Når svigermor laver værelse...

Mor og meget mere skriver:

Mine unger ser også med glæde tilbage på alle de gange, de har overnattet hos bedsteforældrene, som rene lykkestunder og dejlige oplevelser. Mor vedbliver ikke at være den bedste i verden 24/7 og nonstop, heldigvis. Det er en gave til barnet, at det får sin helt egen, nære relation til bedsteforældrene. 

Det var nu ikke for at starte en diskussion om hvorvidt børn skal passes, bare om det var underligt hun lavede værelse. Det synes du ikke, og tak for din mening 

Mor og meget mere skriver:

Det er det da kun, hvis I beslutter det. Har I virkelig aftalt, at jeres barn heller ikke skal på overnatning hos farmor som 2- eller 3-årig? Hvorfor træffe sådan en beslutning uden at være åbne for muligheden for, at barnet på et tidspunkt vil elske at være på weekend hos farmor? 

Ja det har Vi, min kæreste stoler ikke på hende. Hun gør hvad der passer hende, og respektere ikke hvad vi siger ang vores barn. Men det er en helt anden snak 

Anonym skriver:

Nej det gør det ikke, nu er h*n også kun 4 mdr så det er slet ikke en mulighed. Godt du har det sådan og har haft det så dejligt med det 

Nu tager tråden en helt anden drejning. Du spurgte ind til værelset. Det ser jeg intet forkert eller mærkeligt i. 

Hvorvidt I nogensinde ønsker jeres barn passet er selvfølgelig helt op til jer. Lige nu er jeres barn en lille bitte baby, og I kan slet ikke se, hvorfor der på noget tidspunkt skulle være behov for pasning.

Jeg håber dog, at I om nogle år vil unde jeres barn at skabe en relation til bedsteforældrene. Men hvis du og din kæreste måske aldrig har været hos jeres bedsteforældre, så kan det måske være svært at se fordelen og gevinsten. 

Mortilmajbørn skriver:

Nu tager tråden en helt anden drejning. Du spurgte ind til værelset. Det ser jeg intet forkert eller mærkeligt i. 

Hvorvidt I nogensinde ønsker jeres barn passet er selvfølgelig helt op til jer. Lige nu er jeres barn en lille bitte baby, og I kan slet ikke se, hvorfor der på noget tidspunkt skulle være behov for pasning.

Jeg håber dog, at I om nogle år vil unde jeres barn at skabe en relation til bedsteforældrene. Men hvis du og din kæreste måske aldrig har været hos jeres bedsteforældre, så kan det måske være svært at se fordelen og gevinsten. 

Det har vi skam, rigtig meget. Der er mange grunde til det aldrig bliver hos farmor. De kan sagtens ha en relation uden overnatning og ferier..

Anonym skriver:

Det har vi skam, rigtig meget. Der er mange grunde til det aldrig bliver hos farmor. De kan sagtens ha en relation uden overnatning og ferier..

Men så er der måske alligevel forhold som gør, at du ikke synes hun er egnet til at passe dit barn. Og så er der jo slet ikke nogen diskussion om fordele og behov. Så er hun ikke egnet. 

Nu ved jeg ikke i hvilken grad hun ikke respekter jer men stadig at sige aldrig er stort. Meget kan nå at ske på 2 år. Hun kan forandre sig, I kan forandre jer. Måske et konpromis hvis det ikke er noget slemt..

Er det sukkerpolitik, er det rygning osv. Kunne man evt sætte nogle rammer op som alle kunne leve med? Eks ved rygning at hun kun ryger udenfor så længe barnet er der osv. 

Vi forældre ( ink mig selv ved første barn) tror at kun vores måde er den rigtige, men det magiske ved en bedste er jo netop at der er andre regler og mere frihed og forkælelse.. 

Man skal ihvertfald passe meget på med at tage børnene som gidsel for kampe mellem forældre, så med mindre jeres barns sundhed, trivsel eller sikkerhed er i fare bør I virkelig tænke jer godt om.. 

har sjældent selv behov for pasning men mine 2 store børn hvor den mindste er 4 sover i hvertfald 2 gange om måneden hos deres morfar. Server noget de elsker og selv spørger om. Min mindste er for lille til at min far selv er tryg ved overnatning men det kommer jo nok.. Deres bånd til deres morfar er ganske unik og tæt. 

Jeg holder meget på at vi spiser sund i hverdagen og generelt men ved også godt at de bliver dybt forkælet hos ham og med garanti spiser usund. Men fred være med det.

Bare 1-2 timers pasning uden mor og far skaber et bånd og en relation der er ganske særlig. Og det skabes bare bedre når mor og far ikke er der. 

Mht til værelset. Du skriver selv flere gange at du har nævn at du ikke har behov for pasning, men da I ikke har sagt direkte “ du kommer aldrig til at være alene med ...” kan I ikke forvente hun ved det. Hun tænker nok som mange herinde at det kommer nok senere. Tror ikke hun presser med vilje. Hun glæder sig bare. Desværre for hende har I ikke meldt tydeligt ud at hun åbenbart glæder sig forgæves. 

