Når svigermor laver værelse...

Carina:-) skriver:

Så du gør kun hvad du føler for altid?

Du gør aldrig noget som du måske ikke lige føler for,men som er til glæde for andre?

Jeg synes man har pligt til at se på hvad der er til gavn for ens børn.

Og det er at have en relation også til farmor - især når der intet skadeligt er i det forhold end at mor synes hun ikke gør lige som hun vil have.,

Jeg bider sgu også ting i mig - både på min mand og min side- ja selv mine egne voksne børn gør da ting hvor jeg tænker mit.

Men sådan er det med voksne selvstændige individer - de gør ( desværre) ikke som man selv vil hele tiden .

De har deres egne holdninger ,og meninger - og er ikke hånddukker der bare gør som vi vil .

Og ligesådan med svigermødre - de gør ikke altid som vi vil- men der er vi jo heldigvis så voksne og ikke så intolerante at vi ikke kan se at de stadig har noget at give til vores børn. 

Ligesom svigermødre også kan tænke at deres svigerdøtre er from hell- og burde tæskes med en våd avis når de gentagende gange er på tværs ,hysteriske og bare vil have ret -

Ja så er svigermor også så voksen ( for det meste) at hun trykker på pyt knappen ,og tænker at heldigvis så tager børnebørnene ikke skade af deres mødres opførsel Og når vi nu er i familie og når det nu er en deres søn elsker ( ligesom han elsker sin mor ) 

Så er det bedre at tænke på børnene frem for sit eget egobehov .Og så går det hele nok . 

Og måske,og kun måske opdager man at ens egne holdninger kan rykkes- og at det man troede var det den hellige skrift fx med hensyn til børneopdragelse måske og kun måske kunne rykkes bare lidt- så der er plads til alle .

For så er der nemlig ingen dårlig stemning- hvis de voksne finder jahatten frem ,og sluger en kamel eller to og husker at det her familiehalløj er rigtig dejligt for især ens børn.

Halleluja 

Selvfølgelig gør jeg det, jeg er jo ikke umenneskelig, men jeg synes lige præcis at den sætning du skriver med, at man har pligt til at se på hvad der er til gavn for ens børn er meget sigende. 

Du skriver det som om at ALLE børn ALTID har bedst at have en relation til bedsteforældre, det er jeg uenig i. Jeg tror der findes rigeligt med eksempler hvor det ikke er børnenes behov at de skal have en relation. 

Jeg synes det er rigidt at mene, at farmor eller hvem det måtte være, for enhver pris altid skal have del i alt, ligemeget hvem vi har med at gøre, og således bliver vi aldrig enige  

Carina:-) skriver:

Så du gør kun hvad du føler for altid?

Du gør aldrig noget som du måske ikke lige føler for,men som er til glæde for andre?

Jeg synes man har pligt til at se på hvad der er til gavn for ens børn.

Og det er at have en relation også til farmor - især når der intet skadeligt er i det forhold end at mor synes hun ikke gør lige som hun vil have.,

Jeg bider sgu også ting i mig - både på min mand og min side- ja selv mine egne voksne børn gør da ting hvor jeg tænker mit.

Men sådan er det med voksne selvstændige individer - de gør ( desværre) ikke som man selv vil hele tiden .

De har deres egne holdninger ,og meninger - og er ikke hånddukker der bare gør som vi vil .

Og ligesådan med svigermødre - de gør ikke altid som vi vil- men der er vi jo heldigvis så voksne og ikke så intolerante at vi ikke kan se at de stadig har noget at give til vores børn. 

Ligesom svigermødre også kan tænke at deres svigerdøtre er from hell- og burde tæskes med en våd avis når de gentagende gange er på tværs ,hysteriske og bare vil have ret -

Ja så er svigermor også så voksen ( for det meste) at hun trykker på pyt knappen ,og tænker at heldigvis så tager børnebørnene ikke skade af deres mødres opførsel Og når vi nu er i familie og når det nu er en deres søn elsker ( ligesom han elsker sin mor ) 

Så er det bedre at tænke på børnene frem for sit eget egobehov .Og så går det hele nok . 

Og måske,og kun måske opdager man at ens egne holdninger kan rykkes- og at det man troede var det den hellige skrift fx med hensyn til børneopdragelse måske og kun måske kunne rykkes bare lidt- så der er plads til alle .

For så er der nemlig ingen dårlig stemning- hvis de voksne finder jahatten frem ,og sluger en kamel eller to og husker at det her familiehalløj er rigtig dejligt for især ens børn.

Halleluja 

Og, hvis du møder alle mennesker på din vej med den åbenhed du beskriver og sluger alle de kameler osv osv og altid tænker at dine holdninger måske kan rykkes ligemeget hvor stor en klaphat, vedkommende som fremsætter dem er, så lægger jeg mig fladt ned, så er du et større menneske end mig 

Helt grundlæggende mener jeg, at hos bedsteforældrene gælder deres regler. Uanset om jeg er der eller ej.

