Ræven

Anonym skriver:

Jeg fik svar i dag og jeg fik tilladelse. Jeg havde helt forventet at de ville sige nej. Så jeg blev meget overrasket. Jeg havde meldt ud til kæresten at Sverige ikke var en mulighed. Så vi var egentlig klar på at vi skulle igennem en graviditet. Det skal jeg så ikke alligevel. Hele møllen starter på søndag. Jeg har slet ikke lyst til at tænke på det og har det meget svært ved det. Jeg er så bange for at fortryde. Men jeg skal ALDRIG være gravid igen efter det her. 

Lige nu er jeg vred på min kæreste. Han er meget ked af det og vil gerne være der for mig og undervejs. Jeg skal ikke have ham med til selve aborten. Jeg kommer til at være skide ked af det når det går igang og når det gør ondt, og jeg kommer til at blive rigtig rigtig vred på ham tror jeg. Desuden vil jeg være meget ked af det når "barnet" kommer ud. Jeg ved jeg i starten vil tænke det var en fejl. Men med tiden vil jeg sikkert finde mine fornuft følelser frem igen og se det som det rigtige. Jeg gør det her fordi min kæreste kkke kan se sig som far. Jeg er derfor også i tvivl om vi er sammen efter det her. Jeg tror jeg kommer til at have så mange ambivalent følelser med ham, at jeg kommer til at gøre der forbi. Det har jeg lyst til at gøre allerede. 

Tk for alle jeres svar, de var brugbare hver og en i en svær tid. 

Tak for opdatering. Jeg ved ikke om det sker automatisk men jeg synes du skal få en snak med en psykolog til at hjælpe dig med at bearbejde det så du kommer bedst muligt videre

Anonym skriver:

Jeg fik svar i dag og jeg fik tilladelse. Jeg havde helt forventet at de ville sige nej. Så jeg blev meget overrasket. Jeg havde meldt ud til kæresten at Sverige ikke var en mulighed. Så vi var egentlig klar på at vi skulle igennem en graviditet. Det skal jeg så ikke alligevel. Hele møllen starter på søndag. Jeg har slet ikke lyst til at tænke på det og har det meget svært ved det. Jeg er så bange for at fortryde. Men jeg skal ALDRIG være gravid igen efter det her. 

Lige nu er jeg vred på min kæreste. Han er meget ked af det og vil gerne være der for mig og undervejs. Jeg skal ikke have ham med til selve aborten. Jeg kommer til at være skide ked af det når det går igang og når det gør ondt, og jeg kommer til at blive rigtig rigtig vred på ham tror jeg. Desuden vil jeg være meget ked af det når "barnet" kommer ud. Jeg ved jeg i starten vil tænke det var en fejl. Men med tiden vil jeg sikkert finde mine fornuft følelser frem igen og se det som det rigtige. Jeg gør det her fordi min kæreste kkke kan se sig som far. Jeg er derfor også i tvivl om vi er sammen efter det her. Jeg tror jeg kommer til at have så mange ambivalent følelser med ham, at jeg kommer til at gøre der forbi. Det har jeg lyst til at gøre allerede. 

Tk for alle jeres svar, de var brugbare hver og en i en svær tid. 

Puha 

Det lyder virkelig ikke som en god idé med den abort! Uanset ender i skilsmisse lyder det til, du vil ikke have en abort du gør det for en som du ikke bliver sammen med. 

Kære ts tænk på dig selv! Jeg frygter virkelig du ender i et sort hul hvis du gør det her mod dig selv. 

Jeg sender dig kærlige tanker 

Flomama skriver:

Puha 

Det lyder virkelig ikke som en god idé med den abort! Uanset ender i skilsmisse lyder det til, du vil ikke have en abort du gør det for en som du ikke bliver sammen med. 

Kære ts tænk på dig selv! Jeg frygter virkelig du ender i et sort hul hvis du gør det her mod dig selv. 

Jeg sender dig kærlige tanker 

Enig her. 

Det lyder som den helt forkerte beslutning for dig at få den abort. Du ønsker den her graviditet og får den kun pga din mand som du allerede nu er næsten sikker på at gå fra bagefter alligevel pga vrede osv. 

