Ny kh loft?

Anonym skriver:

En lille historie om forskellen på før og nu.

Min morfars bror døde i sommer.... 93 år gammel efter ca. 5-6 mdrs. Sygdom/alderssvækning. 

Lad os kalde ham Lars .....

Lars levede et meget anderledes liv end de fleste, meget alene og meget speciel var han. Lidt "landsby tosse agtig" er nok bedre forklaret. Havde Lars været født idag eller for 10 år siden havde han med sikkerhed fået en diagnose! Men!

Den diagnose han ville have fået eksisterede ikke for 93 år siden... til trods for sin ekstrem anderledes adfærd og væsen har Lars arbejdet hele sit voksen liv, taget uddannelse og boet og klaret sig selv efter hans forældre døde. 

Lars fik ikke nogen former for offentlig forsørgelse eller hjælp før han i sin tid gik på folkepension. Aldrig havde hjemmeplejen sat sine ben i hans lejlighed før den dag i foråret hvir han væltede på sin cykel og fik en blødning i hjernen 93 år gammel og hele sit liv havde cyklet Københavns gader tynde på hans faste ruter og gøremål.

Lars var autist  uden diagnose. Fordi man skulle altså arbejde og forsørge sig selv da han blev født, det var bare sådan. Det var hvad man gjorde for der fandtes ikke offentlige ydelser og man gjorde det næsten uanset hvad man fejlede og hvad man havde af særheder.

Bare en lille historie for at sætte tingene lidt i perspektiv 

Jeg har også sådan en historie nej faktisk to i min familie, min mormors to brødre blev begge stemplet som ungdoms sløvsind, blev placeret på institutioner og fik diverse behandlinger (nogle dårligere end andre) sad på institution hele deres voksne liv, en døde tidligt pga behandlinger, den anden blev 97 og har aldrig arbejdet i hele sit liv men været på offentlig passiv forsørgelse og på institution. Så der har altid været folk på passiv forsørgelse

EBK skriver:

Tak for svar. 

Jeg spørger kun fordi jeg er nysgerrig. Det er jo en privat beslutning, når man vælger at sætte børn i verden, og jeg kan sagtens forstå, at man har lysten og behovet for at blive mor eller far på trods af diagnoser og lidelser.

Men det må jo også sætte sine naturlige begrænsninger for ens evner, og mulighed for at få det bedre, og få det overskud, som gør at man måske kunne komme i arbejde, når alt ens energi bliver brugt på barnet. 

Det kan da godt ske det er sådan for nogen men jeg havde jo også mine lidelser længe før jeg fik barn og de er hverken blevet værre eller bedre efter. Lidt groft sagt kan man måske sige at nu har jeg et formål med mit liv, nu jeg har ansvaret for mit smukke, fantastiske, dejlige barn. Ikke sikkert jeg havde været her i dag hvis det ikke var for mit barn. 

Carina:-) skriver:

Begrebet lavstatusjob er jo netop opstået fordi man får  lige så meget på kontoen ved at lade være. Jeg har mødt folk der hellere vil sige de er på dagpenge end de gør rent.

Så længe man kan leve lige så godt og endda bedre af off forsørgelse end  at sidde ved kassen  I Føtex vil mange takke nej til såkaldte lavstatusjob. 

Har selv siddet  med en langtidsledig han havde været ledig i næsten  5 år men alligevel var han ikke Int  I 35 timer fordi det indebar at  Han skulle afsted om aften og det ville hans kone ikke synes om. 

Så får man for meget  I off forsørgelse hvis man kan opføre Sig  Så forkælet 

Sådan en ødelægger det for andre

lineog4 skriver:

Jeg har også sådan en historie nej faktisk to i min familie, min mormors to brødre blev begge stemplet som ungdoms sløvsind, blev placeret på institutioner og fik diverse behandlinger (nogle dårligere end andre) sad på institution hele deres voksne liv, en døde tidligt pga behandlinger, den anden blev 97 og har aldrig arbejdet i hele sit liv men været på offentlig passiv forsørgelse og på institution. Så der har altid været folk på passiv forsørgelse

Kontanthjælp blev først indført 1/4 1976 

Før det var der fattighjælp men det fik man ikke hvis man f.eks var på inst. 

Min mors adoptivsøster var psykisk syg og hun var på inst det meste af hendes liv -

Der blev hun forsørget- med kost og logi

Men når hun var udskrevet så var det familien der stod for pasningen.

