Voldtægt = Sen Abort ?

A. Nonymsen skriver:

Jeg har været igennem en sen abort i uge 15, dog af helt andre årsager end dig. Der er en der skriver at fosteret ikke vil dø med det samme, men med mig fik jeg en pille der slog fostrene ihjel så de var døde da de blev født. 

Jeg ville i din situation vælge en sen abort, ja det er pisse hårdt og en modbydelig beslutning at skulle tage, men man kommer over det, som med så mange andre dødsfald. I starten tænker man ikke på andet, men nu her halvandet år efter er hverdagen normal igen, jeg tænker da stadig på hvad der kunne havde været, men ikke så ofte mere. Vælger du at beholde barnet, tror jeg at det vil være store bekymringer for dit ig dit barns ve og vel, dagligt resten a dit liv. Du vil for altid være bundet sammen med faren. 

Jeg ked af du har måtte gå igennem en sen abort og jeg er glad på dine vejende, for at hører at du har talket hele sitation som du har, jeg håber at du får det bedre og bedre med sitation hverdag under omstændighederne. Tak fordi du deler din historie med mig. 

Jeg har desværre skrevet med andre, som har stået i hendes sitation. Men der også mange som dig, som oplever alt går som det skal. Jeg tror der meget forskelligt fra kvinde til kvinde og hvis jeg tag valget om sen abort, vil jeg tag sitation som den kommer med hvad end der nu sker. 

Ja, tanken om at være forbundet til min eks for altid.. Gør mig fuldstændig mundlam og jeg kan mærke trangen til at kaste op. 

Der både for og imod i begge valg og jeg har endnu ikke besluttet mig, men når valget er der vil jeg heller ikke være i trivl. 

Tak fordi du tog dig tiden til at læse og svare på min historie, det betyder meget. 

migxher skriver:

Puha sikke en situation...

Skulle du vælge at beholde barnet synes jeg godt i en situation som denne, at det kan forsvares ikke at oplyse navnet på faderen. Og så flyt langt væk, hvor han ikke kan finde jer (: 

Ja det noget være rod..

Det helt sikkert også det jeg vil gøre, hvis jeg vælger at beholde barnet. Men der mange faktore der taler for og imod begge ting. Jeg har jo i min rejse også flyttet meget meget langt væk, hvor han har fundet mig overaskene hurtigt og det skræmmer mig.. 

.sommerfugl. skriver:

Ja det noget være rod..

Det helt sikkert også det jeg vil gøre, hvis jeg vælger at beholde barnet. Men der mange faktore der taler for og imod begge ting. Jeg har jo i min rejse også flyttet meget meget langt væk, hvor han har fundet mig overaskene hurtigt og det skræmmer mig.. 

Kan politiet ikke hjælpe,? Med nyt navn evt cpr nummer osv? Og sørg for at have både hemmelig nummer og adresse.
Baby eller ej, det kan jo ikke passe at du skal gå og frygte ham hele tiden, fordi han ved hvor du er (:

.sommerfugl. skriver:

MANGE MANGE MANGE TAK !! 

Ja, det et barn og det er det som der gør hele den her sitation så svær for mig. Så håber da også at jeg får en god vejledning omkring alt det her. Jeg har bestemt heller ikke tænkt med at se barnet, hvis jeg tag beslutningen om senabort. Men ja, Google er jo kun et klik væk. 

Ja, jeg ved ligemeget hvilken valg jeg tag. Så skal jeg igennem noget af en følelses mæssig nedtur.

jeg er tilknyttet Næstved sygehus, så hvis det er det valg jeg tag, så er det der det hele skal forgå. 

Igen tak, din besked har betyde rigtigt meget for mig, det en stor trøst for mig. Jeg vil selvfølgelig støtte mig op af de profesionelle som jeg er tilknyttet og gøre mit bedste for at forholde mig fornuftig.

tak, jeg håber selvfølgelig også dig alt det bedste på din vej og tak fordi du tog dig tid til at læse min histore og derefter svare. 

