Nedtones gener ved vaginal fødsel?

Det er jo en fuldstændig individuel ting og kan ikke gøres op i hvad der er flest gener ved fremfor det andet, da alles oplevelser vil være forskellige.  Nogle kan komme op og gå med barnevognen fra dag ét af og cykle efter en uge hvor der samtidig er nogle der knapt nok kan sidde i 4 uger efter. Jeg har ikke oplevet nogle større gener ved vaginal fødsel og har aldrig fået kejsersnit og håber absolut heller aldrig at jeg får det. Jeg vil til enhver tid foretrække naturens gang fremfor en gennemgribende operation. 

Aristocats skriver:

Det er jo en fuldstændig individuel ting og kan ikke gøres op i hvad der er flest gener ved fremfor det andet, da alles oplevelser vil være forskellige.  Nogle kan komme op og gå med barnevognen fra dag ét af og cykle efter en uge hvor der samtidig er nogle der knapt nok kan sidde i 4 uger efter. Jeg har ikke oplevet nogle større gener ved vaginal fødsel og har aldrig fået kejsersnit og håber absolut heller aldrig at jeg får det. Jeg vil til enhver tid foretrække naturens gang fremfor en gennemgribende operation. 

Men nu var det jo ikke, hvad der er mest gener ved, der som sådan var til debat. Men det faktum, at man bliver velinformerede om gener og risiko ved KS, hvorimod information om relativ normale gener efter en vaginal fødsel er ret sparsom. Det synes jeg da er ærgerligt, denne information ville jeg gerne have haft, det ville have sparet mig for bekymringer m.m., og ikke mindst et lægebesøg, hvis jeg vidste, hvad der var normalt og forventeligt. 

Ja vaginal fødsel er at fortrække for langt de fleste, ikke mindst barnet. Nogle gange er vaginal fødsel dog ikke mulig, også er det jo heldigt, vi har mulighed for KS - både dødsfalds raten for både mor og  barn var jo noget højere, da alt bare var naturligt!

Jeg fødte vaginalt uden anden smertelindring end badekar. Ingen bristning eller andre skrammer, og jeg var på benene med det samme, ude at gå tur med barnevogn dagen efter. Så jeg havde virkelig ingen gener, og det er jo også virkeligheden for nogen.

Jeg synes samtidig, at jeg var fint informeret på forhånd trods jeg ikke havde været til nogen former for fødselsforberedelse overhovedet.

Det eneste, jeg ikke var forberedt på, var, at man kan få SÅ slemme efterveer som førstegangsfødende. 

Synes faktisk information omkring amning og hjælp til etablering var langt mindre eksisterende, her var jeg meget overladt til mig selv og 5 forskellige jordmødre med 5 forskellige tilgange, der bare gjorde os endnu mere forvirrede.

nielsen80 skriver:

Men nu var det jo ikke, hvad der er mest gener ved, der som sådan var til debat. Men det faktum, at man bliver velinformerede om gener og risiko ved KS, hvorimod information om relativ normale gener efter en vaginal fødsel er ret sparsom. Det synes jeg da er ærgerligt, denne information ville jeg gerne have haft, det ville have sparet mig for bekymringer m.m., og ikke mindst et lægebesøg, hvis jeg vidste, hvad der var normalt og forventeligt. 

Ja vaginal fødsel er at fortrække for langt de fleste, ikke mindst barnet. Nogle gange er vaginal fødsel dog ikke mulig, også er det jo heldigt, vi har mulighed for KS - både dødsfalds raten for både mor og  barn var jo noget højere, da alt bare var naturligt!

