What to do?? Konfirmation

Aristocats skriver:

Men to 14-årige skal også lære, at der er grænser på mor og fars økonomi og man ikke kan få alt hvad man forlanger - teenagere tager ikke skade af at lære at tænke realistisk og forholde sig til en fornuftig økonomi og at man ikke altid har alle verdens penge at gøre godt med. 

Jeg ville gøre meget for mine børn, tvillinger eller ej, jeg ville gøre meget for at gøre dem glade, men jeg havde simpelthen ikke sat min økonomi over styr for 2 konfirmationsfester, når det kunne "overståes" på én samtidig med at det ville betyde at det ikke ville gøre nær så ondt på pengepungen. 

Jeg tror de fleste forældre vil gøre alt i sin mulige magt for at gøre sine børn glade og tilfredse, men samtidig har jeg heller ikke noget problem med at lægge kortene på bordet overfor mine børn og sige sådan er det bare for pengene rækker ikke uendeligt. De kunne arrangere forskellige dele af festen hver især, dele maden op så begge to selv fik lov til at bestemme halvdelen, de kunne splitte farvetemaet op og selvfølgelig kunne de få hver sin kjole, sko og blå mandags-tøj. Helt frit valg i forhold til selvbestemmelse. Børn skal IKKE have dårlig samvittighed overfor økonomi, men samtidig skal de også lære, at mor og far har begrænsede ressourcer i forhold til penge og 2 store fester og så må man gå på kompromis. Det er trods alt "kun" en fest og jeg synes det er fuldstændigt uansvarligt at bruge langt flere penge end man har på to enkelte dage. Det er simpelthen bare ikke det værd. Selvfølgelig skal de have en god og vidunderlig konfirmation, men det gør ikke noget at holde sig inden for den økonomiske rimelige grænse og så få det bedste ud af det man har at gøre med. 

De burde ovenikøbet bare være glade for, at der overhovedet stilles en fest til rådighed. Jeg tror de fleste ved hvor mange penge og ressourcer sådan en konfirmation koster og jeg tror der er mange unge mennesker der ikke aner, hvor priviligerede de er i forhold til at de kan få fester til 20.000+. 

Ja de burde være glade for at få mad hver dag for det er der børn der ikke får. Det argument er simpelthen det dårligste argument i min verden. 

Jeg synes helt ærligt ikke de er urimelige alle deres venner får deres egen fest. Og jeg siger ikke festerne skal være mega dyre. Igen ville jeg kun give dem hver deres fest hvis det vitterligt var vigtigt for dem ikke kun hvis det var en skør teenager ide. 

Jeg synes godt nok nogle af jer er nedladende over for os der har en anden holdning. Jeg synes selvfølgelig de skal lære om økonomi osv men en gang imellem skal de også have lov til at føle sig specielle. Familien skriver selv de har en ok økonomi hvis de var mega fattige og ddt var økonomisk uansvarligt ville mit svar være anderledes. 

Konfirmation er overgangen til at blive voksen og det betyder vel også ret til medbestemmelse

Aristocats skriver:

Der er så forskel på at have 2 udgifter på 20.000 + (ofte omkring de 40.000) med et mellemrum på en uge og så de to udgifter med et par år imellem. Det kan være sværere at diske op med 80.000 plus/minus med så kort tidsrum end at diske op med 40.000 og så går der lige et par år hvor man kan nå at spare en vis sum op igen til samme beløb. 

Som jeg læser det er der et par år til. 

Med planlægning og opsparing er det vel ligegyldigt om pengene skal bruges tæt på hinanden eller over 2 år. Det handler om st tænke fremad

Ej jeg ved slet ikke om jeg skal svare for jeg er ikke fan af konfirmationer og slet ikke fan af ar spendere 40000 som en skriver på en fest. Min egen datter skal konfirmeres (påstår hun) i år og jeg ved med sikkerhed hun ikke gør det for festen fordi hun står lige nu intet dilemma at hendes teater har premiere på den dag hun skal konfirmeres og hun er ude i om hun ikke kan løbe ned i kirken, løbe op i teatret og så kunne der komme en håndfuld gæster til aftensmad - nå ja og så vil hun gerne have bukser på 

