hårdt at være weekendfar og bonusmor

solskinsliv skriver:

Det bliver jo ikke anderledes med et fælles barn? Tro mig der sover man også meget let, det er bare hver dag i stedet for hver anden weekend. Jeg vil også give svigermor ret, i er ikke klar hvis det vitterligt er sådan i har det.

Fuldstændig enig! I er slet ikke klar til st få børn 

Før jeg selv fik børn, synes jeg også det var hårdt at være babysitter for familiens børn en weekend. Det afholdt mig ikke fra at være klar til selv at få børn. Man vokser med opgaven og det er noget andet når det er ens egne.

Det der nok skurrer i ørerne på mange, er at det er din kærestes EGET barn, der kan udmatte ham i sådan en grad på en weekend, at I ligefrem flere gange har italesat det. I stedet for bare at konstatere, at det er en anderledes weekend når han er der og fokusere på at nyde tiden med ham, har I delt ud af 'åh hvor er det hårdt at have ham' til en bedsteforælder - så forstår jeg godt responsen har været negativ. Når I får fælles barn og har det hele tiden vil det ikke føles hårdt på samme måde, der er det nok mere det lange seje træk i hverdagen, der til tider kan tage pippet fra nogen. De måneder ad gangen jeg har stået alene med alt, der har jeg været træt med træt på. Men det ændrer sig igen og man klarer meget når man skal og når man vil. 

Hold da op så uforstående I kan være. Okay, hvornår er man klar til at få børn  ?

Jeg kan godt forstå hvad I siger. I giver jer måske 100 % når han er der i de weekender. 

Hvorimod at hvis man er vandt til at have børn hele tiden, bliver det en rutine, og man kan lettere stille krav/ lave rammer, lejeaftaler osv.,fordi det er man nødt til. 

Jeg synes ofte at I er alt for dømmende, i stedet for at forsøge at forstå

beti skriver:

Undskyld det er iorden du synes jeg er naiv. Og at jeg har dannet mig et lyserødt billede af hvordan en hverdag med børn dr. Det er fin konklusion!  Men sådan er realiteten bare ikke! 

 

Den eneste grund til at jeg skrev. Var fordi vi hele tiden bliver mødt med den holdning at det ikke kan passe at det er hårdt, "kun" at være weekendforældre, så ville se om det virkelig kunne passe st vi var de eneste der havde det sådan. Men det er det så ikke.

 

Jeg gider ikke finde mig at du siger jeg bare skal indordne mig. Når du ikke ved hvor meget Jeg elsker min bonus søn overalt på jorden! Vil gøre alt for ham! Og jeg kommer bestemt ikke til at have mindre energi bare Fordi min kæreste og jeg skulle få et barn sammen. Og han vil heller aldrig nogensinde blive ladt i stikken!

 

en anden ting er at du ikke skal kalde os umoden, når du ikke kender hverken mig eller min kæreste. en ting er hvordan vi er, og en anden ting er hvordan man får formuleret sig!! 

 

 

Ked af at sige det ( og evt. Bryde din lyserøde verden ) men JO når du har et lille barn 24/7 så kommer du sgu til at indordne dig.. Du laver ikke rutinerne det gør barnet og du får det til at fungere. 

Eks. Hvis dit barn har brug for at sove mellem 12 og 14 så retter du helt automatisk dit liv ind efter dette. Baby " bestemmer" mere end du tror for du orker ikke en hel nat med gråd osv blot fordi baby ikke fik sin lur. Så jo man indordner sig sgu efter et barn.. Og barnets sove behov, spisebehov osv..

må indrømme jeg slet ikke syntes det var hårdt at have min bonus da det kun var hende der var der.. Men vi farede heller ikke rundt.. Tit var vi bare hjemme og total hygge. Og så havde vi jo masser af dage hvor hun ikke var der.

MEN have min egen pige ( snart 3 år ) var 10000000 gange hårdt trods forsøg på rytmer mm. Og selv i dag hvor hun sover igennem går i dp, har faste rytmer mm. Vil jeg sige det er 1000 gange hårdere end da vi kun havde bonus i weekenden og ferier..

UD FRA hvad du skriver og det du svare folk jo så lyder du ærligtalt ufattelig naiv og umoden.. Og på ingen måde klar til det store det er at få barn.. 

Og jo få giver dig ret men du må indrømme at flertallet giver svigermor ret.. Så mon ikke du har fået svar på om andre har det som dig..

svigermor er bekymret og igen UD FRA det du skriver og svarer forstår jeg godt den bekymring hun har.. 

Anonym skriver:

Ked af at sige det ( og evt. Bryde din lyserøde verden ) men JO når du har et lille barn 24/7 så kommer du sgu til at indordne dig.. Du laver ikke rutinerne det gør barnet og du får det til at fungere. 

