Jehova????

Skovrup skriver:

Man kan ikke blive født ind i det, det er et aktivt valg. 

Som Jehovas vidne kan man ikke blive døbt som baby ind i det som man kan i folkekirken. 

Jeg blev døbt som 19 årig og min far og jeg er de eneste Jehovas vidner i familien. Alle mine søskende og min mor er ikke Jehovas vidner. 

Mig min mand er heller ikke et Jehovas vidne. 

Det der med at blive et indviet Jehovas vidne er ikke bare noget man lige gør, det tog mig et år før jeg kunne blive døbt, det et år med mange studier (læse i biblen) for at få den forståelse der er nødvendig før jeg kunne indvie mit liv til Jehova. 

Jo, du kan godt blive født ind i det. Hvis begge forældre er aktive vidner vil deres barn jo blive vidne. 

Barnet vælger selv om det vil døbes, men barnet anses som medlem

Sprit25 skriver:

Jo, du kan godt blive født ind i det. Hvis begge forældre er aktive vidner vil deres barn jo blive vidne. 

Barnet vælger selv om det vil døbes, men barnet anses som medlem

Det er delvist korrekt. 

Når man er født ind i en familie som lever som Jehovas vidner, vil man jo få en opvækst med det værdisæt der nu høre sig til som et af Jehovas vidner. Men man bliver ikke anset for et vidne med mindre man er udøbt forkynder eller døbt.

Men når ens mor og far kommer til møderne, stævnerne, forkyndelsen og den slags, kommer man som barn også med, da man jo ikke bare efterlader sit barn hjemme alene.

det er stadig et aktivt valg 

Skovrup skriver:

Det er delvist korrekt. 

Når man er født ind i en familie som lever som Jehovas vidner, vil man jo få en opvækst med det værdisæt der nu høre sig til som et af Jehovas vidner. Men man bliver ikke anset for et vidne med mindre man er udøbt forkynder eller døbt.

Men når ens mor og far kommer til møderne, stævnerne, forkyndelsen og den slags, kommer man som barn også med, da man jo ikke bare efterlader sit barn hjemme alene.

det er stadig et aktivt valg 

Okay det vidste jeg ikke, så er det også derfor at man må snakke med et tidligere medlem hvis de ikke er døbt

Sprit25 skriver:

Okay det vidste jeg ikke, så er det også derfor at man må snakke med et tidligere medlem hvis de ikke er døbt

Præcis 

Skovrup skriver:

Man kan ikke blive født ind i det, det er et aktivt valg. 

Som Jehovas vidne kan man ikke blive døbt som baby ind i det som man kan i folkekirken. 

Jeg blev døbt som 19 årig og min far og jeg er de eneste Jehovas vidner i familien. Alle mine søskende og min mor er ikke Jehovas vidner. 

Mig min mand er heller ikke et Jehovas vidne. 

Det der med at blive et indviet Jehovas vidne er ikke bare noget man lige gør, det tog mig et år før jeg kunne blive døbt, det et år med mange studier (læse i biblen) for at få den forståelse der er nødvendig før jeg kunne indvie mit liv til Jehova. 

Men må man godt være gift med en der ikke er Jehovas vidne? Troede jeg faktisk ikke...

Loa skriver:

Men må man godt være gift med en der ikke er Jehovas vidne? Troede jeg faktisk ikke...

De anbefaler det ikke men ja det må du godt 

Loa skriver:

Men må man godt være gift med en der ikke er Jehovas vidne? Troede jeg faktisk ikke...

Hvorfor skulle man ikke måtte det?

Hvem man vælger at gifte sig med er ens eget valg, det eneste der er, er at man ikke må have sex før ægteskabet.

Men man kan vende den om og sige, om det er en god idé.

Personligt elsker jeg min mand og jeg ære ham, men vi har meget store forskelligheder som kan være svært at få til at hænge sammen, vi er gode til at snakke sammen og finde en løsning som virker.

