Hvorfor skamme sig?

Dash skriver:

Jeg synes du bevæger dig ud på et område der ikke gavner en diskussion. Trådstarter føler sig mindre værd pga hun har fået smertelindring og så skriver du at hun ikke er mentalt stærk nok. Og ja, det er altså det jeg læser på baggrund af dine seneste svar. Jeg er godt klar over det her er et debatforum og alles meninger kan tåle at blive hørt, men jeg forstår slet ikke behovet for at komme med de pointer som du gør her. 

personligt har jeg ingen smertelindring fået ved mine fødsler, og på trods af det føler jeg sgu du rammer mig med dine kommentarer, bare fordi jeg på et tidspunkt under fødslerne ønskede det. Men ak ja, det er nok bare fordi jeg er for svag mentalt

Jo men sandheden er jo der er forskel på mennesker og på hvad vi opnår i livet. Nogen får 12 taller, nogen tjener flere penge osv. Jeg syns ikke der er andet i det end hvor nærtagende man selv er. Måske er jeg lidt hård pga mine livserfaringer men det vigtigste er jo om man er tilfreds med de valg man har truffet og ik for andres skyld. Når man snakker om ting skal alle vinkler og nuancer jo med og jeg syns da ikke man er mindre fordi man har det svært med smerte. Jeg har det svært med mange ting i livet og har ting jeg ikke magter så der er noget vi alle kan klare og ikke kan klare. Men det handler jo om hvad vi selv får ud af vores oplevelser og aldrig hvad andre måtte mene.

Flomama skriver:

så du er enig? Forstår ikke rigtig dit indlæg. 

Nej, vi er ikke enige. Selvfølgelig har en høj smertetærskel noget at sige for nogle. Selvfølgelig besluttede min veninde, der var bange for fødselssmerter allerede før hun blev gravid, at hun ville gøre brug af al den smertelindring, hun kunne få. Og selvfølgelig havde jeg ikke valgt hjemmefødsel, hvis jeg havde haft en generel lav smertetærskel og ikke troet på, jeg kunne klare mig uden smertelindring. 

Det betyder ikke, at alle, der modtager smertelindring, har en lav smertetærskel eller frygt for smerter, og det betyder ikke, at jeg ikke kunne være kommet i en situation, hvor jeg måtte bide i det sure æble og have droppet den naturlige hjemmefødsel - jeg har aldrig haft veer mere end syv timer, så jeg aner ikke, hvordan jeg ville have reageret efter tolv timer - men der er intet forkert i at sige, at smertetærskel og psykologi OGSÅ, i NOGLE tilfælde, spiller ind. Selvfølgelig gør det det. Alt andet ville da være besynderligt. 

Mor og meget mere skriver:

Nej, vi er ikke enige. Selvfølgelig har en høj smertetærskel noget at sige for nogle. Selvfølgelig besluttede min veninde, der var bange for fødselssmerter allerede før hun blev gravid, at hun ville gøre brug af al den smertelindring, hun kunne få. Og selvfølgelig havde jeg ikke valgt hjemmefødsel, hvis jeg havde haft en generel lav smertetærskel og ikke troet på, jeg kunne klare mig uden smertelindring. 

Det betyder ikke, at alle, der modtager smertelindring, har en lav smertetærskel eller frygt for smerter, og det betyder ikke, at jeg ikke kunne være kommet i en situation, hvor jeg måtte bide i det sure æble og have droppet den naturlige hjemmefødsel - jeg har aldrig haft veer mere end syv timer, så jeg aner ikke, hvordan jeg ville have reageret efter tolv timer - men der er intet forkert i at sige, at smertetærskel og psykologi OGSÅ, i NOGLE tilfælde, spiller ind. Selvfølgelig gør det det. Alt andet ville da være besynderligt. 

Okay. Du har tabt mig fuldstændig. 

Flomama skriver:

Okay. Du har tabt mig fuldstændig. 

Hejsa. 

Jeg er så stolt over at have født min datter, men føler samtidig lidt at man skal skamme sig over at have fået smerte lindring. 