Eks. Hvis dit barn har brug for at sove mellem 12 og 14 så retter du helt automatisk dit liv ind efter dette. Baby " bestemmer" mere end du tror for du orker ikke en hel nat med gråd osv blot fordi baby ikke fik sin lur. Så jo man indordner sig sgu efter et barn.. Og barnets sove behov, spisebehov osv..

må indrømme jeg slet ikke syntes det var hårdt at have min bonus da det kun var hende der var der.. Men vi farede heller ikke rundt.. Tit var vi bare hjemme og total hygge. Og så havde vi jo masser af dage hvor hun ikke var der.

MEN have min egen pige ( snart 3 år ) var 10000000 gange hårdt trods forsøg på rytmer mm. Og selv i dag hvor hun sover igennem går i dp, har faste rytmer mm. Vil jeg sige det er 1000 gange hårdere end da vi kun havde bonus i weekenden og ferier..

UD FRA hvad du skriver og det du svare folk jo så lyder du ærligtalt ufattelig naiv og umoden.. Og på ingen måde klar til det store det er at få barn.. 

Og jo få giver dig ret men du må indrømme at flertallet giver svigermor ret.. Så mon ikke du har fået svar på om andre har det som dig..

svigermor er bekymret og igen UD FRA det du skriver og svarer forstår jeg godt den bekymring hun har.. 

Jeg synes, at "ufatteligt naiv og umoden" er unødvendigt og urimeligt hårde ord at tage i brug. Og jeg gad vide, om vi ikke allesammen i givet fald har været det, før vi fik det første barn. Jeg hører aldrig nogen sige, at "Jeg vidste præcis, hvordan det ville blive at få et barn" - tværtimod giver langt de fleste udtryk for, at folk uden børn ikke kan sætte sig ind i det, før de har været der selv. Well, mine børn var virkelig "nemme" babyer, sov tidligt igennem osv. Men jeg havde aldrig tænkt så langt, at min yngste ville være periodevis urenlig helt til skolealderen, eller at min ældste fik en meget svær pubertet. Ingen i verden kunne have forklaret mig om bekymrede, søvnløse nætter, og jeg skænkede det ikke en tanke, da jeg var gravid og hyggede mig med at købe babytøj og barnevogn. 

Hvis vi vidste alt, hvad det indebar at få barn, før vi satte dem i verden, ville mange af os tøve og bæve af frygt. Men vi vokser - stort set alle - med opgaven og ansvaret og kan kun smile eller ryste på hovedet af vores søde forestillinger om nuttede babytæer og blomstrede kjoler. 

TS synes, det er hårdt at være weekend-bonusmor. Hun giver udtryk for en tro på, at det er mindre hårdt at have sit eget barn, og ja, der tager hun fejl. Men jeg kan på ingen måde se, hvorfor hendes "realitetschok" skulle blive større og mere umuligt for hende at kapere end det er for alle andre - som bare ikke har et bonusbarns tilstedeværelse i weekends at sammenligne med. 

Iøvrigt ved ingen af os, om svigermors kommentar var udtryk for bekymring eller bare et klodset eller rapt "Vent du bare og se!". Man kan da sagtens lade sig provokere af, at TS tror, hun ved, at det er mindre hårdt med et "fultidsbarn". Men det gør hende da ikke pr. definition uegnet til at få et barn, vokse med opgaven og blive klogere - ligesom vi andre blev på det ene eller andet plan. 

Pikku Myy skriver:

Så synes jeg du skal bede din mand om at komme på banen. Du burde da godt kunne få en lang morgen i sengen en gang imellem

Vi er begge på banen... så det er ikke fordi han ligger og feder den 

Ja selvfølgelig er det hårdt for jer

Og selvfølgelig kommer det bag på dig.

Som andre også har skrevet, er man på hele døgnet, og når man ikke har haft børn før, er det jo en mega omvæltning. Jeg synes du er sej, at du går så meget med for drengens skyld. Det lyder som om, at du er parat til at give hvad der skal til, for at dit bonusbarn trives hos jer, på trods af at du ikke selv har børn endnu. Det tager jeg hatten af for!!

Du er blevet forældre tidligt uden egentlig at være det og mærker at de dage det står på bruges kræfterne der, og der skal lige samles op bagefter. Det kan ikke undgås og er helt normalt.

Du skriver om rutiner der hele tiden brydes. Det kan jeg godt forstå er anstrengende. Måske er det også anstrengende for den lille fyr.

Måske skulle I kigge på andre samværsordninger, hvor der er mere stabilitet? Nogle har hver anden weekend og en dag i den efterfølgende uge, hvis barnet kommer til at savne. Andre har 3 -4 dage samlet over en weekend.

