Nedtones gener ved vaginal fødsel?

Min første fødsel var vaginal og fik SÅ mange gener og var først rigtig oppe 2 uger efter grundet sygninger mm. I dag 3,5 år efter kæmper jeg stadig med gener fra denne fødsel.

min nr 2 var kejsersnit og igen var jeg ikke rigtig oppe før efter 2 uger men i dag ( 7,5 måned efter) har jeg ingen gener overhoved. 

( med oppe menes der for mig at man kan bevæge sig frit omkring uden hjælp) 

Kender da flere der slet ikke oplever gener ved vaninal men vil give TS ret i at generne ved vaginal nedtones og hvad værre er man skal i den grad kæmpe med at få dem anerkendt. Først efter 3 år fik jeg lægerne til at anerkende jeg har taget skade efter min fødsel og skal have hjælp..

så for mig helt personligt ville jeg vælge kejsersnit hvis jeg stod i den situation igen men det er jo forskelligt fra person til person..

men håber vi som samfund bliver bedre til 1. At informere om evt gener ved vaginal fødsel og

2. Bliver bedre til at anerkende de gener folk evt måtte få 

nielsen80 skriver:

Et spørgsmål har ligget og luret et stykke tid ved mig, og vil derfor rigtig gerne høre andres oplevelser og holdninger til det. Spørgsmålet handler om, den generelle opfattelse af vaginal fødsel vs kejsersnit. Uanset hvor man læser, kan man høre kvinder fortælle at vaginal fødsel er at foretrække blandt andet fordi, man er på benene hurtigere m.m. 

Når jeg snakker med veninder, bekendte osv. er det OVERHOVEDET ikke det billede, der tegner sig, tværtimod ! Jeg kan starte med min egen oplevelse. Og bare lige for en god ordens skyld - jeg advokerer ikke for kejsersnit fremfor vaginal fødsel. Er vaginal fødsel forsvarligt, jamen så er det bedst for barnet og skal derfor vælges, men synes bare man bør gøre os mødre mere opmærksomme på de gener, man typisk har efterfølgende, så det ikke kommer som et chok!

Jeg fødte ved akut KS (fuld narkose) ved min den første. Mine smerter ved KS var stort set ikke eksisterende, jeg var på benene og klar den næste dag. Gik lange ture på tredje dagen, og det normale parliv var oppe og køre efter et par uger. Måske var jeg heldig, dog er det det billede som tegner sig for alle dem jeg kender(7 stk - ikke signifikant bevares), der har fået KS.

Jeg fødte vaginalt med den anden, og fik en 2 grads bristning, som jo både er normalt og ikke særlig slemt, for en førstegangsfødende. Her 7 uger efter, ja der døjer jeg stadig med fantastiske ting som smerter ved skedeåbning, smerter ved sex samt den mest sexet: ufrivillig vandladning, som jeg ikke engang led af, da jeg var højgravid. Min læge sendte mig til tjek på sygehuset, da meget af den ellers selvopløslige tråd på ingen måder var opløst. Der fortalte de, at det var da HELT normalt at have det sådan 5 uger efter fødsel. Hvis det forsatte efter 5-6 mdr, ja så kunne man se på det. Så min konklusion for mig har helt klart været, at det er SÅ meget nemmere at komme sig over et KS.

Synes generelt man skal passe på med at give førstegangsfødende et billede af, at man rejser sig og er sig selv, så snart baby popper ud. Det er jo langt fra sandt for langt de fleste åbenbart! Vaginal fødsel er bedst - når det går godt, og kan lade sig gøre - for baby. Kan dog ikke lade vær med at tænke, man måske lidt bevist i sundhedsvæsnet undlader at fortælle om de gener der er for mor, som er relative normale, fordi man så er bange for, at flere ville vælge KS.

Læste en artikel fra 2012, hvor man påpeget, at man i fødselssamtaler påpeger risikoen for at man rammer baby med kniven( sker for under 1%) ved KS, hvorimod risikoen for iltmangel ved vaginal fødsel ikke nævnes, selvom denne er 5%. Genkender dette fra min egen samtale her ved nr 2, selvom iltmangel var årsagen til min første fødsel endte i KS......og min datter her anden gang havde faktisk også en lav PH værdi(iltmangel)og skulle indlægges med sonde til observation. Dette på trods af jeg under hele fødselen havde diverse udstyr på.