Møder ofte dem der ikke har fået noget som helst og kan føle hvordan de overlegent ser ned på mig og fortæller hvor seje de var og hvor udholdende de var. 

Ja i er seje. Det er alle der har født, om det så er med epidural blokade, kejsersnit eller helt naturligt. 

Jeg havde selv veer i 16 timer så da jeg var 8 cm. Åben ja der trængte jeg til en pause og fik en epidural blokade. Den virkede godt nok ikke i den ene side og endte med bistik og aldrig har jeg prøvet noget så smertefuldt som bistik! 

Det burde man få en medalje for at overleve

 

Ej men synes bare der er en tendens til at hvis man har fået smertelindring er man "svag" og man skal argumentere for det. Er jeg den eneste? 

Tillykke med din datter  Jeg ville aldrig se ned på en der havde valgt smertelindring - det er et personligt valg - 

Jeg har selv født tre børn og kun ved den tredje fik jeg smertelindring, men kun fordi hun var dødfødt og jeg ønskede ikke at huske fødslen som smertefuld - fik morfin, men de virkede først flere timer efter fødslen. Jeg har ikke fået noget ved de to andre - mest fordi jeg ikke er vild med NÅLE Nu skal jeg snart føde igen (4 uger til) - faktisk med termin en måned inden jeg fødte vores datter og har virkelig tænkt med på smertelindring, men igen er angsten for NÅLE større end for vesmerterne

CC79 skriver:

Der er faktisk lavet mange studier af smerteoplevelser og alt fra musik, meditation, billeder af familiemedlemmer og kæledyr kan påvirke ens oplevelse af smerte. Det er meget psykisk baseret når man forholder sig til smerte. Jeg har haft menstrationssmerter jeg syntes var værre end fødselssmerter fordi der ikke er nogen "gevinst" forbundet med dem og ja smerter er altså noget man psykisk kan arbejde med og have indflydelse på. Det er der vist ikke noget nyt og overaskende i. Men måske er det ikke noget alle magter og det er noget helt andet der bunder i hvad man har med sig i bagagen og ens personlighed. Min jordemoder sagde også jeg var meget god til at lytte til min krop og arbejde med smerten og hun sagde det er der mange der ikke formår fordi de panikker og lader frygten overtage. Men det er jo ikke noget med at føle sig bedre. Det er bare en anden tilgang til det så man kan få mere kontrol med smerten med hvis man ønsker det.

Smerte er jo også meget fysisk betinget - nogle føler meget smerte, mens der er nogle der decideret er født med en fejl, der gør de ikke er i stand til at føle smerte overhovedet. Og det varierer også pga genetik, kroppens/hjernens/nervesystemets obygning og "kodning". Synes det er mærkeligt at tage på sig at man er bedre til at arbejde med sin krop og smertehåndtering end andre, og kan derfor undgå smertestillende. Som om hvis bare andre lærte at gøre det samme, så vil de kunne være samme sted smertemæssigt. Lyder altså som noget fis. Der er garanteret en masse kvinder der er lige så gode og meget bedre til de ting du beskriver, men som føler meget mere smerte alligevel. Ligesom andre af dem føler meget mindre.

Anonym skriver:

Hejsa. 

Jeg er så stolt over at have født min datter, men føler samtidig lidt at man skal skamme sig over at have fået smerte lindring. 

Møder ofte dem der ikke har fået noget som helst og kan føle hvordan de overlegent ser ned på mig og fortæller hvor seje de var og hvor udholdende de var. 

Ja i er seje. Det er alle der har født, om det så er med epidural blokade, kejsersnit eller helt naturligt. 

Jeg havde selv veer i 16 timer så da jeg var 8 cm. Åben ja der trængte jeg til en pause og fik en epidural blokade. Den virkede godt nok ikke i den ene side og endte med bistik og aldrig har jeg prøvet noget så smertefuldt som bistik! 

Det burde man få en medalje for at overleve

 

Ej men synes bare der er en tendens til at hvis man har fået smertelindring er man "svag" og man skal argumentere for det. Er jeg den eneste? 

