Kurt_H skriver:
Jeg skriver intet om at "skubbe hende enormt langt væk", men det er muligvis dét som du forstår ved det.
Din mor har reageret på dén måde som hun nu én gang gjorde. Det er helt normalt at man som forældre kan blive bange for sit barns fremtid og pm man nu har gjort alle de rigtige ting. Har din mor selv stået i samme situation, så kan det jo tænkes at hun fik et flashback og gav den fuld speed i din situation !
Det siger jeg heller ikke. Jeg skriver at min fortælling både kan ses som det du skrev at en 14-årig ikke er kærestemateriale for en 18-årig. Hvilket jeg er helt enig i. Jeg kan som voksen sagtens forstå min mors frygt osv. Men det jeg siger er at i MIT tilfælde der skubbede min mor mig enormt langt væk dengang. Med den forstand jeg havde i den alder følte jeg ikke, jeg længere kunne gå til hende med ting eller stole på hende, i sammenhæng med drenge og kærester eller tale med hende om sex osv .
Min mor har aldrig stået i lignende situation- det ved jeg. Min mors bevæggrund for at gøre som hun gjorde, var at hun ikke havde forståelsen for det med teenagere og hun så alt hvad jeg gjorde dengang som noget mod hende. Det har hun selv sagt, derfor kan jeg vide det.
Men en ting er alle de gode intentioner der kan ligge bag forældres reaktioner og handlinger, noget andet er konsekvenserne ved det. Jeg kan sagtens forstå min mor handlede ud fra de grunde og præmisser hun nu gjorde - men faktum er at det medførte at hun skubbede mig væk.
Anmeld
Citér