Jehova????

Skovrup skriver:

der intet galt i selv at være nysgerrig, men er det ikke lidt dobbeltmoralsk at lære ens barn om hvad de forskellige højtider står for og derfor hvorfor man ikke deltager? (hedenske fester, overtro mm. ting som vi ikke går ind for) og samtidig sende dem afsted til de højtider og deltage i dem, når man lægger vægt på højtidens oprindelse og traditioner indblandet deri?

 

Forskellen ligger nok i at jeg ikke videregiver mine værdisæt til min søn ved at fokusere på hvor andre tager fejl. Jeg ser det ikke som dobbeltmoralsk at jeg siger til min søn at jeg ikke tror på Gud, men at han godt må deltage i et kristent arrangement. For mig er det et tomt ritual.

Jeg har forståelse for at det kan være nødvendigt at tillægge andres valg nogle værdier, når man skal forklare et fravalg af en tradition, der er normalen i det omkringværende samfund, men jeg vil stadig tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved din måde at få det til at lyde som om det er en norm alle benytter. Min oplevelse er at de fleste opdrager deres børn med udgangspunkt i dem selv, og ikke i hvad andre render og laver.

MrsB skriver:

Jeg tænker jeg lige tager mig den frihed at svare på dit spørgsmål. 

Jeg er vokset op med forældre der begge er Jehovas Vidner.  

Nogle enkelte gange indimellem, er der fra. Feks. Min klasse kammeraters side tænkt på mig. De har holdt børnefester for at kunne invitere mig også. Men det er også meget at skulle gøre, når forældrene også skulle arrangere de mange andre højtider. Jeg har dog altid været med til klassefester og lignende.

Så har mine forældre inviteret alle fra min klasse hjem af flere omgange også... Jeg husker meget tydeligt at da min klasse blev konfirmeret inviterede mine forældre hele klassen på morgenmad blå mandag, og jeg bagefter tog med mine veninder ud for at shoppe. Jeg så det aldrig som en “fejring” af deres konfirmation, men som en fantastisk gestus fra mine forældre, så jeg kunne være lidt med i hvad der skete i klassen. Jeg var jo ikke blevet konfirmeret, men følte mig overhovedet ikke udenfor. 

Så er der også så mange børn rundt om i dk, med forældre der er Jehovas Vidner, så der er rigeligt børn til at de kan få ‘ligesindede’ venner, og holde børnefester når vi har lyst. 

Det er da helt ok, at du svarer. Jeg er faktisk glad for, at du gider. Jeg synes netop, at det er rigtig fint med en tråd som denne.

Til hverdag tænkte vi ikke på, at der var børn, hvis forældre tilhørte en anden trosretning. Der var også en i min klasse, hvis forældre tilhørte pinsemissionen. Det var kun i forbindelse med julen og fødselsdage og konfirmation, at forskellene trådte frem. De var jo f.eks. også med på lejrskoler. Set med mine barneøjne var det synd, at de ikke måtte komme med til fødselsdag og holde jul. Men det tror jeg er ganske naturligt. Sådan så de jo nok ikke selv på det. 

Jeg er vokset op i en lille flække, hvor der ikke var nogen rigssal, men faktisk tror jeg kun, de skulle køre ca. 20 km for at komme til deres menighed. Og børnene har garanteret haft omgang med andre børn fra menigheden, men det så vi jo ikke. 

Hvor var det dejligt for dig, at dine forældre lod dig tage med på blå mandag. 

Jeg synes, det er rigtig fint med en tråd med åben dialog.

Skovrup skriver:

der intet galt i selv at være nysgerrig, men er det ikke lidt dobbeltmoralsk at lære ens barn om hvad de forskellige højtider står for og derfor hvorfor man ikke deltager? (hedenske fester, overtro mm. ting som vi ikke går ind for) og samtidig sende dem afsted til de højtider og deltage i dem, når man lægger vægt på højtidens oprindelse og traditioner indblandet deri?

 

Vil bare lige sige, at julen jo ikke længere er en hedensk fest.

Pikku Myy skriver:

Forskellen ligger nok i at jeg ikke videregiver mine værdisæt til min søn ved at fokusere på hvor andre tager fejl. Jeg ser det ikke som dobbeltmoralsk at jeg siger til min søn at jeg ikke tror på Gud, men at han godt må deltage i et kristent arrangement. For mig er det et tomt ritual.