Vil sige skulle du træffe valget om senabort og du oplever sorgen ved at miste et barn - ved godt det lyder sindssygt at du skulle kunne få den sorg, når du nu selv træffer valget, men jeg tror desværre det er en mulighed. Så er det nok svært at søge fællesskabet i forældre der har mistet fordi din historie er så kompleks. Men så er du velkommen til at skrive, jeg har selv mistet dog på et andet tidspunkt men kan rumme og lytte til sorgen, hvis den skulle dukke op. 

.sommerfugl. skriver:

Jeg virkelig ked af at hører din veninde, har måtte leve med det i 12 år. Jeg håber hun får den hjælp hun fortjener og han snart er ude af billede, hun vil være i mine tanker. 

Jeg får alt den hjælp jeg kan. Både polititilhold, navneforandring og alt hvad der kan tænkes. Men det har desværre ikke være en forhindring for ham endnu. 

Nej det er ikk nemt... Nej desværre ikk, han stopper ikk før hun er.... jaa....

Okay, jaa desværre er der ikk meget at gøre i sådan situationer.... det var bare lige det jeg kunne komme på, på stående fod.... Håber der kommer noget ro på, og at du gør det du finder bedst i din situation...

migxher skriver:

Kan politiet ikke hjælpe,? Med nyt navn evt cpr nummer osv? Og sørg for at have både hemmelig nummer og adresse.
Baby eller ej, det kan jo ikke passe at du skal gå og frygte ham hele tiden, fordi han ved hvor du er (:

Det hjælper desværre ikk altid med nyt cpr og navn.... De kan næste altid finde en vej....

lineog4 skriver:

Du er ikke egoistisk hvis du vælger en senabort. Du vurderer, du taler med fagfolk, du træffer verdens sværeste valg og begge valg er i bund og grund forkerte for du skulle aldrig have stået i situationen - den der tog det egoistiske og forkerte valg var og er din x. 

Du blev ikke bare voldtaget, du er ikke bare kørt ned nu står du også skal træffe et valg som får konsekvenser for resten af dit liv, du kan vælge at bringe barnet til verden i en situation som er alt andet end optimal og med en far der absolut ikke burde være i hverken dit eller et barns liv og med en mor der kun er begyndt at finde sine ben, du kan bringe barnet til verden og bortadoptere det er absolut ikke et let valg som det måske for nogle lyder, så skal du leve med en viden om der et eller andet sted er dit barn som du vil få en form for følelser for, eller du kan vælge senaborten som også vil bringe følelser i dig og du ville skulle gå igennem det med åbne øjne. Ingen af de valg er egoistiske, forkerte, dårlige, gør dig til et slet menneske, det er grunden til du står med valget der er forkert. 

Jeg tror du skal lytte til de omkring dig der inde i din situation og så skal du huske får du bevilget en senabort så er det fordi kompetente mennesker har vurderer det netop ikke er egoistisk men vurderes som det rette valg for både mor og barn. 

Du har intet forkert gjort....

Det betyder meget for mig, at du siger det. Tak. Ja, begge valg er i bund og grund forkerte. Så derfor skal jeg finde den bedste løsning og føler helt sikkert at alle har været meget meget hjælpsomme. Du har ret, det forkerte og egoistiske valg er kun taget af min eks. Men det stadigvæk svært for mig at tænke sådan. Jeg har i det hele taget svært ved at ha positive tanker, tror stædigvæk jeg har noget tid foran mig før jeg kan det.

... Jeg kan slet ikke stoppe med at græde , efter jeg læste din besked. Du rammer mig lige i hjertet. Tak for alt den her støtte, det betyder virkelig meget for mig.

