Når svigermor laver værelse...

Soonmom skriver:

Men du vil jo så heller ikke accepterer at en evt svigerdatter til dine børnebørn ikke vil have at du forkæler (hvis det fx er i form af sukker). Det lyder altså meget som om du siger at din kommende svigerdatter bare skal indordne sig dig.

No offence, men et godt svigermor / svigerdatter forhold skal der altså to til at lave

Det er bedsteforældrene der skal indordne sig (både på mors og fars side), det er forældrene der bestemmer thats it.

Og btw var jeg blevet lige så sur på min mor som på svigermor hvis du gav mit barn saft

Nej det jeg vil have svært ved er at jeg ikke må være autentisk. Jeg vil sagtens kunne rumme jeg ikke må give sukker - mine egne børn måtte ikke, men mormor gav dem og ja jeg bestemmer, men så er det jo heller ikke værre - de elsker hende og får tusind millioner gode ting med og så lidt sukker 

Jeg er måske helt anderledes og mærkelig, men jeg bestemmer ikke hjemme hos min mor. Når mine børn er på besøg hos hende, så bestemmer hun. Jeg husker selv hvor helt igennem fantastisk det var at komme hjem til min mormor og morfar og måtte det jeg ikke måtte der hjemme.Jeg fik den yoghurt min mor ikke købte, fik slik på en hverdag, der var en der ville spille kort også selvom der skulle laves mad, jeg måtte få lyserødt sengetøj (jeg voksede op i en 68’er familie hvor lyserødt var bandlyst). Så ja den romantiske drøm er der nok, når jeg tænker på mig selv som bedstemor. 

Men ja mine drenge (og min datter for den sags skyld) kan jo finde en partner der ikke er så loose, og så må jeg selvsagt rumme det - men jeg vil nok irritere dem grænseløst, for selvom jeg vil gøre alt for at tage mig sammen, så er jeg Line og Line er loose og jeg kan spille for galleriet i perioder men jo ikke konstant. Jeg ville aldrig kritisere, aldrig være bedrevidende, men jeg ville skinne igennem som det menneske jeg er, hvor der er en utrolig stor pyt knap - og jeg vil som ts´s svigermor have utrolig svært ved at gemme min glæde over jeg var blevet bedstemor. Og mange gange får jeg smidt en masse ideer ud, som der skal sorteres kraftigt i - og igen vil kunne gå på listesko i perioder, men pludselig blive entusiastisk og boble over af ideer. Og hvis fx en ide om, jeg kan da hente en dag om ugen så lille Per får mindre tid i vuggestue, kan føles som pres og så må jeg slet ikke se osv. Så ender jeg sørme nok også der - men håber mine drenge kender mig så godt, så de vil sige: ej mor det er ikke en god ide, men dejligt du spørger og får ideer som altid. 

Drwhosaidthat skriver:

Der findes masser gode farmor-barnebarn relationer! 

Mine unger har verdens bedste farmor, som er en kæmpe del af deres liv, og fylder meget mere end mormor og morfar. Hun har passet dem og haft dem siden de var spæde.

Jeg er ikke altid enig med hende, men jeg kan se at hendes og mine børns relation er helt speciel, så jeg sluger en gang imellem nogle kameler. Og jeg er SÅ fucking taknemmelig for at hun vil mine børn så meget. Også selvom hun gør mange ting med dem, som jeg faktisk er lodret uenig i. Men de lærer, at der er forskellige regelsæt alt efter om man er hjemme eller hos sine bedsteforældre, de lærer at få forskellige relationer og de lærer også, at far og mor ikke altid har ret  

men jeg bliver - ligesom dig - så ked af at høre om trælse relationer til farmor/svigermor! 

 

Til ts, så synes jeg ikke at det er mærkeligt at lave sådan et rum, jeg synes det er sødt og viser engagement. Forståeligt at i ikke vil have passet barnet nu, fordi det ikke er jeres behov. Det er nok heller ikke barnets behov endnu. Men på et tidspunkt, får jeres barn måske et behov, som ikke er jeres. Fx at blive passer hos farmor. 

 

Hvor skønt jeg ikke er den eneste i det ganske danske land, der tænker det ikke er skidt for børn at lære der er forskellige regler. Og ja mor og far bestemmer som udgangspunkt ALT, men man må godt turde give slip og lade bedsteforældre (der el og mærke er ved deres fulde fem og forholdsvis velfungerende) gøre nogle ting som ikke er præcis efter bogen der hjemme.

