SU lån uden kærestens indblanding

lineog4 skriver:

Men du skal jo tænke omvendt. Han betaler ikke dine udgifter, han betaler for at du er hjemme på barsel. Hvis I skal være et par, mand og kone, far og mor, så stopper i hvert fald for en stor del af økonomien tanken om mit og dit - det kan slet ikke gøres op på den måde, for er det så kun det man har faktura og bon på eller er det også alt det andet? 

Du kunne fx tage et studiejob når barnet er et år og så er der får der skal hente hver dag, hvis det ikke kan lade sig gøre jamen så mister du penge, det kan være pga du er studerende så er det dig der tager alle barn syg og så sparer han den udgift. Og meget meget mere. 

Det er i min optik helt uholdbart, at du er pinlig berørt, ikke kan få dig selv til at sige.... Det er den mand du har haft orgasme sammen med, den mand du skal stole 110% på når du måske skider på gulvet og råber om hjælp midt i en ve, det er også den mand du skal opleve det smukkeste i livet sammen med og den mand du skal opleve nogle af de hårdere dage sammen med og hvor du skal have mod på at sige fra. Hvis jeg var din mand ville jeg enormt ked af, at du ikke turde fortælle mig om dine tanker, at du ikke turde kræve vi var to om det her. Han skal jo ikke forsørge dig i 2 måneder han skal forsørge sin familie fordi moren til hans barn står uden indkomst fordi vi  har valgt ikke at aflevere hans barn som 6 måneder i en vuggestue. Egentlig kunne han jo også være den der overtog barslen når baby var 6 mand så du kunne fortsætte dit studie - det ville jeg da mene var mest konstruktivt, han kan som minimum få dagpenge og du kan så få SU.

Det er ikke lige til.. han har 2 små jobs ved siden af. Men ja, det er meget tankevækkende, det du skriver  For det er jo mig, der går lidt på kompromis. Har også overvejet studie job, når vores søn er 1. Men manden har allerede de to småjobs, som er både hverdag og weekend.

Han er selv meget lukket som person, tror det er derfor jeg bliver utryg ved at bede om hjælp. Jeg synes i forvejen tit, det er mig, der er den der konfronterer når der er noget imellem os.

Anonym skriver:

Det er ikke lige til.. han har 2 små jobs ved siden af. Men ja, det er meget tankevækkende, det du skriver  For det er jo mig, der går lidt på kompromis. Har også overvejet studie job, når vores søn er 1. Men manden har allerede de to småjobs, som er både hverdag og weekend.

Han er selv meget lukket som person, tror det er derfor jeg bliver utryg ved at bede om hjælp. Jeg synes i forvejen tit, det er mig, der er den der konfronterer når der er noget imellem os.

Men så må han opsige det ene så du kan... ej det mener jeg jo ikke så hårdt og alligevel, for jeres fælles barn er ikke dit ansvar alene hverken økonomisk eller på andre måder. Du mister to måneders indkomst pga jeres fælles barn, du skal tage lån for at kunne betale for jeres fælles udgifter i de to måneder og du skal betale lånet tilbage alene. Fælles betyder også at han yder, så kunne han jo fx tage de to måneder hjemme og så kunne du arbejde fuld tid (kunne forestille mig det er i sommerferien, hvor det er muligt at få vikar jobs). Så skal du ikke låne nogle penge og har stadig givet et helt år til jeres fælles barn mod hans to måneder. Lyder så købmands agtigt og sådan  er jeg normalt ikke, men jeg bliver det når jeg hører din historie. Og jeg forsøger at skære ud i pap, at du beder ham ikke om noget til dig selv, du beder egentlig bare om at han også støtter projekt blive en familie økonomisk. 

lineog4 skriver:

Men så må han opsige det ene så du kan... ej det mener jeg jo ikke så hårdt og alligevel, for jeres fælles barn er ikke dit ansvar alene hverken økonomisk eller på andre måder. Du mister to måneders indkomst pga jeres fælles barn, du skal tage lån for at kunne betale for jeres fælles udgifter i de to måneder og du skal betale lånet tilbage alene. Fælles betyder også at han yder, så kunne han jo fx tage de to måneder hjemme og så kunne du arbejde fuld tid (kunne forestille mig det er i sommerferien, hvor det er muligt at få vikar jobs). Så skal du ikke låne nogle penge og har stadig givet et helt år til jeres fælles barn mod hans to måneder. Lyder så købmands agtigt og sådan  er jeg normalt ikke, men jeg bliver det når jeg hører din historie. Og jeg forsøger at skære ud i pap, at du beder ham ikke om noget til dig selv, du beder egentlig bare om at han også støtter projekt blive en familie økonomisk. 

Jeg elsker bare når du bliver lidt arrig 

ps, jeg er MEGET enig med dig! 

Min situation da jeg ventede vores søn (som er nr. 2) minder meget om din.

Min barsel udløb sidst i Oktober og jeg kunne først starte op i skole igen i starten af Januar og ellers skulle jeg have startet til August. Min søn var samtidig meget krævende (præmatur), så det var faktisk slet ikke en mulighed at jeg kunne starte tidligere op, da Januar faktisk også ville være tidligt med hans udfordringer.

Det var aldrig et spørgsmål om hvordan jeg skulle forsørge mig selv i de måneder jeg ingen indtægt havde; det sørgede min mand for. Han satte til side af sin løn og jeg satte den lille smule jeg kunne til side så ingen af os havde penge "til os selv" det meste af barslen. Jeg skulle aldrig spørge eller noget, han tog det som den selvfølge det burde være, at han skulle forsørge sin familie mens jeg intet havde. Det eneste han nogensinde sagde til det var at han jokede med at så skulle jeg også stå for alt det huslige, men han hjalp stadig til hver dag når han kom hjem fra arbejde.

Hvis min mand havde nægtet at hjælpe med at betale havde han fået af vide at så kunne han få lov at betale 1333 kr om måneden som samværsforælder. Jeg synes at det ville være helt vildt respektløst.