Hvorfor skamme sig?

CC79 skriver:

Men kan da bestemt også godt forstå du var udmattet efter det du beskriver. Har selv prøvet  langvarige fødsler og jo man bliver træt og det er da ingen skam at behøve lindring. Man skal gøre det man har behov for når muligheden alligevel er der.Det handler også om forventninger. Hvad har man forberedt sig på? Ved min første fødsel var jeg forberedt på det værste smertehelvede jeg ku tænke mig med det resultat at jeg efter fødslen tænkte: Var det bare det. Og jo det gjorde da ondt. Men mentalt var jeg forberedt og havde bearbejdet mig selv og det ved jeg påvirkede min smerteoplevelse positivt. Men selvfølgelig kan man ikke forberede sig på alt hvis det ikke går efter bogen så at sige og man kender heller ikke altid sig selv under pres.

Lige præcis min pointe. 

Du kan ikke forberede dig på smerten og reaktionernen uanset indstilling, ønsker og overbevisninger 

Anonym skriver:

Hejsa. 

Jeg er så stolt over at have født min datter, men føler samtidig lidt at man skal skamme sig over at have fået smerte lindring. 

Møder ofte dem der ikke har fået noget som helst og kan føle hvordan de overlegent ser ned på mig og fortæller hvor seje de var og hvor udholdende de var. 

Ja i er seje. Det er alle der har født, om det så er med epidural blokade, kejsersnit eller helt naturligt. 

Jeg havde selv veer i 16 timer så da jeg var 8 cm. Åben ja der trængte jeg til en pause og fik en epidural blokade. Den virkede godt nok ikke i den ene side og endte med bistik og aldrig har jeg prøvet noget så smertefuldt som bistik! 

Det burde man få en medalje for at overleve

 

Ej men synes bare der er en tendens til at hvis man har fået smertelindring er man "svag" og man skal argumentere for det. Er jeg den eneste? 

Man er på ingen måder svag, fordi man har fået smertestillende. jeg fik ikke selv, men det var nok mest fordi min fødsel gik ret hurtigt selvom jeg var 1. gangs fødende:-)

Flomama skriver:

Det jo slet ikke det jeg siger?

jeg siger at smerte tærskel i sig selv intet har med smertestillende at gøre? 

Men det er vel en af grundene til man vælger smertestillende at man på forhånd ved man vil have svært ved at håndtere smerten selvom man på forhånd ikke ved hvordan smerten bliver...

Flomama skriver:

Lige præcis min pointe. 

Du kan ikke forberede dig på smerten og reaktionernen uanset indstilling, ønsker og overbevisninger 

Nej ikke fudstændigt, det siger sig selv. Men man kan godt forberede sig så meget mentalt at man kan gennemføre noget med sin indstilling også selvom der kommer overaskelser undervejs. Men det kan jo være lige så fornuftigt at ændre retning undervejs hvis man erkender det ikke går som man havde troet. Der er jo som andre skriver ingen grund til at have smerter når man har mulighed for andet medmindre man skal leve op til nogle forventninger man har til sig selv. Det er jo udelukkende ens egen oplevelse af fødslen der betyder noget og ikke hvad andre tænker om det.

CC79 skriver:

Der er faktisk lavet mange studier af smerteoplevelser og alt fra musik, meditation, billeder af familiemedlemmer og kæledyr kan påvirke ens oplevelse af smerte. Det er meget psykisk baseret når man forholder sig til smerte. Jeg har haft menstrationssmerter jeg syntes var værre end fødselssmerter fordi der ikke er nogen "gevinst" forbundet med dem og ja smerter er altså noget man psykisk kan arbejde med og have indflydelse på. Det er der vist ikke noget nyt og overaskende i. Men måske er det ikke noget alle magter og det er noget helt andet der bunder i hvad man har med sig i bagagen og ens personlighed. Min jordemoder sagde også jeg var meget god til at lytte til min krop og arbejde med smerten og hun sagde det er der mange der ikke formår fordi de panikker og lader frygten overtage. Men det er jo ikke noget med at føle sig bedre. Det er bare en anden tilgang til det så man kan få mere kontrol med smerten med hvis man ønsker det.

