Jeg er lidt splittet. På den ene side er jeg helt med på, at det er dyrt og besværligt, også for gæsterne, med to runder. På den anden side - så tænker jeg, at det må være en fantastisk oplevelse for en tvilling at få sin helt egen fest, hvor hun er midtpunkt, et individ og ikke "en ud af to" bare denne ene gang. Mine to yngste er født med 14 mdr.'s mellemrum, og dine døtre er jo ikke "mere søskende" end mine sønner - som i sagens natur fik hver deres fest. Det var også en dyr omgang med to konfirmationer på to år, men ser man logisk på det, så er der også i jeres tilfælde tale om to forskellige børn, og det koster jo altså normalt "dobbelt op" på udgifter.
Jeg synes ikke, det er diva-agtigt eller primadonna-stil at ønske sig at være eneste midtpunkt til sin konfirmation. Men - når det er sagt, så ville jeg frygte, at en fest nummer to ville blive en lidt "mat" udgave af den foregående, få uger før. Og vil de sammenligne? - "Mormors tale til A var meget bedre", "Folk blev hængende meget længere til B's fest" - det er jo en risiko, når der går så kort tid imellem. Sæt, farmor bliver syg og melder fra til den ene fest, og det skuffer konfirmanden!
Jeg ville tage pigernes ønske alvorligt og tale LÆNGE med dem om evt. konsekvenser af deres ønske. Kunne man lave et kompromis, hvor A er konfirmand og hovedperson efter kirken og til kl. X, hvorefter B's "session" begynder? Og fra kl. X er det så begges fest? Jeg ved ikke, om det er langt ude. Jeg ville i hvert fald gå i - realistisk - dialog med dem.
Iøvrigt synes jeg, konfirmationer eller "overgangsritualer" er vigtige. I netop den alder er de kære teens så usikre, så konfliktsøgende, så sk...irriterende - og det er skønt at fejre dem og minde dem om, at vi stadig er vilde med dem, selv om de giver udfordringer. Det er IKKE altid så fedt at være 13-15 år.
Anmeld
Citér