Shit, jeg er i uvejr med manden herhjemme.
Vi har to døtre på 12, som skal konfirmeres inden for en overskuelig fremtid. Vi har en fin indkomst, som vi kan leve af, men ikke en som skaber total overflod og derfor har vi de sidste mange år, sparet op til deres store dag, så vi har en fin god sjat penge til den store fest. Så langt så godt.
Vores uenighed viser dog sit grimme ansigt her .. Min mand og jeg har nok taget det lidt som en selvfølge, at vi kun skulle holde en fest, fordi vores døtre er tvillinger, og som de fleste tvillinger gør, fejre ting sammen. MEN.. Vores to preteens af døtre vil pt på ingen måde holde det sammen, og kræver hver deres fest.
Gør man det??? Eller skal vi som forældre bestemme det, om det skal holdes hver for sig eller sammen?
Jeg har det jo lidt sådan at vores økonomi på ingen måde ville syntes godt om 2xkonfirmationer, men jeg syntes også lidt det er komplet hul i hovedet at skulle holde to konfirmationer med så kort tid imellem, for de samme mennesker osv. Altså, der er så mange glæder ved tvillinger og være tvillinger, og her vil jeg så mene at her er der så bare et minus - og det er der er nogle ting man bliver nødt til at dele (ligesom sin fødselsdag) og sådan er det bare.
Men det er min mand dybt uenig i, og mener vi "bare" kan holde to små beskedne fester, end en stor fest hvor intet ville mangle. Hvad har i andre med tvillinger gjort??
Anmeld
Citér