Ny kh loft?

Carina:-) skriver:

Enig 

Vi kan ikke blive ved -

Snakkede her i påsken med en kammerat som har arbejdet i Læger ude grænser

Og han sagde noget meget tankevækkende- At de fleste af vores jeg kan ikke arbejde med noget som helst sygdomme ikke eksisterer i Afrika. 

Fibromyalgi har de aldrig hørt om - og det er da underligt især når man tænker på at den sygdom har været skyld i rigtig mange førtidspensioner især i 90erne. 

Fair nok at man er syg og folk med kræft skal dælme have ro 

Men fordi man ikke kan klare 7 timers rengøring om dagen er det ikke ensbetydene med at man intet kan lave

Jeg har selv 4 diskoprolapser og blivende slidskader i hele ryggen -

Jeg ved godt hvor invalideerende kroniske smerter er ,men det hjælper ikke at sige at så kan jeg ingenting

Og jeg kan godt undre mig over at folk der siger de ikke kan arbejde pga ondt i ryggen men godt kan sidde og spille comspil og være på facebook i flere timer - når jeg ikke kan sidde mere end 10 min i samme stilling.

Har selv en niece som er førtidspensionist pga dårlig ryg- men de timer hun må arbejde ved sidne af de foregår i en stald med malkekvæg et job hun tog da jeg afviste hende da hun søgte rengøring hos mig.....

Vi bliver alle nødt til at tage ansvar og komme igang med det vi nu kan bidrage med så de (få) der vitterligt intet kan kan få den hjælp de har brug for . 

Jeg er helt enig her, men synes så også at vores samfund er skruet mærkeligt sammen. 

Jeg har selv en sygdom som giver forhøjet tryk i hjerne og deraf konstant hovedpine og har kun været dignotiseret siden december hvor jeg var indlagt. Siden da har jeg kun talt med en læge én gang fordi at der er så få specialister. Men jeg er blevet ledig/færdiguddannet siden og på dagpenge er man åbenbart enten helt rask og kan tiltræde 37 timers job i morgen og ellers er man sygemeldt.

Det synes jeg er spildt, at jeg ikke kan få lov at være på vilkår med andre ledige og så bare have en socialrådgiver (eller hvem det nu er) som samtidig afprøver hvad jeg faktisk kan, eller at man siger at det er okay at jeg kun søger jobs 2-3 mdr. frem hvor jeg håber ikke at være ramt mere. Men nej jeg kan ikke bare være deltidssygemeldt på dagpenge og så samtidig kunne få blive "tvunget" til at søge jobs.  (motiverer klart mig mere at være ledig at skulle søge job end at være syg og "kunne" søge job hvis jeg vil)

Jeg ville elske at komme ud og lave noget, men flere andre med min sygdom har desværre været meldt raske og så fået problemer når de er blevet sendt i arbejdsprøvning da de er sendt steder hen med støj som påvirker vores sygdom (f.eks. pædagog i børnehave, hvor børnene jo ska larme) og som så har skulle til møder fordi at hov, de kunne jo åbenbart ikke stå til rådighed. 

lineog4 skriver:

Jeg tror man skal angribe det på en anden måde end via penge. 

Jeg er selv lige kommet hjem fra London, rene gader, hvorfor fordi de er mindre svin end os? Også, men også fordi der er ansat en del til at samle affald op i gaderne. Stadig åbne offentlige toiletter, hvorfor fordi de er mindre destruktive end os? Også men også fordi der er ansat mennesker til at passe og overvåge toiletterne. 

I DK er der både en Forestilling om at et arbejde skal være meningsfyldt, og med det menes at det skal give mening på forhånd og denne mening skal være andet end blot st få en løncheck, nogle jobs er simpelthen så lavstatus så de er forsvundet. Derudover er der også en tendens til at skære netop de jobs væk som kan varetages af fx de elever jeg har, de ville nyde at få et arbejde, kunne skabe mening med netop at passe fx et toilet, føle de var en del af samfundet og gjorde nytte. I stedet placeres de på passiv forsørgelse i første omgang kontanthjælp og på længere sigt førtidspension, det er unge mennesker der med den rette struktur og guiding kunne fx varetage at ordne parker, samle skrald osv. Men det er simpelthen for lav status, for meningsløst til at vi vil tilbyde dem det, men hvem siger det, det gør ham eller hende med den høje uddannelse, det siger den unge på passiv forsørgelse ikke. 

