Nedtones gener ved vaginal fødsel?

Jeg vil 100 gange hellere føde vaginalt end ved kejsersnit. Kejsersnit er bestemt ikke en nem løsning.

nielsen80 skriver:

Tog det slet ikke som et angreb!

Det kan sagtens være du har ret, ville dog stadig sige, at jeg ville ønske, der havde været lidt mere information - omend generelt- på hvad man kunne forvente i ugerne efterfølgende. 

Super, vi skal ikke misforstå hinanden

Men nu bliver jeg jo nysgerrig og så sidder jeg og søger lidt om hvor meget info der egentlig er at hente og altså, lidt artikler kan det da i hvert fald godt blive til

Her

Og her

En mere

Én til

Osv osv. synes info er ok, men personalet er måske ikke så gode til at give info.. MEN det vil jeg så nok sige har en HEL DEL med alle de dumme nedskæringer... 

AogA skriver:

Selvfølgelig skal man ikke presses til vaginal fødsel hvis det mest forsvarlige er et kejsersnit  Jeg har personligt aldrig født ved kejsersnit, men har 2 vaginale fødsler bag mig  Jeg har begge gange rejst mig op fra sengen efter at have født, og har aldrig haft nogle gener efter min fødsel. Jeg har ikke fået bristningers eller oplevet andre følgevirkninger af min fødsel, og har derfor også valgt at føde normalt her tredje gang, selvom jeg har valget for om jeg vil have kejsersnit (fordi jeg har fået meget store børn). Jeg har altid været meget skræmt ved tanken om kejsersnit, fordi jeg udelukkende har hørt, at et kejsersnit skulle være sværere at komme sig over end en fødsel, og man får ar af det. Ved min anden fødsel blev der snakket meget om, at jeg skulle have kejsersnit, men jeg valgte almindelig fødsel fordi jeg frygtede alle de følgevirkninger der var efter et kejsersnit, samt at jeg ville være så medtaget efter kejsersnittet at jeg ikke ville kunne bære rundt på mine børn uden smerter.

Jeg ville derfor altid foretrække at føde ved vaginal fødsel, men sådan er vi jo så forskellige  Vores kroppe er jo også forskellige, og kejsersnit er der jo netop for at hjælpe kvinder som har svært ved at føde vaginalt. Jeg tror ikke, at sundhedsvæsenet prøver at tegne et rosenrødt billede af hvordan det er at føde, men jeg tror at deres erfaring siger dem, at man har mindre gener efter en vaginal fødsel. Selvfølgelig vil der altid være nogle som har oplevet, at det var nemmere at føde ved kejsersnit end vaginal fødsel, men jeg tror bestemt, at der er en del kvinder der har det rigtig hårdt efter et kejsersnit både psykisk og fysisk, og ville have ønsket, at de kunnet have gennemgået en normal fødsel.

Det er kedeligt at høre, at du har haft en dårlig oplevelse med almindelig fødsel. Jeg håber, at du kommer dig oven på din fødsel 

Tror ikke jeg får mig formuleret rigtig. Jeg havde ikke en kedelig oplevelse, jeg havde en normal fødsel med, hvad der i følge sygehuset, er normale gener efterfølgende.

Min pointe er - faktisk lidt bekræftet af alle svarene her - at hvis man taler om de åbentbart helt normale gener, der kan være ved vaginal fødsel, så lyder det som en træls fødsel, og somom man anbefaler KS. Det gør jeg ikke! KS kan være ganske forfærdelig for mange, et faktum alle er bekendt med, da man i den grad bliver informeret herom. 

At der kan gå lidt tid, og at det er normalt at have lidt smerter og andre gener ved efter vaginal fødsel - specielt hvis man brister i mellemkødet - er ikke information, der sådan bliver smidt i hovedet på en. For mig ville denne information helt klart have rustet mig bedre, og der ærger mig, den ikke bliver stillet mere frit til rådighed! Specielt fordi de kvinder der bare rejser sig efter fødsel, i følge sygehuset, ikke er regelen. Langt de fleste førstegangsfødende oplever bristninger og følger deraf, som ikke nødvendigvis er væk efter en uge.  Og det er efter min mening ok, kan sagtens leve med mine følger et par mdr mere, ville bare gerne havde vidst, det var normalt!

Muhmi skriver:

Super, vi skal ikke misforstå hinanden

 

Men nu bliver jeg jo nysgerrig og så sidder jeg og søger lidt om hvor meget info der egentlig er at hente og altså, lidt artikler kan det da i hvert fald godt blive til

 

Her

Og her

En mere

Én til

 

Osv osv. synes info er ok, men personalet er måske ikke så gode til at give info.. MEN det vil jeg så nok sige har en HEL DEL med alle de dumme nedskæringer... 

