SU lån uden kærestens indblanding

Han mener det er SÅ skidt at tage lån. Og ja, jeg har prøvet at snakke med ham om det, ved at fortælle om nogle af mine veninder som selv har gjort dette af nødvendighed. Desværre han ændrer slet ikke sin mening -  Men igen han fik også en kæmpe sum penge med sig fra sin forældre  til at starte sin tilværelse med.

 

Og vi får faktisk flere udgifter, da han har tænkt sig at lease en bil fra maj. det er 2600 kr ekstra om måneden udover almen udgift for mad, varme, vand.

 

Så ja, jeg kommer til at leve meget skrabet. Jeg har ikke kørekort, så skal også lige finde ud af, hvad vi gør med leasing bilen.. Der er det jo ikke fair, at vi betaler ligeligt, når jeg ikke kører i den 

 

Skal have det fortalt til ham, og jeg tænker det muligvis gør det en smule bedre, at jeg ikke har tænkt at gøre det 12 mdr, men enkelte mdr, og derved spare op til de 2 mdr jeg ikke får su-barsels-klip..

 

Ved at have læst en del af jeres kommentarer herinde, har jeg fået mere blod på tanden i forhold til at fortælle det - som det er.

Han vil rigtig ofte gerne have det sidste ord i flere aspekter af vores liv sammen ( heriblandt hvem jeg inviterer til vores søns navnefest fx) og det skal der sættes en stopper for 

 

Hvordan i al verden kan leasing af en bil (som du ikke kører eller har leaset) blive 50% din økonomiske hovedpine mens din barsel for jeres FÆLLES barn er dit ansvar 100%? 

Jeg forstår simpelthen ikke, at du 1) får en barn med sådan en bøv 2) når du så er gravid: ikke gror dig et sæt kvinde-nosser og siger fra ifht. økonomisk og parforholds-dumhed? 

Hvad når barnet er født? Betaler han ind på din pensionsopsparing mens du er på barsel? Skal du betale alle udgifter til barnet? 

Hvis I bliver skilt (og ærligt talt lyder jeres fundament ikke ret solidt): han har boligen, opsparingen (som du betaler til) og bilen. Du kan flytte med hvad? Intet. Så du skal etablere et helt nyt hjem for dine egne penge mens han har fået en velpolstet opsparing. 

Hvad er du bange for ifht. til at sige fra? 

Måske I skulle forbi en parterapeut og få hjælp til at lave nogle aftaler INDEN du binder dig yderligere til ham? 

Vh. 

Hvordan i al verden kan leasing af en bil (som du ikke kører eller har leaset) blive 50% din økonomiske hovedpine mens din barsel for jeres FÆLLES barn er dit ansvar 100%? 

 

Jeg forstår simpelthen ikke, at du 1) får en barn med sådan en bøv 2) når du så er gravid: ikke gror dig et sæt kvinde-nosser og siger fra ifht. økonomisk og parforholds-dumhed? 

Hvad når barnet er født? Betaler han ind på din pensionsopsparing mens du er på barsel? Skal du betale alle udgifter til barnet? 

Hvis I bliver skilt (og ærligt talt lyder jeres fundament ikke ret solidt): han har boligen, opsparingen (som du betaler til) og bilen. Du kan flytte med hvad? Intet. Så du skal etablere et helt nyt hjem for dine egne penge mens han har fået en velpolstet opsparing. 

 

Hvad er du bange for ifht. til at sige fra? 

 

Måske I skulle forbi en parterapeut og få hjælp til at lave nogle aftaler INDEN du binder dig yderligere til ham? 

 

Vh. 

 Rolig. Så galt er det ikke. Han betaler ikke pensionsopsparing mens jeg er på barsel..

Jeg er studerende og betaler ikke så vidt jeg selv ved, noget til min pensionsopsparing foreløbig.

Da jeg havde mit studie job indbetalte jeg selv til  den.

Han vil gerne have at vi ligger vores opsparinger sammen, så den er til gavn for os begge. Naturligvis skal han ikke beholde dem - hvis vi skilles.

Er bare ikke så tryg, netop fordi han har meget mere end mig, og jeg vil vil ikke føle mig som en der nasser. Selvom jeg ved det er normalt at have fælles økonomi.

Desuden har han ikke krævet at jeg betaler halvdelen af leasingbilens udgifter  Men jeg har tænkt mig at fastlægge at jeg IKKE betaler den, når han skal bruge den hver dag stortset for at komme på job. Så selvfølgelig vil jeg ikke gå med til, at den skal være min hovedpine.

Tror du har ret i, at vi skal snakke med en terapeut. Vi har det godt sammen udover lige det med pengene.