Jeg føler inderligt med dig og ønsker dig alt det bedste <3

Anonym skriver:

Jeg fik svar i dag og jeg fik tilladelse. Jeg havde helt forventet at de ville sige nej. Så jeg blev meget overrasket. Jeg havde meldt ud til kæresten at Sverige ikke var en mulighed. Så vi var egentlig klar på at vi skulle igennem en graviditet. Det skal jeg så ikke alligevel. Hele møllen starter på søndag. Jeg har slet ikke lyst til at tænke på det og har det meget svært ved det. Jeg er så bange for at fortryde. Men jeg skal ALDRIG være gravid igen efter det her. 

Lige nu er jeg vred på min kæreste. Han er meget ked af det og vil gerne være der for mig og undervejs. Jeg skal ikke have ham med til selve aborten. Jeg kommer til at være skide ked af det når det går igang og når det gør ondt, og jeg kommer til at blive rigtig rigtig vred på ham tror jeg. Desuden vil jeg være meget ked af det når "barnet" kommer ud. Jeg ved jeg i starten vil tænke det var en fejl. Men med tiden vil jeg sikkert finde mine fornuft følelser frem igen og se det som det rigtige. Jeg gør det her fordi min kæreste kkke kan se sig som far. Jeg er derfor også i tvivl om vi er sammen efter det her. Jeg tror jeg kommer til at have så mange ambivalent følelser med ham, at jeg kommer til at gøre der forbi. Det har jeg lyst til at gøre allerede. 

Tk for alle jeres svar, de var brugbare hver og en i en svær tid. 

Puha. Det er sgu hårdt. Jeg synes virkelig at du skal tænke dig rigtig godt om en sidste gang inden du sluger den pille søde. For når du har gjort det er det for sent. For mig lyder det virkelig som om du er i tvivl. Det er rigtig hårdt det du skal igang med. Og jeg håber ikke du kaster dig ud i noget du ikke er 100% sikker på. 

HVIS du vælger at fuldføre aborten vil jeg anbefale at have en psykolog i tankerne bagefter. Jeg taler af erfaring. Knus

Fra en der har prøvet det samme: Lad være med at få den abort, når du ikke selv er enig i den. Jeg gjorde det, men endte med et mislykket selvmordsforsøg og en hulens masse indlæggelser i psykiatrien ganske kort tid efter. Jeg ødelagde mig selv, da jeg ikke lyttede til mine egne følelser og ønsker. Forholdet - det endte også meget kort tid efter. Jeg kunne ikke se ham i øjnene efter det.

Det er ikke mig selv der har været igennem det, men min mor. 

Mine søskende har hørt denne historie fra hende netop for at fortælle os vigtigheden i at beskytte sig! 

Min mor blev gravid kort inden hun mødte vores far, hun var sammen med en fyr som ikke ligefrem var et forbillede (det kostede mine bedsteforældre 10.000,- kontant at komme af med ham, eller ville han ikke lade hende være) nå men det var nogenlunde samme som dig, min mor var ung (23) og han var ældre. Jeg tror han var 43 hun blev gravid og i den samme situation som dig sagde han at han var for gammel til det her, min mor var selvfølgelig også rimelig fornuftig og vidste godt dette barn ville ikke have en ordentlig fremtid. Så hun valgte aborten.. 

Da hun kom derind, fik hun det så forfærdeligt men valgte alligevel at gå igennem Det! 

Hun tilgav aldrig sig selv, de kunne se det var en pige, og min mor har haft det forfærdelig med det lige siden! Hun mindede os endda tit om at vi kunne have haft en storesøster. Vi kunne se hvor meget det påvirkede hende og hun fortalte at hun aldrig ville ønske det for hendes væreste fjende! 

Tænk dig rigtig godt om! Du skal tænke på hvad du kan gå igennem. Vil du gå igennem i senabort hvor du skal føde det endda, men aldrig kommer til at give barnet det kærlighed som var ment to be, eller vil du gå igennem graviditeten vel vidende at din mand måske ikke 100% ønsker Det, men har sagt at han vil støtte Det? 