BLiver nogle gange lidt skræmt af den: mor og far bestemmer, og bedsteforældre skal bare makke ret. Ja jo ja, jeg ville da aldrig irettesætte, gøre mig bedrevidende eller andet, men jeg er jo den jeg er med alle mine fejl og mangler. Min mor er den hun er med alle sine fejl og mangler, og mange gange gør hun tingene på en helt anden måde end jeg ville, men mine børn knuselsker hende og hun er en stor del af, at mine børn opfattes som børn i balance, med et stort selvværd og en glæde ved livet. Mine børn har desværre hverken farmor, farfar eller morfar, men er sikker på de på samme måde ville have bidraget til mine børn elsker livet. 

Jeg tager hver år til Italien og besøger min mands bror, tro mig det er helt helt helt andre regler der, helt andre værdier, helt andre kommunikationsformer osv. Og mine børn er alene blevet mere rummelige af at se der er forskellige måder at leve på.

Ja behøver ikke en gang tage så langt væk - kan jo bare kigge på min mand, han er på nogle punkter helt anderledes end mig, han tillader mere skærm tid fx, han går ikke så meget op i at spise sammen (jo aftensmaden), han tog sin store søn ind g se Jurassic park da han var 4, mine må ikke en gang se Harry Potter før de har læst bøgerne og jeg kunne blive ved. Men det er jo netop fordi vi ikke er ens, at børnene er blevet så skønne. 

Jeg kan blive bange for den enshed og enighed som en dyd. Så bliver sgu nok en rædselsfuld farmor 

Tak for alle jeres svar ..

Jeg vil først og fremmest sige at jeg egentlig ikke behøver give en grund her på hvorfor farmor ikke skal passe, hvis dét er vores valg er det ok. Jeg behøver ingen dommere til at anerkende vores beslutning. For selvfølgelig ligger der ting bag det som ikke kommet ind her.

Jeg er åbenbart en forfærdelig svigerdatter fordi farmor ikke "får lov", men det kan jeg godt leve med. Hun er nemlig en af slagsen der gør hvad hun synes er rigtigt, med vores barn. Og godt for dem der er åbne og overbærende, men det er VORES barn. Det skal respekteres.

Jeg var egentlig os gået agurk hvis jeg havde sagt mit barn ikke skulle have saft eller kage men fik det alligevel, UANSET om det mormor eller farmor!

Men jeg synes tit det er sådan med farmor at hun tror hun har flere rettigheder i forhold til børnene end hvad godt er. Min mor f.eks synes da os mange af vores beslutninger er mærkelige, men hun respektere det og gør ikke bare hvad hun synes er bedst. Så kan man diskutere om man er fintfølende eller ej, folk er meget forskellige.

Hvis vi vidste hun ville "høre efter", og ikke bare gøre hvad der passer hende havde hun helt sikkert os fået lov til at passe vores barn . Det er ikke en enkelt ting hun Gør, men mange!

Reglerne er ens, farmor eller mormor 

Anonym skriver:

Jeg kan godt forstå du føler, at farmor kommer for tæt på... jeg tror, at det kunne være undgået hvis farmor havde spurgt ind til Jer hvad I ville synes om hun lavede et værelse og købte lidt ting til Jeres barn. Så ville I ikke føle hun overrumplede Jer...

Når det så er sagt, tror jeg bare at hun ikke har "andet" at gå op i. Det er vel det eneste som hun udfylder sin hverdag med. Men hun gør det jo fordi hun vildt gerne vil være en del af Jeres og Jeres barns liv. 

At hun ville hente 3 gange om ugen synes jeg virkelig I skal revurdere, det vil nok være den største gave... forstår godt det kan være  en svær tanken lige nu. Men I kunne overveje at "øve" lidt med hende og se om "hun vokser med opgaven" og her mener jeg Jeres tillid til hende (ikke at jeg mener at hun ikke ved hvordan man håndtere et barn, bare så du ikke misforstår mig) men måske ses med hende engang imellem og sid på et tæppe i suen og lad farmor sidde med Jeres barn og lege lidt. Se om du bliver tryg med situationen og prøv at lave lidt andet imens du sidder tæt på - fx. strikke eller læse i et blad - men hvor du stadigvæk er opmærksom. Men prøve at lade farmor lege uden du/I blander Jer i fx. 10 min.