Skærer vi i deres penge, får de bare mindre penge. De får ikke arbejde for det arbejde de kan varetage findes ikke. 

Vi skal istedet arbejde med holdninger, holdningen til arbejde ikke blandt de på passiv forsørgelse alene men også hos os andre. Er det lavstatus at sørge for der kan være åbne offentlige toiletter? Er det lavstatus at sørge for rene gader (hvilket vi her hvor jeg bor absolut ikke har), er det lavstatus at være informations medarbejder på stationen? Osv. Vi skærer og skærer de jobs væk som ja også koster staten, for at have en klump på passiv forsørgelse.

Begrebet lavstatusjob er jo netop opstået fordi man får  lige så meget på kontoen ved at lade være. Jeg har mødt folk der hellere vil sige de er på dagpenge end de gør rent.

Så længe man kan leve lige så godt og endda bedre af off forsørgelse end  at sidde ved kassen  I Føtex vil mange takke nej til såkaldte lavstatusjob. 

Har selv siddet  med en langtidsledig han havde været ledig i næsten  5 år men alligevel var han ikke Int  I 35 timer fordi det indebar at  Han skulle afsted om aften og det ville hans kone ikke synes om. 

Så får man for meget  I off forsørgelse hvis man kan opføre Sig  Så forkælet 

Carina:-) skriver:

Begrebet lavstatusjob er jo netop opstået fordi man får  lige så meget på kontoen ved at lade være. Jeg har mødt folk der hellere vil sige de er på dagpenge end de gør rent.

Så længe man kan leve lige så godt og endda bedre af off forsørgelse end  at sidde ved kassen  I Føtex vil mange takke nej til såkaldte lavstatusjob. 

Har selv siddet  med en langtidsledig han havde været ledig i næsten  5 år men alligevel var han ikke Int  I 35 timer fordi det indebar at  Han skulle afsted om aften og det ville hans kone ikke synes om. 

Så får man for meget  I off forsørgelse hvis man kan opføre Sig  Så forkælet 

Eller så mangler man bare arbejdsmoral. Jeg vil hellere lave bare et eller andet end at sidde og fede den

Astoria skriver:

Det skal liges siges at ud fra beregninger skulle en gennemtsnits enlig kontanthjælpsmodtager med et barn have et rådighedsbeløb på circa 7200 med det nye kontanthjælpsloft hvor det før var 9700. Så altså efter skat og efter faste udgifter. I beregninger bruger de faste værdier for omkostninger, såsom 6183 kroner på husleje og op til 1280 kroner for el, vand og varme. Jeg indrømmer at jeg ikke er enlig mor, men det virker da ok, omend stramt?

Det er ikke engang stramt. Vi er 2 voksne og 1 barn. Når alle faste udgifter er betalt har vi 6000 kr til mad, frisør, tøj, gaver, transport mellem Sjælland og Jylland og alt andet. Dét er stramt. Og vi er ikke på kontanthjælp!

Sprit25 skriver:

Eller så mangler man bare arbejdsmoral. Jeg vil hellere lave bare et eller andet end at sidde og fede den

Lige  gyldigt hvad så kommer  Den arbejdsmoral  nok frem når man kan se man må igang for ikke at få problemer. 

Vi har  140.000  job besat af udenlandsk arbejdskraft.

De må jo så besidde den arbejdsmoral nogen danskere mangler.

Carina:-) skriver:

Begrebet lavstatusjob er jo netop opstået fordi man får  lige så meget på kontoen ved at lade være. Jeg har mødt folk der hellere vil sige de er på dagpenge end de gør rent.

Så længe man kan leve lige så godt og endda bedre af off forsørgelse end  at sidde ved kassen  I Føtex vil mange takke nej til såkaldte lavstatusjob. 

Har selv siddet  med en langtidsledig han havde været ledig i næsten  5 år men alligevel var han ikke Int  I 35 timer fordi det indebar at  Han skulle afsted om aften og det ville hans kone ikke synes om. 