Igen tror jeg det er en individuel sag, jeg vidste stort set alt om bristninger, toiletbesøg, kollapset ringmuskel, ja, hvad ved jeg.... jeg oplever egentligt at potentielle gener ved vaginal fødsel er ret godt udbredt og især også bare blandt grupper af kvinder der har født. Alle ting handler også om hvor meget man selv opsøger af information og sådan er det generelt med alle ting i verden.  Det kan opfattes som kontroversielt det jeg siger nu, men jeg tror også, at man skal passe på med at portrættere vaginal fødsel som noget forfærdeligt med en helt masse komplikationer, da der så er nogle nervøse kvinder der vil blive meget påvirket af det og hermed hælde til kejsersnit, hvor det absolut ikke er nødvendigt. Kejsersnit skal selvfølgelig foretages hvor det er forsvarligt og hvor det vurderes at være det bedste, men samtidig synes jeg ikke folk skal have muligheden for at vælge kejsersnit som den nemme smutvej for ganske naturlige bange anelser. Det er absolut ikke for at dunke nogen i hovedet eller for at minimere den skræk som jeg ved folk kan have, men hvis man kan føde vaginalt, skal man som udgangspunkt gøre det. Grunden til at der måske heller ikke informeres ligeså meget er, at der er forskel på hvordan naturen har indrettet os og så en operation. Det er egentligt ikke mærkeligt i min optik at informationer om gener ved vaginal fødsel er mere sparsomme end ved kejsersnit. 

Lucinde skriver:

Jeg fødte vaginalt uden anden smertelindring end badekar. Ingen bristning eller andre skrammer, og jeg var på benene med det samme, ude at gå tur med barnevogn dagen efter. Så jeg havde virkelig ingen gener, og det er jo også virkeligheden for nogen.

Jeg synes samtidig, at jeg var fint informeret på forhånd trods jeg ikke havde været til nogen former for fødselsforberedelse overhovedet.

Det eneste, jeg ikke var forberedt på, var, at man kan få SÅ slemme efterveer som førstegangsfødende. 

Synes faktisk information omkring amning og hjælp til etablering var langt mindre eksisterende, her var jeg meget overladt til mig selv og 5 forskellige jordmødre med 5 forskellige tilgange, der bare gjorde os endnu mere forvirrede.

Lyder som en drømmefødsel! Jeg havde nu også en god fødsel på samme måde som dig, uden smertelindring og et hurtigt forløb. Synes ikke engang det gjorde så ondt, som jeg havde troet( min første fødsel nåede jeg at være 8 cm åben inden KS, men hun stod lige og skævt, så veerne gjorde anderledes ondt der).

Kan sagtens være, at det er forskelligt fra sted til sted. Jeg var til fødselsforberedelse ved begge mine, og har ingen information fået.

Jeg kan sagtens følge dit argument med, at der mangler noget information om gener efter fødslen. Jeg var udsat for mange ting som jeg ikke anede, ville ske. Jo man kunne da sikkert læse sig til det hvis man specifikt søgte efter det, men ikke noget man fik at vide ved fx jm.

Jeg fik en bristning gennem hele mellemkødet og op gennem klitoris, men den inddrog ikke ringmusklen og var derfor kun 2. grads. Men fordi jeg var så hævet da det blev syet, er det ikke helet rigtigt sammen. Jeg har døjet meget med det, både fysisk og psykisk, og gået til mange kontroller. Jeg fik efter 7 mdr tilbudt at få det syet om, men der havde generne lagt sig, og bivirkningerne ved sådan en lille operation var ikke hvad jeg havde lyst til på det tidspunkt. Så de kigger på det ved næste fødsel i stedet.

Efter fødslen kunne jeg ikke sidde ned i en uge, og jeg kunne max gå 100 meter. Først et år efter fødslen kunne jeg løbe en tur uden at frygte at dryppe i bukserne. Jeg døjede med hæmorider i starten.