Og gør denne øvelse hver gang i ses... og med tiden hvis du synes det går godt og farmor håndterer det godt og er opmærksom kan du måske gå i bad mens hun gør det eller lige gå på toilet.. så du træner hende OG dig selv i hun er alene med jeres barn. Og med tiden kan det måske blive en kort indkøbstur mens hun er alene med jeres barn... og med tiden kan du/I måske blive trygge ved hun er helt alene med Jeres barn og måske ikke. Men så har I gjort et forsøg..

Og derudover skal I bare sige fra, sig til hende at hjemme hos Jer bestemmer I og hun skal ikke blande sig I jeres beslutninger eller hvordan I opdrager. Sig det direkte, så hun forstår det. Måske bliver hun sur og skal lige tygge på det og bliver god igen - men hun skal nok forstå det. Det er så vigtigt at sige fra.... og så kan hun jo, hvis hun en dag passer jeres barn, gøre på hendes måde. Som andre skriver hos bedsteforældrene må man godt blive forkælet lidt

Lige præcis, det er nemlig lige at snakke om det inden man tager sig den frihed. Det kan godt virke voldsomt og føles som om der bliver taget over. Der er os forskel på legehjørne, seng og puslebord også et HELT værelse som hvis vores barn boede der. Med møbler, malerier på væggene osv osv. Stor forskel.

Her har farmor "helt styr på Det", vi skal ihvertfald ikk blande os hun har jo haft børn selv. Og jeg blir sgu lidt stram når der bliver taget over på den måde.

Tak for alle jeres svar ..

Jeg vil først og fremmest sige at jeg egentlig ikke behøver give en grund her på hvorfor farmor ikke skal passe, hvis dét er vores valg er det ok. Jeg behøver ingen dommere til at anerkende vores beslutning. For selvfølgelig ligger der ting bag det som ikke kommet ind her.

Jeg er åbenbart en forfærdelig svigerdatter fordi farmor ikke "får lov", men det kan jeg godt leve med. Hun er nemlig en af slagsen der gør hvad hun synes er rigtigt, med vores barn. Og godt for dem der er åbne og overbærende, men det er VORES barn. Det skal respekteres.

Jeg var egentlig os gået agurk hvis jeg havde sagt mit barn ikke skulle have saft eller kage men fik det alligevel, UANSET om det mormor eller farmor!

Men jeg synes tit det er sådan med farmor at hun tror hun har flere rettigheder i forhold til børnene end hvad godt er. Min mor f.eks synes da os mange af vores beslutninger er mærkelige, men hun respektere det og gør ikke bare hvad hun synes er bedst. Så kan man diskutere om man er fintfølende eller ej, folk er meget forskellige.

Hvis vi vidste hun ville "høre efter", og ikke bare gøre hvad der passer hende havde hun helt sikkert os fået lov til at passe vores barn . Det er ikke en enkelt ting hun Gør, men mange!

Reglerne er ens, farmor eller mormor 

Men gør hun noget der er skadeligt for barnet?

Eller er det fordi hun gør som hun synes er bedst og det så ikke harmonere med jeres opfattelse af opdragelse?

For så ville jeg tænke på at det nok er mere skadeligt for jeres barn ikke at få et tæt forhold til farmor end at barnet lærer at der er forskel på hjemme hos farmor og hjemme hos en selv.

Hos mine børns farmor og farfar får man pandekager med is til morgenmad 

Man får chips og slik ad libitum. 

De spørger efter sodavand kl 09 

Noget de aldrig gør herhjemme for her ved de år de får nej men hos farfar og farmor er det anderledes men ikke skadeligt.

Tak for alle jeres svar ..

Jeg vil først og fremmest sige at jeg egentlig ikke behøver give en grund her på hvorfor farmor ikke skal passe, hvis dét er vores valg er det ok. Jeg behøver ingen dommere til at anerkende vores beslutning. For selvfølgelig ligger der ting bag det som ikke kommet ind her.

Jeg er åbenbart en forfærdelig svigerdatter fordi farmor ikke "får lov", men det kan jeg godt leve med. Hun er nemlig en af slagsen der gør hvad hun synes er rigtigt, med vores barn. Og godt for dem der er åbne og overbærende, men det er VORES barn. Det skal respekteres.

