Carina:-) skriver:
Enig
Vi kan ikke blive ved -
Snakkede her i påsken med en kammerat som har arbejdet i Læger ude grænser
Og han sagde noget meget tankevækkende- At de fleste af vores jeg kan ikke arbejde med noget som helst sygdomme ikke eksisterer i Afrika.
Fibromyalgi har de aldrig hørt om - og det er da underligt især når man tænker på at den sygdom har været skyld i rigtig mange førtidspensioner især i 90erne.
Fair nok at man er syg og folk med kræft skal dælme have ro
Men fordi man ikke kan klare 7 timers rengøring om dagen er det ikke ensbetydene med at man intet kan lave
Jeg har selv 4 diskoprolapser og blivende slidskader i hele ryggen -
Jeg ved godt hvor invalideerende kroniske smerter er ,men det hjælper ikke at sige at så kan jeg ingenting
Og jeg kan godt undre mig over at folk der siger de ikke kan arbejde pga ondt i ryggen men godt kan sidde og spille comspil og være på facebook i flere timer - når jeg ikke kan sidde mere end 10 min i samme stilling.
Har selv en niece som er førtidspensionist pga dårlig ryg- men de timer hun må arbejde ved sidne af de foregår i en stald med malkekvæg et job hun tog da jeg afviste hende da hun søgte rengøring hos mig.....
Vi bliver alle nødt til at tage ansvar og komme igang med det vi nu kan bidrage med så de (få) der vitterligt intet kan kan få den hjælp de har brug for .
Jeg tror man skal angribe det på en anden måde end via penge.
Jeg er selv lige kommet hjem fra London, rene gader, hvorfor fordi de er mindre svin end os? Også, men også fordi der er ansat en del til at samle affald op i gaderne. Stadig åbne offentlige toiletter, hvorfor fordi de er mindre destruktive end os? Også men også fordi der er ansat mennesker til at passe og overvåge toiletterne.
I DK er der både en Forestilling om at et arbejde skal være meningsfyldt, og med det menes at det skal give mening på forhånd og denne mening skal være andet end blot st få en løncheck, nogle jobs er simpelthen så lavstatus så de er forsvundet. Derudover er der også en tendens til at skære netop de jobs væk som kan varetages af fx de elever jeg har, de ville nyde at få et arbejde, kunne skabe mening med netop at passe fx et toilet, føle de var en del af samfundet og gjorde nytte. I stedet placeres de på passiv forsørgelse i første omgang kontanthjælp og på længere sigt førtidspension, det er unge mennesker der med den rette struktur og guiding kunne fx varetage at ordne parker, samle skrald osv. Men det er simpelthen for lav status, for meningsløst til at vi vil tilbyde dem det, men hvem siger det, det gør ham eller hende med den høje uddannelse, det siger den unge på passiv forsørgelse ikke.
Skærer vi i deres penge, får de bare mindre penge. De får ikke arbejde for det arbejde de kan varetage findes ikke.
Vi skal istedet arbejde med holdninger, holdningen til arbejde ikke blandt de på passiv forsørgelse alene men også hos os andre. Er det lavstatus at sørge for der kan være åbne offentlige toiletter? Er det lavstatus at sørge for rene gader (hvilket vi her hvor jeg bor absolut ikke har), er det lavstatus at være informations medarbejder på stationen? Osv. Vi skærer og skærer de jobs væk som ja også koster staten, for at have en klump på passiv forsørgelse.