Jeg har også tænkt mig at støtte mig 100 % op af de mennesker der har arbejdet med min sag og har været fuldstændig åben og samarbejest villig. Så deres svar imorgen, vil ha en kæmpe betydning i min sag. Hvis de siger nej, så mener de vel også jeg kan gøres klar og få hjælp. Siger de ja, må jeg mærke efter endnu engang og se hvad jeg kommer frem til. Jeg vil selvfølgelig forsætte med at opdatere i hvad mit valg bliver og hvilken svar jeg får

og igen TAK! Dine beskeder betyder meget for mig.

Tranebaer skriver:

Hej,

Vil bare foretælle dig, at man først anser det for et barn frem for abort efter uge 22 og at barnet efter al sandsynlighed ikke er levedygtigt før uge 24 (der var en der fejlagtigt fortalte dig, at barnet kan give livstegn fra sig når du får aborten, men dette er absolut undtagelsen i den uge du er i nu).

Jeg vil råde dig til abort.

Alt held og lykke til dig uanset hvad du vælger.

 

Ja, jeg har godt læst en masse om det. Men mange tak fordi du deler din viden med mig. Det hjælper helt sikkert også på min beslutning. Men ligemeget uge, så jeg jo desværre gravid under de omstændigheder som jeg har beskrevet og en abort/sen abort ville være svær i alle situationer. Men selvfølgelig hjælper det at tænke på det som du skrev det.

mange tak, det betyder meget for mig og selvfølgelig også alt held og lykke til dig i hvad end du står overfor. 

Rinepigen skriver:

Sikke en omgang  

jeg har stemt senabort da det er det jeg ville vælge hvis jeg stod i din situation. alene måden hvorpå du er blevet gravid vil sidde i dig altid og det ville være synd hvis barnet altid vil huskes for et dårligt minde. samt at du er tvunget til at at arbejde sammen med og se den mand i øjnene som forgreb sig på dig i de næste 18 år. 

Når det så er sagt vil jeg sige at du skal lytte til dig selv. Hvad vil DU gerne og ikke lade nogen som helst påvirke dit valg i den ene eller anden retning. Det er dig der skal tage valget 

Mht senabort så har jeg selv stået i situationen (Barn med hjertefejl) jeg fødte på almindeligvis i uge 21+0 og det hele foregik meget fredeligt. Jeg var også meget nervøs for det hele da man jo ikke ved hvad der skal ske osv. Men lægerne osv er meget venlige i sådan en situation og de gør alt for at smertedække dig så meget som overhovedet muligt. Selvfølgelig kan man ikke føde et barn uden det vil gøre ondt men jeg fik både epidural blokade og alm smertestillende og det var til at holde ud 

Mht til om barnet lever når det bliver født i uge 20+ så får du en pille dagen før aborten som går ind og stopper alt tilførsel fra moderkagen så der er god chance for at barnet er dødt når det bliver født. De kan selvfølgelig ikke love 100% at barnet er dødt når det kommer ud. I mit tilfælde var barnet dødt ved fødslen.

det sætter sig nogle spor at gennemgå en senabort da det jo foregår som en fødsel og har man lyst kan man få lov at se barnet når det er født (dette er helt op til dig selv om du vil eller ikke) 

det er hårdt psykisk at gennemgå en senabort men er sikker på at i dit tilfælde er det hårdt uanset hvad du vælger. 

Hvis du har nogle spørgsmål omkring senabort du gerne vil have svar på er du velkommen til at skrive 

Ønsker dig alt det bedste og håber du kommer godt ud på den anden side uanset hvilken vej du vælger at gå 

Tak fordi du tog dig tid til at læse og svare på mit indlæg. 

Ja problemet er jo ham og måde det skete på og jeg klar over hvis jeg vælger at få barnet, vil det være en påmindelse om det der skete og endnu være, hvad kan han finde på at gøre ved barnet. 

Men jeg prøver selvfølgelig at lytte til mig selv, men jeg på sammentid så udmattede og kan ikke andet end at græde. Så det opkald imorgen om svaret på hvad de kommet frem til, vil være en stor faktor for hvad jeg tag for et valg. Eftersom jeg jo har været åben og ærlig omkring min sag. Men selvfølgelig i sidste ende er det mig der vælger. 