Jeg har forståelse for at det kan være nødvendigt at tillægge andres valg nogle værdier, når man skal forklare et fravalg af en tradition, der er normalen i det omkringværende samfund, men jeg vil stadig tillade mig at sætte spørgsmålstegn ved din måde at få det til at lyde som om det er en norm alle benytter. Min oplevelse er at de fleste opdrager deres børn med udgangspunkt i dem selv, og ikke i hvad andre render og laver.

du vidergiver dine værdisæt til din søn, ved at være det eksempel han følger, hvis du ikke tænker over hvilke traditioner du følger og videregiver de tanker, gør han det højest sandsynligt heller ikke. Så du videregiver dit værdisæt, om det er specifikke tanker, handlinger eller andre ting du ligger for dagen, så er du som forældre et forbillede for dine børn.

Vi fokusere ikke på hvor andre tager fejl, vi dømmer ikke andre (hvilket også er et bibels princip) hvad andre vælger at gøre pointere jeg heller ikke over for min søn, for det er ikke vigtigt for hvad vi gør, det vigtige for os er hvad vi føler er det rigtige at gøre ud fra det vi har undersøgt og lært (baggrund for højtider som et godt eksempel)

Hvis alle opdrager udelukkende med udgangspunkt ud fra dem selv, hvorfor skulle der så være så mange bøger om børn, børneopdragelse, kost, læring, lege og den slags? skal den dybe tallerken opfindes i hver familie? og ikke tage ved lære af andre eller andres erfaringer?

Bare fordi noget er normalen i det samfund man befinder sig i, betyder det ikke at man absolut skal følge den, alene af den årsag at det er normalt? hvis man bor i rio de janeiro og normalen er at sniffe lim, vil jeg da ikke sniffe lim? nu det et mega ekstremt tilfælde, men det jeg mener er at fordi det er normalen i et samfund, skal det vel også være ok, at være uden for kassen "normal" og have en anden adfærd? uden det nødvendigvis er en skidt ting (nu taler jeg så ikke om ting der er ulovlige i det samfund vi lever)

Tommelise skriver:

Vil bare lige sige, at julen jo ikke længere er en hedensk fest.

Du har ret, det er ikke længere bliver betegnet som en hedensk fest.

Encyclopædia Britannica siger at kirkeledere sikkert valgte den 25. december for at den ’ ved vintersolhverv. Ifølge  The Encyclopedia Americana mener mange teologer at dette blev gjort .

Hvornår blev Jesus født?

Der står i biblen at josef tog afsted fra Galilæa, fra Nazaret og op til judæa til byen Betlehem for at blive indskrevet, sammen med Maria som var gravid (Lukas 2:4,5)

Der står i biblen at kejser Augustus udsendte en bestemmelse om "at hele den beboede jord skulle indskrives". Alle skulle rejse "hver til sin by" for at blive indskrevet, noget som måske havde krævet en rejse på en uge eller mere (lukas 2:1-3) Befalingen - der sikkert blev udstedt for at man kunne udskrive skatter og tvangsindkalde til militæret - ville have været upopulært på alle tider af året, men det er usandsynligt at Augustus ville have provokeret sine undersåtter yderligere ved at tvinge dem til at foretage lange rejser i den kolde vinter.

Ud over det, hyrderne "levede udedørs og holdt vagt over deres hjord om natten" (lukas 2:8) Bogen La Vie Quotidienne en Palestine au Temps de Jesus (Dagligt liv i palæstina på jesu tid) bemærker at hjordene opholdt sig under åben himmel fra "ugen før påske [slutningen af marts] til midten af november". Så tilføjer den: "Hjordene opholdt sig om vinteren i fårehuse, og alene denne omstændighed viser at den traditionelle dato for julen, om vinteren, kun har ringe mulighed for at være rigtig, eftersom evangeliet siger at hyrderne var ude på markerne.

Vi kan også anslå hvornår jesus blev født, ved at tælle baglæns fra hans død ved påsken, den 14. nisan i foråret år 33 efter vores tidsregning (johannes 19:14-16) jesus var omkring 30 år gammel da han begyndte sin tjeneste der varede tre og et halvt år, så han blev født i det tidlige efterår i år 2 før vores tidsregning (lukas 3:23)

Link til Jehovas Vidners artikkel om emnet: Hvornår blev jesus født?

