Matsør skriver:
Det undrer mig, at du fortsat tænker at en enlig har bedre økonomi end et samboende par.
Jeg er enlig mor med to børn. Jeg bor i ejerbolig og får derfor ikke boligsikring. Forskellen på vores husstandsindkomst før min mands død og efter min mands død - og dette er medregnet samtlige tilskud jeg får (ekstra børnepenge, forhøjet beskæftigelsesfradrag og institution) - er 18.000 udbetalt kr om måneden. Så selv hvis jeg fik maks boligsikring, ville det aldrig gøre op for de 18.000. Ja, min mand havde en udmærket, men ikke prangende løn. Og lige meget hvordan jeg vender og drejer det, kan jeg ikke hente de resterende penge ind på besparelser på vand, el og varme.
Jeg klager bestemt ikke over tilskuddene, jeg synes staten gør ganske meget for enlige - og tak for det - men nogen guldrandet forretning er det altså ikke at være enlig...
Hvorvidt en enlig har en bedre eller lige så god økonomi kommer jo også an på den indtægt den enlige har. Jeg har 2 enlige veninder, og hvordan de ser deres økonomi som enlige er meget stor.
Min ene veninde er lavlønnet, har et barn, og hendes mand døde desværre for 2 år siden. Med de tilskud hun får fra det offentlige, har hun samme rådighedsbeløb, som hun og hendes mand havde tilsammen tidligere, da han også var lavlønnet. Ifølge hende selv har hun derfor i dag en lidt bedre økonomi end da hendes mand levede, men selvsagt ville hun da hellere have, at hendes mand var i live. Hun har fint råd til at rejse 2-3 gange om året og tage til dyre koncerter en gang om måneden.
Min anden veninde har en lederstilling og tjener 35.000/måned. Hun blev skilt for et år siden og synes ikke selv, at hun har nogle penge efter skilsmissen. Hun har tre børn, men kun de to har bopæl hos hende, så hun får kun enlig ydelse for de 2, da faderen har bopæl på den ene for også at få nogle ydelser fra det offentlige. Fordi hun er højtlønnet, får hun ikke de samme ydelser fra det offenlige som min lavtlønnede veninde, så om ens økonomi som enlig er bedre eller ringere end, da man var et par afhænger jo af, hvad man kommer fra.
Jeg har ikke set detaljerne i hendes budget men ifølge hende selv er hendes udgifter på ca. 20.000, hvilket svarer ca. til det hun har udbetalt, så de lever ifølge hende af de børnepenge hun får, og derfor har hun valgt at begå socialt bedrageri for ikke at få dem beskåret. Hendes kæreste flyttede ind for et par måneder siden, men har hans officielle adresse hos en anden for, at min veninde ikke mister hendes højere børnepenge fra staten.