Nå men set i det lys så står det vel lysende klart at jeg tænker to fester er overkill og de penge kunne bruges på en fantastisk rejse med to teenagere som fik en kæmpe oplevelse som de voksede af. Men når det så er skrevet, så forstår jeg jo godt ønsket om at være hovedperson for en dag og ikke konstant at skulle dele når man er tvilling. Og stod jeg i jeres situation ville jeh gå i 27 tænkebokse over,  hvordan skaber jeg en dag hvor de begge er en, hovedperson, hvor de ikke er "jer" men "dig" - skal man huske alle på der skal være to taler, to sange, ikke ens gaver osv. Eller skal man lave to receptioner lige efter kirken hvor gæsterne kan gå fra det ene rum til det andet og de kan stråle i hver deres rum - hvordan pokker gør man det, for de udtrykker jo et behov man ikke bare kan tilsidesætte. Og så en anden lille strøtanke de er kun 12, måske de tænker helt anderledes om et år - min datter var hundrede gange mere selvsikker i 11-12 års alderen end nu hvor kroppen er forandret, følelserne raser der ud af - tror hun ville hade tanken om en en stor konfirmation med taler og hende i total centrum og ville elske en anden tog lidt af opmærksomheden 

Jeg synes nogle gange man skal tænke tilbage på hvordan det har været (ikke at vi skal leve som vore forældre, men...)

Var der nogen af vores forældre eller bedsteforældre der ville overveje tanken ..? Det er jer som forældre der skal sige at der er økonomi til en fest og det er samme dag osv i kirke og samme mennesker. Det er da ikke noget de skal bestemme..? At holde to beskedne fester i stedet for en stor bliver alligevel typisk dyrere og giver væsentlig mere besvær! 

Der er ingen gæster, der vil synes det er superfedt at komme til fest to weeekender i træk. Og anden fest vil derfor alligevel blive lidt flad eller en gentagelse. 

Det er ikke dem der står med pengeproblemet eller besværet så kan de heller ikke kræve. 

Herudover syntes jeg mit bryllup var meget federe end min konfirmation. Jeg syntes faktisk det var lidt grænseoverskridende som 13 årlig at være så meget i centrum og få taler og sange alene. Det er ikke altid dumt at dele spotlightet. 

Hvad med et sted med to rum ved siden af hinanden hvor der er forskellige temaer og gæsterne kan vandre. 

Ja de burde være glade for at få mad hver dag for det er der børn der ikke får. Det argument er simpelthen det dårligste argument i min verden. 

Jeg synes helt ærligt ikke de er urimelige alle deres venner får deres egen fest. Og jeg siger ikke festerne skal være mega dyre. Igen ville jeg kun give dem hver deres fest hvis det vitterligt var vigtigt for dem ikke kun hvis det var en skør teenager ide. 

Jeg synes godt nok nogle af jer er nedladende over for os der har en anden holdning. Jeg synes selvfølgelig de skal lære om økonomi osv men en gang imellem skal de også have lov til at føle sig specielle. Familien skriver selv de har en ok økonomi hvis de var mega fattige og ddt var økonomisk uansvarligt ville mit svar være anderledes. 

Konfirmation er overgangen til at blive voksen og det betyder vel også ret til medbestemmelse

Nej, jeg synes faktisk slet ikke at det er et dårligt argument. Der sidder unge mennesker herude der knapt nok kan få et par nye sko og så bliver jeg ærligt talt harm over bagateller som det her. Min mand kommer fra USA (et belastet område) hvor konfirmationer ikke er normen, og han var praktisk talt ved at falde ned af stolen da han hørte hvor meget man overhovedet spendere på én fest - når man kender en anden virkelighed bliver ens tolerance over sådanne problematikker her også lavere. Der er unge mennesker på 14 år der er nødt til at sælge stoffer til at få til dagen af vejen samtidig med at huset falder sammen og skoene er sandaler i frostvejr. Vores børn bliver tit præsenteret for andre menneskers dårlige kår, så de ved hvor priviligerede de er. Det er der sgu ikke noget galt i. De ved også godt, at andre mennesker sulter og det ER et kæmpe privilegie at få mad på bordet hver dag - både min mand og jeg ved, at sult ikke kun er noget der sker i U-lande men også inde hos naboen. Jeg synes virkelig at unge mennesker skal være glade for at deres forældre vil hoppe på tungen for deres mini-bryllupper og at de overhovedet har ressourcerne til at holde sådan en ret dyr og overdådig fest, som vi ved langt de fleste konfirmationer er. Hold nu op, hvor under jeg mange børn og unge jeg har mødt igennem min tid bare 200 kr!!!