Så et langt indlæg�� Udelukkende for st høre om andre oplever, at gener ved vaginal fødsel nedtones af både sundhedsvæsen og til dels os kvinder, fordi man er bange for, at lyde somom man taler for kejsersnit?

 

Måske er det bare mig men jeg har ikke en oplevelse hverken fra mig selv med 4 fødsler i bagagen eller fra de diverse mødregrupper osv. At det er ofte man har smerter ved skedeåbning og ved sex efter 5 uger og op til et halvt år. Min egen oplevelse er at ved første gang der var underlig i mellemgulvet en uges tid (havde fået 2. Grads bristning som de i starten mistænkte for at have taget ringmusklen med). Ufrivillig vandladning er først kommet efter 4 fødsel og lun hvis jeg hopper eller hoster voldsomt og det handler vist mest om jeg ikke har lavet bækkenbundsøvelser godt nok. Ja jo jeg var da ikke første gang kæk og jeg gik lidt underligt lige som andre førstegangsfødende de første par dage og tanken om at skulle presse på toilettet var en smule angstprovokerende, men derudover har jeg ikke hørt oplevet eller hørt mange der har oplevet de gener du taler om, og de jeg har er blevet kaldt atypiske. 

Selvsagt skal man guides, syntes det var fantastisk det dejlige personale på barselsgangen instruerede i toiletbesøg så jeg ikke fik revet det hele op med papiret. Også fint de sagde hvad jeg skulle være obs på når jeg tog hjem osv. Men sådan en pjece med alle de skrækhistorier om ondt ved sex i op til 6 mnd, ikke kunne gå ordentlig, ufrivillig vandladning - nej det ville jeg ikke ønske mig syntes i forvejen man sad der naiv og højgravid og skulle høre om alle de skrækkelige fødsler. Jeps man kan briste, det vidste jeg fra alle de velmenende kvinder der skulle fortælle om alle deres knuder. Men hvorfor male fanden på væggen, tag sorgerne som de kommer og kryds fingre for de er en af de mange (jeg har i hvert fald hørt mange) der har få gener hvis over hovedet nogen efter en uges tid eller to.  Og så tror jeg forresten også der er kæmpe forskel på første og anden gang, jeg fødte første gang en pige på 4040 og bristede, syntes det med at gå normalt var svært de første par dage, toiletbesøg der skulle jeg lige overvinde mig selv. Fødte 2.,3. Og 4. Gang babyer mellem 4300 og 4800 og stod op af sengen lige bagefter, sad 12 timer efter på gulvet og legede med de store og sad på en cykel inden der var gået en uge. 

Jeg har så fået en gene eller hvad man kan sige som ikke generer men min blære er blevet presset lidt ned pga store børn og hurtige fødsler. Men det er det 

lineog4 skriver:

Måske er det bare mig men jeg har ikke en oplevelse hverken fra mig selv med 4 fødsler i bagagen eller fra de diverse mødregrupper osv. At det er ofte man har smerter ved skedeåbning og ved sex efter 5 uger og op til et halvt år. Min egen oplevelse er at ved første gang der var underlig i mellemgulvet en uges tid (havde fået 2. Grads bristning som de i starten mistænkte for at have taget ringmusklen med). Ufrivillig vandladning er først kommet efter 4 fødsel og lun hvis jeg hopper eller hoster voldsomt og det handler vist mest om jeg ikke har lavet bækkenbundsøvelser godt nok. Ja jo jeg var da ikke første gang kæk og jeg gik lidt underligt lige som andre førstegangsfødende de første par dage og tanken om at skulle presse på toilettet var en smule angstprovokerende, men derudover har jeg ikke hørt oplevet eller hørt mange der har oplevet de gener du taler om, og de jeg har er blevet kaldt atypiske. 

Selvsagt skal man guides, syntes det var fantastisk det dejlige personale på barselsgangen instruerede i toiletbesøg så jeg ikke fik revet det hele op med papiret. Også fint de sagde hvad jeg skulle være obs på når jeg tog hjem osv. Men sådan en pjece med alle de skrækhistorier om ondt ved sex i op til 6 mnd, ikke kunne gå ordentlig, ufrivillig vandladning - nej det ville jeg ikke ønske mig syntes i forvejen man sad der naiv og højgravid og skulle høre om alle de skrækkelige fødsler. Jeps man kan briste, det vidste jeg fra alle de velmenende kvinder der skulle fortælle om alle deres knuder. Men hvorfor male fanden på væggen, tag sorgerne som de kommer og kryds fingre for de er en af de mange (jeg har i hvert fald hørt mange) der har få gener hvis over hovedet nogen efter en uges tid eller to.  Og så tror jeg forresten også der er kæmpe forskel på første og anden gang, jeg fødte første gang en pige på 4040 og bristede, syntes det med at gå normalt var svært de første par dage, toiletbesøg der skulle jeg lige overvinde mig selv. Fødte 2.,3. Og 4. Gang babyer mellem 4300 og 4800 og stod op af sengen lige bagefter, sad 12 timer efter på gulvet og legede med de store og sad på en cykel inden der var gået en uge. 