Jeg var egentlig os gået agurk hvis jeg havde sagt mit barn ikke skulle have saft eller kage men fik det alligevel, UANSET om det mormor eller farmor!

Men jeg synes tit det er sådan med farmor at hun tror hun har flere rettigheder i forhold til børnene end hvad godt er. Min mor f.eks synes da os mange af vores beslutninger er mærkelige, men hun respektere det og gør ikke bare hvad hun synes er bedst. Så kan man diskutere om man er fintfølende eller ej, folk er meget forskellige.

Hvis vi vidste hun ville "høre efter", og ikke bare gøre hvad der passer hende havde hun helt sikkert os fået lov til at passe vores barn . Det er ikke en enkelt ting hun Gør, men mange!

Reglerne er ens, farmor eller mormor 

Nu ved jeg godt debatten ikke skal tage en drejning, men forstår godt lidt principperne i det du skriver og ved ikke om jeg er enig, ville måske være mere enig hvis jeg selv var i din situation - man ser ofte mere nuanceret på tingene, hvis det ikke er en selv det drejer sig om ;-)

Anyway det du skriver vil jeg lige kommentere, for da jeg læste dit opslag i starten var jeg ikke så enig med dig - men efter at have læst dine argumenter kom jeg i tanke om en situation som jeg selv oplevede og var rasende over. (og her kommer min pointe ind med, at det er nemmere at se nuanceret på tingene i et debatforum end hvis det var en selv som stod i situationen som du gør)

Nå til historien, jeg har lovet min mands søns mor at deres dreng Martin ikke får sukker (af flere årsager) og det vil jeg rigtig gerne holde, da jeg respektere hendes beslutning og hendes tillid ved han ofte er hos mig også selvom min mand er ude at rejse. Jeg laver altid alt muligt lækkert uden sukker og vi mærker faktisk slet ikke til, at vi spiser mad uden sukker.

Nå men vi besøger så farmor i et par dage i sommerferien -kun Martin og mig og så snart vi træder ind af døren får han en sodavand i hånden. (det har han ALDRIG fået hos os) efter 3 sodavand, siger jeg til Martin, at nu har vi vist også fået rigeligt med sodavand så efter denne, så står den på vand. Så kigger farmor vredt på mig og siger til Martin, "Når man er hos farmor må man få ALT det man gerne vil have, for hos farmor bliver man nemlig forkælet"

Jeg bliver rasende, men siger ikke noget - for magter ikke at ødelægge "freden". Martin bliver smadder forvirret i løbet af dagen hvor der både bliver serveret slik, is, flere sodavand, koldskål og en kæmpe skål kammerjunker og senere chokolade og så lige jordbær med is tilsidst. Hver gang kigger han på mig med blikket "må jeg", men jeg ignorerer det lidt, for magter ikke kampen med farmor igen foran hele familien. Det resulterer med at Martin som ligger og tager sig til maven hele aftenen og siger hvor ondt han har og sidder med tyndskid det halve af natten. Det hele fortsætter når vi vågner med usunde ting, det ender med vi kører tidligere hjem. Da vi så kommer hjem plager han konstant efter slik og bliver ved med spørge om hvorfor må jeg ikke her når jeg må hos farmor.... 

Og endnu værre, da jeg afleverer ham hos hans mor er det første han siger når han kommer ind af døren "jeg har fået sodavand, slik, is, kage og chokolade".... og hans mor kigger chokeret på mig og jeg prøver at bortforklare - men hun lytter ikke rigtig efter.

Jeg talte med min mand om det og han sagde, at jeg skulle styre mig lidt og selvfølgelig skal Martin forkæles hos farmor... jeg bliver lidt irriteret, men han er selvfølgelig hos farmor, men i min varetægt, så synes stadigvæk det var mig som burde bestemme.

Alle andre synes også jeg er helt ude i hampen.... så ja trådstarter, ved godt det slet ikke er det samme - vil bare sige jeg godt forstår dig. 

Carina:-) skriver:

Men gør hun noget der er skadeligt for barnet?

Eller er det fordi hun gør som hun synes er bedst og det så ikke harmonere med jeres opfattelse af opdragelse?

For så ville jeg tænke på at det nok er mere skadeligt for jeres barn ikke at få et tæt forhold til farmor end at barnet lærer at der er forskel på hjemme hos farmor og hjemme hos en selv.