Ja de har ikke mange hænder, det kan vi godt blive enige om! 

Ja man kan få information, når man selv søger specifikt på fødselsskader m.m. Men i samtaler med sundhedspersonalet lægges der ikke vægt på at give dette. Det gjorde der i hvert fald ikke hos mig. Jeg var igennem nogle fødselssamtaler grundet min første fødsel. Det bliver man indkaldt til automatisk, når man har et 1. grads akut KS bag sig(fuld narkose). I de samtaler og hos JM ville bare en enkelt pjece eller en sætning om, hvad der var forventeligt efter vaginal fødsel, havde været rart. 

Jeg virker dog meget i ental her, så måske det bare er mig....også er der jo ikke et behov, det er bare mig, der har manglet det. Og jeg har en dejlig datter, tålmodig partner og god portion humor, så kan heldigvis grine af mine tisse uheld og til tider akavet gangart så man klare sig jo uanset om man vidste det på forhånd

nielsen80 skriver:

Et spørgsmål har ligget og luret et stykke tid ved mig, og vil derfor rigtig gerne høre andres oplevelser og holdninger til det. Spørgsmålet handler om, den generelle opfattelse af vaginal fødsel vs kejsersnit. Uanset hvor man læser, kan man høre kvinder fortælle at vaginal fødsel er at foretrække blandt andet fordi, man er på benene hurtigere m.m. 

Når jeg snakker med veninder, bekendte osv. er det OVERHOVEDET ikke det billede, der tegner sig, tværtimod ! Jeg kan starte med min egen oplevelse. Og bare lige for en god ordens skyld - jeg advokerer ikke for kejsersnit fremfor vaginal fødsel. Er vaginal fødsel forsvarligt, jamen så er det bedst for barnet og skal derfor vælges, men synes bare man bør gøre os mødre mere opmærksomme på de gener, man typisk har efterfølgende, så det ikke kommer som et chok!

Jeg fødte ved akut KS (fuld narkose) ved min den første. Mine smerter ved KS var stort set ikke eksisterende, jeg var på benene og klar den næste dag. Gik lange ture på tredje dagen, og det normale parliv var oppe og køre efter et par uger. Måske var jeg heldig, dog er det det billede som tegner sig for alle dem jeg kender(7 stk - ikke signifikant bevares), der har fået KS.

Jeg fødte vaginalt med den anden, og fik en 2 grads bristning, som jo både er normalt og ikke særlig slemt, for en førstegangsfødende. Her 7 uger efter, ja der døjer jeg stadig med fantastiske ting som smerter ved skedeåbning, smerter ved sex samt den mest sexet: ufrivillig vandladning, som jeg ikke engang led af, da jeg var højgravid. Min læge sendte mig til tjek på sygehuset, da meget af den ellers selvopløslige tråd på ingen måder var opløst. Der fortalte de, at det var da HELT normalt at have det sådan 5 uger efter fødsel. Hvis det forsatte efter 5-6 mdr, ja så kunne man se på det. Så min konklusion for mig har helt klart været, at det er SÅ meget nemmere at komme sig over et KS.

Synes generelt man skal passe på med at give førstegangsfødende et billede af, at man rejser sig og er sig selv, så snart baby popper ud. Det er jo langt fra sandt for langt de fleste åbenbart! Vaginal fødsel er bedst - når det går godt, og kan lade sig gøre - for baby. Kan dog ikke lade vær med at tænke, man måske lidt bevist i sundhedsvæsnet undlader at fortælle om de gener der er for mor, som er relative normale, fordi man så er bange for, at flere ville vælge KS.

Læste en artikel fra 2012, hvor man påpeget, at man i fødselssamtaler påpeger risikoen for at man rammer baby med kniven( sker for under 1%) ved KS, hvorimod risikoen for iltmangel ved vaginal fødsel ikke nævnes, selvom denne er 5%. Genkender dette fra min egen samtale her ved nr 2, selvom iltmangel var årsagen til min første fødsel endte i KS......og min datter her anden gang havde faktisk også en lav PH værdi(iltmangel)og skulle indlægges med sonde til observation. Dette på trods af jeg under hele fødselen havde diverse udstyr på.

Så et langt indlæg�� Udelukkende for st høre om andre oplever, at gener ved vaginal fødsel nedtones af både sundhedsvæsen og til dels os kvinder, fordi man er bange for, at lyde somom man taler for kejsersnit?

 

Jeg kan så tydeligt huske hvad jeg tænkte aller mest over i perioden efter jeg havde født: HVORFOR er der ingen der snakker om hvor ondt det gør bagefter? 

