Nedtones gener ved vaginal fødsel?

Et spørgsmål har ligget og luret et stykke tid ved mig, og vil derfor rigtig gerne høre andres oplevelser og holdninger til det. Spørgsmålet handler om, den generelle opfattelse af vaginal fødsel vs kejsersnit. Uanset hvor man læser, kan man høre kvinder fortælle at vaginal fødsel er at foretrække blandt andet fordi, man er på benene hurtigere m.m. 

Når jeg snakker med veninder, bekendte osv. er det OVERHOVEDET ikke det billede, der tegner sig, tværtimod ! Jeg kan starte med min egen oplevelse. Og bare lige for en god ordens skyld - jeg advokerer ikke for kejsersnit fremfor vaginal fødsel. Er vaginal fødsel forsvarligt, jamen så er det bedst for barnet og skal derfor vælges, men synes bare man bør gøre os mødre mere opmærksomme på de gener, man typisk har efterfølgende, så det ikke kommer som et chok!

Jeg fødte ved akut KS (fuld narkose) ved min den første. Mine smerter ved KS var stort set ikke eksisterende, jeg var på benene og klar den næste dag. Gik lange ture på tredje dagen, og det normale parliv var oppe og køre efter et par uger. Måske var jeg heldig, dog er det det billede som tegner sig for alle dem jeg kender(7 stk - ikke signifikant bevares), der har fået KS.

Jeg fødte vaginalt med den anden, og fik en 2 grads bristning, som jo både er normalt og ikke særlig slemt, for en førstegangsfødende. Her 7 uger efter, ja der døjer jeg stadig med fantastiske ting som smerter ved skedeåbning, smerter ved sex samt den mest sexet: ufrivillig vandladning, som jeg ikke engang led af, da jeg var højgravid. Min læge sendte mig til tjek på sygehuset, da meget af den ellers selvopløslige tråd på ingen måder var opløst. Der fortalte de, at det var da HELT normalt at have det sådan 5 uger efter fødsel. Hvis det forsatte efter 5-6 mdr, ja så kunne man se på det. Så min konklusion for mig har helt klart været, at det er SÅ meget nemmere at komme sig over et KS.

Synes generelt man skal passe på med at give førstegangsfødende et billede af, at man rejser sig og er sig selv, så snart baby popper ud. Det er jo langt fra sandt for langt de fleste åbenbart! Vaginal fødsel er bedst - når det går godt, og kan lade sig gøre - for baby. Kan dog ikke lade vær med at tænke, man måske lidt bevist i sundhedsvæsnet undlader at fortælle om de gener der er for mor, som er relative normale, fordi man så er bange for, at flere ville vælge KS.

Læste en artikel fra 2012, hvor man påpeget, at man i fødselssamtaler påpeger risikoen for at man rammer baby med kniven( sker for under 1%) ved KS, hvorimod risikoen for iltmangel ved vaginal fødsel ikke nævnes, selvom denne er 5%. Genkender dette fra min egen samtale her ved nr 2, selvom iltmangel var årsagen til min første fødsel endte i KS......og min datter her anden gang havde faktisk også en lav PH værdi(iltmangel)og skulle indlægges med sonde til observation. Dette på trods af jeg under hele fødselen havde diverse udstyr på.

Så et langt indlæg�� Udelukkende for st høre om andre oplever, at gener ved vaginal fødsel nedtones af både sundhedsvæsen og til dels os kvinder, fordi man er bange for, at lyde somom man taler for kejsersnit?

nielsen80 skriver:

Et spørgsmål har ligget og luret et stykke tid ved mig, og vil derfor rigtig gerne høre andres oplevelser og holdninger til det. Spørgsmålet handler om, den generelle opfattelse af vaginal fødsel vs kejsersnit. Uanset hvor man læser, kan man høre kvinder fortælle at vaginal fødsel er at foretrække blandt andet fordi, man er på benene hurtigere m.m. 

Når jeg snakker med veninder, bekendte osv. er det OVERHOVEDET ikke det billede, der tegner sig, tværtimod ! Jeg kan starte med min egen oplevelse. Og bare lige for en god ordens skyld - jeg advokerer ikke for kejsersnit fremfor vaginal fødsel. Er vaginal fødsel forsvarligt, jamen så er det bedst for barnet og skal derfor vælges, men synes bare man bør gøre os mødre mere opmærksomme på de gener, man typisk har efterfølgende, så det ikke kommer som et chok!