Begge hold bedsteforældre ville så frygteligt gerne hælde masser af slik og søde sager i hovedet på vores unger, da de var små, men udover at ungerne ikke kunne lide det, forklarede jeg dem også at ungerne fik mere ud af et lille stykke legetøj, end en pose slik, som de alligevel helst ville være fri for.

Nu er de 7 og 8 og elsker at komme på weekender og ferier hos bedsteforældrene. Og nej, det er ikke mit behov, men det er mine børns, så det vælger jeg at prioritere.

Jeg er totalt ligeglad med, når min yngste får tilsneget sig cola eller de får pandekager med sukker og syltetøj eller guldkorn til morgenmad, for det skal der være plads til hos bedsterne. Og både farmor og mormor, er i øvrigt stadig rigtigt gode til at købe en malebog til ungerne, istedet for slik...

Og hælder de for meget slik i hovedet på ungerne, når de er på besøg, er det så også dem selv, der står med konsekvenserne...

Tobabyer skriver:

Selvfølgelig gør jeg det, jeg er jo ikke umenneskelig, men jeg synes lige præcis at den sætning du skriver med, at man har pligt til at se på hvad der er til gavn for ens børn er meget sigende. 

Du skriver det som om at ALLE børn ALTID har bedst at have en relation til bedsteforældre, det er jeg uenig i. Jeg tror der findes rigeligt med eksempler hvor det ikke er børnenes behov at de skal have en relation. 

Jeg synes det er rigidt at mene, at farmor eller hvem det måtte være, for enhver pris altid skal have del i alt, ligemeget hvem vi har med at gøre, og således bliver vi aldrig enige  

Selvsagt er der relationer som ikke vil være godt for børnene. Men har vi at gøre med et barn uden udfordringer, allergier, intolerancer eller lignende og en bedstemor, der er tæt på normalfungerende og hvis eneste fejl er at købe vingummier de to gange om måneden barnebarnet kommer på besøg, så kan vi vel alle sammen blive enige om det formodentlig ikke skader barnet, men derimod tilfører barnet et menneske der elsker det ubetingelsesløst, hvis de får lov at få en relation. 

Og ja en bedstemor skal lytte især til gode råd som fx Skoubo skriver i forhold til barnet formodentlig bliver gladere for en male bog end for 50 kroner bland selv slik. Men jeg ville da nok synes et forældre par var rimelig hysteriske hvos de fravalgte bedstemor pga bland selv slikket. Hvis bedstemor derimod misrøgter, er fuld, ryger lige op i ansigtet, skælder ud, eller taler dårligt om forældrene (og så er der sikkert mere) så jo så kan en relation måske gøre mere skade end gavn. 

Men ja vi kan altså lære af hinanden også af de ældre generationer. Og den meget ståldaste sådan skal det være, kan nogle gange være en hæmsko for at udvikle sig. Og mangfoldighed er en gave også til ens børn (synes jeg)

Her er farmor fuldkomment uinteresseret i sit barnebarn, desværre. Havde hun indrettet værelse, tilbudt at passe, osv., så havde jeg taget imod det med kyshånd, selvom jeg synes, hun er en dømmende heks overfor min mand og mig. Jeg tror simpelthen på, at dårlige forældre (indenfor rimelighedens grænse selvfølgelig) godt kan være gode bedsteforældre, hvis man giver dem chancen.

Til gengæld er jeg også nødt til tro på, at børn sagtens kan klare sig uden bedsteforældre, når det nu er den situation, vi selv står i herhjemme.

lineog4 skriver:

Selvsagt er der relationer som ikke vil være godt for børnene. Men har vi at gøre med et barn uden udfordringer, allergier, intolerancer eller lignende og en bedstemor, der er tæt på normalfungerende og hvis eneste fejl er at købe vingummier de to gange om måneden barnebarnet kommer på besøg, så kan vi vel alle sammen blive enige om det formodentlig ikke skader barnet, men derimod tilfører barnet et menneske der elsker det ubetingelsesløst, hvis de får lov at få en relation. 

Og ja en bedstemor skal lytte især til gode råd som fx Skoubo skriver i forhold til barnet formodentlig bliver gladere for en male bog end for 50 kroner bland selv slik. Men jeg ville da nok synes et forældre par var rimelig hysteriske hvos de fravalgte bedstemor pga bland selv slikket. Hvis bedstemor derimod misrøgter, er fuld, ryger lige op i ansigtet, skælder ud, eller taler dårligt om forældrene (og så er der sikkert mere) så jo så kan en relation måske gøre mere skade end gavn. 

Men ja vi kan altså lære af hinanden også af de ældre generationer. Og den meget ståldaste sådan skal det være, kan nogle gange være en hæmsko for at udvikle sig. Og mangfoldighed er en gave også til ens børn (synes jeg)

Jeg er helt enig med dig, der hvor filmen knækker for mig er, når man generaliserer. 

