Jeg magter ikke mit barn

Sprit25 skriver:

Men din mand passer hende jo ikke. Gå ind og væk din mand og læg dig igen! Du skal have noget søvn!

Nu var det også mest mormor/farmor jeg mente ikke skulle passe hende når hun er sådan. 

Min mand tager hende skam også, men det fungerer bare ikke, og jeg har meget svært ved at sove når jeg kan høre hun skriger og han kæmper

Anonym skriver:

Jeg har bare brug for luft.

jeg har en datter som lige er blevet 1år de første mange måneder har alt været fint, hun er dog (og har altid været) generelt meget sur og klynkende.

den sidste måneds tid er alt gået galt, hun sover ikke om natten og står op hverdag omkring kl 5. 

Jeg kan virkeligt ikke mere, de sidste nætter har jeg fået mellem 3-4 timers afbrudt søvn. Jeg fortryder nogle gange at vi har fået hende, vi har også et andet barn som altid har sovet godt. 

Det værste er næsten når vi står op så kan jeg INGENTING, jeg har været vågen med hende en time nu, jeg har ikke fået bukser på, tisset eller børstet tænder. Hun skriger hvis jeg sætter hende fra mig, jeg kan ikke sætte mig med med hende så skriger hun, så den eneste mulighed jeg har er at stå/gå med hende på armen hvis ikke hun skal vække vores store barn.

 

jeg kan mærke jeg ikke kan rumme hende på den her måde, ikke at jeg selvfølgeligt gør noget ondt, men kommer ofte til at sige hold kæft, og ligesom bare holde hende, omsorgen og hengivenheden forsvinder i takt med mon nattesøvn, der går altid omkring en time om morgenen før jeg bliver mig selv, når jeg ikke har sovet. Det er også fordi hun ikke bare græder, men hun skriger! Sådan virkeligt gennemtrængende, hvinende skrig. 

 

Jeg ved at jeg bare burde tage mig sammen og agere frisk, men jeg kan virkeligt ikke. 

Søvnmangel er det rene tortur. Man bliver vanvittig af det, hvia det er over en længere periode.. Har du ikke en mand som kan stå op med hende de næste dage eller en bedsteforælder som kan tage hende et døgn så du kan sove? 

Har også en dreng som aldrig har været vild med at sove, eller jo, om aftenen er der ingen problemer. Men han har alle dage stået op før kl.6 og gerne kl.3,4,5. Ofte også et par gange om natten... Nu nærmer han sig de 6 år, og vågner stadig så tidligt. 

Er kl.3 når han mener han skal op, så kan jeg til nøds forklarer ham at det er nat og han skal sove. Det er ikke sikkert han falder i søvn, men nogen gange går der en time eller 2 før han kalder igen (og det er kun fordi han nu har den alder han har, ellers har den aldrig virket).

Da han var helt lille, var det også med skrigeturer indimellem og ellers var han bare frisk og glad.

Som der bliver foreslået, så tjek ørerne, og ellers gå tidligt i seng, og lad manden tage et par timer om aftenen, hvis hun også vågner der.

Den der med at overbevise en 1 årig om at det er nat, når hun skriger og er dybt ulykkelig, den tror jeg altså heller ikke på. Det er hun fuldstændig ligeglad med! 

Håber du snart får noget søvn, det er skide hårdt! Og så væn dig til at benytte en hver lejlighed du har for en lur i løbet af dagen og gå tidligt i seng.

Anonym skriver:

Det kan godt være, at din datter står op kl fem hver dag, men der laver du selv fejlen. DU skal lærer hende, at det stadig er nat, og at man skal sove videre, hun ved ikke bedre. 

når hun vågner og du står op med hende, så lærer du hende selv at det er helt iorden at stå op på denne tid. Du skal sige "det  er stadig nat, vi skal sove Godnat" det vil selvfølgelig tage noget tid at få vendt hende igen, men du må bare igang med at arbejde med det.

selvfølgelig er det hårdt uden søvn, jeg ved det, for jeg har et barn på nu fem år, som siden blev født, altid er vågnet mange gange hver nat, grundet mit barn er bange for spøgelser, vi lærer barnet hele tiden, at det overhovedet ikke findes.

 

Det er altså ikke alle børn du bare kan sige til "det er nat så du skal sove" og så accepterer de det efter tid. Det prøvede vi da vores datter var mindre, men hun var da ligeglad

Jeg har et øre næse hals barn, og levede på samme måde i de første 2 år. 

Vil klart anbefale finde en god ørelæge i en fart  

Det er tortur ikke at få sin søvn og samme for dit barn.

Har i prøvet sammensovning ? Måske det også kan være en periode hvor ekstra tryghed er nødvendig.