Nu skriver TS jo også, at det ville være svært i forhold til økonomien og 2 fester. En "ok" økonomi i dagligdagen har også et loft. Unge mennesker tager ikke skade af at lære at der bliver kun én fest for sådan dikterer mors og fars pengepung bare. Jeg ser slet ikke nogen grund til at bruge penge man ikke har på 2 fester, når man kan holde én fed fest samtidig med at man ikke går fuldstændig kold overfor budgettet. Og selvfølgelig kan de få selvbestemmelse - de kan selv bestemme mad, farvetemaer, kjoler, festlege, you name it. Det ene udelukker absolut ikke det andet. At lade somom at deres ret til selvbestemmelse er fuldstændig doomed fordi der kun skal være én fest er i min optik totalt overdrevet. 

Aristocats skriver:

Nej, jeg synes faktisk slet ikke at det er et dårligt argument. Der sidder unge mennesker herude der knapt nok kan få et par nye sko og så bliver jeg ærligt talt harm over bagateller som det her. Min mand kommer fra USA (et belastet område) hvor konfirmationer ikke er normen, og han var praktisk talt ved at falde ned af stolen da han hørte hvor meget man overhovedet spendere på én fest - når man kender en anden virkelighed bliver ens tolerance over sådanne problematikker her også lavere. Der er unge mennesker på 14 år der er nødt til at sælge stoffer til at få til dagen af vejen samtidig med at huset falder sammen og skoene er sandaler i frostvejr. Vores børn bliver tit præsenteret for andre menneskers dårlige kår, så de ved hvor priviligerede de er. Det er der sgu ikke noget galt i. De ved også godt, at andre mennesker sulter og det ER et kæmpe privilegie at få mad på bordet hver dag - både min mand og jeg ved, at sult ikke kun er noget der sker i U-lande men også inde hos naboen. Jeg synes virkelig at unge mennesker skal være glade for at deres forældre vil hoppe på tungen for deres mini-bryllupper og at de overhovedet har ressourcerne til at holde sådan en ret dyr og overdådig fest, som vi ved langt de fleste konfirmationer er. Hold nu op, hvor under jeg mange børn og unge jeg har mødt igennem min tid bare 200 kr!!!

Nu skriver TS jo også, at det ville være svært i forhold til økonomien og 2 fester. En "ok" økonomi i dagligdagen har også et loft. Unge mennesker tager ikke skade af at lære at der bliver kun én fest for sådan dikterer mors og fars pengepung bare. Jeg ser slet ikke nogen grund til at bruge penge man ikke har på 2 fester, når man kan holde én fed fest samtidig med at man ikke går fuldstændig kold overfor budgettet. Og selvfølgelig kan de få selvbestemmelse - de kan selv bestemme mad, farvetemaer, kjoler, festlege, you name it. Det ene udelukker absolut ikke det andet. At lade somom at deres ret til selvbestemmelse er fuldstændig doomed fordi der kun skal være én fest er i min optik totalt overdrevet. 

Jeg kan sagtebs forstå dig og tro mig mine børn lærer også værdien af penge og at de skal sætte pris på at de er priviligeret. 

Jeg har aldrig sagt at de skal have et mini bryllup bare en god fest det kan sagtens gøres billigt hvis man er kreativ 

jeg læser det som om 2 fester er vigtigt for ungerne og ikke vare fordi de kræver ind. Derfor synes jeg de fortjener det

du forkæler sikkert også dine unger og køber ting der ikke er direkte livsnødvendige selvom pengene jo kunne gå til sultne børn i afrika

Mariehøne123 skriver:

Ja de burde være glade for at få mad hver dag for det er der børn der ikke får. Det argument er simpelthen det dårligste argument i min verden. 

