Anonym: "Jeg håber, du kører galt og dør!"

lineog4 skriver:

Jeg kan godt se nogle at svarene er hårde, dog synes jeg også du fælder en hård dom over en del konstruktive svar. 

Tag dig sammen er ikke specielt konstruktivt, men at fastholde man som voksen skal se på sig selv og anerkende at ansvaret er ens eget, om det så er et ansvar der resultere i handlinger hvor man selv vender skuden eller det er handlinger hvor man rækker hånden ud efter hjælp er vel hip som hap. Det essentielle er man ser i øjnene det er ens eget ansvar at ændre på tingene. 

Ved bare at skrive indlægget har ts taget det første store skridt imod at tage ansvar, og mangler så måske det lille skub hen imod: du kan sgu godt, du kan godt enten på egen hånd eller med hjælp. Hvorfor er det hårdt at sige?

Men mange af de første svar, som TS fik giver jo ikke motivation til at tage imod råd.. hun blev banket i hovedet.. Det er faktisk også en tendens som jeg har set herinde det sidste lange stykke tid, at man bare sviner/ banker folk oveni hovedet, som søger gode råd og det er en trist udvikling...

hipsomhapper skriver:

Jeg er faktisk mere forarget over de svar du har fået herinde, end det indlæg du har skrevet...

Manglen på empati og forståelse er jo helt afsindig! Generelt forstår jeg ikke at NOGEN bruger baby.dk til sårbare emner for der er altid nogle meget skrappe tilbagemeldinger, der på ingen måde overholder trådstarters ønske om medfølelse. Det er i øvrigt fuldstændig ukonstruktivt at sige "Tag dig sammen", og burde virkelig bandlyses som "råd".

Du er jo godt klar over at dette ikke er en holdbar situation - hverken for dig, dit barn eller din kæreste. Det er synd for jer allesammen at I er kommet i en situation som I ikke selv formår at løse. Dit barn er uden skyld i jeres problemer, men ja, det går ud over ham. Når det så er sagt, kan børn overkomme meget, men det er vigtigt at I ikke bare lader stå til og lader det fortsætte. En ting er at han HAR oplevet nogle ting og hørt jer sige nogle skrækkelige ting til hinanden, noget andet er hvor længe I lader det forblive sådan. Søg hjælp. I kan tydeligvis ikke selv komme ud af det, og hvis det er økonomien der trykker så er der andre muligheder, fx mødrehjælpen.

Jeg håber virkelig at baby.dk's ufølsomme brugere ikke har fået dig mere ned med nakken end du var i forvejen, for hvis du skal komme ovenpå har du ikke brug for at blive trådt på, men derimod hjulpet op, og hvis du har svært ved at finde den styrke indefra lige nu så skynd dig at søge hjælpen

Det hænger sikkert sammen med, at man ser denne lille fyr for sig, som er uforskyldt er havnet i helt urimelige vilkår. Det skal intet barn. Det er utrygt. For at være ærligt, rejste hårene sig på mine arme og det løb mig koldt ned ad ryggen, da jeg læste, hvad det her barn er udsat for. At man er klar over, det er forkert og skriver et indlæg på et debatforum, er simpelt hen ikke nok. Der skal handling til. "Tag dig sammen" kan lyde som et forsimplet råd, men det synes jeg faktisk ikke det er. For det er det, det handler. Hanke op i selv selv og beslutte sig for, at sådan et liv vil man ikke byde sit barn. Og så må man gøre det, der skal til, uanset hvor besværligt og svært det er. Det er ens ansvar, som forælder. At lade stå til og byde sit barn de vilkår synes jeg er ufølsomt og af mangel på empati og forståelse for det vigtigste i ens liv - ens barn. 

Ena skriver:

Det hænger sikkert sammen med, at man ser denne lille fyr for sig, som er uforskyldt er havnet i helt urimelige vilkår. Det skal intet barn. Det er utrygt. For at være ærligt, rejste hårene sig på mine arme og det løb mig koldt ned ad ryggen, da jeg læste, hvad det her barn er udsat for. At man er klar over, det er forkert og skriver et indlæg på et debatforum, er simpelt hen ikke nok. Der skal handling til. "Tag dig sammen" kan lyde som et forsimplet råd, men det synes jeg faktisk ikke det er. For det er det, det handler. Hanke op i selv selv og beslutte sig for, at sådan et liv vil man ikke byde sit barn. Og så må man gøre det, der skal til, uanset hvor besværligt og svært det er. Det er ens ansvar, som forælder. At lade stå til og byde sit barn de vilkår synes jeg er ufølsomt og af mangel på empati og forståelse for det vigtigste i ens liv - ens barn. 

...men at skrive "tag dig sammen" er ingen hjælp for hverken barnet eller moren.

Det er jordens dårligste råd fordi det forsimpler en måske ret kompliceret situation. Det er jo ikke "bare" at hun skal tale pænt foran barnet eller stoppe med at skændes. Der ligger mange års dårlige vaner, frustrationer, skænderier m.m. bag, som vi ikke kender til og det ryster man ikke nødvendigvis bare af sig.