Hos mine børns farmor og farfar får man pandekager med is til morgenmad 

Man får chips og slik ad libitum. 

De spørger efter sodavand kl 09 

Noget de aldrig gør herhjemme for her ved de år de får nej men hos farfar og farmor er det anderledes men ikke skadeligt.

Men igen, bare fordi det ikke er ligefrem skadeligt for et barn, gør det det jo ikke mere rigtigt. Hvis forældrene konstant skal bide det i sig for den gode stemnings skyld, så er det da ikke i orden. 

Anonym skriver:

Nu ved jeg godt debatten ikke skal tage en drejning, men forstår godt lidt principperne i det du skriver og ved ikke om jeg er enig, ville måske være mere enig hvis jeg selv var i din situation - man ser ofte mere nuanceret på tingene, hvis det ikke er en selv det drejer sig om ;-)

Anyway det du skriver vil jeg lige kommentere, for da jeg læste dit opslag i starten var jeg ikke så enig med dig - men efter at have læst dine argumenter kom jeg i tanke om en situation som jeg selv oplevede og var rasende over. (og her kommer min pointe ind med, at det er nemmere at se nuanceret på tingene i et debatforum end hvis det var en selv som stod i situationen som du gør)

Nå til historien, jeg har lovet min mands søns mor at deres dreng Martin ikke får sukker (af flere årsager) og det vil jeg rigtig gerne holde, da jeg respektere hendes beslutning og hendes tillid ved han ofte er hos mig også selvom min mand er ude at rejse. Jeg laver altid alt muligt lækkert uden sukker og vi mærker faktisk slet ikke til, at vi spiser mad uden sukker.

Nå men vi besøger så farmor i et par dage i sommerferien -kun Martin og mig og så snart vi træder ind af døren får han en sodavand i hånden. (det har han ALDRIG fået hos os) efter 3 sodavand, siger jeg til Martin, at nu har vi vist også fået rigeligt med sodavand så efter denne, så står den på vand. Så kigger farmor vredt på mig og siger til Martin, "Når man er hos farmor må man få ALT det man gerne vil have, for hos farmor bliver man nemlig forkælet"

Jeg bliver rasende, men siger ikke noget - for magter ikke at ødelægge "freden". Martin bliver smadder forvirret i løbet af dagen hvor der både bliver serveret slik, is, flere sodavand, koldskål og en kæmpe skål kammerjunker og senere chokolade og så lige jordbær med is tilsidst. Hver gang kigger han på mig med blikket "må jeg", men jeg ignorerer det lidt, for magter ikke kampen med farmor igen foran hele familien. Det resulterer med at Martin som ligger og tager sig til maven hele aftenen og siger hvor ondt han har og sidder med tyndskid det halve af natten. Det hele fortsætter når vi vågner med usunde ting, det ender med vi kører tidligere hjem. Da vi så kommer hjem plager han konstant efter slik og bliver ved med spørge om hvorfor må jeg ikke her når jeg må hos farmor.... 

Og endnu værre, da jeg afleverer ham hos hans mor er det første han siger når han kommer ind af døren "jeg har fået sodavand, slik, is, kage og chokolade".... og hans mor kigger chokeret på mig og jeg prøver at bortforklare - men hun lytter ikke rigtig efter.

Jeg talte med min mand om det og han sagde, at jeg skulle styre mig lidt og selvfølgelig skal Martin forkæles hos farmor... jeg bliver lidt irriteret, men han er selvfølgelig hos farmor, men i min varetægt, så synes stadigvæk det var mig som burde bestemme.

Alle andre synes også jeg er helt ude i hampen.... så ja trådstarter, ved godt det slet ikke er det samme - vil bare sige jeg godt forstår dig. 

Lige præcis dit eksempel om Martin understøtter (i mine øjne og alt er jo farvet af de øjne der ser ) netop, hvor vigtigt det er vi ikke hel tiden søger ensartethed. 

Jo farmor er gået over gevind, hvis drengen lige frem for ondt i maven og det ville jeg nok selv lige få fortalt på en pæn måde. Og det er godt nok unfair det er dig der skal serverer den for mor og ikke farmor. 