Fordi hun ikke opfyldte kriterierne for at kunne få fattighjælp -

Det samfund vi havde før kh kom på banen er der jo ingen der ønsker- 

Men at vi lukker øjnene for at vores fremtid -børnene lever et dårligt liv pga besparelser især i inst fordi vi mener at børn der har forældre der ikke arbejder skal kunne komme på ferie og have com og iphone

Kh blev i sin tid indført som en ydelse så man ikke døde af sult -

Og dør man af sult med det beløb man nu får ja så har man prioteret forkert 

Og vil sige det må være fra kommune til kommune hvordan unge med udfordringer bliver hjulpet.

For min nu 18 årige søn er igang med uddannelse til kok via hjælp af mentor og støttepædagog der sørger for at han holdes igang at han tager hans medicin og generet hele tiden har en hånd på hans skulder.

Her har der aldrig været tale om at han bare skulle parkeres på off forsørgelse -

Næ han får den omtalte støtte og har f.eks været i praktik hvor personalet jo netop vidste hvad han fejler og hvad han kan tåle så det blev en succes .

Han er færdig om 1½ år og er allerede i aftale med en virksomhed om at blive ansat som "hjælpekok" med støtte fra en anden kok -

Så ikke alle kommuner parkere kun de unge på off forsørgelse . 

Og min dreng er et eksempel på at på trods af mange udfordringer kan man stadig godt yde . 

Moar2011 skriver:

Sådan en ødelægger det for andre

Ja

For self er der også mange der rigtig gerne vil - de drukner bare i at der også er mange der ikke vil 

Det er ærgeligt og især ærgeligt for de syge der står og rammes

Håber snart vi får en reform der skiller syge fra dem der kan-Men det har jo nok lange udsigter...

Carina:-) skriver:

Kontanthjælp blev først indført 1/4 1976 

Før det var der fattighjælp men det fik man ikke hvis man f.eks var på inst. 

Min mors adoptivsøster var psykisk syg og hun var på inst det meste af hendes liv -

Der blev hun forsørget- med kost og logi

Men når hun var udskrevet så var det familien der stod for pasningen.

Fordi hun ikke opfyldte kriterierne for at kunne få fattighjælp -

Det samfund vi havde før kh kom på banen er der jo ingen der ønsker- 

Men at vi lukker øjnene for at vores fremtid -børnene lever et dårligt liv pga besparelser især i inst fordi vi mener at børn der har forældre der ikke arbejder skal kunne komme på ferie og have com og iphone

Kh blev i sin tid indført som en ydelse så man ikke døde af sult -

Og dør man af sult med det beløb man nu får ja så har man prioteret forkert 

Og vil sige det må være fra kommune til kommune hvordan unge med udfordringer bliver hjulpet.

For min nu 18 årige søn er igang med uddannelse til kok via hjælp af mentor og støttepædagog der sørger for at han holdes igang at han tager hans medicin og generet hele tiden har en hånd på hans skulder.

Her har der aldrig været tale om at han bare skulle parkeres på off forsørgelse -

Næ han får den omtalte støtte og har f.eks været i praktik hvor personalet jo netop vidste hvad han fejler og hvad han kan tåle så det blev en succes .

Han er færdig om 1½ år og er allerede i aftale med en virksomhed om at blive ansat som "hjælpekok" med støtte fra en anden kok -

Så ikke alle kommuner parkere kun de unge på off forsørgelse . 

Og min dreng er et eksempel på at på trods af mange udfordringer kan man stadig godt yde . 

 

Og det er det jeg mener med at få hjælp, når man har udfordringer. Fantastisk...

Saphiira skriver:

Og det er det jeg mener med at få hjælp, når man har udfordringer. Fantastisk...

Nemlig 

Og hans glæde og livskvalitet bliver bevaret i at han får succesoplevelser og anerkendelse for det han kan istedet for at høre for alt det han ikke kan. 

Carina:-) skriver:

Ja

For self er der også mange der rigtig gerne vil - de drukner bare i at der også er mange der ikke vil 

Det er ærgeligt og især ærgeligt for de syge der står og rammes

Håber snart vi får en reform der skiller syge fra dem der kan-Men det har jo nok lange udsigter...

Jeg tror ikke, at de to grupper KAN adskilles. Dem, der oprigtigt ikke vil, kan jo sige præcis det samme som, dem der ikke kan: "Jeg bliver så angst, mine rygsmerter forværres, jeg er på vej ud i depression igen". 

Derfor er det faktisk smart at ramme folk på incitamentet: Dem, der indtil nu ikke har villet, får nu en reel gulerod i form af markant flere penge ved at arbejde. Det er nok den eneste måde at adskille grupperne på. 

Resten får det svært - ikke umuligt, men svært.