Det er aldrig rart at læse om et barn som måske (det er altså meget lidt vi ved om hans barndom udfra et enkelt indlæg) er i et utrygt miljø, men man hjælper ikke barnet ved at trampe på moren. Man hjælper ved at støtte og opmuntre moren så hun (og faren) igen kan få styr på deres hverdag og skabe et trygt hjem.

Jeg har arbejdet mange år med udsatte familier og den værste attitude man kan have der, er at de bare skal tage sig sammen... det går de bare ned med flaget over!

hipsomhapper skriver:

...men at skrive "tag dig sammen" er ingen hjælp for hverken barnet eller moren.

Det er jordens dårligste råd fordi det forsimpler en måske ret kompliceret situation. Det er jo ikke "bare" at hun skal tale pænt foran barnet eller stoppe med at skændes. Der ligger mange års dårlige vaner, frustrationer, skænderier m.m. bag, som vi ikke kender til og det ryster man ikke nødvendigvis bare af sig.

Det er aldrig rart at læse om et barn som måske (det er altså meget lidt vi ved om hans barndom udfra et enkelt indlæg) er i et utrygt miljø, men man hjælper ikke barnet ved at trampe på moren. Man hjælper ved at støtte og opmuntre moren så hun (og faren) igen kan få styr på deres hverdag og skabe et trygt hjem.

Jeg har arbejdet mange år med udsatte familier og den værste attitude man kan have der, er at de bare skal tage sig sammen... det går de bare ned med flaget over!

Jeg har også arbejdet med familier der er udsatte og er enig med dig næsten hele vejen. For en af de ting som skal anerkendes af de voksne i familien er de selv har et ansvar. Når jeg står for sent op fx så er det fordi jeg stod for sent op og ikke fordi det var fuldmåne, min mand snorkede, min sån slukkede vækkeuret osv. Det var mig der stod for sent op. 

Når jeg falder om på sofaen lige efter arbejde og ikke får lavet mad, så er det mig der vælter om på sofaen, mig der vælger ikke at lave mad. Og det er okay at træffe det valg, men det er mig der træffer valget. Ja vi er også determineret af vores opvækst og især af vores narrativ, men vi kan faktisk selv tage ansvar og ændre narrativet blandt andet ved at se i øjnene at vi selv kan træffe aktive valg. 

For nogle er de aktive valg nærmest umulige at tage, men for mig lyder det ikke til det er umuligt for ts, hun er endda i gang som hun har skrevet. bare ved at skrive indlægget er hun i en erkendelsesfase og endda meget langt. 

lineog4 skriver:

Jeg kan godt se nogle at svarene er hårde, dog synes jeg også du fælder en hård dom over en del konstruktive svar. 

Tag dig sammen er ikke specielt konstruktivt, men at fastholde man som voksen skal se på sig selv og anerkende at ansvaret er ens eget, om det så er et ansvar der resultere i handlinger hvor man selv vender skuden eller det er handlinger hvor man rækker hånden ud efter hjælp er vel hip som hap. Det essentielle er man ser i øjnene det er ens eget ansvar at ændre på tingene. 

Ved bare at skrive indlægget har ts taget det første store skridt imod at tage ansvar, og mangler så måske det lille skub hen imod: du kan sgu godt, du kan godt enten på egen hånd eller med hjælp. Hvorfor er det hårdt at sige?

Jeg ser bestemt konstruktive svar, men der er også mange som er decideret det modsatte og jeg skriver ingen steder at jeg angriber alle svar. Jeg bliver provokeret af en generel tendens som især kom til udtryk i nogle af de første svar i tråden.

Det er ikke bare et lille skub hun får af mange herinde, det er et spark over skinnebenet, der kan gøre mere skade end gavn. Det er så nemt at være fordømmende og nedladende bag skærmen og jeg synes ofte det er ærgerligt at folk søger hjælp herinde, for de fleste må da føle sig som endnu dårligere mennesker end de gjorde i forvejen, når de læser nogle af de svar folk kommer med...

Det er jo ikke hårdt at sige "du kan godt" - det giver vel sig selv at det ikke er de indlæg jeg angriber?!

lineog4 skriver:

Jeg har også arbejdet med familier der er udsatte og er enig med dig næsten hele vejen. For en af de ting som skal anerkendes af de voksne i familien er de selv har et ansvar. Når jeg står for sent op fx så er det fordi jeg stod for sent op og ikke fordi det var fuldmåne, min mand snorkede, min sån slukkede vækkeuret osv. Det var mig der stod for sent op. 

Når jeg falder om på sofaen lige efter arbejde og ikke får lavet mad, så er det mig der vælter om på sofaen, mig der vælger ikke at lave mad. Og det er okay at træffe det valg, men det er mig der træffer valget. Ja vi er også determineret af vores opvækst og især af vores narrativ, men vi kan faktisk selv tage ansvar og ændre narrativet blandt andet ved at se i øjnene at vi selv kan træffe aktive valg. 