Anonym skriver:

Han mener det er SÅ skidt at tage lån. Og ja, jeg har prøvet at snakke med ham om det, ved at fortælle om nogle af mine veninder som selv har gjort dette af nødvendighed. Desværre han ændrer slet ikke sin mening -  Men igen han fik også en kæmpe sum penge med sig fra sin forældre  til at starte sin tilværelse med.

 

Og vi får faktisk flere udgifter, da han har tænkt sig at lease en bil fra maj. det er 2600 kr ekstra om måneden udover almen udgift for mad, varme, vand.

 

Så ja, jeg kommer til at leve meget skrabet. Jeg har ikke kørekort, så skal også lige finde ud af, hvad vi gør med leasing bilen.. Der er det jo ikke fair, at vi betaler ligeligt, når jeg ikke kører i den 

 

Skal have det fortalt til ham, og jeg tænker det muligvis gør det en smule bedre, at jeg ikke har tænkt at gøre det 12 mdr, men enkelte mdr, og derved spare op til de 2 mdr jeg ikke får su-barsels-klip..

 

Ved at have læst en del af jeres kommentarer herinde, har jeg fået mere blod på tanden i forhold til at fortælle det - som det er.

Han vil rigtig ofte gerne have det sidste ord i flere aspekter af vores liv sammen ( heriblandt hvem jeg inviterer til vores søns navnefest fx) og det skal der sættes en stopper for 

 

Dejligt at du får blod på tanden, for det lyder da ret hårdt med de fordomme. Jeg bryder mig heller ikke om lån, og nogle mennesker tager dem på forkerte baggrunde, men hvis man helt reelt ikke har til dagen og vejen, så er det jo en nødvendighed. Så er det jo mere uansvarligt at lade være.

Nu ved jeg jo ikke helt historien til de ting du nævner, men tænker at det jo netop også kunne være et fint træk fra din side, at du også betaler til bilen. Hvis det er den, der får ham på arbejde, så giver den jo også dig mad på bordet, hvis du får del I hans løn. Så er det en fælles udgift ligesom baby. Hvis han leaser et monstrum for hyggens skyld, kan han selvfølgelig ikke forvente dit tilskud.

Ligeledes ved jeg ikke med navnefesten. Hvis det er fordi han tror han bestemmer det hele og kan nedlægge veto, så duer det ikke, men omvendt skal han vel også være medbestemmende? (Du skriver “hvem jeg inviterer”, derfor lyder det lidt som om du skal have sidste ord). I min optik har begge parter lige meget at skulle have sagt.

Hvis han ikke vil give dig penge, og han ikke synes du skal tage lån, må I jo indrette jer efter din indtægt. Så skal I finde bolig, bil osv. som kan dækkes af din SU plus det samme fra hans side. Det gider han måske heller ikke

Dejligt at du får blod på tanden, for det lyder da ret hårdt med de fordomme. Jeg bryder mig heller ikke om lån, og nogle mennesker tager dem på forkerte baggrunde, men hvis man helt reelt ikke har til dagen og vejen, så er det jo en nødvendighed. Så er det jo mere uansvarligt at lade være.

Nu ved jeg jo ikke helt historien til de ting du nævner, men tænker at det jo netop også kunne være et fint træk fra din side, at du også betaler til bilen. Hvis det er den, der får ham på arbejde, så giver den jo også dig mad på bordet, hvis du får del I hans løn. Så er det en fælles udgift ligesom baby. Hvis han leaser et monstrum for hyggens skyld, kan han selvfølgelig ikke forvente dit tilskud.

Ligeledes ved jeg ikke med navnefesten. Hvis det er fordi han tror han bestemmer det hele og kan nedlægge veto, så duer det ikke, men omvendt skal han vel også være medbestemmende? (Du skriver “hvem jeg inviterer”, derfor lyder det lidt som om du skal have sidste ord). I min optik har begge parter lige meget at skulle have sagt.

Hvis han ikke vil give dig penge, og han ikke synes du skal tage lån, må I jo indrette jer efter din indtægt. Så skal I finde bolig, bil osv. som kan dækkes af din SU plus det samme fra hans side. Det gider han måske heller ikke

Det er bedst IKKE at tage lån. Men ja, man er selv herre over sit lån til vis grænse og ansvarlig for at tilbage betale.

Men jeg ved at de penge er en god hjælp for mig.

med min su så har jeg ikke penge tilovers hvis jeg betaler halvdelen af huslejen+ leasing bilen..

