hårdt at være weekendfar og bonusmor

Hck skriver:

Nu spørg jeg måske lidt dumt, men hvorfor kan i ikke det, hvis i ved ham kommer hver anden weekend ?

Han har nogle forskellige rutiner med fra mor eller mormor og morfar, og alt efter hvor meget han har været ved den end part, kan det være meget forskellige tidspunkter han sover på. Så kommer det også meget an på hvilket humør han lige er i når vi får ham/har ham. 

FruK skriver:

I sover ikke så tungt nej... Men I har jo 12 dage til at "hvile ud" før I skal have ham igen. Det er da de færreste forældre der har det.

Det lyder som om du synes det skal være mere hårdt for jer? Det forstår jeg ikke helt logikken i. Der er mange forældre der "ikke sover tungt" hver eneste nat i flere år i træk.

Man skal ind og ud f rutiner, ja. Men altså ikke hele tiden, kun 1 gang hver anden uge. 

Jeg må nok erklære mig enig med svigermor. 

Det er bestemt ikke fordi st jeg syntes det skal være mere hårdt over hovedet. Havde bare brug for at høre, om der var andre der havde samme oplevelse som mig

Pikku Myy skriver:

Når min mor og far har haft min søn på besøg, er de fuldstændig smadrede bagefter. Selvfølgelig er det et spørgsmål om alder, men jeg tror også de er langt mere på når han er omkring dem end vi er. For det første skal der ikke gå et minut spildt af den tid de har sammen. For det andet ved de ikke altid helt hvad han faktisk kan klare selv. Og for det tredje er han, selvom han er meget hjemmevant hos mormor og morfar, ikke på hjemmebane, og mangler alle sine ting, som han ofte kan aktivere sig selv med. Det betyder at de bruger væsentligt mere energi på en weekend sammen med ham end vi ville gøre.

Jeg er ikke bonusmor, så jeg ved ikke om noget lignende kan gøre sig gældende i jeres situation.

 

Tilføjelse: Og så er der den med søvn. Jeg havde væsentligt mere overskud den gang min dreng vågnede fast et par gange hver nat, end hvis han sover dårligt i en kort periode. I første tilfælde var jeg på en eller anden måde vænnet til at have underskud af energi, så mit forbrug og forventninger har nok heller ikke været så stort.

Tror såmænd du har ret - og ja var da også træt når jeg havde været weekend bonus. Men og der er virkelig et men, kan være dagen som er intens er hård, men så har man lige 12 dage til at lade op. Når kan har haft en intens weekend med sine egne børn (det har jeg i hvertfald) så er de der bare også om mandagen. Plus når man har en intens periode på arbejdet så er børnene der også når man kommer hjem, det der lufthul, det der puha nu smider jeg benene op de næste to dage det er ikke en mulighed. 

Og for mig lyder det mere til det er nattesøvnen der er udfordringen - og der må jeg sige og vil sikkert også blive bakket op af de fleste der har prøvet at få barn, nattesøvnen er dårlig som mor og der er ikke en pause så man lige kan få en nattesøvn og finde oven på igen. 

det kan faktisk godt være hårdt for de skal lige falde til ro og det gøre de først sent lørdag eftermiddag og så slap man af men så skal de lige pludselig hjem igen 

Anonym skriver:

Din naivitet forbløffer mig nu noget..

Du kan lige så godt tilrettelægge dit liv efter et bonus barn som dit eget ( eller rettere du indordner dig) er både bonusmor og mor til eget barn og tro mig du vil når du engang får et barn se tilbage på tiden nu og ryste på hoved af dig selv. Et bonusbarn er luksus fordi I har barnet så lidt..

forstår ærligtalt godt svigermors bekymring på om I magter et barn.. I lyder meget umodne og slet ikke klar til at have et barn hele tiden..

hvis jeg var I jeres omgangskreds ville jeg også godt nok være bekymret.. I har malet jer en lyserød verden omkring det at være forældre og I nægter jo tydeligvis at se verden som den er..

hvad når I har et barn 24/7 og så bonus kommer på weekend? Et barn er hårdt men 2 er dobbelt så hårdt.. Stakkels bonusbarn.. Han kan da kun blive ladt tilbage for har du ikke overskud nu så har du slet ikke når du står med en baby på armen.. 

