Mor og meget mere skriver:
Vi bliver nu ramt økonomisk allerede under strejken, men selvfølgelig er vi mange til at fordele udgiften på. Men jeg tror på ingen måde, at arbejdstagersiden vil nå at miste kampgejsten, før regeringen griber ind, for modsat dig finder jeg det langt mere sandsynligt, at Løkke vil se det som en møgsag, når befolkningen rammes af konflikten, og derfor kun vil lade den køre max en uge.
Lønspørgsmålet er da i den grad relevant, så det forstår jeg godt, folk er optaget af, men det handler langt fra kun om “et par ekstra kroner i timen” for den enkelte, sådan som der stod i indlægget, jeg svarede på. Det handler om principper - om ligeløn og et løft af de lavestlønnede, om retfærdighed i lønrammer for hhv. offentligt og privatansatte, om hele tankegangen om, at vi som offentligt ansatte bør holde igen med lønkrav af hensyn til en udsultet offentlig sektor, om rekrutteringsproblemer aktuelt og i fremtiden. Ikke bare om den enkeltes budget og indtægt.
Og ordentlige arbejdsforhold er bestemt ikke en anden kamp - det er netop ét af de tre centrale områder i forhandlingerne. Muligheden for at få arbejdstidsaftaler, som ikke udelukkende er baseret på arbejdsgivernes krav - nu er det ikke alene lærernes manglende aftale, der er i spil, men også, bl.a., sygeplejerskernes fremtidige aftale, som der fra arbejdsgiversiden er lagt op til voldsomme forringelser af. Hvis ikke arbejdstidsaftaler har med arbejdsforhold at gøre, hvad har så? Frokostpauserne i sig selv har ikke min store interesse, men selve princippet i, at en hidtil indforstået rettighed blot kan bortfalde uden om overenskomstforhandlingerne, er da i den grad også relateret til arbejdsforhold.
Hvis “sidste gang” er OK13 for lærerne - du skriver godt nok om strejkebidrag, men jeg gætter på, det er det, du mener - så var der massiv opbakning til fagforeningen under hele lockouten - det viste både konkrete undersøgelser og fremmødet til demo’er m.v. Havde vi anet på forhånd, at det ville ende, som det gjorde, havde der selvfølgelig været langt mindre opbakning og kampgejst. Men det er jo netop det games vilkår.
Jeg skriver, HVIS regeringen ikke griber ind, vil det vare mere end en uge. Jeg har ikke nogen idè om, hvor længe politikerne tør lade det køre, så derfor kommer jeg kun med et bud på en tidshorisont for konflikten, HVIS IKKE politikerne griber ind. Jeg kender ikke nogle, der bliver ramt af strejken, så derfor har jeg ingen holdning til, hvor hårdt den rammer. Kommer der en lockout ved jeg, at den rammer hårdt, så her er jeg sikker på, at der hurtigt kommer et indgreb.
Nu var det ikke arbejdstidsaftaler, jeg havde i tankerne, da jeg skrev, at arbejdsforholdene var en anden kamp. De indlæg mine venner/bekendte skriver om arbejdsforhold er i forhold til normeringer og arbejdsopgaver, så det var dem jeg havde i tankerne, da det tilsyneladende er det, der optager dem (og så løn og frokostpausen), og dette er en anden kamp.
Hvordan den generelle opbakning har været, ved jeg ikke, da det ikke er noget, der har interesseret mig, så jeg taler udelukkende om mine venner/bekendte og det er slet ikke sikkert at de repræsenterer den generelle holdning. Jeg oplevede bare (blandt dem og ikke generelt), at tonen blev en anden, da der skulle betales ind til fagforeningerne efter konflikten.
Jeg har ikke været helt klar omkring, hvad jeg mente med sidst. Det var ikke lærerne jeg tænkte på, da dem jeg kender er inden for ældre- og sundhedsområdet, så vi er vist noget længere tilbage, men kan ikke huske hvilket år. Der var flere blandt mine venner/bekendte, der ikke mente, at de havde fået noget ud af det, da de skulle til at betale for kampen. En af mine veninder snakkede om at melde sig ud af FOA, da hun mente, at hun var blevet ringere stillet økonomisk pga. konflikten dengang. Jeg tror dog ikke, at hun meldte sig ind eller også har nok meldt sig ind igen for hun deler meget fra FOA i øjeblikket.
