Fradrage osv.

Soonmom skriver:

De 500 kr er jo self uden forbrug som vand osv

De 500 kr er for 2 børn og dækker fint udgifter til tøj (og mine børn går fint klædt, på trods af køb af brugt tøj og at den lille arver), det er absulut ikke fordi vi spare jeg gider bare ikke give over 1000 kr for en flyverdragt jeg kan få til en 100 kr som er så god som ny

Og jeg har på intet tidspunkt sagt noget om at det ikke var fair, jeg har bare sagt at økonomisk er er der fordele i at bo alene.

Boligstøtten er meget høj (i hvert fald i min situation) og vil stort set dække hele huslejen, så er der den post mindre.

Jeg ville bruge mindre strøm, vand og faktisk også varme (min kæreste vil gerne have det som var han i syden året rundt)

Jeg ville få hel/delvis friplads i institution (det er dælme mange penge)

Få øget børnetilskud 

Mere su

Og 1200 kr pr barn for faren det er altså 2400 kr 

Derudover modtager man jo stadig børnepenge som dælme også er luksus

Så enlige får rigtig meget foræret om det er fair udtaler jeg mig ikke om, men faktummet er i min situation ville min økonomi se ud på samme måde eller måske enda bedre hvis jeg var alene og det på trods af at jeg har en kæreste der tjener godt

De børnepenge, som moderen modtager fra faderen, er jo ikke kun til tøj. 

Sådan noget som lys og varme koster i de fleste tilfælde lige meget, om man så er en eller to til at betale. Det er jo ikke alle, der har en mand, der skruer meget op for varmen.

Som "mor og meget mere" skriver - kan du ikke komme med nogle konkrete tal - så er det altså lidt nemmere at forholde sig til.

Du skriver, at din kæreste "tjener kassen"  Så må han jo kunne bidrage en hel del.

lineog4 skriver:

Vi kan sagtens debattere det andet - spændende debat. Men det er ikke en debat der beviser at enlige får i hoved og røv. Det er en debat der debattere om grænserne får tilskud er de rigtige, og så om socialt bedrageri.

Men faktum er og nu har jeg lavet et par udregninger at enlige som ikke bøjer reglerne ikke får i hoved og røv, ja selv den enlige SU studerende endte heller ikke med så meget som man måske kunne forvente.

Grænserne for tilskud til daginstitution er 570.000 om året - Før min mand skiftede arbejde og da jeg var på 80 % havde vi nok om kåring de 720.000 dvs. 150.000 mere end grænsen - vi var ikke rige, men vi var heller ikke der hvor det var påkrævet vi fik nogle tilskud.

Jeg kender ikke grænsen for boligydelse, men ved blev jeg enlig kunne jeg få 1700 om måneden og har omkring de 350.000 om året, 3 børn og en husleje på cirka 8000 uden varme og vand. 

Jeg ved ikke om jeg synes grænserne er fair. To på løntrin 21 uden tillæg ville kunne få en smule tilskud - måske de skulle kunne få mere?

Jeg kender dem hellere ikke specifikt 

Men ved fra min svigerdatter at hun får 3500 som enlig med 2 børn 

Hendes husleje er så 5000 inkl forbrug

Derudover får hun jo så bp fra får som han trækker fra..   ekstra bp og en dagpleje og bh fuldt betalt samt dobbelt su

Som hun selv sagde så gider hun ikke tage vikararbejde for så mister hun for meget...

De laver ikke socialt bedrageri.   For så havde jeg meldt dem for man må gerne være kærester .

Carina:-) skriver:

Jeg kender dem hellere ikke specifikt 

Men ved fra min svigerdatter at hun får 3500 som enlig med 2 børn 

Hendes husleje er så 5000 inkl forbrug

Derudover får hun jo så bp fra får som han trækker fra..   ekstra bp og en dagpleje og bh fuldt betalt samt dobbelt su

Som hun selv sagde så gider hun ikke tage vikararbejde for så mister hun for meget...

De laver ikke socialt bedrageri.   For så havde jeg meldt dem for man må gerne være kærester .

Jo men de bøjer reglerne i en eller forstand.

Og de kører ikke med to husholdninger på samme måde som “rigtige” enlige. For skal man have to huslejer, to gange el, to gang telefon, to gange vand, to gange varme, to gange aftensmad, to gange senge, to gange hvad ved jeg så er der blevet alt utallige beregninger og det er ikke økonomisk bedre at gå fra hinanden.