 

Men du kommer jo nok ud af din naivitet når du står der for jeg tror ærlig talt INTET kan overbevise dig om andet trods flere har skrevet at svigermor har ret. Så tænker du kun oprettede tråden for at nogen skulle give dig ret og ikke fordi du reelt var i tvivl.. 

Undskyld det er iorden du synes jeg er naiv. Og at jeg har dannet mig et lyserødt billede af hvordan en hverdag med børn dr. Det er fin konklusion!  Men sådan er realiteten bare ikke! 

Den eneste grund til at jeg skrev. Var fordi vi hele tiden bliver mødt med den holdning at det ikke kan passe at det er hårdt, "kun" at være weekendforældre, så ville se om det virkelig kunne passe st vi var de eneste der havde det sådan. Men det er det så ikke.

Jeg gider ikke finde mig at du siger jeg bare skal indordne mig. Når du ikke ved hvor meget Jeg elsker min bonus søn overalt på jorden! Vil gøre alt for ham! Og jeg kommer bestemt ikke til at have mindre energi bare Fordi min kæreste og jeg skulle få et barn sammen. Og han vil heller aldrig nogensinde blive ladt i stikken!

en anden ting er at du ikke skal kalde os umoden, når du ikke kender hverken mig eller min kæreste. en ting er hvordan vi er, og en anden ting er hvordan man får formuleret sig!! 

lineog4 skriver:

Tror såmænd du har ret - og ja var da også træt når jeg havde været weekend bonus. Men og der er virkelig et men, kan være dagen som er intens er hård, men så har man lige 12 dage til at lade op. Når kan har haft en intens weekend med sine egne børn (det har jeg i hvertfald) så er de der bare også om mandagen. Plus når man har en intens periode på arbejdet så er børnene der også når man kommer hjem, det der lufthul, det der puha nu smider jeg benene op de næste to dage det er ikke en mulighed. 

Og for mig lyder det mere til det er nattesøvnen der er udfordringen - og der må jeg sige og vil sikkert også blive bakket op af de fleste der har prøvet at få barn, nattesøvnen er dårlig som mor og der er ikke en pause så man lige kan få en nattesøvn og finde oven på igen. 

At TS har 12 dage til restituere  i, ændrer vel ikke på hvor trætte de er efter weekenden. Det jeg beskriver er at det er væsentligt nemmere at finde tid til andre ting (fx ro), når man har barnet/børnene til hverdag. Sådan en lørdag eftermiddag kan jeg sagtens have 2-3 timer, hvor jeg kan lave hvad jeg finder passende, mens min søn laver lego på sit værelse. Jeg skal selvfølgelig være til rådighed, hvis det lige er noget der driller, men jeg er ikke på konstant. Både pga rutinen, men også fordi man har samvittigheden til når man ved at barnet netop også er der på mandag.

At TS har 12 dage til restituere  i, ændrer vel ikke på hvor trætte de er efter weekenden. Det jeg beskriver er at det er væsentligt nemmere at finde tid til andre ting (fx ro), når man har barnet/børnene til hverdag. Sådan en lørdag eftermiddag kan jeg sagtens have 2-3 timer, hvor jeg kan lave hvad jeg finder passende, mens min søn laver lego på sit værelse. Jeg skal selvfølgelig være til rådighed, hvis det lige er noget der driller, men jeg er ikke på konstant. Både pga rutinen, men også fordi man har samvittigheden til når man ved at barnet netop også er der på mandag.

Nej det ændrer ikke på det er hårdt i øjeblikket, det jeg bare synes er vigtigt at huske på er at efter en hård weekend med eget barn (for dem har jeg altså også), en sygdomsperiode uden søvn, en periode med mareridt, en periode hvor de kalder 2-3 gange pr nat, så har man så ikke perioden til at restituere og derfor vil jeg aldrig gå med til at det er hårdere at have weekend børn end have børn hver dag.