Anonym skriver:

Det kan godt være, at din datter står op kl fem hver dag, men der laver du selv fejlen. DU skal lærer hende, at det stadig er nat, og at man skal sove videre, hun ved ikke bedre. 

når hun vågner og du står op med hende, så lærer du hende selv at det er helt iorden at stå op på denne tid. Du skal sige "det  er stadig nat, vi skal sove Godnat" det vil selvfølgelig tage noget tid at få vendt hende igen, men du må bare igang med at arbejde med det.

selvfølgelig er det hårdt uden søvn, jeg ved det, for jeg har et barn på nu fem år, som siden blev født, altid er vågnet mange gange hver nat, grundet mit barn er bange for spøgelser, vi lærer barnet hele tiden, at det overhovedet ikke findes.

 

Så du foreslår simpelthen at jeg skal kæmpe med en skrigende 1årig i 30-45 min for at hun måske sover en halv time ekstra. 

Så er alle i huset vågne inklusiv min store datter som skal afsted i skole. Det er sådan set okay at hun vågner kl 5, hvis hun så bare sov om natten

Anonym skriver:

Nu var det også mest mormor/farmor jeg mente ikke skulle passe hende når hun er sådan. 

Min mand tager hende skam også, men det fungerer bare ikke, og jeg har meget svært ved at sove når jeg kan høre hun skriger og han kæmper

Ørepropper! Eller bed ham gå en tur med hende. Hun er jo 1 år, så kan forholdsvis meget allerede. 

Anonym skriver:

Jeg har bare brug for luft.

jeg har en datter som lige er blevet 1år de første mange måneder har alt været fint, hun er dog (og har altid været) generelt meget sur og klynkende.

den sidste måneds tid er alt gået galt, hun sover ikke om natten og står op hverdag omkring kl 5. 

Jeg kan virkeligt ikke mere, de sidste nætter har jeg fået mellem 3-4 timers afbrudt søvn. Jeg fortryder nogle gange at vi har fået hende, vi har også et andet barn som altid har sovet godt. 

Det værste er næsten når vi står op så kan jeg INGENTING, jeg har været vågen med hende en time nu, jeg har ikke fået bukser på, tisset eller børstet tænder. Hun skriger hvis jeg sætter hende fra mig, jeg kan ikke sætte mig med med hende så skriger hun, så den eneste mulighed jeg har er at stå/gå med hende på armen hvis ikke hun skal vække vores store barn.

 

jeg kan mærke jeg ikke kan rumme hende på den her måde, ikke at jeg selvfølgeligt gør noget ondt, men kommer ofte til at sige hold kæft, og ligesom bare holde hende, omsorgen og hengivenheden forsvinder i takt med mon nattesøvn, der går altid omkring en time om morgenen før jeg bliver mig selv, når jeg ikke har sovet. Det er også fordi hun ikke bare græder, men hun skriger! Sådan virkeligt gennemtrængende, hvinende skrig. 

 

Jeg ved at jeg bare burde tage mig sammen og agere frisk, men jeg kan virkeligt ikke. 

Åh, det er så fucking hårdt når man ikke får sovet. Jeg var en levende zombie det første år og min søn var godt over 2 år før han (for det meste) sov igennem. Han havde også et halvt år hvor han vågnede kl. 5 om morgenen.

Du virker som om at det er nødvendigt at gøre noget radikalt. Hvad med at far går en lang tur med barnevognen et par morgener om ugen? Så du får helt fred derhjemme.

Hvor lang tid har det stået på at hun skriger så meget i de vågne timer? Har du en fornemmelse af hvorfor hun gør det? Hun må også være træt hvis hun sover så dårligt...

Har hun nogle stræk hvor hun sover godt? Kunne du f.eks ligge dig fra kl. 20-24 og få sovet igennem?

Anonym skriver:

Jeg har et øre næse hals barn, og levede på samme måde i de første 2 år. 

Vil klart anbefale finde en god ørelæge i en fart  

Det er tortur ikke at få sin søvn og samme for dit barn.

 

Har i prøvet sammensovning ? Måske det også kan være en periode hvor ekstra tryghed er nødvendig.

Samsovning vil hun ikke og har aldrig villet det.. så spræller hun endnu mere og kravler rundt i sengen vi ringer til ørelægen idag og håber på en hurtig tid

Anonym skriver:

Så du foreslår simpelthen at jeg skal kæmpe med en skrigende 1årig i 30-45 min for at hun måske sover en halv time ekstra. 

Så er alle i huset vågne inklusiv min store datter som skal afsted i skole. Det er sådan set okay at hun vågner kl 5, hvis hun så bare sov om natten

Jeg er enig med kommentareren,  hvis man står op med et barn når det mener at det er morgen,  så laver man selv en tidlig morgen.  Ja nu hvor hun er blevet vant til at stå op,  vil det muligvis blive en kamp,  men det ville jeg så tage.  Lige som jeg også ville gå fra hende mens jeg tog tøj på,  så  må hun skrige.  Hun er 1 år,  du brugte sagtens kunne høre forskel på ulykkelig gråd og hidsig gråd,  og hvis hun græder lige så snart du går er det jo fordi hun bliver sur over at du går og ikke ked af det altså hun græder med det formål at få det tilbage og det virker jo så åbenbart