Faktum er at hvis man er hjemme kl 17, så når man ikke at ses ret meget. Det skriver jeg hverken undrende eller for at give nogen dårlig samvittighed. Bare at det ikke ville fungere hos os 
Men der er bare for nogle hvor det måske heller ikke fungerer men det er en nødvendighed. Ikke alle er så heldige så enten deres arbejdstider supplere hinanden så en kan møde sent og den anden få tidligt fri eller at de har fundet en eller anden guldåre.
Jeg er en af dem der er for velfærdssamfundet, for vi giver diverse tilskud til de der har behov, ville gerne betale en procent mere i skat så vi kunne give mere til de svage, er imod kontanthjælpsloftet osv. Men jeg kan mærke hvordan den indre svinehund, misundelsen, surheden osv kan komme op i mig, når nogle af mine bekendte også kommer med den: det er bare så uforståeligt forældre tilrettelægger deres liv så deres børn skal være 8-9 timer om dagen i daginstitution. Jeg vil i hvert fald aldrig arbejde fuld tid og have de arbejdstider, for mine børn skal ikke.... Og så samtidig ved jeg de får både boligsikring og friplads - så er det jeg bliver sådan lidt kontrær og tænker; jamen for h..... Nogle skal jo arbejde og betale skat....
Ved godt det ikke er dig, men det var bare for at forklare du skriver dig ind i en kilde til dårlig samvittighed. Kunne jeg selv vælge, skulle jeg ikke tænke økonomi (og det skal lige siges vi ikke lever over evne, ejer ikke er hus, har kun en bil, tager ikke til Thailand en gang om året, skiferie mm. Har lidt forkælelsesgoder men ikke voldsomt), så var mine børn da heller ikke afsted mere end fra 8-14 hver dag, men jeg skal jo slæbe en løn hjem og mit arbejde kræver jeg er der 7.40 og har dage til både 16, 17 og 18, og min kære husbond arbejder de famøse 37 timer plus frokost, plus transport, så de vil have nogle lange dage. Det er ikke samfundets skyld, det er vilkårene for at vi kan betale vores regninger og klare os uden tilskud....
Anmeld
Citér