Du har da helt ret, der er intet at skamme sig over. Vi er alle forskellige og nogle føler bare smerte stærkere end andre. Så hurra for, at det i dag er muligt at smertelindre - og at det er et frit valg  Alle mødre er skide seje, uanset hvordan fødslen er foregået - dermed også kejsersnit. 

Mor og meget mere skriver:

Cassandra skriver:

Tillykke med din datter  Jeg ville aldrig se ned på en der havde valgt smertelindring - det er et personligt valg - 

Jeg har selv født tre børn og kun ved den tredje fik jeg smertelindring, men kun fordi hun var dødfødt og jeg ønskede ikke at huske fødslen som smertefuld - fik morfin, men de virkede først flere timer efter fødslen. Jeg har ikke fået noget ved de to andre - mest fordi jeg ikke er vild med NÅLE Nu skal jeg snart føde igen (4 uger til) - faktisk med termin en måned inden jeg fødte vores datter og har virkelig tænkt med på smertelindring, men igen er angsten for NÅLE større end for vesmerterne

Jeg havde så ondt og haft det i så mange timer + manglende søvn da veerne startede sen aften, så til sidst skulle jeg have en pause og blev stukket i 3 gange før de kunne ligge venflon, eller hvad det nu hedder. Men heldigvis kun en gang i ryggen men den mærkede jeg ikke for var bedøvet. Og jeg kunne ikke være mere ligeglad med nålene og jeg har ellers altid hadet nåle og sidst der skulle lægges venflon fik jeg nærmest et angstanfald og hyperventilerede.. 

Så nu er jeg faktisk kureret for nålefobi

Smerte er jo også meget fysisk betinget - nogle føler meget smerte, mens der er nogle der decideret er født med en fejl, der gør de ikke er i stand til at føle smerte overhovedet. Og det varierer også pga genetik, kroppens/hjernens/nervesystemets obygning og "kodning". Synes det er mærkeligt at tage på sig at man er bedre til at arbejde med sin krop og smertehåndtering end andre, og kan derfor undgå smertestillende. Som om hvis bare andre lærte at gøre det samme, så vil de kunne være samme sted smertemæssigt. Lyder altså som noget fis. Der er garanteret en masse kvinder der er lige så gode og meget bedre til de ting du beskriver, men som føler meget mere smerte alligevel. Ligesom andre af dem føler meget mindre.

Så firkantet er det slet heller ikke og tror mange lader sig påvirke af følelser i sådan et indlæg. Mennesker håndterer alting forskelligt og finder forskellige ting skræmmende uden man egentlig kan sige noget er værre end andet. Mænd er kendt for at have en højere smertetærskel end kvinder og alligevel opgiver størstedelen af alle mænd der har prøvet en vesimulator at gennemføre så en fødsel handler om meget andet end smerte. Jeg er bange for mange ting bla forlystelser i Tivoli mv så det er ikke noget med at gøre sig bedre. Men smerte er meget komplekst og det er det som indlæggene handler om og i sidste ende skal kvinder der har født uden smertelindring jo godt kunne tale om det og være glade over det, fordi det flyttede noget for dem og ikke være bange for at træde andre over tæerne. Dem der vælger smertelindring er jo ligeså gode som dem der ikke gør så kan det ikke være ligemeget. Begge parter har truffet et valg og burde hvile i det i strdet for at sammenligne og føle noget forkert. Man bør da passe sit eget liv og være glad uden at man skal være så nærtagende når andre har gjort noget andet. Man har jo selv valgt det og det vigtigste er man selv var glad for sin fødsel. Hvis man skammer sig er det da ens egen følelse og man ser da ikke ned på kvinder der har født med smertelindring medmindre man selv er lidt underlig. Men hvis man udtrykker glæde over at have født uden kan det måske få en anden kvinde til at føle sådan. Men igen man må jo være glad for det man hver især har valgt. Og ja genetik spiller da bestemt også en hvorfor nogen også må have kejsersnit. Men ja det et stort emne og kan nemt misforstås når man skriver om det.