Men hvis man vælger lige at presse ud til reglerne så det er lovligt og rent faktisk have 1 gang aftensmad, 1 gang morgenmad, 1 gang el, 1 gang vand, 1 gang netadgang, 1 gang hvad ved jeg men lige præcis to gange husleje så kan det garanteret betale sig (har ikke regnet på det, men da dobbelt SU er 6000 mere om måneden og huslejen kun er 3500 så giver det vist sig selv). Men det er jo ikke det samme som n enlig mor som ikke har en kæreste der betaler halvdelen af alt andet end huslejen.

Og så er der de enlige mødre som ikke er på KH eller SU de får jo ikke dobbelt løn, min enlige kollega får ikke dobbelt så meget i løn som jeg fordi hun er enlig og jeg er gift. Så hun får “kun” de ekstra tilskud og boligydelse (hendes børn er over insititutionsalderen, men hun kan så få tilskud til efterskole) og der kan det på ingen måde betale sig at være enlig - så måske man i debatten skal skelne mellem enlige på SU og KH og enlige med løn?

Tommelise skriver:

De børnepenge, som moderen modtager fra faderen, er jo ikke kun til tøj. 

Sådan noget som lys og varme koster i de fleste tilfælde lige meget, om man så er en eller to til at betale. Det er jo ikke alle, der har en mand, der skruer meget op for varmen.

Som "mor og meget mere" skriver - kan du ikke komme med nogle konkrete tal - så er det altså lidt nemmere at forholde sig til.

Du skriver, at din kæreste "tjener kassen"  Så må han jo kunne bidrage en hel del.

 

Du blander mig vist sammen med ts 

Soonmom skriver:

Du blander mig vist sammen med ts 

UPS - det må du undskylde

lineog4 skriver:

Jo men de bøjer reglerne i en eller forstand.

Og de kører ikke med to husholdninger på samme måde som “rigtige” enlige. For skal man have to huslejer, to gange el, to gang telefon, to gange vand, to gange varme, to gange aftensmad, to gange senge, to gange hvad ved jeg så er der blevet alt utallige beregninger og det er ikke økonomisk bedre at gå fra hinanden.

Men hvis man vælger lige at presse ud til reglerne så det er lovligt og rent faktisk have 1 gang aftensmad, 1 gang morgenmad, 1 gang el, 1 gang vand, 1 gang netadgang, 1 gang hvad ved jeg men lige præcis to gange husleje så kan det garanteret betale sig (har ikke regnet på det, men da dobbelt SU er 6000 mere om måneden og huslejen kun er 3500 så giver det vist sig selv). Men det er jo ikke det samme som n enlig mor som ikke har en kæreste der betaler halvdelen af alt andet end huslejen.

Og så er der de enlige mødre som ikke er på KH eller SU de får jo ikke dobbelt løn, min enlige kollega får ikke dobbelt så meget i løn som jeg fordi hun er enlig og jeg er gift. Så hun får “kun” de ekstra tilskud og boligydelse (hendes børn er over insititutionsalderen, men hun kan så få tilskud til efterskole) og der kan det på ingen måde betale sig at være enlig - så måske man i debatten skal skelne mellem enlige på SU og KH og enlige med løn?

Det er jo netop derfor grænsen er urimelig for det betyde tusindvis af kr i forskel på rådighedsbeløb alt efter om man er på offentlig ydelse eller i job.

Og det kunne være godt hvis nogen ville se på Netto frem for brutto

For bruttobeløbet kan være lavt men alligevel en der man på et højt nettobeløb pga ekstra ydelser.

Carina:-) skriver:

Det er jo netop derfor grænsen er urimelig for det betyde tusindvis af kr i forskel på rådighedsbeløb alt efter om man er på offentlig ydelse eller i job.

Og det kunne være godt hvis nogen ville se på Netto frem for brutto

For bruttobeløbet kan være lavt men alligevel en der man på et højt nettobeløb pga ekstra ydelser.

Jeg kan godt se der kan være forskel på om det kan betale sig at være på offentlig ydelse eller ej. Men i forhold ti tilskud som boligydelse og friplads så er der altså ikke forskel; x antal penge giver x antal tilskud uafhængigt af hvordan du tjener dine penge. 

Men fx en enlig på SU får dobbelt SU og får derfor en del mere en forsørger på SU der bor sammen. Men de får ikke mere i tilskud en anden med samme indkomst. 

En i arbejde får ikke dobbelt løn fordi de er enlige og får derfor ikke en del mere end end en samboende med samme løn.