Og realitets chokket når man står med en lille baby som nybagt mor og sammenligner det med en 3 årig hver anden weekend er jeg sikker på er stort. Især hvis fokus er nattesøvn. 

Men dermed ikke sagt det ikke er hårdt at være weekend forælder - det er det, men det er som at sammenligne æbler og pærer. Og skal jo kun tænke på begrebet hårdt og udmattende så tog jeg weekend tjansen - hvis jeg derimod skal tænke på alt det andet så tager jeg helst 24/7 med alle 3 børn. 

Og så er det måske også fordi jeg er omvendt, barnlig eller hvad ved jeg, men en weekend med drøn på med bon bon land, leg, vandkamp osv er ikke halvt så hård som hverdagen der starter med vækkeuret 5.21 og så kører det ellers derud af til jeg falder om før 22 mens jeg desperat forsøger at få 1. Kapitel i den spændende krimi læst....

kan sammenligne det med jeg lige har haft en intens periode via arbejdet hvor jeg har lagt mellem 60-70 timer om ugen, været på i alle timerne med 24 grønlandske elever der bare skulle have så meget med hjem som muligt. Ja det var pisse hårdt, men det sluttede jo efter 3 uger, skulle jeg derefter have forsat med mellem 50-60 timer og samme tempo så var jeg faldet. Istedet kom jeg tilbage på min nedsatte tid og normalen og restituerede. Og jeg vil aldrig påstå at jeg kan sammenligne det jeg tog 3 uger med dem der gør det hver uge

Jeg er udmærket godt klar over at det bestemt ikke er nemt at være 24/7 forældre. Det er hårdt uden tvivl, og har nok også fået formuleret mig lidt forkert, det erkender jeg gerne!

Jeg ved godt at der kan gå flere år hvor man kan være kronisk træt fordi børnene ikke sover ordentlig, skal plejes og vardes op hele tiden! Jeg vil være naiv hvis jeg mente andet. 

det med at sige at ens søvn bliver ødelagt, var bare den ting jeg lige kom først i tanke om, var et problem, især når man har haft en måned med fritidsarbejde på plejehjem, de weekender min bonus søn ikke har været der, også praktik i børnehave i hverdagene. det vil sige 1 måned hvor man konstant har været på hele tiden. 

der hvor jeg så falder lidt af på den, er der hvor folk nærmest har konkluderet at jeg ikke ønsker min bonus søn, og heller ikke elsker ham. fordi jeg åbner et tabu emne op, omkring at jeg syntes det kan være hårdt.  Dette gør mig ked af det, for er der en jeg elsker så er det ham, og er der en jeg vil gøre alt for er det ham. 

beti skriver:

sagen er den, at min kæreste på 25 år har en super sød dreng på 3, næsten 4 år. vi har ham hveranden weekend og en torsdag til fredag, der hvor vi ikke har ham i weekenden. Vi har det alle tre super godt sammen!

 

Men min kæreste og jeg snakker tit om at vi syntes det er hårdt fysisk, altså at vi er trætte når hans søn så tager hjem til moren. Dette er der ikke nogen der kan forstå, og vi har direkte fået at vide af min svigermor, at vi nok skulle vente lidt med at børn, fordi hun ikke mener vi er klar til det, når vi syntes det er hårdt at have et weekendbarn. Dertil prøver jeg at forklare hende, at det med at man bliver hevet ud og ind af rutinerne, og at man hele tiden er der, hvis sønnen har brug for hjælp, altså at man ikke slapper ordentlig af når sønnen er der. 

 

Er det os/mig der er helt forkert på den, når vi/jeg syntes det er hårdt at have sønnen på besøg?