Men det jeg bider mærke i er, at Martin plager videre når han kommer hjem og skal afprøve argumentet: jeg må hos farmor, hvorfor så ikke her? Børn skal i deres liv navigere i mange forskellige kontekster og de kontekster har alle forskellige og ens regler og rammer. Fx måtte man i mine børns børnehave ed 2 maden rejse sig før alle var færdige (der var ikke plads til alle), i SFOen må de gå rundt med 2 maden, her sidder man sammen til alle færdige. Mine børn må hos mormor gå på youtube, det må de ikke her. Mine børn skal i skolen række hånden for at vise de vil sige noget, det skal de ikke her (de har alle skulle afprøve det her hjemme også i 0. Klasse - mig irriterende). Her hjemme må man godt bøvse når man spiser, men jeg lærer det, at det er ilde set mange andre steder så det skal de lade være med. Når de sover hos en ven går de måske senere i seng end her hjemme. Når de er på besøg hos en ven, så skal de altid spørge om de kan hjælpe med noget, det skal jeg nok selv sige her hjemme hvis det er. Og jeg kunne blive ved. Og det skal de lære, lære at der er forskelligheder og man skal tænke sig om. 

Efter min mening er det bedst at lære det et sted hvor man er elsket ubetingelsesløst, og hvor er man det? Hjemme og hos bedsteforældre. Så når man kommer til at gøre noget forkert hos bedsteforældre, så er man stadig lasket, mens hvis man gør det i en anden familie kan det være de ser skævt til en. Og når man kommer hjem med regler fra bedsteforældre, så er det så super heldigt så enten ens mor eller far elsker ens bedsteforældre ubetingelsesløst og derfor kan rumme det. Skønt at træde ved siden af hos nogle der elsker en ubetingelsesløst end i skolen fx. For mig er det en gave, at mine børn har deres mormor (ville elske de havde flere), hvor de netop ser forskelligheden, og hvor de kan gøre forkert og stadig vide de er elsket helt op til månen og tilbage igen. Og det er skønt min mor er min mor og jeg elsker hende ubetingelsesløst når hun igen igen har givet dem slik før aftensmaden eller ladet dem surfe rundt på youtube. Og endnu mere skønt de ved nu alle 3, at der er regler hos mormor og regler hvis mor og far (som så også kan være forskellige) og det kan de godt navigere i - vidunderligt

Tobabyer skriver:

Men igen, bare fordi det ikke er ligefrem skadeligt for et barn, gør det det jo ikke mere rigtigt. Hvis forældrene konstant skal bide det i sig for den gode stemnings skyld, så er det da ikke i orden. 

Så du gør kun hvad du føler for altid?

Du gør aldrig noget som du måske ikke lige føler for,men som er til glæde for andre?

Jeg synes man har pligt til at se på hvad der er til gavn for ens børn.

Og det er at have en relation også til farmor - især når der intet skadeligt er i det forhold end at mor synes hun ikke gør lige som hun vil have.,

Jeg bider sgu også ting i mig - både på min mand og min side- ja selv mine egne voksne børn gør da ting hvor jeg tænker mit.

Men sådan er det med voksne selvstændige individer - de gør ( desværre) ikke som man selv vil hele tiden .

De har deres egne holdninger ,og meninger - og er ikke hånddukker der bare gør som vi vil .

Og ligesådan med svigermødre - de gør ikke altid som vi vil- men der er vi jo heldigvis så voksne og ikke så intolerante at vi ikke kan se at de stadig har noget at give til vores børn. 

Ligesom svigermødre også kan tænke at deres svigerdøtre er from hell- og burde tæskes med en våd avis når de gentagende gange er på tværs ,hysteriske og bare vil have ret -

Ja så er svigermor også så voksen ( for det meste) at hun trykker på pyt knappen ,og tænker at heldigvis så tager børnebørnene ikke skade af deres mødres opførsel Og når vi nu er i familie og når det nu er en deres søn elsker ( ligesom han elsker sin mor ) 

Så er det bedre at tænke på børnene frem for sit eget egobehov .Og så går det hele nok . 

Og måske,og kun måske opdager man at ens egne holdninger kan rykkes- og at det man troede var det den hellige skrift fx med hensyn til børneopdragelse måske og kun måske kunne rykkes bare lidt- så der er plads til alle .

For så er der nemlig ingen dårlig stemning- hvis de voksne finder jahatten frem ,og sluger en kamel eller to og husker at det her familiehalløj er rigtig dejligt for især ens børn.

Halleluja 

Fejl