Helt ærligt, synes jeg, det er noget bullshit af sige (ja, undskyld mit sprog). Og decideret nedladende. Det er meget muligt, at det ikke er sådan du mener det.

Men at sige, at det handler om ens indstilling og forberedelse, og at man vælger smertestillende, fordi man lader frygten tage over, er simpelthen ikke rigtig. Bevares, der er da nogen, der frygter smerterne, men det er ikke alle.

Du er faktisk en af dem, der gør, at nogen føler skam over at have valgt smertestillende, for du siger, at man ikke arbejdede/kæmpede nok med smerterne. Og det er endda på trods af, at du har oplevet forskellige fødsler. Det er din mening, og den har du selvfølgelig ret til at have, men det ville klæde dig, hvis du undlod at generalisere på baggrund af din holdning.

Jeg har også haft en fødsel med smertestillende og en uden. Men de var også vidt forskellige. Jeg havde planlagt at jeg ikke skulle have noget første gang, men efter 18 timer med veer og ingenting skete... så tager man noget smertestillende, så man har kræfter til at presse. Man bliver nødt til at mærke efter hvordan man har det, og der er også forskel på om man har haft veer fra 8 om morgenen og 10 timer frem, eller hvis man har haft veer fra 22 om aftenen og 10 timer frem. Men tror det handler meget om forventninger til en selv, for smertestillende er jo en mulighed for alle. En fødsel er sej om man har smertestillende eller ej - men der går nok ofte konkurrence i den i mødregruppen, ligesom hvilket barn der sidder først, hvem der ammer længst, hvem der sover bedst osv osv... vi kvinder er mere konkurrence prægede end vi lige tror 

CC79 skriver:

Der er faktisk lavet mange studier af smerteoplevelser og alt fra musik, meditation, billeder af familiemedlemmer og kæledyr kan påvirke ens oplevelse af smerte. Det er meget psykisk baseret når man forholder sig til smerte. Jeg har haft menstrationssmerter jeg syntes var værre end fødselssmerter fordi der ikke er nogen "gevinst" forbundet med dem og ja smerter er altså noget man psykisk kan arbejde med og have indflydelse på. Det er der vist ikke noget nyt og overaskende i. Men måske er det ikke noget alle magter og det er noget helt andet der bunder i hvad man har med sig i bagagen og ens personlighed. Min jordemoder sagde også jeg var meget god til at lytte til min krop og arbejde med smerten og hun sagde det er der mange der ikke formår fordi de panikker og lader frygten overtage. Men det er jo ikke noget med at føle sig bedre. Det er bare en anden tilgang til det så man kan få mere kontrol med smerten med hvis man ønsker det.

Dette er en ren gisning fra min side, men tror det er sådanne udtalelser, som trådstarter refererer til. Ikke at det sikkert er bevidst, men prøv at kig på dit ordvalg: "ikke alle der magter" (altså at arbejde med smerterne), "Min jordemoder sagde også jeg var meget god til at lytte til min krop og arbejde med smerten..."

 

Det er jo en svær en for har selv oplevet forskellige smerteniveauer ved mine 4 fødsler. Min 1 fødsel var meget nem. Anden fødsel svær fordi mine veer var dårlige og tredie fødsel krævede vedrop og min sidste fødsel for snart 8 uger siden var voldsomt smertefuld. Baby skulle "lirkes" ud fordi han sad fast da kroppen var ligeså hård at føde som hovedet og han var en meget stor baby ift mine tre før ham. Følte han sad i spænd og måtte presse på niveauer jeg ikke havde oplevet med de andre. Det var meget voldsomt og smerten helt forfærdelig men havde aldrig tanken om bare jeg havde valgt smertelindring for jeg har følt mig overbevist om at jeg kan og vil føde alle mine børn uanset smerten uden smertelindring fordi det er vigtigt for mig. Så tror også det er et mentalt spørgsmål som så hænger sammen med ens personlighed og hvor langt man vil gå. Og ja nogen mennesker har det svært med ganske lidt smerte og andre ikke og det er jo også psykisk baseret og noget med hvad vi har med os i bagagen. Bliver man bange for smerten eller bruger man den konstruktivt og hvilket perspektiv har man på smerten. Så tror det er komplekst og ja så er nogen kvinders kroppe bedre bygget til fødsler end andres og derfor vil det også opleves forskelligt.

