Tingene bliver bare ved med at køre i ring. Jeg gik i panik over vi skulle have et barn. Min kæreste sagde nu at han nu nok skulle være der i det omfang han kunne, men han ser ikke sig selv være en der har et stort overskud til børn nu. Han sagde at jeg måtte tage den største tjans på hjemmefronten, og jeg måtte forvente mere arbejde fra hans side da det jo var dyrt at have en lille en. Vi tjener altså 100.000kr om mdr tilsammen, jeg tror nok vi økonomisk kunne rumme et barn!! Han siger at det sagtens kan være han tager fejl, og at han bliver lykkelig. Men det er slet ikke det liv han havde drømt om, og derfor har han svært ved at se det. Men at han ikke løber fra sit ansvar.
Jeg synes han udtalelser virker kolde og som han allerede nu begynder at lave en mur af Forsvar lm hvorfor han ikke skal være hjemme. Det gider jeg ikke være med til. Han siger han vil være der hvis jeg får en abort og at han vil sørge for psykolog hjælp til bagefter osv. Men han vil ikke snakke med nogen professionel lige nu sammen med mig, da ingen 3 person kan få ham til at ændre mening.
Jeg er SÅ splittet. Jeg har en ømhed allerede for det lille menneske i maven, og har en Forestilling lm at jeg vil fortryde der mega meget når den kommer ud ved en abort. Og jeg skal aldrig være gravid igen efter der her. På den anden side har jeg jo mega ondt af min kæreste og hader ideen om at sætte et barn i verden som ikke er ønsker fra begges sider. Det er en utålelig situation og jeg ville ønske nogen kunne tage beslutningen for mig.
Anmeld
Citér