Jeg fødte ved akut KS (fuld narkose) ved min den første. Mine smerter ved KS var stort set ikke eksisterende, jeg var på benene og klar den næste dag. Gik lange ture på tredje dagen, og det normale parliv var oppe og køre efter et par uger. Måske var jeg heldig, dog er det det billede som tegner sig for alle dem jeg kender(7 stk - ikke signifikant bevares), der har fået KS.

Jeg fødte vaginalt med den anden, og fik en 2 grads bristning, som jo både er normalt og ikke særlig slemt, for en førstegangsfødende. Her 7 uger efter, ja der døjer jeg stadig med fantastiske ting som smerter ved skedeåbning, smerter ved sex samt den mest sexet: ufrivillig vandladning, som jeg ikke engang led af, da jeg var højgravid. Min læge sendte mig til tjek på sygehuset, da meget af den ellers selvopløslige tråd på ingen måder var opløst. Der fortalte de, at det var da HELT normalt at have det sådan 5 uger efter fødsel. Hvis det forsatte efter 5-6 mdr, ja så kunne man se på det. Så min konklusion for mig har helt klart været, at det er SÅ meget nemmere at komme sig over et KS.

Synes generelt man skal passe på med at give førstegangsfødende et billede af, at man rejser sig og er sig selv, så snart baby popper ud. Det er jo langt fra sandt for langt de fleste åbenbart! Vaginal fødsel er bedst - når det går godt, og kan lade sig gøre - for baby. Kan dog ikke lade vær med at tænke, man måske lidt bevist i sundhedsvæsnet undlader at fortælle om de gener der er for mor, som er relative normale, fordi man så er bange for, at flere ville vælge KS.

Læste en artikel fra 2012, hvor man påpeget, at man i fødselssamtaler påpeger risikoen for at man rammer baby med kniven( sker for under 1%) ved KS, hvorimod risikoen for iltmangel ved vaginal fødsel ikke nævnes, selvom denne er 5%. Genkender dette fra min egen samtale her ved nr 2, selvom iltmangel var årsagen til min første fødsel endte i KS......og min datter her anden gang havde faktisk også en lav PH værdi(iltmangel)og skulle indlægges med sonde til observation. Dette på trods af jeg under hele fødselen havde diverse udstyr på.

Så et langt indlæg�� Udelukkende for st høre om andre oplever, at gener ved vaginal fødsel nedtones af både sundhedsvæsen og til dels os kvinder, fordi man er bange for, at lyde somom man taler for kejsersnit?

 

Jeg har det så modsat af dig. Med 3 vaginale fødsler har jeg været på benene samme dag og har netop kun hørt det samme fra venner og bankendte. Dem der, der i mod har fået kejsersnit har vært dybt misundelige fordi de har døjet med det mange uger og måneder frem. 

Begge mine fødsler har været vaginale og skal igen nu her om lidt og jeg må indrømme at jeg ikke har haft de store gener... Fik en lille brist første gang jeg fødte og ja, det gjorde hammer ondt at tisse på såret i en uges tid mens det helede.. Men derudover så har jeg været på benene med det samme lige efter fødsel... Første gang først da jeg kom over på ph fordi jeg havde fået epidural, men anden gang med det samme, på trods af epidural.. Så jeg foretrækker HELT klart vaginal fødsel frem for ks, også selvom jeg ikke har prøvet det.. Jeg har for det første ikke noget ar og for det andet har jeg kunne være med lige med det samme efter baby kom ud.. Synes også man skal passe på med at forhellige de der ks.. Ikke fordi jeg er modstander af dem, absolut ikke og jeg mener ligeså meget det er at føde sit barn som det andet.. Men der er bare større risiko for at der går betændelse og man får gener efter man rent faktisk åbner huden på den måde.. Vi skal jo også passe på at vi som mennesker ikke kommer til at udvikle os sådan at vores krop ikke er vant til at kunne føde og derved ALTID skal have ks hvis man skal føde, hvis du forstår, sådan rent evolutions agtig

Kort sagt, nej. Jeg synes ikke, at generne ved vaginal fødsel nedtones.