Så jeg et par hunderede i minus. Og jeg nægter at leve sådan, hvor han skal dele lommepenge ud til mig. Jeg vil aldrig føle mig lige værdig, hvorfor jeg kan spare lidt af de penge fra lånet.

kan godt se, at jeg nok er nødt til at betale for bilen også. Det er til arbejdsbrug.

Tusind tak for dit bidrag herinde

Vil forsøge at få en dialog igang i aften.

Anonym skriver:

Det er bedst IKKE at tage lån. Men ja, man er selv herre over sit lån til vis grænse og ansvarlig for at tilbage betale.

Men jeg ved at de penge er en god hjælp for mig.

med min su så har jeg ikke penge tilovers hvis jeg betaler halvdelen af huslejen+ leasing bilen..

Så jeg et par hunderede i minus. Og jeg nægter at leve sådan, hvor han skal dele lommepenge ud til mig. Jeg vil aldrig føle mig lige værdig, hvorfor jeg kan spare lidt af de penge fra lånet.

 

kan godt se, at jeg nok er nødt til at betale for bilen også. Det er til arbejdsbrug.

 

Tusind tak for dit bidrag herinde

Vil forsøge at få en dialog igang i aften.

 

Håber I finder en løsning i fællesskab, som virker for jer begge. Man skal ikke føle man tager i mod lommepenge og almisser nej, men man kan jo også godt hjælpe dem man elsker, når pengene er stramt. Du ville jo garanteret gerne hjælpe ham, hvis det var omvendt.

Og SU er jo ikke for evigt. Hvem ved, måske du kan invitere ham på en fed ferie som tak om nogle år  Hvis altså du ender med at få/låne af ham. Men ja, det vigtigste er at få snakket og finde fælles fodslag.

Vaya skriver:

Håber I finder en løsning i fællesskab, som virker for jer begge. Man skal ikke føle man tager i mod lommepenge og almisser nej, men man kan jo også godt hjælpe dem man elsker, når pengene er stramt. Du ville jo garanteret gerne hjælpe ham, hvis det var omvendt.

Og SU er jo ikke for evigt. Hvem ved, måske du kan invitere ham på en fed ferie som tak om nogle år  Hvis altså du ender med at få/låne af ham. Men ja, det vigtigste er at få snakket og finde fælles fodslag.

Tak..

Min veninde hørte om min plan med SU lån, og var hurtig til at sige, at jeg bare kunne låne pengene af hende i stedet for.

Ved ikke hvad jeg skal synes om det, må jeg indrømme.

Synes næsten det er værre at låne penge af en veninde end staten, og er bange for konflikter imellem os.

Anonym skriver:

Tak..

 

Min veninde hørte om min plan med SU lån, og var hurtig til at sige, at jeg bare kunne låne pengene af hende i stedet for.

 

Ved ikke hvad jeg skal synes om det, må jeg indrømme.

Synes næsten det er værre at låne penge af en veninde end staten, og er bange for konflikter imellem os.

Ja det ville jeg også være betænkelig ved... Det er altså ærgerligt at miste en veninde på det. Og så er det ikke fedt, hvis man skal have dårlig samvittighed, hver gang man køber noget, som hun måske synes er for dyrt eller unødvendigt. 

Hvad sagde din kæreste til det? (Hvis I fik snakket)

Vaya skriver:

Ja det ville jeg også være betænkelig ved... Det er altså ærgerligt at miste en veninde på det. Og så er det ikke fedt, hvis man skal have dårlig samvittighed, hver gang man køber noget, som hun måske synes er for dyrt eller unødvendigt. 

Hvad sagde din kæreste til det? (Hvis I fik snakket)

Han sagde, jeg selv er uden om det.

Han sagde at han dog ikke ville være med til at tilbagebetale lånet hvilket er fair. Det er taget i mit navn, så derfor har det ikke noget med ham at gøre, tilbagebetalingen vel?

Det kan godt være at han ikke vil have noget med lånet af gøre, men så synes jeg heller ikke du skal betale for bil. 

Jeg er gift og vi har så godt som fælles økonomi. Min mand tjener mere end mig, men i forhold til udgifter så deles vi på den måde at vi har lige meget til privat forbrug hver måned, og en fælles konto til husholdning. Det synes jeg er meget fair. 

Anonym skriver:

Han sagde, jeg selv er uden om det.

 

Han sagde at han dog ikke ville være med til at tilbagebetale lånet hvilket er fair. Det er taget i mit navn, så derfor har det ikke noget med ham at gøre, tilbagebetalingen vel?

Okay, så han var ikke alt for træls??

Næ betal du bare det tilbage selv, men ja hvis I så kører det afskilt sådan, så synes jeg også han selv skal betale for bilen