Skovrup skriver:
det helt i orden du stiller spørgsmål 
Beklager meget det sene svar, jeg er i disse uger til svendeprøve og er derfor mega ophængt, med skole, familie og en masse transport frem og tilbage på mærkelige tidspunkter.
Da vi har en delt husstand (det vil sige en familie hvor vi har hver vores religiøse overbevisning) fungere det jo en del anderledes end hvis jeg havde en mand som var af samme tro som mig selv.
Min søn tager med til de fødselsdage han selv har lyst til, det kan og skal jeg jo ikke styre. Så ja han har da været til fødselsdag med børn fra hans børnehave og nu hans klasse, men det er min mand der sørger for alt det praktiske omkring det, ligesom jeg heller ikke forventer min mand sørger for alt det praktiske omkring de ting jeg nu deltager til.
Med hensyn til pigen du gik i klasse med, hendes forældre var højest sandsynligt Jehovas vidner, og hun var nok endnu ikke et indviet vidne, det ikke så ofte man bliver døbt i folkeskolealeren, vil jeg sige, da det jo er en kæmpe beslutning, men der er selvfølgelig nogen der er blevet døbt i den alder 
Hvis begge forældre er Jehovas vidner, så ønsker man da ikke at ens barn skal deltage i noget man ikke selv tror på, eller går op i. Her skal du så også lige tænke på at vi ligger rigtig meget vægt på hvad de enkelte højtider egentlig betyder, fx. jul, vi tror på jesus, men der er ingen belæg for at han blev født juleaften og at han i så fald ønskede at vi skulle fejre det. Som jeg kan se det ud fra min mands måde at fejre jul, er det intet med jesus fødsel, men mere gaver, familie og danse om juletræ (hvilket er en hedensk tradition og ikke en kristen højtid)
med hensyn til børnefester, så sørger jeg personligt for at give min søn gaver på andre tidspunkter og jeg sørger også for at jeg holder en anden form for børnefest for ham, som skrevet tidligere, så har jeg haft holdt noget vinterfest for ham, det var i januar, hvor alt var nedsat og vi havde et vinter tema og inviterede børn fra familien og han venner fra børnehave med og der var pakkeleg og andre planlagte aktiviteter. Det var faktisk rigtig hyggeligt 
Håber det var svar på dine spørgsmål og ellers er du velkommen til at skrive og spørge yderligere 
Hej igen
Tak for svar og held og lykke med svendeprøven.
Ja, jeg tror bestemt, du har ret i, at det kun var pigens forældre, der var Jehovas Vidner. Jeg tror, vi er mange, der ikke tænker over, at man ikke er født som vidne. Jeg ved faktisk ikke, hvad hun selv har valgt.
Du har fuldstændig ret i, at julen oprindelig var en hedensk skik.
Men i dag er det jo en kristen højtid. Eftersom man ikke ved, hvornår Jesus blev født, valgte man at "vedtage", at det var den 24. december. Der er faktisk mange, der lægger vægt på, hvad højtiderne egentlig betyder. Jeg synes, det er smukt at fejre Jesu fødsel, selv om man ikke ved, præcis hvornår han var født, og selv om han ikke har bedt os om at gøre det. For mange er det at gå i kirke juleaftensdag en meget vigtig del af det. Jeg elsker også de smukke julesalmer og sange.
Jeg tror, der er mange, der synes, det er ærgerligt, at julen er blevet så kommerciel og drukner lidt i en masse "gejl". Men jeg elsker at købe julegaver til familien og jeg elsker alle julens traditioner. Da jeg var barn, sagde man faktisk, at grunden til, at man gav hinanden gaver, var, at man jo af gode grunde ikke kunne give Jesusbarnet gaver og så gav hinanden gaver som et symbol.
Men der er også mange, der ser julen som en dejlig ferie, hvor man hygger med familien og holder jul uden at tænke over hvorfor. Og det er i mine øjne også ok.
Mht til spørgsmålet - da jeg var barn, syntes jeg, det var synd for de børn, der ikke måtte komme med til fødselsdag. Det er nok meget naturligt for et barn at tænke sådan. Men pigen fra min parallelklasse og andre børn, hvis forældre er Jehovas Vidner er jo vant til, at de ikke må være med til fødselsdag.
Din familie er jo en "delt" husstand, som du skriver, men jeg tænkte, at du måske kan svare på et spørgsmål ud fra de personer, du kender, som kommer i din menighed.
Altså I inviterer vel andre børn, når I holder børnefest.
Det jeg kunne tænke mig at spørge om er, om andre forældre husker at tage hensyn til børn, hvor begge forældre er Jehovas Vidner og også holder børnefest, der ikke har noget med fødselsdag at gøre, så børn af Jehovas Vidner kan komme med ?
Lidt på samme måde, som man tager hensyn til et barn af muslimske forældre og f.eks. vælger at servere kylling i stedet for svinekød ?
Måske kan du svare ud fra personer, du kender.