Min mand holder jul, fødselsdag og nytår fx. Hvilket jeg jo ikke gør. Men vi har fundet en måde at gøre det på som fungere fint for os.

De ting er jo slet ikke en udfordring i et ægteskab hvor begge er af samme tro eller overbevisning.

håber det svare på dit spørgsmål?

Skovrup skriver:

Hvorfor skulle man ikke måtte det?

Hvem man vælger at gifte sig med er ens eget valg, det eneste der er, er at man ikke må have sex før ægteskabet.

Men man kan vende den om og sige, om det er en god idé.

Personligt elsker jeg min mand og jeg ære ham, men vi har meget store forskelligheder som kan være svært at få til at hænge sammen, vi er gode til at snakke sammen og finde en løsning som virker.

Min mand holder jul, fødselsdag og nytår fx. Hvilket jeg jo ikke gør. Men vi har fundet en måde at gøre det på som fungere fint for os.

De ting er jo slet ikke en udfordring i et ægteskab hvor begge er af samme tro eller overbevisning.

håber det svare på dit spørgsmål?

 

Håber det er okay jeg lige "kommetarere" på dit svar til Loa.

Men vil bare lige sige kæmpe respekt til dig og din seje familie, synes det er mega sejt i kan for det til at fungere.

Men hvordan gør i så med jeres børn/barn? Altså holder jeres b*rn jul/fødselsdag/nytår?

Som Jehovas Vidne kan jeg fortælle at jeg ser masser af børnefester og andre hyggeligt tiltag for børn, uden at det er en form for erstatning for jul eller fødselsdag. At denne familie har valgt at holde en børnefest så tæt op af barnets fødselsdag kan jeg dog godt forstå er forvirrende.  

Vi holder også indimellem fest herhjemme for bare os, og selvom der er kage, små gaver og pyntet op er det ikke i ‘anledning’ af noget, andet end at vi elsker at hygge om vores børn. Datoer går vi ikke op i, det er når vi har overskud og tid. 

Jeg vil give ret i at bare fordi der er nogle elementer der går igen til deres børnefest og andres fødselsdage så er det ikke ensbetydende med at det er en fødselsdag  Bare fordi vi ikke holder jul elsker vi risengrød og flæskesteg herhjemme alligevel. 

Anonym skriver:

Håber det er okay jeg lige "kommetarere" på dit svar til Loa.

Men vil bare lige sige kæmpe respekt til dig og din seje familie, synes det er mega sejt i kan for det til at fungere.

Men hvordan gør i så med jeres børn/barn? Altså holder jeres b*rn jul/fødselsdag/nytår?

Nu kan jeg jo så kun svare på hvordan vi gør det herhjemme hos os, det jo meget individuelt hvordan man håndtere den type situation 

min mand holder som sagt jul og fødselsdag og den slags, det skal jeg jo som partner og ægtefælle jo respektere og det gør jeg. Jeg snakket ikke grimt om de ting han nu går op i, som jeg jo ikke går op i, jeg behandler ham som jeg ønsker han skal behandle mig, hvilket apropo er et bibels princip  han tager vores søn med når han nu tager til hans arrangementer og det samme gør jeg. Nu er vores søn 6 år og han er lidt mere bevist om hvad han har lyst til og hvad han ikke har lyst til og det er da sjovere for ham at være til jul, børnefødselsdag og den slags end at tage med mig til møder fx. Så lige pt. Tager han ikke med mig til se arrangementer der nu engang er. 

Når han bliver voksen har han fået af begge verdener og der må han beslutte sig for hvad han vil og ikke vil, han er født med en fri vilje 

spørger han mig om nogle ting, fortæller jeg ham ud fra min overbevisning ogspørger han sin far, så fortæller han ud fra hans overbevisning. Uden at vi taler ned om det ene eller det andet. 

Håber det kan forklare hvad jeg mener, ellers er du velkommen til at spørge