Jeg har så fået en gene eller hvad man kan sige som ikke generer men min blære er blevet presset lidt ned pga store børn og hurtige fødsler. Men det er det 

Der er vist ret stor forskel på første og anden gang (og tredje og fjerde for den sags skyld) mht bristninger.

Måske er mine gener ikke normale, det er de altså bare i følge gynækologisk afdeling på sygehuset, hvor jeg var inde lige inden jul. Jeg havde en masse tråd, der ikke var opløst, hvorfor min læge henviste mig til et ekstra tjek.

Hvis de ikke er normale, synes jeg da, det er endnu mere problematisk, man ikke anerkender det. Vil også sige, jeg er en ret åben person og 3 ud af de 6, jeg er i mødregruppe med, har oplevet lign gener ved første fødsel. Men ingen sagde noget, før end jeg åbnet munden, så måske det også er lidt tabu, man sidder med ble på

Er sikker på, at jeg nok skal blive ok igen - kan mærke tydelige forbedringer, men det er først nu, jeg kan det - og at jeg er i stand til at lave de berømte knibeøvelser. Har ikke kunne finde de rette muskler, da nervebanerne jo også er revet over. Og bedre information om, hvad man kan forvente, ja det ville altså have gjort, at jeg havde været mindre urolig! Jeg ville ikke vælge vaginal fødsel fra på baggrund af sådanne informationer. Jeg kan forøvrigt ikke komme i tanke om andre situationer end en fødsel, hvor man ingen information fra sundhedspersonalet får, når man har fået muskler og nerver syet sammen.

Igen min bristning var IKKE vildt, overdramatisk eller lign., men derimod hvad de fleste får. Der var da bestemt ikke mangel på skrækhistorier og information herom, når man snakket KS og pjecer herom.

Jeg kan godt forstå der ikke er mange informationer omkring gener efter vaginal fødsel!

Hvis jeg havde fået udleveret noget info omkring alle de problemer det kunne føre med sig, ville jeg kræve et kejsersnit, da jeg i forvejen havde meget angst op mod fødslen! Det eneste der fik mig til at vælge at føde vaginalt og ikke forsøge at få pks, var at det var bedre for baby og at det ikke var lige så slemme gener. 

når man så har født vil jeg mene der godt kunne være mere information, menheldigvis fik jeg ingen information inden jeg skulle føde!

lineog4 skriver:

Måske er det bare mig men jeg har ikke en oplevelse hverken fra mig selv med 4 fødsler i bagagen eller fra de diverse mødregrupper osv. At det er ofte man har smerter ved skedeåbning og ved sex efter 5 uger og op til et halvt år. Min egen oplevelse er at ved første gang der var underlig i mellemgulvet en uges tid (havde fået 2. Grads bristning som de i starten mistænkte for at have taget ringmusklen med). Ufrivillig vandladning er først kommet efter 4 fødsel og lun hvis jeg hopper eller hoster voldsomt og det handler vist mest om jeg ikke har lavet bækkenbundsøvelser godt nok. Ja jo jeg var da ikke første gang kæk og jeg gik lidt underligt lige som andre førstegangsfødende de første par dage og tanken om at skulle presse på toilettet var en smule angstprovokerende, men derudover har jeg ikke hørt oplevet eller hørt mange der har oplevet de gener du taler om, og de jeg har er blevet kaldt atypiske. 