Jeg må sige at jeg forstår. Nu har jeg 4 bonusbørn og to egne.. Lidt mere end bare ét extra barn.. Men når der er weekend og flere ugers ferie. Jeg forbereder alt og vi gir den max gas med bagning, oplevelser, svømning og al den slags. Ren hygge - men oplever også at det er sværrere fordi børnene ikke har alle deres ting hos os, egne værelser og bare mere plads.. Al hyggen, putten, opmærksomheden skal gives på 3 nætter.. Meget skal diskuteres og styres fordi mor og far ikke har helt ens regler. Ærlig talt er jeg 100% på dag og nat og jeg er flad mandag når de er kørt i skole osv.. Sover tit en laaaang lur bagefter

Det føles som piece of cake at have eget barn hjemme.. Også selvom det er en baby. 

beti skriver:

Jeg er udmærket godt klar over at det bestemt ikke er nemt at være 24/7 forældre. Det er hårdt uden tvivl, og har nok også fået formuleret mig lidt forkert, det erkender jeg gerne!

 

Jeg ved godt at der kan gå flere år hvor man kan være kronisk træt fordi børnene ikke sover ordentlig, skal plejes og vardes op hele tiden! Jeg vil være naiv hvis jeg mente andet. 

 

det med at sige at ens søvn bliver ødelagt, var bare den ting jeg lige kom først i tanke om, var et problem, især når man har haft en måned med fritidsarbejde på plejehjem, de weekender min bonus søn ikke har været der, også praktik i børnehave i hverdagene. det vil sige 1 måned hvor man konstant har været på hele tiden. 

 

der hvor jeg så falder lidt af på den, er der hvor folk nærmest har konkluderet at jeg ikke ønsker min bonus søn, og heller ikke elsker ham. fordi jeg åbner et tabu emne op, omkring at jeg syntes det kan være hårdt.  Dette gør mig ked af det, for er der en jeg elsker så er det ham, og er der en jeg vil gøre alt for er det ham. 

Sådan læser jeg det ikke, jeg læser egentlig bare du siger det er hårdt i sammenligning med de dage hvor han ikke er der - og selvsagt er det det. Hårdt er jo ikke det samme som ikke godt. 

Jeg synes sørme også det kan være hårdt at være mor i perioder, det betyder ikke jeg ikke elsker at være mor - jeg elsker det også når det er hårdt. Mener perioder hvor jeg er så træt så jeg kun lige med det yderste af neglene kan holde mig vågen til de yngste er puttet, sover ofte før den ældste på 13 år. 

Det jeg reagerer på er at ville sammenligne der at have weekend børn og have dem hele tiden - for mig er det som at sammenligne æbler og pærer. Både fordi jeg tror man vokser med opgaven, fordi alt er relativt når man har haft baby der aldrig sov er 3 timers sammenhængende søvn pludselig det samme som at være i paradis hvor når man er vant til 8 timers sammenhængende så er 3 timer det samme som helvede. Og ja så må jeg sige jeg med tiden og et voksende antal børn virkelig har måtte grine af hvad jeg før syntes var hårdt. 

Lige nu er jeg allerede i seng - fredag aften jeg ved det godt men er jeg vågen kl 22 så er det en lang fredag - og har slået vækkeuret fra og glæder mig til en slappe dag i morgen. Den er nogenlunde sådan her: mindstemanden vågner kl 6 efter han kom ind i sengen midt i nat, op og være på. De to andre kommer trissende mellem 7 og 9. Gjort klar til fodboldtræning (forhåbentlig ikke i regnvejr) kl. 8.45 til 10. Hjem og give mad. Finde hjemmet efter 4 uger i total presset arbejde, få skrevet et brev til lionsklub som tak for deres bidrag - de kan nøjes med en A4 side og den skal sendes i morgen, har lovet grønlandske lærere skriv om læringsmål og indhold på en 3 ugers rejse til Grønland, de første stikord skal ned i morgen for skal sendes mandag, frokost til ungerne. Ud og fodre dyr, hjem og pakke den mindste  sammen til overnatning hos ven, aflevere hos ven.finde lidt af hjemmet efter 4 ugers pres på arbejdet, finde gulvet på drengenes værelse... Lave aftensmad og har så lovet de store Star wars og jeg skal holde mig vågen for jeg skal læse underteksterne. Og oven i det kommer så der uforudsete, et par spil, læse bøger højt, tegne, tørre et par spildte glas vand op og og og... Men det er stadig afslapning - havde jeg sagt det til mig selv for 15 år siden, sat mig i den dag så havde jeg væltet omkuld fær aftensmaden