Men jeg vil til hver en tid vælge vaginal fødsel frem for kejsersnit, selv om jeg ikke har prøvet kejsersnit. Så det skal ikke være en tale for eller imod det ene eller det andet, men lidt information inden fødslen ville jeg have sat pris på. Nu fik man jo en masse brochurer udleveret om baby - amning, søvn, afføring osv. Hvad er helt normalt, og hvad skal man reagere på? En lille brochure om mors krop efter fødslen havde været godt

Aristocats skriver:

Igen tror jeg det er en individuel sag, jeg vidste stort set alt om bristninger, toiletbesøg, kollapset ringmuskel, ja, hvad ved jeg.... jeg oplever egentligt at potentielle gener ved vaginal fødsel er ret godt udbredt og især også bare blandt grupper af kvinder der har født. Alle ting handler også om hvor meget man selv opsøger af information og sådan er det generelt med alle ting i verden.  Det kan opfattes som kontroversielt det jeg siger nu, men jeg tror også, at man skal passe på med at portrættere vaginal fødsel som noget forfærdeligt med en helt masse komplikationer, da der så er nogle nervøse kvinder der vil blive meget påvirket af det og hermed hælde til kejsersnit, hvor det absolut ikke er nødvendigt. Kejsersnit skal selvfølgelig foretages hvor det er forsvarligt og hvor det vurderes at være det bedste, men samtidig synes jeg ikke folk skal have muligheden for at vælge kejsersnit som den nemme smutvej for ganske naturlige bange anelser. Det er absolut ikke for at dunke nogen i hovedet eller for at minimere den skræk som jeg ved folk kan have, men hvis man kan føde vaginalt, skal man som udgangspunkt gøre det. Grunden til at der måske heller ikke informeres ligeså meget er, at der er forskel på hvordan naturen har indrettet os og så en operation. Det er egentligt ikke mærkeligt i min optik at informationer om gener ved vaginal fødsel er mere sparsomme end ved kejsersnit. 

Det du siger, er så jo faktisk - ja måske nedtones gener for ikke at skræmme. Må indrømme, at det bryder jeg mig virkelig ikke om. Som sagt et link, en pjece eller lign efter en syning, omkring hvad man kan forvente, burde da kunne lade sig gøre.

Bryder mig bestemt heller ikke om, at du ligger det ud på individet at søge information. Søger man selv information uden vejledning fra fagfolk om sådanne ting, stiller det nogle krav til kildekritik, jeg ikke mener, man kan forvente alle har.

Efterfølgende gener ved syninger - også dem som ikke inkludere skræmme billeder af bristet lukkemuskel m.m - er ret normale, og et du kan forvente, det svier når du tisser, at det kan være svært at holde på vandet de første uger, og du skal søge læge hvis .....(indsæt selv), synes jeg nu godt man kunne give UDEN at skræmme folk til kejsersnit.

ninibadini skriver:

Jeg kan sagtens følge dit argument med, at der mangler noget information om gener efter fødslen. Jeg var udsat for mange ting som jeg ikke anede, ville ske. Jo man kunne da sikkert læse sig til det hvis man specifikt søgte efter det, men ikke noget man fik at vide ved fx jm.

Jeg fik en bristning gennem hele mellemkødet og op gennem klitoris, men den inddrog ikke ringmusklen og var derfor kun 2. grads. Men fordi jeg var så hævet da det blev syet, er det ikke helet rigtigt sammen. Jeg har døjet meget med det, både fysisk og psykisk, og gået til mange kontroller. Jeg fik efter 7 mdr tilbudt at få det syet om, men der havde generne lagt sig, og bivirkningerne ved sådan en lille operation var ikke hvad jeg havde lyst til på det tidspunkt. Så de kigger på det ved næste fødsel i stedet.

Efter fødslen kunne jeg ikke sidde ned i en uge, og jeg kunne max gå 100 meter. Først et år efter fødslen kunne jeg løbe en tur uden at frygte at dryppe i bukserne. Jeg døjede med hæmorider i starten.

Men jeg vil til hver en tid vælge vaginal fødsel frem for kejsersnit, selv om jeg ikke har prøvet kejsersnit. Så det skal ikke være en tale for eller imod det ene eller det andet, men lidt information inden fødslen ville jeg have sat pris på. Nu fik man jo en masse brochurer udleveret om baby - amning, søvn, afføring osv. Hvad er helt normalt, og hvad skal man reagere på? En lille brochure om mors krop efter fødslen havde været godt

NETOP!

