hårdt at være weekendfar og bonusmor

sagen er den, at min kæreste på 25 år har en super sød dreng på 3, næsten 4 år. vi har ham hveranden weekend og en torsdag til fredag, der hvor vi ikke har ham i weekenden. Vi har det alle tre super godt sammen!

Men min kæreste og jeg snakker tit om at vi syntes det er hårdt fysisk, altså at vi er trætte når hans søn så tager hjem til moren. Dette er der ikke nogen der kan forstå, og vi har direkte fået at vide af min svigermor, at vi nok skulle vente lidt med at børn, fordi hun ikke mener vi er klar til det, når vi syntes det er hårdt at have et weekendbarn. Dertil prøver jeg at forklare hende, at det med at man bliver hevet ud og ind af rutinerne, og at man hele tiden er der, hvis sønnen har brug for hjælp, altså at man ikke slapper ordentlig af når sønnen er der. 

Er det os/mig der er helt forkert på den, når vi/jeg syntes det er hårdt at have sønnen på besøg?

Jeg har 3 bonus drenge, på 2-4-6 år som vi har 7/7.. 

Jeg synes bestemt ikke det er hårdt, der er meget at se til, men sådan er det jo.. 

I skal jo ikke være service organer for bonus, men blot far og bonus mor 

beti skriver:

sagen er den, at min kæreste på 25 år har en super sød dreng på 3, næsten 4 år. vi har ham hveranden weekend og en torsdag til fredag, der hvor vi ikke har ham i weekenden. Vi har det alle tre super godt sammen!

 

Men min kæreste og jeg snakker tit om at vi syntes det er hårdt fysisk, altså at vi er trætte når hans søn så tager hjem til moren. Dette er der ikke nogen der kan forstå, og vi har direkte fået at vide af min svigermor, at vi nok skulle vente lidt med at børn, fordi hun ikke mener vi er klar til det, når vi syntes det er hårdt at have et weekendbarn. Dertil prøver jeg at forklare hende, at det med at man bliver hevet ud og ind af rutinerne, og at man hele tiden er der, hvis sønnen har brug for hjælp, altså at man ikke slapper ordentlig af når sønnen er der. 

 

Er det os/mig der er helt forkert på den, når vi/jeg syntes det er hårdt at have sønnen på besøg?

Jeg er tilbøjelig til at give svigermor ret. 

Hvis du/i synes det er hårdt nu, hvordan vil det så være med et barn i skal drage omsorg for 24/7 uden nogle former for aflastning? 

Jeg vil også give svigermor ret.

Synes ikke man kan tillade sig at sige det er hårdt når man har sit barn så "lidt". Så ville jeg nærmere sige det var hårdt psykisk at skulle undvære sit barn så meget. Tænk på alle de enlige mødre som aldrig får et pusterum. 

Venterpålillesøster skriver:

Hvis du/i synes det er hårdt nu, hvordan vil det så være med et barn i skal drage omsorg for 24/7 uden nogle former for aflastning? 

Jeg vil også give svigermor ret.

Synes ikke man kan tillade sig at sige det er hårdt når man har sit barn så "lidt". Så ville jeg nærmere sige det var hårdt psykisk at skulle undvære sit barn så meget. Tænk på alle de enlige mødre som aldrig får et pusterum. 

Men der mener jeg så at det ikke kan samlignes, fordi de fleste forældre der har deres børn 24/7 kommer ind i rutiner og får det til hænge sammen. 

Ved godt det er "lidt" vi har ham, men man bliver bare hevet ud og ind i rutiner hele tiden, og man man sover ikke så tungt, fordi man hele tiden har et øre på sønnen osv. 

beti skriver:

sagen er den, at min kæreste på 25 år har en super sød dreng på 3, næsten 4 år. vi har ham hveranden weekend og en torsdag til fredag, der hvor vi ikke har ham i weekenden. Vi har det alle tre super godt sammen!

 

Men min kæreste og jeg snakker tit om at vi syntes det er hårdt fysisk, altså at vi er trætte når hans søn så tager hjem til moren. Dette er der ikke nogen der kan forstå, og vi har direkte fået at vide af min svigermor, at vi nok skulle vente lidt med at børn, fordi hun ikke mener vi er klar til det, når vi syntes det er hårdt at have et weekendbarn. Dertil prøver jeg at forklare hende, at det med at man bliver hevet ud og ind af rutinerne, og at man hele tiden er der, hvis sønnen har brug for hjælp, altså at man ikke slapper ordentlig af når sønnen er der. 

 

Er det os/mig der er helt forkert på den, når vi/jeg syntes det er hårdt at have sønnen på besøg?

Jeg er nød til at holde med svigermor i den her...

beti skriver:

Men der mener jeg så at det ikke kan samlignes, fordi de fleste forældre der har deres børn 24/7 kommer ind i rutiner og får det til hænge sammen. 

 

Ved godt det er "lidt" vi har ham, men man bliver bare hevet ud og ind i rutiner hele tiden, og man man sover ikke så tungt, fordi man hele tiden har et øre på sønnen osv. 

 

Det bliver jo ikke anderledes med et fælles barn? Tro mig der sover man også meget let, det er bare hver dag i stedet for hver anden weekend. Jeg vil også give svigermor ret, i er ikke klar hvis det vitterligt er sådan i har det.

Jeg er ellers ikke tilhænger af at give svigermor ret, men her har hun 100% ret. 

beti skriver:

sagen er den, at min kæreste på 25 år har en super sød dreng på 3, næsten 4 år. vi har ham hveranden weekend og en torsdag til fredag, der hvor vi ikke har ham i weekenden. Vi har det alle tre super godt sammen!

 

Men min kæreste og jeg snakker tit om at vi syntes det er hårdt fysisk, altså at vi er trætte når hans søn så tager hjem til moren. Dette er der ikke nogen der kan forstå, og vi har direkte fået at vide af min svigermor, at vi nok skulle vente lidt med at børn, fordi hun ikke mener vi er klar til det, når vi syntes det er hårdt at have et weekendbarn. Dertil prøver jeg at forklare hende, at det med at man bliver hevet ud og ind af rutinerne, og at man hele tiden er der, hvis sønnen har brug for hjælp, altså at man ikke slapper ordentlig af når sønnen er der. 

 

Er det os/mig der er helt forkert på den, når vi/jeg syntes det er hårdt at have sønnen på besøg?

Selvfølgelig kan det være hårdt at ha et weekend barn, men giver altså din svigermor ret i at i nok skal vente lidt med at få et sammen., ud fra det du skriver her

beti skriver:

Men der mener jeg så at det ikke kan samlignes, fordi de fleste forældre der har deres børn 24/7 kommer ind i rutiner og får det til hænge sammen. 

 

Ved godt det er "lidt" vi har ham, men man bliver bare hevet ud og ind i rutiner hele tiden, og man man sover ikke så tungt, fordi man hele tiden har et øre på sønnen osv. 

 

Når man har faste børn har man et øre og et øje, en arm, og en tanke på dem 24/7. Før jeg gik fta mine børns far havde jeg ikke sovet i 9 år  Nu har jeg kun mine børn hver anden uge, og den anden uge er de hos far. Jeg savner dem røv meget og det er hårdt følelsesmæssigt, men fuck hvor det pludselig nemt at ha børn. Men jeg lever for den uge hvor jeg har dem. De er min hverdag, det er ikke hårdt, det er dejligt. Hvis i synes det er hårdt så få dage, er i nok ikke klar til at ha et barn 24/7. Men det blir i. Om i venter 5 år eller ej. Min erfaring er at man finder overskud til sine børn, selv om man intet har.