Tror nu ikke du skal se det som et pres, men at hun engager sig, hvilket er dejligt.

må jeg spørge, hvad det er der gør, du føler det er et pres og mærkeligt?

Tror nu ikke du skal se det som et pres, men at hun engager sig, hvilket er dejligt.

må jeg spørge, hvad det er der gør, du føler det er et pres og mærkeligt?

Ja helt klart, det er det nok bare..

Hun har bare været RIGTIG meget indenover og negligeret vores ønsker om opdragelse. Da hun tilbød at hente vores barn 3 gange om ugen fra institution (fordi hun kan hente tidligere end os) hvor jeg sagde at det behøvede hun ikke, var vi nærmest dprlige forældre at lade vores barn være i institution når nu muligheden var det kunne blive hentet tidligere. 

Vi har trukket os så vi ikke ser hende så tit, hvilket vi også hører meget for! Hun bliver sur hver gang hun får et nej og brokker sig over hun aldrig får lov. Når vi er der og baby græder, vil hun trøste selvom jeg siger til hende at h*n har brug for mig så jeg tager den lige. Så bliver hun fornærmet. Det er meget af sådan ting, hvor hun presser os i hendes retning. Og pludselig havde hun lavet værelse.. tænkte bare lidt wow..

Newsence skriver:

Nu ved jeg ikke i hvilken grad hun ikke respekter jer men stadig at sige aldrig er stort. Meget kan nå at ske på 2 år. Hun kan forandre sig, I kan forandre jer. Måske et konpromis hvis det ikke er noget slemt..

Er det sukkerpolitik, er det rygning osv. Kunne man evt sætte nogle rammer op som alle kunne leve med? Eks ved rygning at hun kun ryger udenfor så længe barnet er der osv. 

Vi forældre ( ink mig selv ved første barn) tror at kun vores måde er den rigtige, men det magiske ved en bedste er jo netop at der er andre regler og mere frihed og forkælelse.. 

Man skal ihvertfald passe meget på med at tage børnene som gidsel for kampe mellem forældre, så med mindre jeres barns sundhed, trivsel eller sikkerhed er i fare bør I virkelig tænke jer godt om.. 

har sjældent selv behov for pasning men mine 2 store børn hvor den mindste er 4 sover i hvertfald 2 gange om måneden hos deres morfar. Server noget de elsker og selv spørger om. Min mindste er for lille til at min far selv er tryg ved overnatning men det kommer jo nok.. Deres bånd til deres morfar er ganske unik og tæt. 

Jeg holder meget på at vi spiser sund i hverdagen og generelt men ved også godt at de bliver dybt forkælet hos ham og med garanti spiser usund. Men fred være med det.

Bare 1-2 timers pasning uden mor og far skaber et bånd og en relation der er ganske særlig. Og det skabes bare bedre når mor og far ikke er der. 

Mht til værelset. Du skriver selv flere gange at du har nævn at du ikke har behov for pasning, men da I ikke har sagt direkte “ du kommer aldrig til at være alene med ...” kan I ikke forvente hun ved det. Hun tænker nok som mange herinde at det kommer nok senere. Tror ikke hun presser med vilje. Hun glæder sig bare. Desværre for hende har I ikke meldt tydeligt ud at hun åbenbart glæder sig forgæves. 

Tak for dit svar. Jeg tror bare at det er anderledes med ens egne forældre, dem har man tillid til og har kendt hele livet fremfor svigerforældrene. Jeg har det afgjort anderledes med at række mit barn til min mor kontra hans mor. Det er en helt anden tillid.

Ja helt klart, det er det nok bare..

Hun har bare været RIGTIG meget indenover og negligeret vores ønsker om opdragelse. Da hun tilbød at hente vores barn 3 gange om ugen fra institution (fordi hun kan hente tidligere end os) hvor jeg sagde at det behøvede hun ikke, var vi nærmest dprlige forældre at lade vores barn være i institution når nu muligheden var det kunne blive hentet tidligere. 

Vi har trukket os så vi ikke ser hende så tit, hvilket vi også hører meget for! Hun bliver sur hver gang hun får et nej og brokker sig over hun aldrig får lov. Når vi er der og baby græder, vil hun trøste selvom jeg siger til hende at h*n har brug for mig så jeg tager den lige. Så bliver hun fornærmet. Det er meget af sådan ting, hvor hun presser os i hendes retning. Og pludselig havde hun lavet værelse.. tænkte bare lidt wow..

Stakkels farmor.

Hun tilbyder at gøre noget fedt for jeres barn. Og bliver ked af det og skuffet fordi i siger nej.. Og det er også galt 

Hvorfor i alverden kan du ikke se hvor lækkert det ville være for jeres barn at være 100 % I centrum 3 dage om ugen.

I får et barn hjem der har slappet af med farmor få et opmærksomhed og omsorg. 

Jeg må indrømme at det fatter jeg heller ikke I siger nej til når det ud fra det du skriver ikke handlet om misbrug osv men bare om en farmor der ikke må .

Synd for farmor og skide synd for jeres barn.