Hvad er en kristen? en kristen er: ”en person der bekender at sin tro på, at Jesus er Kristus, eller på den religion der er baseret på Jesu lærersætninger.” ”at tilhøre Jesus Kristus”, eller ”efterfølger af Jesus”

Link til beskrivelse på en kristen - her

Så det kan i ordets egentlige forstand ikke være en kristen højtid, eftersom den ikke på nogen måde bunder sig i en krisen tro.

du vidergiver dine værdisæt til din søn, ved at være det eksempel han følger, hvis du ikke tænker over hvilke traditioner du følger og videregiver de tanker, gør han det højest sandsynligt heller ikke. Så du videregiver dit værdisæt, om det er specifikke tanker, handlinger eller andre ting du ligger for dagen, så er du som forældre et forbillede for dine børn.

Vi fokusere ikke på hvor andre tager fejl, vi dømmer ikke andre (hvilket også er et bibels princip) hvad andre vælger at gøre pointere jeg heller ikke over for min søn, for det er ikke vigtigt for hvad vi gør, det vigtige for os er hvad vi føler er det rigtige at gøre ud fra det vi har undersøgt og lært (baggrund for højtider som et godt eksempel)

Hvis alle opdrager udelukkende med udgangspunkt ud fra dem selv, hvorfor skulle der så være så mange bøger om børn, børneopdragelse, kost, læring, lege og den slags? skal den dybe tallerken opfindes i hver familie? og ikke tage ved lære af andre eller andres erfaringer?

Bare fordi noget er normalen i det samfund man befinder sig i, betyder det ikke at man absolut skal følge den, alene af den årsag at det er normalt? hvis man bor i rio de janeiro og normalen er at sniffe lim, vil jeg da ikke sniffe lim? nu det et mega ekstremt tilfælde, men det jeg mener er at fordi det er normalen i et samfund, skal det vel også være ok, at være uden for kassen "normal" og have en anden adfærd? uden det nødvendigvis er en skidt ting (nu taler jeg så ikke om ting der er ulovlige i det samfund vi lever)

Jeg tror du har misforstået mig. Jeg skriver netop ikke at man skal følge normen, men at det kan være svært at forklare hvorfor man ikke gør uden at medtage en "kritik" af hvorfor andre gør.

Pointen er at man bliver nødt til at være bevidst om at man dermed tillægger andre menneskers ritualer en værdi, som de ikke nødvendigvis har. Du kan ikke udtale dig om hvorfor jeg fejrer jul, for det ved du ikke. Det du snakker om er hvor juletraditionen oprindeligt stammer fra - den historie fortæller jeg også min søn. Vi er nok ikke så forskellige når det kommer til den kritiske tilgang til det emne.

Men jeg satte spørgsmålstegn ved din tese om at det var almindeligt ikke at lade børn deltage i ritualer der ligger udenfor det man tror på i hjemmet. Det oplever jeg ikke. Jeg oplever at de fleste forældre er meget åbne for at lade deres børn opleve andre fællesskabers ritualer og måder at gøre tingene på.

Pikku Myy skriver:

Jeg tror du har misforstået mig. Jeg skriver netop ikke at man skal følge normen, men at det kan være svært at forklare hvorfor man ikke gør uden at medtage en "kritik" af hvorfor andre gør.

Pointen er at man bliver nødt til at være bevidst om at man dermed tillægger andre menneskers ritualer en værdi, som de ikke nødvendigvis har. Du kan ikke udtale dig om hvorfor jeg fejrer jul, for det ved du ikke. Det du snakker om er hvor juletraditionen oprindeligt stammer fra - den historie fortæller jeg også min søn. Vi er nok ikke så forskellige når det kommer til den kritiske tilgang til det emne.

Men jeg satte spørgsmålstegn ved din tese om at det var almindeligt ikke at lade børn deltage i ritualer der ligger udenfor det man tror på i hjemmet. Det oplever jeg ikke. Jeg oplever at de fleste forældre er meget åbne for at lade deres børn opleve andre fællesskabers ritualer og måder at gøre tingene på.

Jeg skal jo hellere ikke fortælle andre hvad de skal og ikke skal. Men for mig synes jeg det er logisk at når jeg går ind for noget, så mener jeg det også.

Beklager meget hvis du føler jeg har utrykt mig på en måde du blev ked af. 

Jeg forsøger bare at sige hvordan jeg selv gør eller vil gøre. Og følte at et eksempel ville fortælle det meget godt.