Men man får tilskud efter hustandsindkomst og det er ens for alle både de i arbejde og de uden.

lineog4 skriver:

Jeg kan godt se der kan være forskel på om det kan betale sig at være på offentlig ydelse eller ej. Men i forhold ti tilskud som boligydelse og friplads så er der altså ikke forskel; x antal penge giver x antal tilskud uafhængigt af hvordan du tjener dine penge. 

Men fx en enlig på SU får dobbelt SU og får derfor en del mere en forsørger på SU der bor sammen. Men de får ikke mere i tilskud en anden med samme indkomst. 

En i arbejde får ikke dobbelt løn fordi de er enlige og får derfor ikke en del mere end end en samboende med samme løn.

Men man får tilskud efter hustandsindkomst og det er ens for alle både de i arbejde og de uden.

Jeg skriver ikke noget om dobbelt løn.

Jeg skriver at det pga tilskud kan give en skævvridning der er stor om man er enlig eller ej. 

Carina:-) skriver:

Det er jo netop derfor grænsen er urimelig for det betyde tusindvis af kr i forskel på rådighedsbeløb alt efter om man er på offentlig ydelse eller i job.

Og det kunne være godt hvis nogen ville se på Netto frem for brutto

For bruttobeløbet kan være lavt men alligevel en der man på et højt nettobeløb pga ekstra ydelser.

Hvorfor se på netto fremfor brutto - det vigtige er vel at sammenligningen er at enten er begge regnet ud i netto eller i brutto?

Men jeg kunne sagtens lave samme udregninger i Netto som jeg har lavet i brutto.

Så skal man bare starte med at gå udfra personlig fradrag på 4000 og trækprocent 40%

Enlig mor SOSU med et børn:

Så vil en enlig med løntrin 21 få udbetalt 12.600 = 151.200 om året. Med den indkomst kan man få 75% betalt af en vuggestue (så sætter vi vuggestue til 3000) dvs. Et tilskud på 2250 =27.000 må året. 

Så lad os lege de som din svigerdatter 3500 i boligydelse = 42000 Om året 

Ekstra børnetilskud = 11.200

Dvs. En ekstra indkomst med tilskuddene på 80.200 ekstra netto

Det svarer til en indkomst på  133.666 om året brutto. HVor meget mere koster det at være en ekstra voksen? Skal vi sige 150.000? Så betyder det et par skal tjene 283.666 mere om året for at have det samme (og så passer det ingen gang for så vil de kunne få nogle tilskud men det glemmer vi lige lidt). Så to SOSUer vil have det samme som en enlig SOSU - det er vel egentlig ikke unfair?

SU fx. De får samme ydelse plus 73.000 mere i SU om året, hvilket svarer til cirka 43.000 mere om året netto. Forsøgeren på SU får så også lidt mere og skulle den anden også være på SU eller have meget lav indkomst så får de jo også tilskud og ekstra i SU - så igen er spørgsmålet hvor meget ekstra hvis overhovedet. 

Så ja jeg forstår ikke regnestykket der fortæller at en på SU eller en SOSU som er enlig får i hoved og røv, go de der er to og ikke modtager tilskud (dvs. Har en årsindkomst på over 570.000 til sammen) skulle være mere “fattige”. Hvad jeg godt kan se er at to på SU som bor sammen kan føle sig en smule snydt da de har samme indkomst som den enlige på SU (de får lidt ekstra) og skal forsørge en voksen mere.

Carina:-) skriver:

Jeg skriver ikke noget om dobbelt løn.

Jeg skriver at det pga tilskud kan give en skævvridning der er stor om man er enlig eller ej. 

Jeg viil gerne se udregningen på den skævvridning, hvis vi stadig taler skævvridningen mellem enlig og par.

Men tror du taler om skævvridningn mellem KH og fx SOSU på løntrin 21 og så kan de egentlig begge to sagtens være enlige? Her ved jeg godt især den siddende regering er kommet med nogle udregninger (de undlod så behændigt tilskuddene til de lavtlønnede og regnede dem med til KH), og ville gerne se nogle reelle udregninger, hvor begge fik medregnet de tilskud de fik så den enlige SOSU også fik indregnet boligydelse og friplads.

Jeg har aldrig lavet den udregning og vil derfor ikke sige noget skråsikkert. Men jeg har lavet dem hvor man sammenligner enlige hvor begge er SOSU eller begge er på SU og jeg kan ikke se påstanden om i hved og røv gør sig gældende. Men spændende med en udregning mellem to den på KH og en på løntrin 21, samme husleje og samme antal børn og så se hvor stor forskellen er eller om der overhovedet er nogen.