille barn(ja de er nok uvidende., men så kan man spørge, det smitter jo ikke, så de forstår hvad der skete) 

For som sagt det er forældrene, og det er ikke ok for grand voksne mennesker at mobbe et 8-9årig barn. 

Har du snakket med læreren om det, at dit barn har været væk så længe, hvad det gjorde og hvad der så er sket.

det er altid svært at komme tilbage efter længere tid, men så burde der var gjort noget i klassen, der kan være rygter der er løbet rundt mens I var væk og det er så blomstre op. 

Jeg ville forlange er møde med leder og skolelærer og så ha en biperson med, som kender dit barn men også systemet.

Skolen har ikke gjordt nok for at hjælpe vores barn tilbage i fællesskabet , trods vi har efterspurgt dette det sidste lange stykke tid. Men vi har fået en utroligt dygtig socialrådgiver som fremadrettet er med til møder . Som holder skolen op på de aftaler der er lavet. Så håber det hjælper . Det er holdt mange møder med skole / ledelsen . Grunden til vi ikke bare flyttet vores barn , er at h*n er glad for skolen på trods. Men ja savner kammerater i fritiden . Vi er selvfølgelig også obs på hvad vi gør, så angsten ikke kommer retur . 

Jeres datter kan ikke have det godt. Flyt hende før det gør mere skade. Det virker ikke som om at der er noget hun vil komme til at savne. Men meget der kan skade hende for resten af livet - dårligt selvværd osv.

det lyser til at en frisk start ville være velkommen! 

Hvis det er fordi I ikke vil udsætte hende for st skulle skifte osv... så tænker jeg sy hun hurtigere   får venner og relationer på er nyt sted og glemmer alt om den gamle møg skole (undskyld mit franske - men den virker virkelig ikke god)

Mor og meget mere skriver:

Jeg er i tvivl om, hvad du mener med, dit barn trives fint og fungerer godt socialt. Du skriver i startindlægget:  Det er simpelhen så svært at skabe nye relationer , da h*n har mistet modet . Selvværdet er ikke højt og de mange nederlag har sat sine spor. Ofte i ferie og weekenderne savner h*n legekammerater . Græder fordi de andre har legeaftaler,  men selv står uden. 

Hvor er den fine trivsel? Det lyder da meget svært og trist at være ham/hende, forståeligt nok.

Endnu en af de svar , hvor det skrevne SKAL misforståes og tolkes på. Det du citere er et svar vedr skoleskift . Mit barn trives fint i skolen , er et meget socialt barn , det gerne vil lege med andre . Og fungere fint i relationer til andre børn . Bare lige for at lukke diskutionen angående diagnose !! Men pga angsten har det været svært for mit barn at danne nye relationer , fordi der har været episoder på grænsen til mobning af mit barn og derfor mistet modet til at søge nye. Mit barn savner legeaftaler i fritiden dvs weekend , ferie og efter skole. Og græder over dette . Men på trods at dette ser skolen et glad barn som trives i skolen på lige fod for led de andre . Men barnet har “ angst “ for at søge NYE relationer. Tænket ikke det er usædvanligt at selvværdet er påvirket efter 2 år med slem angst . Måske det gav svar på dine tvivl . 

Smølfine123 skriver:

Jeres datter kan ikke have det godt. Flyt hende før det gør mere skade. Det virker ikke som om at der er noget hun vil komme til at savne. Men meget der kan skade hende for resten af livet - dårligt selvværd osv.

det lyser til at en frisk start ville være velkommen! 

Hvis det er fordi I ikke vil udsætte hende for st skulle skifte osv... så tænker jeg sy hun hurtigere   får venner og relationer på er nyt sted og glemmer alt om den gamle møg skole (undskyld mit franske - men den virker virkelig ikke god)

Jeg kan sagtens følge dig , og tro mig jeg tænker det samme. Men når jeg ser mit barn og kender hele historien så er jeg desværre ikke så sikker. Jeg kan ikke forklare mig på skrift ( åbenbart ) men trods det der sker , så ser mit barn de børn som venner og de leger altid sammen i skolen. Men desværre ikke i fritiden , hvilket er det vores barn savner . Giver det mon mening ? Så barnet trives i skolen , men savner venner i fritiden. 

Hvor må det være svært. Hold da op. 

For mig at se så er forældrende til de andre børn et problem. For hvis dit barn leger godt med de andre børn i skolen men ikke i fritiden, så er det forældrende der vælger at holde dit barn ude. Det er jo total langt ude. 

Jeg ville som mor kræve af skolen at få tageg hånd om den situation. Man kan holde forældremøder med alle forældre i klassen og snakke om mobning osv. Lave regner - når man invitere nogen fra klassen så inviterer man alle, ellers deler dem Op i drenge og piger. At man laver legeaftaler ned alle børn. 