Det er svært med det skrevne ord altid at få alle aspekter med så det betydning man har til hensigt er den der skinner igennem. 

Skovrup skriver:

Jeg skal jo hellere ikke fortælle andre hvad de skal og ikke skal. Men for mig synes jeg det er logisk at når jeg går ind for noget, så mener jeg det også.

Beklager meget hvis du føler jeg har utrykt mig på en måde du blev ked af. 

Jeg forsøger bare at sige hvordan jeg selv gør eller vil gøre. Og følte at et eksempel ville fortælle det meget godt.

Det er svært med det skrevne ord altid at få alle aspekter med så det betydning man har til hensigt er den der skinner igennem. 

Jeg ved ikke lige hvorfor du tror du har gjort mig ked af det. Det er jeg ikke. Men jeg er nysgerrig efter om du har forstået hvad det er jeg skriver 

Sat på spidsen:

Min søn bliver inviteret til at deltage i et ritual, der ikke er en del af min mands og min overbevisning. Han får lov til at deltage fordi det er spændende at opleve noget nyt, og fordi vi gerne vil lære vores søn at være åben over for andres måder at gøre tingene på. Det er min oplevelse at de fleste forældre i Danmark har denne tilgang.

Et andet barn bliver inviteret til at deltage i et ritual, der ikke er en del af forældrenes overbevisning. Dette barn får ikke lov til at deltage fordi det ikke ønskes at  "ens barn skal deltage i noget man ikke selv tror på, eller går op i".

Det er forskellige tilgange til den samme problematik. Den sidstnævnte vil ikke blive benyttet i mit hjem. Den bryder med nogle værdier, der er meget vigtige i den måde jeg har valgt at leve mit liv på. Jeg skal ikke blande mig i om andre benytter den sidstnævnte metode, men hvis man vælger det, synes jeg at man bliver nødt til at være bevidst om at det ikke er en generel værdi-norm i vores samfund.

Pikku Myy skriver:

Jeg ved ikke lige hvorfor du tror du har gjort mig ked af det. Det er jeg ikke. Men jeg er nysgerrig efter om du har forstået hvad det er jeg skriver 

Sat på spidsen:

Min søn bliver inviteret til at deltage i et ritual, der ikke er en del af min mands og min overbevisning. Han får lov til at deltage fordi det er spændende at opleve noget nyt, og fordi vi gerne vil lære vores søn at være åben over for andres måder at gøre tingene på. Det er min oplevelse at de fleste forældre i Danmark har denne tilgang.

Et andet barn bliver inviteret til at deltage i et ritual, der ikke er en del af forældrenes overbevisning. Dette barn får ikke lov til at deltage fordi det ikke ønskes at  "ens barn skal deltage i noget man ikke selv tror på, eller går op i".

Det er forskellige tilgange til den samme problematik. Den sidstnævnte vil ikke blive benyttet i mit hjem. Den bryder med nogle værdier, der er meget vigtige i den måde jeg har valgt at leve mit liv på. Jeg skal ikke blande mig i om andre benytter den sidstnævnte metode, men hvis man vælger det, synes jeg at man bliver nødt til at være bevidst om at det ikke er en generel værdi-norm i vores samfund.

Hej igen.

Jeg kom lige på et spørgsmål mere omkring det med Jehovas vidners "regler"og tro, er det ikke noget med at i ikke må få blod?

Mener jeg at jeg en engang har hørt, men for lige at komme med et eksempel, hvis dit barn var alvorligt syg og manglede blod, og den eneste måde h*n kunne reddes på var ved at få blod? Er jeres tro og overbevisning så at det er bedre at dø? og hvad ville i selv gøre i den situation? Altså med det mener jeg når man står i situationen, er det så ikke svært at vælge døden til på en måde?

knus herfra

Anonym skriver:

Hej igen.

Jeg kom lige på et spørgsmål mere omkring det med Jehovas vidners "regler"og tro, er det ikke noget med at i ikke må få blod?

Mener jeg at jeg en engang har hørt, men for lige at komme med et eksempel, hvis dit barn var alvorligt syg og manglede blod, og den eneste måde h*n kunne reddes på var ved at få blod? Er jeres tro og overbevisning så at det er bedre at dø? og hvad ville i selv gøre i den situation? Altså med det mener jeg når man står i situationen, er det så ikke svært at vælge døden til på en måde?

knus herfra

Hejsa

Jeg er ikke Jehovas Vidne - Jeg tror du har citeret den forkerte