Så får man for meget  I off forsørgelse hvis man kan opføre Sig  Så forkælet 

Men der er også bare rigtig mange af de jobs der ikke er der mere. Der er ikke i de kommunale budgetter afsat ressourcer til fx oprydning, offentlige toiletter osv. De elever jeg har ville ikke kunne strukturere et rengøringsjob så du ville ansætte dem, men de ville fx kunne i deres tempo med ydre strukturering kunne gå to og to og samle skrald og de ville føle de bidrog til samfundet, for de ved godt de ikke gør. 

Og egentlig tror jeg ikke det handler om at få for mange penge på passiv forsørgelse alene (det er en del af forklaringen) når vi taler lavstatus, det er en betændt rotterede som også inkluderer at alle unge partout skal på gymnasiet for det er lavstatus og spild af gode kræfter og vælge et håndværk. Det handler også om noget som allerede var der da jeg var ung nemlig dum i arbejde, og det hed det og det kunne fx være oprydning - hvorfor er man dum i arbejde når man udfører et reelt stykke arbejde? Det handler også om vi har forskubbet identitet og mening til vores arbejdsliv - læste en stor rapport tilbage i 00'erne netop om de unges forhold til arbejde og man kunne desværre konkludere at de fleste ikke havde arbejdermentaliteten men den selvstændige eller lederens mentalitet. Det med blot at arbejde for at arbejde, bidrage og få en løncheck var forsvundet (der hører vi nu bla at en del virksomheder som skal ansætte arbejdere derfor meget gerne vælger unge med anden etnisk baggrund fordi de måske stadig har den mentalitet). 

Vi vil vores børn skal blive mere end os, men vi har ramt loftet og skal "acceptere" vores børn også kan blive "mindre" end os og det sagtens kan skabe et godt liv med en masse mening, fordi mening også findes i andre facetter af livet. Jeg tror det er naivt at tro problemet løses ved at skære alene på penge, vi skal vende en tankegang 

Abracadabra skriver:

Tjah, når op til  45% af os har rygsmerter, op til 25% af os vil opleve depression, 5% af os har angst, og 700.000 har en personlighedssforstyrrelse, så er der meget få tilbage, der egentlig kan arbejde. Så enten skal de "syge" presses ud i selvforsørgelse ellers skal de leve så sparsomt (og uden børn), at hjulene alligevel kan køre rundt. 

Pengekassen er ikke bundløs, som nogen måske tror. 

Og det er da ikk fair for dem?... De bliver da ikk raske af at de lige pludselig skal finde ny bolig (men ikk har penge til at flytte) skal forholde sig til et helt nyt sted....  og uden børn?... hvad så med dem af dem som har børn?...

lineog4 skriver:

Men der er også bare rigtig mange af de jobs der ikke er der mere. Der er ikke i de kommunale budgetter afsat ressourcer til fx oprydning, offentlige toiletter osv. De elever jeg har ville ikke kunne strukturere et rengøringsjob så du ville ansætte dem, men de ville fx kunne i deres tempo med ydre strukturering kunne gå to og to og samle skrald og de ville føle de bidrog til samfundet, for de ved godt de ikke gør. 

Og egentlig tror jeg ikke det handler om at få for mange penge på passiv forsørgelse alene (det er en del af forklaringen) når vi taler lavstatus, det er en betændt rotterede som også inkluderer at alle unge partout skal på gymnasiet for det er lavstatus og spild af gode kræfter og vælge et håndværk. Det handler også om noget som allerede var der da jeg var ung nemlig dum i arbejde, og det hed det og det kunne fx være oprydning - hvorfor er man dum i arbejde når man udfører et reelt stykke arbejde? Det handler også om vi har forskubbet identitet og mening til vores arbejdsliv - læste en stor rapport tilbage i 00'erne netop om de unges forhold til arbejde og man kunne desværre konkludere at de fleste ikke havde arbejdermentaliteten men den selvstændige eller lederens mentalitet. Det med blot at arbejde for at arbejde, bidrage og få en løncheck var forsvundet (der hører vi nu bla at en del virksomheder som skal ansætte arbejdere derfor meget gerne vælger unge med anden etnisk baggrund fordi de måske stadig har den mentalitet). 