Jeg synes helt ærligt ikke de er urimelige alle deres venner får deres egen fest. Og jeg siger ikke festerne skal være mega dyre. Igen ville jeg kun give dem hver deres fest hvis det vitterligt var vigtigt for dem ikke kun hvis det var en skør teenager ide. 

Jeg synes godt nok nogle af jer er nedladende over for os der har en anden holdning. Jeg synes selvfølgelig de skal lære om økonomi osv men en gang imellem skal de også have lov til at føle sig specielle. Familien skriver selv de har en ok økonomi hvis de var mega fattige og ddt var økonomisk uansvarligt ville mit svar være anderledes. 

Konfirmation er overgangen til at blive voksen og det betyder vel også ret til medbestemmelse

Ikke fordi jeg vil være nedladende, men kunne kkke lade være at tænke at voksen livet vel i højere grad end medbestemmelse handler om ansvarlighed. At som voksen kan bestemme fx hvad vi skal have til aftensmad handler jo om jeg kan træffe et ansvarligt valg. De kære unge mennesker i 2017 kan ikke på samme måde ligestillet med min mormor da hun blev konfirmeret og trådte ind i de voksnes rækker i 1928 og skulle ud og tjene, stoppe i skolen og flytte fra mor og far. 

Konfirmationen i dag er ikke tidspunktet hvor man bliver voksen (og heldigvis da for det), og man mødes ikke med krav om økonomisk ansvarlighed og at kunne tage vare på sig selv og derfor er der også nogle rammer som er givet af de som har den økonomiske ansvarlighed og som kan se længere end til behovet for at stråle i centrum. Man kan så tale med de unge mennesker opstille forskellige muligheder, men også gøre det klart at nej vi tager ikke et lån for vi kan få to fester til 30.000, vi har budgetteret dette og derfor er det den økonomiske ramme. Man kan også som den voksne ansvarlige fortælle om at onkel Ole kommer fra Jylland og han har et arbejde der involverer weekender så det er ikke sikkert han vil komme to gange på en måned. Og man kan også som den voksne ansvarlige sige: jeg har lyttet til jeres ønsker men jeg vurderer baseret på min voksne ansvarlighed at det her er rammerne og inden for dem får I en bestemmelses ret. 

lineog4 skriver:

Ikke fordi jeg vil være nedladende, men kunne kkke lade være at tænke at voksen livet vel i højere grad end medbestemmelse handler om ansvarlighed. At som voksen kan bestemme fx hvad vi skal have til aftensmad handler jo om jeg kan træffe et ansvarligt valg. De kære unge mennesker i 2017 kan ikke på samme måde ligestillet med min mormor da hun blev konfirmeret og trådte ind i de voksnes rækker i 1928 og skulle ud og tjene, stoppe i skolen og flytte fra mor og far. 

Konfirmationen i dag er ikke tidspunktet hvor man bliver voksen (og heldigvis da for det), og man mødes ikke med krav om økonomisk ansvarlighed og at kunne tage vare på sig selv og derfor er der også nogle rammer som er givet af de som har den økonomiske ansvarlighed og som kan se længere end til behovet for at stråle i centrum. Man kan så tale med de unge mennesker opstille forskellige muligheder, men også gøre det klart at nej vi tager ikke et lån for vi kan få to fester til 30.000, vi har budgetteret dette og derfor er det den økonomiske ramme. Man kan også som den voksne ansvarlige fortælle om at onkel Ole kommer fra Jylland og han har et arbejde der involverer weekender så det er ikke sikkert han vil komme to gange på en måned. Og man kan også som den voksne ansvarlige sige: jeg har lyttet til jeres ønsker men jeg vurderer baseret på min voksne ansvarlighed at det her er rammerne og inden for dem får I en bestemmelses ret. 

Jeg ville stadig sætte mig ned og snakke ned mine børn og høre om det var et dybfølt ønske eller var en flygtig ide. 

