Jeg har haft min partner( mine børns far) med til begge fødsler. Dels fordi jeg synes, det er en intim ting, og dels fordi jeg ikke lige har et sådan forhold til f.eks. min mor, at jeg kunne forstille mig hende der. Hun ville blive en irritation mere end en hjælp
Har altid sagt, at jeg ikke forstår behovet for at have flere med til fødsel, men nu her efter 2, kan jeg måske godt se fordelen i det - specielt hvis tingene ikke går helt som planlagt. I mit tilfælde endte første fødsel i akut KS under fuld narkose, hvilket betød, at jeg lå et par timer selv på opvågning, inden jeg var forenet med mit barn og partner( han var selvfølgelig sammen med vores barn, og gav hud til hud kontakt m.m.) I de timer ville en støtte til egoistiske mig faktisk have været rart. Ligeledes til anden fødsel, der fik jeg en lidt kompliceret 2 grads bristning, som tog 2 timer at sy. Min pige kommer umiddelbart op til mig efter fødsel, men har en BP som er lidt afvigende, og skal derfor indlægges til observation på neontal. Min partner tager med baby, og jeg ligger alene i 2 timer og bliver syet sammen. IGEN ville en ekstra person have været guld værd. Man føler sig ret alene der.
Så min konklusion - er glad for det kun var min partner til selve fødselsforløbet, men til efterspillet ville jeg faktisk gerne have kunne trække på en mere.
Anmeld
Citér