Jeg utrolig ked af at hører omkring din nødvendige sen abort, dine omstændigheder var jo nogle helt andre end mine. Jeg virkelig taknemmelig for at du kan være så åbensindet og ikke dømme mig, tak. Jeg håber tiden har helet dig og faren til barnet. 

Jeg føler jeg er ret indforstået med hvad der skal ske, hvis jeg vælger sen abort, fordi så mange er så søde og dele deres private afaringer og jeg glad for at hører lærerne/sygeplejerskerne gav dig sådan en god behandling. Men ja omkring hvor vidt barnet er dødt ved fødselsen lyder til at være meget forskelligt og jeg må tag det som det kommer, hvis jeg vælger sen aborten. 

Uha og ja om jeg skal se barnet eller ej, det vil jeg vælge med at tag stilling til jeg finder ud af hvad der skal ske. 

Hvor du bare sød, det vil jeg helt sikkert huske og bliver det en sen abort, så vil jeg huske jeg bare kan skrive til dig. 

Mange mange tak, jeg ønsker også dig held og lykke i din rejse i livet. 

Anonym skriver:

Selvfølgelig vil jeg dele det med dig 

jeg blev indlagt på fødegangen og alt personale var meget meget søde og meget 'forstående', der var ingen onde øjne og ingen dumme kommentarer. Jeg fik lagt to stikpiller op og slugte yderlige 2, som skulle fremprovokere en fødsel og 'slå fostret ihjel' (jeg ved ikke lige hvilke ord jeg ellers skal bruge for at pakke det ind) efter lidt tid begyndte jeg at bløde og fødslen gik stille og roligt i gang - alt foregik helt stille og roligt! Jeg blev sat i en bækkestol ude på badeværelset som jeg kunne føde i. Jeg fik lidt ondt i maven og efter 20-30 minutter kom fostret ud. Sygeplejersken spurgte om jeg ville se det og dét svarede jeg ja til da jeg tror det ville være nemmere for mig at komme igennem det hvis jeg så det. 

Lige da jeg så det, blev jeg selvfølgelig ramt af alt fra frygt til skyld, men personalet var også rigtig gode til at forsikre mig om at det var det rigtige at gøre og trøstede mig. Mærkelig nok så græd jeg ikke særlig meget for jeg vidste at jeg havde gjort det HELT rigtige! Efterfølgende fik jeg kraftig menstruation og skulle til tjek lidt efter bare for at tjekke om alt var som det skulle. 

Jeg har ingen skyldfølelse mere og jeg går ikke og er ked af det. 

 

Jeg er kommet videre, både fra det ene og det anden og har nu en dejlig mand jeg er gift med og sammen har vi en søn på 9 måneder. 

 

Udover min barndom spildte jeg 6 år af min ungdom på 2 stoddere som behandlede mig som jeg var vant til hjemmefra. 

Man kommer videre ... Det lover jeg 

Tak  Det betyder meget for mig, at du vil dele sådan en privat del af dit liv med mig. 

Det lyder som om, du har haft en god oplevelse under omstændighederne. Det jeg virkelig glad for at hører og især at personalet var så imødekommende og forstående og jeg har fuld forståelse for du gerne ville se barnet. Jeg stædigvæk i tvivl hvis jeg tag den beslutning at få en sen abort, tror jeg tag den slags beslutninger når jeg ved hvad der skal ske. 

Det godt personalet var der for dig og du var sikker på du havde taget den rigtige beslutning, som du siger var det mok også grunden til du ikke græd så meget. Men synes udfra hvad du har fortalt, at du er super sej og det lyder til du har klare det hele godt, under de omstændigheder som du har haft. Så ja, du sku en sej en! 

Tillykke med jeres søn, hvor jeg glad for at hører at du har været så heldig både og få mand og barn. Du fortjener det virkelig. 

Jeg håber også en dag jeg kan blive stærk som dig og komme videre, virkelig tak fordi du har delt alt det her med mig