Er enig med de andre. Forbud og vrede er ikke vejen frem - med mindre du vil skubbe hende fra dig. Du kan nok selv huske det fra din teenagetid. Forhindrede forbud og straf fra dine forældre dig i at gøre det forbudte, eller fandt du bare en anden måde? Jeg er overbevist om, at hvis man møder sit barn med åbenhed, nysgerrighed, giver plads til tillid og til barnet er tryg ved at betro sig og stille spørgsmål, så hjælper man dem langt bedre på vej end forbud og straf i den slags situationer.
Da jeg var 13 havde jeg en kæreste på 15. Mine forældre kunne ikke lide ham og var bange for vi ville have sex. Så vi måtte aldrig være alene. Alle døre på vid gab når vi sås og de kom hele tiden ind. Begrænsninger i hvor ofte og hvor jeg måtte se ham. Overvågning af vores mails. Udviste vrede over jeg kunne lide ham. Og i forhold til sex gik snakken kun på jeg ville fortryde det, hvis jeg gjorde det. Ingen åben snak om krop og lyst, prævention osv.
Det endte med at jeg havde sex med ham alligevel som 13-årig. Vi fandt da en måde. Jeg har aldrig fortrudt det et sekund. Jeg var glad for ham, han gjorde mig tryg og det var en god oplevelse.
Til gengæld var det en stor mangel og forvirring i min seksualitet at jeg ikke kunne snakke med mine forældre om det og måtte skjule min seksualitet og ikke havde nogen at stille spørgsmål..
Aldrig om jeg vil gå den vej med mine egne børn.
Anmeld
Citér