Nu oplevede du så komplikationer, som ikke er normale(håber jeg). Men ja lidt info om, hvad man kan forvente og ikke mindst, hvornår man skal reagere, hvornår er det ikke længere alm efter fødselsgener, men derimod noget unormalt der skal tjekkes.

Det er min klare fornemmelse, det er noget man får, hvis man brister i ringmusklen - dem jeg kender, der er bristet så meget, fik tilbud om fysioterapi. De blev med andre ord fulgt lidt tættere.

Med mindre bristninger er der virkelig meget lidt information og opfølgning.

Det du siger, er så jo faktisk - ja måske nedtones gener for ikke at skræmme. Må indrømme, at det bryder jeg mig virkelig ikke om. Som sagt et link, en pjece eller lign efter en syning, omkring hvad man kan forvente, burde da kunne lade sig gøre.

Bryder mig bestemt heller ikke om, at du ligger det ud på individet at søge information. Søger man selv information uden vejledning fra fagfolk om sådanne ting, stiller det nogle krav til kildekritik, jeg ikke mener, man kan forvente alle har.

Efterfølgende gener ved syninger - også dem som ikke inkludere skræmme billeder af bristet lukkemuskel m.m - er ret normale, og et du kan forvente, det svier når du tisser, at det kan være svært at holde på vandet de første uger, og du skal søge læge hvis .....(indsæt selv), synes jeg nu godt man kunne give UDEN at skræmme folk til kejsersnit.

Jeg siger ikke gener skal nedtones eller at pjecer eller lignende ikke skal deles ud - men der skal også være en balancegang som lige pludselig kan være svær at finde, hvis man begynder at sætte vaginal fødsel på spidsen med skræmmescenarier og lignende - for det VIL medvirke i højere grad til at sunde og raske kvinder der er i sin fulde evne til at føde vaginalt lige pludselig insisterer på kejsersnit, fordi deres naturlige nervøsitet forværres. Det er ikke et særligt ønsket scenarie og det er dér jeg mener, at man skal passe på. Folk er i sin fulde ret til at få brugbare informationer om gener osv., men tingene skal for Guds skyld ikke hujes op. Der KAN være komplikationer ved at føde. Det KAN være skide smertefuldt. Men føde, det skal man. Det skader heller ikke at være realistisk og indse at det at føde vaginalt bare er noget der er indrettet af naturen i forhold til at det ikke er en dans på roser. 

Jeg mener ikke at folk ikke skal informeres af sundhedsfagligt personale, men verden er sådan idag at det er begrænset hvad man kan få stillet til rådighed og at selv researche videre er en god ting, hvis man ønsker så bred viden så muligt inden for et vis emne. Det ene udelukker ikke det andet. Jeg vil stadig anbefale folk også at gøre sin egen del af arbejdet ved siden af de ting man kan få stillet til rådighed. 

Jeg er sådan set enig med dig, men i mit tilfælde føler jeg ikke, at den information har været mangelfuld eller ikke tilstedeværende. Måske regner sundhedsfagligt personale også med, at det er noget folk egentligt ved, at de må forvente. Det skader heller ikke at tænke selv. Jeg er overhovedet ikke imod at dele flere informationer ud, tror også det kan gøre godt, men samtidig skal letpåvirkelige kvinder heller ikke skræmmes og det er en gråzone i min verden. 

Jeg oplevede nu igen gener ved at føde vaginalt. Jeg revnede ikke det mindste, og jo det gjorde nuller nuller ondt både at føde men også den der brændende ømhed efterfølgende.  Det var ikke rart ved toilet besøg, men 3 uger efter fødslen havde vi et normalt liv igen med alt hvad dertil tilhøre.  

Der var dog andre ting ved fødslen som desværre har skræmt mig fra vid og sans.  nemlig styrtblødning... og denne gang kan jeg mærke angsten for at dø under eller efter fødslen er steget til et niveau der slet ikke er okay.. 

Jeg tror der er fordele og ulemper ved alt, også den vej man vælger at føde..