Jeg har kun født en gang, og jeg var udmærket klar over, at jeg ville have svært ved at gå længere ture de første uger, at der kunne opstå bristninger, kop, klip mm.

Jeg kan godt forstå dit udgangspunkt og pointe, men jeg synes ikke, at man kan sammenligne helingsprocessen mellem KS og vaginal fødsel. Det er to vidt forskellige ting. Baby er jo kommet ud på to meget forskellige måder.

Muhmi skriver:

Begge mine fødsler har været vaginale og skal igen nu her om lidt og jeg må indrømme at jeg ikke har haft de store gener... Fik en lille brist første gang jeg fødte og ja, det gjorde hammer ondt at tisse på såret i en uges tid mens det helede.. Men derudover så har jeg været på benene med det samme lige efter fødsel... Første gang først da jeg kom over på ph fordi jeg havde fået epidural, men anden gang med det samme, på trods af epidural.. Så jeg foretrækker HELT klart vaginal fødsel frem for ks, også selvom jeg ikke har prøvet det.. Jeg har for det første ikke noget ar og for det andet har jeg kunne være med lige med det samme efter baby kom ud.. Synes også man skal passe på med at forhellige de der ks.. Ikke fordi jeg er modstander af dem, absolut ikke og jeg mener ligeså meget det er at føde sit barn som det andet.. Men der er bare større risiko for at der går betændelse og man får gener efter man rent faktisk åbner huden på den måde.. Vi skal jo også passe på at vi som mennesker ikke kommer til at udvikle os sådan at vores krop ikke er vant til at kunne føde og derved ALTID skal have ks hvis man skal føde, hvis du forstår, sådan rent evolutions agtig

Som jeg skriver, taler jeg bestemt ikke for KS. Synes bestemt - ligesom dig - vaginal fødsel er at fortrække for langt de fleste. Selvom det også kan have gener. 

Jeg ville bare personligt gerne have haft information om de meget normale gener. Og hvis sygehuset gynækologiske afdeling fortæller mig, at min gener nu er normale, må jeg jo tro på det. Jeg ville stadig have født vaginalt, jeg ville bare have været bedre rustet til tiden herefter. 

Synes det er ærgerligt man ikke fortæller mødre om de normale gener, og at man ikke kan snakke om dem, uden at lyde eller virke somom, man taler for KS.

nielsen80 skriver:

Som jeg skriver, taler jeg bestemt ikke for KS. Synes bestemt - ligesom dig - vaginal fødsel er at fortrække for langt de fleste. Selvom det også kan have gener. 

Jeg ville bare personligt gerne have haft information om de meget normale gener. Og hvis sygehuset gynækologiske afdeling fortæller mig, at min gener nu er normale, må jeg jo tro på det. Jeg ville stadig have født vaginalt, jeg ville bare have været bedre rustet til tiden herefter. 

Synes det er ærgerligt man ikke fortæller mødre om de normale gener, og at man ikke kan snakke om dem, uden at lyde eller virke somom, man taler for KS.

Det var nu ikke et personligt angreb på din tråd eller det du skriver, det var mere generelt at jeg oplever en stor forhelligelse af ks

Men ja, jeg synes heller ikke der er så enormt meget info at finde omkring det med at føde vaginalt og generne der er efterfølgende, men jeg tror det er fordi der kan være så mange forskellige og hver person egentlig oplever dem forskelligt, hvorimod der måske er lavet større undersøgelser med ks, fordi det netop er et indgreb og de derfor har undersøgt generne mere og kan lave et nærmere facit fordi de fleste oplever de samme gener i og med de alle får samme slags sår

Anonym skriver:

Kort sagt, nej. Jeg synes ikke, at generne ved vaginal fødsel nedtones.

Jeg har kun født en gang, og jeg var udmærket klar over, at jeg ville have svært ved at gå længere ture de første uger, at der kunne opstå bristninger, kop, klip mm.