Man bliver hele tiden forberedt på graviditetsgener og smerter ved fødslen. Der er ingen der er i tvivl om de er der. Men jeg tror vitterligt aldrig jeg havde hørt om alle de gener man har bagefter.

Zelinasmor skriver:

Jeg vil 100 gange hellere føde vaginalt end ved kejsersnit. Kejsersnit er bestemt ikke en nem løsning.

Det synes jeg bestemt heller ikke, at jeg skriver! Jeg berør slet ikke, om noget er en nem løsning.

KS skal udføres, når det er det mest forsvarlige overfor mor og barn. Altså når noget tyder på, en vaginal fødsel ikke vil ende godt. Nogle har frygtelige gener ved KS, andre rejser sig som intet er hændt næste dag(som jeg). Begge dele forekommer relativt ofte.

Min pointe er, det samme gør sig gældende for vaginal fødsel. Modsat KS er man bare ikke ligeså godt informeret om dette.

Ja de har ikke mange hænder, det kan vi godt blive enige om! 

Ja man kan få information, når man selv søger specifikt på fødselsskader m.m. Men i samtaler med sundhedspersonalet lægges der ikke vægt på at give dette. Det gjorde der i hvert fald ikke hos mig. Jeg var igennem nogle fødselssamtaler grundet min første fødsel. Det bliver man indkaldt til automatisk, når man har et 1. grads akut KS bag sig(fuld narkose). I de samtaler og hos JM ville bare en enkelt pjece eller en sætning om, hvad der var forventeligt efter vaginal fødsel, havde været rart. 

Jeg virker dog meget i ental her, så måske det bare er mig....også er der jo ikke et behov, det er bare mig, der har manglet det. Og jeg har en dejlig datter, tålmodig partner og god portion humor, så kan heldigvis grine af mine tisse uheld og til tider akavet gangart så man klare sig jo uanset om man vidste det på forhånd

Ved ikke om det bare er dig, det tror jeg ikke... Men jeg tror dog at fordi det er så individuelt som det er, fordi der netop ikke er én fødsel der er ens og heller udkommet af dem, så er det super svært for personalet at sætte sig ind i netop din (og min/andres for den sags skyld) situation.. For ja en bristning er ikke rar og kan slet ikke forestille mig den bliver mere rar fordi man skal syes, tværdigmod. Men at bedømme din smertetærskel og dine generelle gener efterfølgende er nok utroligt svært for dem. Jeg tænker bare at min svigerinde der bristede fra skedeåbningen og 10 cm op i endetarmen (Sådan ET stort åbent sår) hun tog det sådan, ret meget i stiv arm og sad på en doughnut i en måneds tid mens at hun helede fra det, mens at jeg hylede, i forhold til hende, fordi jeg havde fået en lille 2½ cm lang og ½ cm dyb, brist oppe ved den indre skamlæbe, der ikke engang skulle syes.. 

Men rigtigt, en pjece fra sygehuset efter en syning burde helt klart være på sin plads!

Har født 4 børn vaginal. Kun den første gav mig lidt problemer, da jeg blev klippet. Generelt var første fødsel mere smertefuld og længerevarende ligesom amningen var sværere at få etableret. Men derefter er det bare nemt

Jeg synes da godt jeg kan nikke genkendende til manglende eller sparsom information. Det var sådan set op til en selv at undersøge og spørge ind til ting som svære bristninger, indre blødniger, gener ved toiletbesøg efterfølgende, skader på barnet ved sugekop, luftmangel osv. Det der altid bliver snakket om er hvor naturligt det er og hvor godt det vil bliver. Hvis man selv udtrykker usikkerhed, så mødes man med smil og ting som "jamen det er det mest naturlige, det bliver garanteret en god oplevelse hvis du indstiller dig på det" og endda "hehe, nej nej, der er jo ingen der laver større børn end de også kan føde dem" jeg synes også det kunne være godt med noget mere brugbart info, og faktisk ikke mindst om hvor svær en kamp amning kan blive, men det har nu ikke noget med det her at gøre. Og så har jeg forresten fået ks, ikke fordi det skulle være nemmere, men som et overvejet valg, selv med så disproportional information omkring risici ved begge valg.

Altså i USA er KS raten meget stor - og deres dødelighed for fødende er den højeste i den vestlige verden. Det er til trods for at man bliver skannet næsten nonstop, og tjekket i hoved og bag konstant.

Man skal huske at der er meget mere alvorlige risikoer ved KS, da det jo er en operation. Og det med ufrivillig vandladning kan normalt hurtigt trænes op igen med knibeøvelser. Bør da ikke tage 5-6 mdr.