Jeg selv har vansligheder med at blive gravid, så derfor er abort selvfølgelig i mit hovede vanvittig, da du er så heldig at din krop klare det selv! 

God vind fremover, lige meget hvad du vælger, håber jeg du har de rette støtte og kærlighed til at komme igennem det 

Store livsændrende ting, som vil ændre dig for altid, uanset hvad, skal du ikke gøre for nogen, hvis det ikke er det du selv vil. Ingen skal beslutte for dig hvordan dit liv skal være. Find ud af hvad du vil. 

Først vil jeg lige sige: hold nu fast en dejlig og respektfuld tone til sådan et emne. Så lækkert 

derudover vil jeg sige til dig ts: tænk dig om! Det her er ikke “bare” en abort, det bliver en fødsel. Du får veer og du skal føde det her barn. Fordi det er hvad det er nu. Et barn. 

Normalt er jeg fortaler for abort, hvis far slår bremsen i. Men må indrømme jeg synes det er vanvittigt I får tilladt en sen abort grundet manglende lyst<3 også endda kun fra faren. 

Vær dig selv tro! 

I er mange der skriver aborten er en dårlig idé og det kan godt være. Jeg skal ikke kunne kloge mig på hvad det gør ved hende. 

Men man bliver nødt til at have med i beregningen at vælger hun barnet til, så tilvælger hun potentielt også omgang med faren de næste mange år. Det kan godt være han lige nu siger han ikke vil have noget med barnet at gøre, men det kan han jo ændre på et splitsekund.

IenFart skriver:

I er mange der skriver aborten er en dårlig idé og det kan godt være. Jeg skal ikke kunne kloge mig på hvad det gør ved hende. 

Men man bliver nødt til at have med i beregningen at vælger hun barnet til, så tilvælger hun potentielt også omgang med faren de næste mange år. Det kan godt være han lige nu siger han ikke vil have noget med barnet at gøre, men det kan han jo ændre på et splitsekund.

Jeg synes om udgangspunkt ikke en abort er en dårlig ide, især ikke når faren er meget stålsat vedr. Ikke at ville have barnet. 

Der er bare det men, at ts ikke taler om en abort, hun taler ikke om en medicinsk abort eller om en udskrabning i fald narkose. Hun taler om at tage en pille som stopper hjertet, for derefter at skulle føde fosteret/barnet med veer og have muligheden for at se det lille foster, kunne få oplyst køn, tage finger og fødder aftryk mm.

Jeg har pga jeg selv har mistet et barn, både deltaget i og været oplægsholder til åbne huse for de der har mistet, jeg er aktiv på forum hvor man har mistet. Og jeg har mødt fædre og mødre som har valgt at ende en graviditet af forskellige årsager, og det er ikke en “bare” ting. Det er fyldt med en masse hvis’er og det til trods for børnene oftest har været for syge til livet eller har haft downs osv. Det fylder som en sorg, en mangel i deres liv. Det kan godt være ts kan lukke af for følelserne, “glemme” oplevelsen og fosteret/barnet og kan føde og sige; det var det. Men hvis ts på nogle måde er usikker, ville jeg til hver en tid råde ts til at tale det igennem med en fagperson, ts har allerede skulle igennem en samtale for at ansøge, og ved denne samtale har hun fået en masse gode råd til hvordan hun kan fravælge aborten (ja egentlig undrer det mig ts har fået ja og endda uden at skulle anke, for hendes situation lever ikek op til de krav der er for at få tilkendt en senabort, men der må så være lidt mere som vi ikke kender til og det er okay). Grunden til man fraråder og tager samtaler og det skal op i et råd, er ikke bare fordi man tænker alle fostre har ret til liv, men må i højere grad fordi man ved, der kan være en del senfølger mentalt for de forældre der går igennem en senabort. 

Så nej ikke imod abort, fraråder ikke abort, men siger: tag imod alle snakke, tænke dig virkelig grundigt om før du gennemgår en senabort i DK (jeg ved i England gør de det vist i narkose).