Jeg kan godt forstå dit udgangspunkt og pointe, men jeg synes ikke, at man kan sammenligne helingsprocessen mellem KS og vaginal fødsel. Det er to vidt forskellige ting. Baby er jo kommet ud på to meget forskellige måder.

ENIG i at de ikke kan sammenlignes, men det bliver de jo meget ofte, når man taler for vaginal fødsel. I min fødsel samtale med både læge og JM, i indlæg herinde m.m. lægges der jo netop vægt på, at det er så meget nemmere efter fødsel ved vaginal. Min JM fremhævet endda det i forhold til min ældste datter, som jeg jo også skulle tage mig af.

Igen jeg ville stadig have født vaginalt her anden gang, havde jeg haft den viden, jeg nu har. Ville bare have ønsket informationen før, da det ville havde gjort, jeg var bedre rustet. 

Jeg har ingen gener haft ved mine tre vaginale fødsler, selvom den første kostede mig 17 sting, til gengæld var mit aks en forfærdelig oplevelse for mig både fysisk og psykisk og der gik et par dage før jeg overhovedet kom ud af sengen, samtidig kunne jeg kun ligge på ryggen pga smerter, hvilket ko naturligvis gav ondt i ryggen... jeg vil til enhver tid helst føde naturligt, der har jeg nemlig været på benene med det samme hver gang

Selvfølgelig skal man ikke presses til vaginal fødsel hvis det mest forsvarlige er et kejsersnit  Jeg har personligt aldrig født ved kejsersnit, men har 2 vaginale fødsler bag mig  Jeg har begge gange rejst mig op fra sengen efter at have født, og har aldrig haft nogle gener efter min fødsel. Jeg har ikke fået bristningers eller oplevet andre følgevirkninger af min fødsel, og har derfor også valgt at føde normalt her tredje gang, selvom jeg har valget for om jeg vil have kejsersnit (fordi jeg har fået meget store børn). Jeg har altid været meget skræmt ved tanken om kejsersnit, fordi jeg udelukkende har hørt, at et kejsersnit skulle være sværere at komme sig over end en fødsel, og man får ar af det. Ved min anden fødsel blev der snakket meget om, at jeg skulle have kejsersnit, men jeg valgte almindelig fødsel fordi jeg frygtede alle de følgevirkninger der var efter et kejsersnit, samt at jeg ville være så medtaget efter kejsersnittet at jeg ikke ville kunne bære rundt på mine børn uden smerter.

Jeg ville derfor altid foretrække at føde ved vaginal fødsel, men sådan er vi jo så forskellige  Vores kroppe er jo også forskellige, og kejsersnit er der jo netop for at hjælpe kvinder som har svært ved at føde vaginalt. Jeg tror ikke, at sundhedsvæsenet prøver at tegne et rosenrødt billede af hvordan det er at føde, men jeg tror at deres erfaring siger dem, at man har mindre gener efter en vaginal fødsel. Selvfølgelig vil der altid være nogle som har oplevet, at det var nemmere at føde ved kejsersnit end vaginal fødsel, men jeg tror bestemt, at der er en del kvinder der har det rigtig hårdt efter et kejsersnit både psykisk og fysisk, og ville have ønsket, at de kunnet have gennemgået en normal fødsel.

Det er kedeligt at høre, at du har haft en dårlig oplevelse med almindelig fødsel. Jeg håber, at du kommer dig oven på din fødsel 

Muhmi skriver:

Det var nu ikke et personligt angreb på din tråd eller det du skriver, det var mere generelt at jeg oplever en stor forhelligelse af ks

Men ja, jeg synes heller ikke der er så enormt meget info at finde omkring det med at føde vaginalt og generne der er efterfølgende, men jeg tror det er fordi der kan være så mange forskellige og hver person egentlig oplever dem forskelligt, hvorimod der måske er lavet større undersøgelser med ks, fordi det netop er et indgreb og de derfor har undersøgt generne mere og kan lave et nærmere facit fordi de fleste oplever de samme gener i og med de alle får samme slags sår

Tog det slet ikke som et angreb!

Det kan sagtens være du har ret, ville dog stadig sige, at jeg ville ønske, der havde været lidt mere information - omend generelt- på hvad man kunne forvente i ugerne efterfølgende.