Selvsagt skal man guides, syntes det var fantastisk det dejlige personale på barselsgangen instruerede i toiletbesøg så jeg ikke fik revet det hele op med papiret. Også fint de sagde hvad jeg skulle være obs på når jeg tog hjem osv. Men sådan en pjece med alle de skrækhistorier om ondt ved sex i op til 6 mnd, ikke kunne gå ordentlig, ufrivillig vandladning - nej det ville jeg ikke ønske mig syntes i forvejen man sad der naiv og højgravid og skulle høre om alle de skrækkelige fødsler. Jeps man kan briste, det vidste jeg fra alle de velmenende kvinder der skulle fortælle om alle deres knuder. Men hvorfor male fanden på væggen, tag sorgerne som de kommer og kryds fingre for de er en af de mange (jeg har i hvert fald hørt mange) der har få gener hvis over hovedet nogen efter en uges tid eller to.  Og så tror jeg forresten også der er kæmpe forskel på første og anden gang, jeg fødte første gang en pige på 4040 og bristede, syntes det med at gå normalt var svært de første par dage, toiletbesøg der skulle jeg lige overvinde mig selv. Fødte 2.,3. Og 4. Gang babyer mellem 4300 og 4800 og stod op af sengen lige bagefter, sad 12 timer efter på gulvet og legede med de store og sad på en cykel inden der var gået en uge. 

Jeg har så fået en gene eller hvad man kan sige som ikke generer men min blære er blevet presset lidt ned pga store børn og hurtige fødsler. Men det er det 

Hov lige en ekstra bemærkning, den guidance i toiletbesøg m.m., den tror jeg nu, er skåret væk. Vi fik i hvert fald ingen!! Måske min oplevelse af manglende information også er farvet af, vi var indlagt på neontal den første nat grundet den lave PH-værdi, der har de jo fokus på børnene og ikke mor(selvfølgelig!!!) Måske jeg havde fået mere information, havde vi været forbi barselsgangen - vi blev udskrevet direkte til hjemmet fra neontal.

Aristocats skriver:

Jeg siger ikke gener skal nedtones eller at pjecer eller lignende ikke skal deles ud - men der skal også være en balancegang som lige pludselig kan være svær at finde, hvis man begynder at sætte vaginal fødsel på spidsen med skræmmescenarier og lignende - for det VIL medvirke i højere grad til at sunde og raske kvinder der er i sin fulde evne til at føde vaginalt lige pludselig insisterer på kejsersnit, fordi deres naturlige nervøsitet forværres. Det er ikke et særligt ønsket scenarie og det er dér jeg mener, at man skal passe på. Folk er i sin fulde ret til at få brugbare informationer om gener osv., men tingene skal for Guds skyld ikke hujes op. Der KAN være komplikationer ved at føde. Det KAN være skide smertefuldt. Men føde, det skal man. Det skader heller ikke at være realistisk og indse at det at føde vaginalt bare er noget der er indrettet af naturen i forhold til at det ikke er en dans på roser. 

Jeg mener ikke at folk ikke skal informeres af sundhedsfagligt personale, men verden er sådan idag at det er begrænset hvad man kan få stillet til rådighed og at selv researche videre er en god ting, hvis man ønsker så bred viden så muligt inden for et vis emne. Det ene udelukker ikke det andet. Jeg vil stadig anbefale folk også at gøre sin egen del af arbejdet ved siden af de ting man kan få stillet til rådighed. 

Jeg er sådan set enig med dig, men i mit tilfælde føler jeg ikke, at den information har været mangelfuld eller ikke tilstedeværende. Måske regner sundhedsfagligt personale også med, at det er noget folk egentligt ved, at de må forvente. Det skader heller ikke at tænke selv. Jeg er overhovedet ikke imod at dele flere informationer ud, tror også det kan gøre godt, men samtidig skal letpåvirkelige kvinder heller ikke skræmmes og det er en gråzone i min verden. 

Må indrømme, at jeg vitterligt ikke vidste, det var normalt at have ufrivillig vandladning og smerter, så lang tid efter. Havde tænkt en uge eller to maks, når man ikke havde en slem bristning. Bristninger af lukkemuskel, synes jeg, der er meget information om. Det er de her "små" normale, jeg mangler noget på. Kan høre det også kommer bag på flere garvet kvinder herinde, at man har gener så lang tid efter. Så ja selvom jeg selv søger information, og synes jeg selv, gør mit hjemmearbejde, så var det altså ikke information der bare sådan var tilgænglig.