For nogle er de aktive valg nærmest umulige at tage, men for mig lyder det ikke til det er umuligt for ts, hun er endda i gang som hun har skrevet. bare ved at skrive indlægget er hun i en erkendelsesfase og endda meget langt. 

Jeg er enig i at de selv har et ansvar for deres og barnets liv, men at være fordømmende og nedladende (som jeg stadig mener en del af indlæggene er), er altså ikke vejen frem.

Nogle skal støttes til at begynde at tage disse aktive valg og det skal synliggøres hvor problemerne opstår. Der hjælper et simpelt "tag dig sammen" fra folkedomstolen og fordømmelse jo ikke, og det er der problemet med indlæggene opstår.

hipsomhapper skriver:

Jeg er enig i at de selv har et ansvar for deres og barnets liv, men at være fordømmende og nedladende (som jeg stadig mener en del af indlæggene er), er altså ikke vejen frem.

Nogle skal støttes til at begynde at tage disse aktive valg og det skal synliggøres hvor problemerne opstår. Der hjælper et simpelt "tag dig sammen" fra folkedomstolen og fordømmelse jo ikke, og det er der problemet med indlæggene opstår.

Vi er jo nok helt enige 

jeg selv opfattede måske ikke ts så udsat, og synes også hendes opdatering tyder på hun ikke var/er det. Man skal selvsagt alligevel tale/skrive pænt og ingen grund til at sparke ned af. Men nogen gange kan et: tag dig sammen sagt som, jeg ved du kan og ikke er hvad fanden laver du, rent faktisk hjælpe de som egentlig godt ved hvad de skal og også kan med det lille skub.

lineog4 skriver:

Vi er jo nok helt enige 

jeg selv opfattede måske ikke ts så udsat, og synes også hendes opdatering tyder på hun ikke var/er det. Man skal selvsagt alligevel tale/skrive pænt og ingen grund til at sparke ned af. Men nogen gange kan et: tag dig sammen sagt som, jeg ved du kan og ikke er hvad fanden laver du, rent faktisk hjælpe de som egentlig godt ved hvad de skal og også kan med det lille skub.

Jeg ser hende heller ikke som udsat, men der er da nogle problematikker jeg kan genkende... og det at hun skriver de har skændtes de sidste 8 år, tyder ikke (for mig at se) på at det er sådan lige at ændre på ved at "tage sig sammen".

hipsomhapper skriver:

...men at skrive "tag dig sammen" er ingen hjælp for hverken barnet eller moren.

Det er jordens dårligste råd fordi det forsimpler en måske ret kompliceret situation. Det er jo ikke "bare" at hun skal tale pænt foran barnet eller stoppe med at skændes. Der ligger mange års dårlige vaner, frustrationer, skænderier m.m. bag, som vi ikke kender til og det ryster man ikke nødvendigvis bare af sig.

Det er aldrig rart at læse om et barn som måske (det er altså meget lidt vi ved om hans barndom udfra et enkelt indlæg) er i et utrygt miljø, men man hjælper ikke barnet ved at trampe på moren. Man hjælper ved at støtte og opmuntre moren så hun (og faren) igen kan få styr på deres hverdag og skabe et trygt hjem.

Jeg har arbejdet mange år med udsatte familier og den værste attitude man kan have der, er at de bare skal tage sig sammen... det går de bare ned med flaget over!

Det ville hjælpe barnet gevaldigt, hvis begge forældre tog sig sammen. Som skrevet, synes jeg netop ikke det forsimpler sagen. Det at ændre dynamikken i en relation er i sig selv kompleks og det er hårdt arbejde. Men at tage beslutningen, kan gøres ved at man ganske enkelt beslutter sig for det og handler på det - tager sig sammen. Tager ansvaret for det lille menneske, man har sat i verden, uden undskyldninger i alle mulige retninger; "jeg måtte ikke høre en lydbog, så jeg var træt" ect. Deres barn kan ikke bruge undskyldninger til noget som helst, det eneste han kan bruge er at forældrene tager deres ansvar på sine skuldre, hanker op i sig selv, gør hvad der skal til og forbedre forholdene i hjemme. 

Ena skriver:

Det ville hjælpe barnet gevaldigt, hvis begge forældre tog sig sammen. Som skrevet, synes jeg netop ikke det forsimpler sagen. Det at ændre dynamikken i en relation er i sig selv kompleks og det er hårdt arbejde. Men at tage beslutningen, kan gøres ved at man ganske enkelt beslutter sig for det og handler på det - tager sig sammen. Tager ansvaret for det lille menneske, man har sat i verden, uden undskyldninger i alle mulige retninger; "jeg måtte ikke høre en lydbog, så jeg var træt" ect. Deres barn kan ikke bruge undskyldninger til noget som helst, det eneste han kan bruge er at forældrene tager deres ansvar på sine skuldre, hanker op i sig selv, gør hvad der skal til og forbedre forholdene i hjemme. 

Vi bliver bare ikke enige...

Det er naivt at tro man hjælper nogen ved at bede nogen om at tage sig sammen.

Det er samme type der siger til overvægtige at de er tykke og klamme og burde tabe sig - med troen på at de dermed hjælper den overvægtige til at tabe sig.