Vi vil vores børn skal blive mere end os, men vi har ramt loftet og skal "acceptere" vores børn også kan blive "mindre" end os og det sagtens kan skabe et godt liv med en masse mening, fordi mening også findes i andre facetter af livet. Jeg tror det er naivt at tro problemet løses ved at skære alene på penge, vi skal vende en tankegang 

Men  man bliver trods alt mere motiveret til at ændre den tankegang når det ikke længere er fedt at gå hjemme på off forsørgelse

Vi har flere i bekendtskabskredsen og familien hvor det er normalt og helt legalt at sige at rengøring først er noget man vil tage den dag fagforeningen eller kommunen står på nakken af en.

Har du set Asger og de langtidsledige?

Der er der flere af dem der har gået ledige i mange år og alligevel er rengøring på ingen måder i deres tanker -Først den dag kassen bliver smækket i vil de tage det skridt.

Så jo penge motiverer ellers ville 70% af mine ansatte heller ikke være polakker.

De ser nemlig både en ære i at klare sig selv,men de har også prøvet konsekvenserne ved ikke at have penge. 

Da jeg i sin tid startede op som selvstændig efter mange år som rengøringsass. havde jeg den naive tilgang at jeg kun ville ansætte danskere .

For self. skulle jeg hjælpe mine landsmænd til job -

Jeg blev lynhurtigt klogere , og skulle jeg en dag få samme tanke igen behøver jeg bare kigge i de 2 mapper jeg har på kontoret med danskere der har sagt nej til job,blevet væk fra samtale eller 1 dag på job ,ringet og meldt sig syge 1 eller 2 dag og aldrig kommet igen .Eller dem der bevist sørger for ikke at blive ansat ved at skrive de mest absurde ansøgninger. 

Der er flere hundrede -  har endda indbudt Pia Olsen Dyrh til kaffe så hun kan se selvsamme mapper når hun gang på gang skriver feks på facebook at det er løgn at danskerne fravælger visse jobs-

Endnu har hun ikke takket ja 

Jeg synes, at jeg har læst en artikel om,at der rent faktisk er ret mange ledige, som meget gerne vil ud og arbejde ligemeget vvsd Jobbet var. Kan desværre ikke huske hvor, og om det er noget man kan stole på. 

Man kan så også overveje om der er noget galt i vores samfund, når der findes så mange syge? 

Det er ærgerligt at man er nødt til at lave en masse tiltag, som i bund og grund rammer de forkerte. Folk bliver jo ikke mindre syge af at de bliver presset økonomisk. 

Men samtidig (nu bliver jeg upopulær) så synes jeg, det er forkert at man kan være på kontanthjælp i mange mange år, og få en masse børn, og så ikke gide et arbejde (forhåbentligt er der ikke så mange af dem) men der hvor jeg kommer fra, var det meget normalt at man ikke tænkte over at forsørge sig selv... 

Så jeg ved ikke hvad jeg synes om kh loftet.... 

MinPrins skriver:

Og det er da ikk fair for dem?... De bliver da ikk raske af at de lige pludselig skal finde ny bolig (men ikk har penge til at flytte) skal forholde sig til et helt nyt sted....  og uden børn?... hvad så med dem af dem som har børn?...

Du har ikke forstået mit indlæg. 

Vi danskere lider af 6.2 mio diagnoser (googl gerne), så hvis en diagnose betyder, at man kan lægge sig på sofaen med sin iPhone og blive liggende livslangt, fordi man ikke kan stille krav til "syge", så skal de "syge" lære at leve af vind-frikadeller, for intet samfund kan overleve på sofadronnninger. 

Ergo må sygdomsbegrebet redefineres: Der SKAL stilles meget højere krav til visse grupper af syge. Nej, ikke dem med kræft eller dem, der i årevis har troet, at de var Napoleon eller Tintin - men dem med angst, stress, smerter, depression. De SKAL bidrage eller virkelig skære ind til benet - måske fravælge familieforøgelse. Det er barskt, men vi kan ikke alle leve på overførselsindkomster - hvem skal tjene pengene til at finansiere eventyret. 

Derfor har jeg det fint med kontanthjælpsloftet. Man kan jo få sig et arbejde!