Jeg synes du bevæger dig ud på et område der ikke gavner en diskussion. Trådstarter føler sig mindre værd pga hun har fået smertelindring og så skriver du at hun ikke er mentalt stærk nok. Og ja, det er altså det jeg læser på baggrund af dine seneste svar. Jeg er godt klar over det her er et debatforum og alles meninger kan tåle at blive hørt, men jeg forstår slet ikke behovet for at komme med de pointer som du gør her. 

personligt har jeg ingen smertelindring fået ved mine fødsler, og på trods af det føler jeg sgu du rammer mig med dine kommentarer, bare fordi jeg på et tidspunkt under fødslerne ønskede det. Men ak ja, det er nok bare fordi jeg er for svag mentalt

Helt ærligt, synes jeg, det er noget bullshit af sige (ja, undskyld mit sprog). Og decideret nedladende. Det er meget muligt, at det ikke er sådan du mener det.

Men at sige, at det handler om ens indstilling og forberedelse, og at man vælger smertestillende, fordi man lader frygten tage over, er simpelthen ikke rigtig. Bevares, der er da nogen, der frygter smerterne, men det er ikke alle.

Du er faktisk en af dem, der gør, at nogen føler skam over at have valgt smertestillende, for du siger, at man ikke arbejdede/kæmpede nok med smerterne. Og det er endda på trods af, at du har oplevet forskellige fødsler. Det er din mening, og den har du selvfølgelig ret til at have, men det ville klæde dig, hvis du undlod at generalisere på baggrund af din holdning.

Nu skal du opleve indlægget som en opfølgning på et svar til en anden bruger om smerte generelt og ikke en decideret holdning udelukkende til fødselssmerter. Det lader til at man nemt kan blive nærtagende den her type snak for som jeg skriver i et andet indlæg er det da et valg det er muligt at træffe om man vil føde i smerte eller ej og ingen skam i det. Det jo ens egen fødelsoplevelse der er vigtig og ik hvad andre mener. Det her var en generel forholden til smerte. Selv er jeg dog der jeg altid ville tilvælge en fødsel uden smertelindring selvom jeg har prøvet voldsomme smerter. Fordi det er spænende at arbejde med sig selv under voldsomt pres men også fordi jeg vil bevise noget overfor mig selv og ved man ikke dør af smerten. Men nej det er da et valg og det vigtigste er man kommer ud på den anden side med succes. Så betragt det andet indlæg i perspektiv på en opfølgende samtale om synet på smerter og ikke som at være nedsættende overfor andre. Det er slet ikke hensigten men forstår godt din pointe og hvorfor det måske kan fremstå sådan.

Dette er en ren gisning fra min side, men tror det er sådanne udtalelser, som trådstarter refererer til. Ikke at det sikkert er bevidst, men prøv at kig på dit ordvalg: "ikke alle der magter" (altså at arbejde med smerterne), "Min jordemoder sagde også jeg var meget god til at lytte til min krop og arbejde med smerten..."

Ja men nu sagde jordemoderen jo sådan. Hun sagde der var langt mellem kvinder der arbejdede effektivt med deres krop men det var hendes ord og ikke mine. Men altså vi har jo alle styrker og svagheder og det er vel også ok. Hvis man får høje karakterer til eksamen er det vel også noget der kan få andre til at føle sig mindre gode. Jeg er arbejdsløs og så føler jeg mig utilstrækkelig blandt andre der har et arbejde. Så ja det handler om man selv ligger noget i det og overtolker fordi man selv får den følelse. Jeg syns da det er vigtigst man har en god fødselsoplevelse og ja vi reagerer forskelligt på smerte og ja ikke alle har det lige godt med smerte og det er da ingen skam i.