Her synes jeg også at skolen har et ansvar, men også jer som forældre. I må kæmpe jeres barns kamp. Vil skolen ikke samarbejde så kan man vel klage til kommunen. 

Jeg kan godt høre at i har gjort meget. Men det har desværre ikke været nok. Dit barn skal ikke mobbes på nogen måder, og slet ikke i sådan en Grad at barnet udvikler angst igen- intet er det værd.

Hvor må det være svært. Hold da op. 

For mig at se så er forældrende til de andre børn et problem. For hvis dit barn leger godt med de andre børn i skolen men ikke i fritiden, så er det forældrende der vælger at holde dit barn ude. Det er jo total langt ude. 

Jeg ville som mor kræve af skolen at få tageg hånd om den situation. Man kan holde forældremøder med alle forældre i klassen og snakke om mobning osv. Lave regner - når man invitere nogen fra klassen så inviterer man alle, ellers deler dem Op i drenge og piger. At man laver legeaftaler ned alle børn. 

Her synes jeg også at skolen har et ansvar, men også jer som forældre. I må kæmpe jeres barns kamp. Vil skolen ikke samarbejde så kan man vel klage til kommunen. 

Jeg kan godt høre at i har gjort meget. Men det har desværre ikke været nok. Dit barn skal ikke mobbes på nogen måder, og slet ikke i sådan en Grad at barnet udvikler angst igen- intet er det værd.

Jeg modtager med kyshånd råd til HVAD vi kan gøre , for er ærligt løbet tør for ideer  vi har kæmpet en kamp for at holde relationerne men de andre forældre har desværre ikke støttet op. Vi har været åben og ærlige omkring vores sitiation ( angsten ) jeg har meget tidligt skrevet rundt til hele klassen på intra. Vi har selvfølgelig snakket med skolen , bedt om deres hjælp. Er helt enig med dig . Men aner faktisk ikke hvordan jeg skal agere , for vi bliver på ingen måde imødekommet . Hvad pokker gør man så ?? Vi har hele tiden været meget opmærksom på om vores barn leger godt ude , og tilbagemeldingen har gele tiden været at de leger så godt sammen . Hvilket også er vores erfaring . Da vores barn ikke var i skole , kørte vi ned i frikvarterer for at holde kontakten . Vi hentede dem når de havde fri , så de kunne lege osv . Lige nu er vi bare strandet , løbet tør for ideer . Igen et jeg enig hvilket vi er meget opmærksom på men igen hvad skal vi gøre ? Skolen er informeret om ALLE de episoder det har været . Jeg mener som dig at skolen også har et ansvar og har faktisk sagt til manden de ting de nævner . 

Anonym skriver:

Endnu en af de svar , hvor det skrevne SKAL misforståes og tolkes på. Det du citere er et svar vedr skoleskift . Mit barn trives fint i skolen , er et meget socialt barn , det gerne vil lege med andre . Og fungere fint i relationer til andre børn . Bare lige for at lukke diskutionen angående diagnose !! Men pga angsten har det været svært for mit barn at danne nye relationer , fordi der har været episoder på grænsen til mobning af mit barn og derfor mistet modet til at søge nye. Mit barn savner legeaftaler i fritiden dvs weekend , ferie og efter skole. Og græder over dette . Men på trods at dette ser skolen et glad barn som trives i skolen på lige fod for led de andre . Men barnet har “ angst “ for at søge NYE relationer. Tænket ikke det er usædvanligt at selvværdet er påvirket efter 2 år med slem angst . Måske det gav svar på dine tvivl . 

Det er ikke fair at anklage mig for at misforstå bevidst og at tolke. Jeg spørger dig og citerer dig. Og jeg har overhovedet ikke omtalt eller tænkt i diagnoser. 

Mor og meget mere skriver:

Det er ikke fair at anklage mig for at misforstå bevidst og at tolke. Jeg spørger dig og citerer dig. Og jeg har overhovedet ikke omtalt eller tænkt i diagnoser. 

Nej det kan du have ret i , og det selvfølge beklageligt. Men desværre bare en reaktion på at ting alt for ofte herinde bliver vendt , tolket og misforstået . Måske jeg læste dit indlæg forkert , beklager . Håber du alligevel fik svar på dine spørgsmål .

Mor og meget mere skriver:

Det er ikke fair at anklage mig for at misforstå bevidst og at tolke. Jeg spørger dig og citerer dig. Og jeg har overhovedet ikke omtalt eller tænkt i diagnoser. 

Du citere mig på et svar på et spørgsmål . Ville da mene , hvis man læste spørgsmålet giver det svaret .