Som skrevet til en anden, jeg tager det med et grin, når uheldet er ude, og jeg kan heldigvis mærke forbedringer, så er sikker på, jeg bliver ok igen. Men var faktisk skræmt fra vid og sans inden nogen fortalte mig, det var normalt og det nok skulle blive godt igen. For f..... havde jo endda en JM, som anbefalet mig fødsel pga, det var et nemmere forløb efterfølgende. Så ja det kom bag på mig, og synes det er bundærgeligt, man ikke informerer og hjælper, fordi man er bange for, at folk så vælger KS. Så sig da heller folk ikke må få KS med mindre der er en medicinsk grund, og hvis de insistere, så må de betale selv(eller noget). Eller som minimum giv information EFTER fødsel og bristningen er sket. At man bare bliver sendt hjem uden nogen form for information, synes jeg faktisk ikke er i orden.

På det dér barselshotel på OUH, vi blev indlogeret på efter fødslen, der fik vi altså fin information, også om morens evt. problemer.

Verdens sødeste jordmoder, Lisbeth, holdt et lille foredrag på 30 min. for os 2 par, der skulle hjem, hvor man dels kunne spørge om alt og dels fik al den info, som I efterspørger om både fysiske og psykiske eftervirkninger. Og hun snakkede endda også om farens rolle, hvilket ellers ofte bliver overset. 

Muhmi skriver:

Begge mine fødsler har været vaginale og skal igen nu her om lidt og jeg må indrømme at jeg ikke har haft de store gener... Fik en lille brist første gang jeg fødte og ja, det gjorde hammer ondt at tisse på såret i en uges tid mens det helede.. Men derudover så har jeg været på benene med det samme lige efter fødsel... Første gang først da jeg kom over på ph fordi jeg havde fået epidural, men anden gang med det samme, på trods af epidural.. Så jeg foretrækker HELT klart vaginal fødsel frem for ks, også selvom jeg ikke har prøvet det.. Jeg har for det første ikke noget ar og for det andet har jeg kunne være med lige med det samme efter baby kom ud.. Synes også man skal passe på med at forhellige de der ks.. Ikke fordi jeg er modstander af dem, absolut ikke og jeg mener ligeså meget det er at føde sit barn som det andet.. Men der er bare større risiko for at der går betændelse og man får gener efter man rent faktisk åbner huden på den måde.. Vi skal jo også passe på at vi som mennesker ikke kommer til at udvikle os sådan at vores krop ikke er vant til at kunne føde og derved ALTID skal have ks hvis man skal føde, hvis du forstår, sådan rent evolutions agtig

Hvis det skulle give mening at bruge evolution som et argument, så skulle man jo lade dem, der ikke kan gennemføre en vaginal fødsel dø i forsøget, så det kun var de fødedygtige kvinder, der gav sine gener videre - jeg går ikke ud fra, at der er nogen, der reelt er fortaler for denne model her i 2017?

Lucinde skriver:

På det dér barselshotel på OUH, vi blev indlogeret på efter fødslen, der fik vi altså fin information, også om morens evt. problemer.

Verdens sødeste jordmoder, Lisbeth, holdt et lille foredrag på 30 min. for os 2 par, der skulle hjem, hvor man dels kunne spørge om alt og dels fik al den info, som I efterspørger om både fysiske og psykiske eftervirkninger. Og hun snakkede endda også om farens rolle, hvilket ellers ofte bliver overset. 

Fedt! Kan sagtens være jeg er undtagelsen, og information normalt gives i det mindste efter fødsel på barselshotellet. Vi var ikke forbi der, men blev udskrevet direkte fra neontal, hvor vi overnattet. Måske det er derfor. Fødte desuden i Kolding, så måske det er forskelligt fra sted til sted.

Min SP har heller ikke været meget værd i det, så måske jeg bare har været uheldig. Det glæder mig da, hvis det er tilfældet!

Miti's mama skriver:

Altså i USA er KS raten meget stor - og deres dødelighed for fødende er den højeste i den vestlige verden. Det er til trods for at man bliver skannet næsten nonstop, og tjekket i hoved og bag konstant.

Man skal huske at der er meget mere alvorlige risikoer ved KS, da det jo er en operation. Og det med ufrivillig vandladning kan normalt hurtigt trænes op igen med knibeøvelser. Bør da ikke tage 5-6 mdr.

Men hænger det ikke også sammen med de manglende sundhedsforsikringer? Og ikke kun KS? Synes jeg, filmen Sicko af Michael Moore belyste i hvert fald.

Der er uden tvivl store risici ved KS - ikke mindst for barnet. Hvorfor de kun skal udføres, når det er det mest forsvarlige. Men at der er ricisi ved KS, gør vel ikke, at man slet ikke skal tale eller informeres om normale gener ved vaginal fødsel.