Jeg tror vist heller ikke jeg har givet udtryk for at jeg synes man har en fejl hvis man kæber vingummibamser til sit barnebarn, hvis jeg har er det en fejl fra min side. Mine børn har lige nøjagtig sådan et forhold til deres bedsteforældre (de af bedsteforældrene der vil have dem) som blandt andet du og Carina beskriver, og det støtter jeg fuldt op om. 

Jeg prøver bare at nuancere lidt, det er ikke sådan for alle, og jeg synes ikke at man skal “opdrages” herinde fordi størstedelen synes man gør noget forkert, slet ikke når det ikke var det det handlede om til at starte med.

Men jeg er stadig ikke enig i at kærlighed til barnet altid er nok, omend hvor betingelsesløs den måtte være. 

Jeg tror dog at langt de fleste ønsker at have en god relation til svigermor, jeg ville da selv ønske at vi kunne udnytte den ressource det kunne være, men man kan jo ikke tvinge interessen ned over farmor, desværre. 

Skouboe skriver:

Helt grundlæggende mener jeg, at hos bedsteforældrene gælder deres regler. Uanset om jeg er der eller ej.

Begge hold bedsteforældre ville så frygteligt gerne hælde masser af slik og søde sager i hovedet på vores unger, da de var små, men udover at ungerne ikke kunne lide det, forklarede jeg dem også at ungerne fik mere ud af et lille stykke legetøj, end en pose slik, som de alligevel helst ville være fri for.

Nu er de 7 og 8 og elsker at komme på weekender og ferier hos bedsteforældrene. Og nej, det er ikke mit behov, men det er mine børns, så det vælger jeg at prioritere.

Jeg er totalt ligeglad med, når min yngste får tilsneget sig cola eller de får pandekager med sukker og syltetøj eller guldkorn til morgenmad, for det skal der være plads til hos bedsterne. Og både farmor og mormor, er i øvrigt stadig rigtigt gode til at købe en malebog til ungerne, istedet for slik...

Og hælder de for meget slik i hovedet på ungerne, når de er på besøg, er det så også dem selv, der står med konsekvenserne...

Enig. Og et godt eksempel på, at man kommer langt med forslag til aldersrelevante smågaver og aktiviteter fremfor forbud.

En del bedsteforældre skal lige have lidt guidening til, hvad børnene interesserer sig for og hvad der nu er bedst til en toårig, en femårig, osv. Min fars go to underholdningsmetode til små børn er lakrids. Men en tur på zoologisk museum får formiddagen til at flyve afsted med stor nydelse for begge parter. Og ikke en lakrids i sigte. Man han får ikke selv lige ideen.

Tobabyer skriver:

Selvfølgelig gør jeg det, jeg er jo ikke umenneskelig, men jeg synes lige præcis at den sætning du skriver med, at man har pligt til at se på hvad der er til gavn for ens børn er meget sigende. 

Du skriver det som om at ALLE børn ALTID har bedst at have en relation til bedsteforældre, det er jeg uenig i. Jeg tror der findes rigeligt med eksempler hvor det ikke er børnenes behov at de skal have en relation. 

Jeg synes det er rigidt at mene, at farmor eller hvem det måtte være, for enhver pris altid skal have del i alt, ligemeget hvem vi har med at gøre, og således bliver vi aldrig enige  

Nej det er ikke det jeg skriver

Jeg har flere gange skrevet at det selvfølgelig ikke hælder ved misbrug eller en dysfunktionel person 

Carina:-) skriver:

Nej det er ikke det jeg skriver

Jeg har flere gange skrevet at det selvfølgelig ikke hælder ved misbrug eller en dysfunktionel person 

Okay, så forstår jeg dine indlæg forkert

Tobabyer skriver:

Og, hvis du møder alle mennesker på din vej med den åbenhed du beskriver og sluger alle de kameler osv osv og altid tænker at dine holdninger måske kan rykkes ligemeget hvor stor en klaphat, vedkommende som fremsætter dem er, så lægger jeg mig fladt ned, så er du et større menneske end mig 

Jeg giver mig jævnligt og sluger kameler.

Både prøv at og arbejdsmæssigt set 

Jeg har da ansatte jeg har lyst til at ruske og sure urimelige kunder jeg gerne ville sige noget grimt til

Men det gær jeg ikke fordi jeg er voksen og ved også godt at det vil ødelægge meget.

Og ligesådan privat

Når jeg har lyst til at fortælle min svigerdatter at hun er en doven forkælet gås så tænker jeg på at bare fordi hun ikke har set lyset i at arbejde er det ikke mit job at fortælle hende det 

Og vil jeg gerne se min søn Ja så følger hun med så Ja jeg sluger mega blåhvaler indimellem fordi man skal vælge sine kæmpe og også fordi jeg godt ved at siger jeg noget så får jeg ikke dem at se 

Og det er vigtigere for mig at se dem end at holde på at min mening og mine krav er vigtigst .