Jeg læser det ikke som om TS skriver at det er hårdere at være weekendmor. Hun skriver at hun er mega træt efter en weekend, hvor hun har været på med bonussønnen, og hvis hun siger det til nogen, får hun at vide at så er hun hvert fald ikke klar til at få børn.
Det synes jeg ikke nødvendigvis er fair, men det lyder det til at der er mange her i tråden der gør. For det er meget hårdere, på den lange bane, at have børn hele tiden. Ja, men det er også anderledes. Og jeg tror at det kan være nemmere at finde frirum i fællesskabet som hverdagsforældre end som weekendforældre. Både pga rutinen, men også fordi ting kan vente uden man får dårlig samvitighed.
Du syr, ikke? Er der ikke weekender, hvor du siger i dag vil jeg gerne sy, så alle "skal" lave ting, der bevirker at det kan lade sig gøre. Du behøver ikke at have dårlig samvittighed for i onsdags hentede du tidligt og gav is, og i morgen tager I på museum. Og dine børn kan finde ud af det, fordi de er i deres vante rammer, og ved hvordan de kan bruge et par timer på værelset. Så lige i dag, er der noget du skal for dig selv. Det tror jeg er svært når man har en afmålt mængde tid.
Der er ingen tvivl om at det er hårdt at blive forældre. Hvis man vidste det inden man gik i gang, var der nok mange der havde droppet det allerede ved planlægningen 
Og det er rigtigt at det slet ikke kan sammenlignes at have en 3-årig hveranden weekend, og at stå med en nyfødt, men det er vel sådan set heller ikke TS der gør det, men hendes svigermor ...
Nu kan svigermor have sagt det på mange måder og ts kan have sagt det på mange måder. Men stod jeg overfor en weekend bonusmor og hun sagde: nørj jeg er så fysisk træt, jeg får jo så dårlig søvn i sådan en weekend, for jeg kan jo ikke lade være at lytte efter den skønne dreng og ja i det hele taget så er jeg bare på sådan en weekend. Og jeg også vidste de var i gang med projekt baby, så ville jeg ikke sige de ikke var parate, men jeg ville inde i hovedet grine og tænke ja bare vent.
Jeg tror ikke nogle er parate til at få børn i den forstand, jeg tror ikke nogle kan begribe bare med ord hvordan livet sættes på stand by, hvordan søvnen kan forsvinde og 3 sammenhænge timer kan føles som paradis. Jeg var da heller ikke parat og er sikker på jeg også kunne have klaget over en weekend med en 3 årig. Jeg skulle fx have 8 timers søvn med mindre det var den presset periode med eksamen og afleveringer, ellers hang jeg ikke sammen. 8 timers søvn var da så enten historie eller science fiction da jeg fik min datter, det er da først inden for de sidste par år det har været muligt og det vel og mærke kun fordi jeg går tidligt i seng og med en 13 årig betyder det at gå i seng før 22 at man ikke har en voksen tid.
Men jo du har ret jeg kan nogle Line ting i fx weekenden, dog ikke alle slags tibg. Sy er en aktivitet hvor jeg kan svare på tusind spørgsmål, gå fra og lave en LEGO ting, læse en historie, hvor de kan sidde med perler imens og vi kan tale om alt, hvor vi kan danse sammen, hvor vi kan høre lydbøger, hvor den mindste kan sidde på skødet, hvor min store datter også syr osv. At finde tiden til at sidde og læse en bog, fordybe mig er kun muligt hvis far tager børnene ud uden mig, og jo så har jeg sgu alligevel dårlig samvittighed, hvis ugen på arbejder har betydet jeg har været hjemme efter 16 hver dag og deres fritidsinteresser har betydet vi har haft en time om dagen hvor vi reelt kunne være sammen, og så vælger jeg nærmest uden at blinke altid tiden sammen, det er kun hvis det er studie eller arbejdsrelateret jeg må sende dem afsted, sender dem ikke afsted fordi jeg gerne vil læse 4 bind i kvinder der hader mænd, som nu har ligget siden januar og blevet læst med max 5 sider pr dag og derfor absolut ikke er spændende - den må vente til teltturen i Italien for der er jeg på nul i dårlig samvittighedhedskontoen
Og tænker jeg tilbage til den gang vi kun havde vores datter på 3 (og en bonus) nej så havde jeg slet ingen tid, jeg syede ikke. Jeg skulle tage tid for jeg sad og skrev specialet færdigt mens hun var i vuggestue/børnehave og op til delafleveringer måtte jeg fysiske flytte mig fra hjemmet for kunne ikke sidde og læse og skrive her hjemme når hun var hjemme. Jeg var på med en 3 årig (og hun sov endnu ikke igennem og droppede middagsluren). Med nummer 2 hvis jeg kun havde haft ham så havde jeg haft meget tid i en weekend, en fridag alene sammen med ham som 3 årig var total afslapning også for mig, for han legede med sit lego og andre ting og kom sjældent og spurgte om noget. Med den mindste en blandingen, men langt mere på en med storebror men heldigvis ikke så meget på som med storesøster.