Hvis det første gjorde sig gældende ville jeg gå langt for at opfylde det. Onkel Ole ville jo også komme 2 gange hvis det var almindelige søskende og i min familie ville man klart bakke op om et sådan ønske.

Selvfølgelig er der ingen pengetræer og det er da fornuftigt at lære dem at to penge koster penge og man så må undvære noget andet. Men jeg synes ikke man skal lokke med ord som en god fest eller 2 sparefester osv. Og det behøves ikke at koste 30.000 pr fest. 

Jeg vil vove at påstå at mange familier nemt kan spare 10.000 på to år uden at lide hvis man dropper impulskøb, laver madplan omlægger forsikringer tjekker sine bankaftaler mv  

Det kan godt være de ikke bliver voksne i samme forstand som mormor ved konfirmationen men de har stadig en alder hvor man kan snakke fornuftigt med den og de er i stand til at have ønsker til deres liv. 

Men jeg kan sagtens se jeg er i mindretal i denne debat

Mariehøne123 skriver:

Jeg ville stadig sætte mig ned og snakke ned mine børn og høre om det var et dybfølt ønske eller var en flygtig ide. 

Hvis det første gjorde sig gældende ville jeg gå langt for at opfylde det. Onkel Ole ville jo også komme 2 gange hvis det var almindelige søskende og i min familie ville man klart bakke op om et sådan ønske.

Selvfølgelig er der ingen pengetræer og det er da fornuftigt at lære dem at to penge koster penge og man så må undvære noget andet. Men jeg synes ikke man skal lokke med ord som en god fest eller 2 sparefester osv. Og det behøves ikke at koste 30.000 pr fest. 

Jeg vil vove at påstå at mange familier nemt kan spare 10.000 på to år uden at lide hvis man dropper impulskøb, laver madplan omlægger forsikringer tjekker sine bankaftaler mv  

Det kan godt være de ikke bliver voksne i samme forstand som mormor ved konfirmationen men de har stadig en alder hvor man kan snakke fornuftigt med den og de er i stand til at have ønsker til deres liv. 

Men jeg kan sagtens se jeg er i mindretal i denne debat

Nej tror såmænd ikke du er i mindretal og jeg er jo så endda en af dem der ikke en gang ville bruge 10.000 på en fest så jeg står jo et helt andet sted end dig. Jeg vil hellere give mine værn en ekstra ferie end en ekstra fest og så er det jo egentlig også meget tænkt eksempel for mig for mine børn er jo opdraget og vokset op i en film der prioriterer ferier fx fremfor fester og derfor er de ikke opvokset med store fester og overvejer dem jo nok slet ikke. 

Mariehøne123 skriver:

Jeg ville stadig sætte mig ned og snakke ned mine børn og høre om det var et dybfølt ønske eller var en flygtig ide. 

Hvis det første gjorde sig gældende ville jeg gå langt for at opfylde det. Onkel Ole ville jo også komme 2 gange hvis det var almindelige søskende og i min familie ville man klart bakke op om et sådan ønske.

Selvfølgelig er der ingen pengetræer og det er da fornuftigt at lære dem at to penge koster penge og man så må undvære noget andet. Men jeg synes ikke man skal lokke med ord som en god fest eller 2 sparefester osv. Og det behøves ikke at koste 30.000 pr fest. 

Jeg vil vove at påstå at mange familier nemt kan spare 10.000 på to år uden at lide hvis man dropper impulskøb, laver madplan omlægger forsikringer tjekker sine bankaftaler mv  

Det kan godt være de ikke bliver voksne i samme forstand som mormor ved konfirmationen men de har stadig en alder hvor man kan snakke fornuftigt med den og de er i stand til at have ønsker til deres liv. 

Men jeg kan sagtens se jeg er i mindretal i denne debat

Syntes ærlig talt du er lidt nedlandende. Her lever vi ikke fattigt men så sandelig heller ikke i luksus. Og nej vi ville ikke bare kunne spare 10000 kr op. Shit en masse penge. Ikke alle der ikke lige har råd er uansvarlige og laver impulskøb. Her spare vi hvert år op til jul og div.

hvis dette ikke er muligt for TS bør man respektere dette.