Og måske er den form I har bare super god for jer og den lille. Under alle omstændigheder, skal du nok bare acceptere at energien bruges der, når han er hos jer og dagen efter. Så er det der din kæreste og du kan hygge og samle energi sammen med hinanden.

Det er da så fint at du gør dig erfaringer her i det små, inden du selv står med hele menageriet, når I på et tidspunkt når til at ville have flere 

Nu har du smagt på det, og bliver måske ikke helt så overvældet når der kommer flere som nogle af os andre gør

Held og lykke med det hele og med, at I er så gode forældre som I er.

Bedste hilsner

Gitte Gjedsted - Psykoteraeut

www.gittegjedsted.dk

GitteGjedsted skriver:

Ja selvfølgelig er det hårdt for jer

Og selvfølgelig kommer det bag på dig.

Som andre også har skrevet, er man på hele døgnet, og når man ikke har haft børn før, er det jo en mega omvæltning. Jeg synes du er sej, at du går så meget med for drengens skyld. Det lyder som om, at du er parat til at give hvad der skal til, for at dit bonusbarn trives hos jer, på trods af at du ikke selv har børn endnu. Det tager jeg hatten af for!!

Du er blevet forældre tidligt uden egentlig at være det og mærker at de dage det står på bruges kræfterne der, og der skal lige samles op bagefter. Det kan ikke undgås og er helt normalt.

Du skriver om rutiner der hele tiden brydes. Det kan jeg godt forstå er anstrengende. Måske er det også anstrengende for den lille fyr.

Måske skulle I kigge på andre samværsordninger, hvor der er mere stabilitet? Nogle har hver anden weekend og en dag i den efterfølgende uge, hvis barnet kommer til at savne. Andre har 3 -4 dage samlet over en weekend.

Og måske er den form I har bare super god for jer og den lille. Under alle omstændigheder, skal du nok bare acceptere at energien bruges der, når han er hos jer og dagen efter. Så er det der din kæreste og du kan hygge og samle energi sammen med hinanden.

Det er da så fint at du gør dig erfaringer her i det små, inden du selv står med hele menageriet, når I på et tidspunkt når til at ville have flere 

Nu har du smagt på det, og bliver måske ikke helt så overvældet når der kommer flere som nogle af os andre gør

Held og lykke med det hele og med, at I er så gode forældre som I er.

Bedste hilsner

Gitte Gjedsted - Psykoteraeut

www.gittegjedsted.dk

 

 

 

Hurra for en der rent faktisk formår at svare positivt og konstruktivt! Synes godt nok skyld og skam går hånd i hånd i denne her tråd.. 

beti skriver:

sagen er den, at min kæreste på 25 år har en super sød dreng på 3, næsten 4 år. vi har ham hveranden weekend og en torsdag til fredag, der hvor vi ikke har ham i weekenden. Vi har det alle tre super godt sammen!

 

Men min kæreste og jeg snakker tit om at vi syntes det er hårdt fysisk, altså at vi er trætte når hans søn så tager hjem til moren. Dette er der ikke nogen der kan forstå, og vi har direkte fået at vide af min svigermor, at vi nok skulle vente lidt med at børn, fordi hun ikke mener vi er klar til det, når vi syntes det er hårdt at have et weekendbarn. Dertil prøver jeg at forklare hende, at det med at man bliver hevet ud og ind af rutinerne, og at man hele tiden er der, hvis sønnen har brug for hjælp, altså at man ikke slapper ordentlig af når sønnen er der. 

 

Er det os/mig der er helt forkert på den, når vi/jeg syntes det er hårdt at have sønnen på besøg?

Altså nu har min mand og jeg 3 børn sammen og så har han en søn fra tidligere. Jeg synes det kan være hårdt når alle 4 unger er der, mest fordi de alle har forskellige behov, eller hvis de driller hinanden eller nogen gange hænger helt oppe under loftet. Men ellers er der ik den store forskel. Det er et liv med mange glæder at have børn, men man er TRÆT når klokken slår 20.00  hvis i synes det er hårdt så tænk på hvad barnet synes! Jeg er selv skilsmissebarn og jeg hadede at være det ene sted og så det andet, jeg kunne ikke overskue de skift og blive revet ud af mine vante rammer, dermed ikke sagt at alle børn har det sådan. Så længe barnet trives så må de voksne sove og slappe af når der er tid. I skal nok bare lære at slappe lidt mere af sammen med barnet, barnet skal jo også lære at klare nogen ting på egen hånd så i ikke konstant skal være på mærkerne. 

beti skriver:

tak, så er vi ikke helt palle alene i verdenen omkring det. Og man kan sige med et 24/7 barn kan man ligge sit liv om efter det, det kan man ikke på samme måde med et weekendbarn.

 

Det håber jeg da også i kan med et weekend barn?