Vil ikke med til fødselsdag hos klasse'kammerat'

ekebiv skriver:

Og for mig er det hel elementær opdragelse at man må tage hensyn til andre. Men jeg kan godt se rundt omkring  at der ikke er mange tilbage med den mening desværre.

Jeg er overrasket over at se alle de svar her i tråden, hvor mange der kun tænker på deres egne børn og dem selv 

Min datter ville ikke selv få lov at bestemme. Men jeg ville lytte og tale med hende om det. Hun ville også forstå at "Sofie" ville blive ked af det, hvis ingen kom til hendes fødselsdag, ligesom hun selv ville blive meget ked af det hvis der var mange afbud.

Vær mod andre som du ønsker de skal være mod dig 

Anonym skriver:

Kære allesammen! Hold da op for en respons!  Tusind tak fordi I gider tage Jer tid til at svare!

Herhjemme er vi meget opsatte på at vores dreng skal med. Som skrevet så støtter vi op om fællesskabet og X skal IKKE straffes for de udfordringer han har ved at man ikke vil med til hans fødselsdag! Jeg har slet ikke læst alle svar, men fornemmer mange forskellige holdninger! Vi tænker at der jo kommer andre børn som vores kan lege med til fødselsdagen, at fødselsdage ikke er valgfrie men en del af det at gå i skole fordi dét styrker sammenhold og relationer. Men MIN udfordring er bare, hvordan filen vi får det forklaret til en dreng der siger: Jeg vil ikke med! Hvorfor hører I ikke hvad jeg siger?  JEG siger NEJ! Jeg kan mærke, at jeg ikke vil! Dette har han sagt her til aften, da jeg åbnede op for emnet!  Derudover tænker jeg at jeg/ må søge råd i klasseteamet til denne sag...Små børn små problemer - store børn.....Pyyyh!

Må jeg spørge hvad et klasseteam er?

Anonym skriver:

Kære allesammen! Hold da op for en respons!  Tusind tak fordi I gider tage Jer tid til at svare!

Herhjemme er vi meget opsatte på at vores dreng skal med. Som skrevet så støtter vi op om fællesskabet og X skal IKKE straffes for de udfordringer han har ved at man ikke vil med til hans fødselsdag! Jeg har slet ikke læst alle svar, men fornemmer mange forskellige holdninger! Vi tænker at der jo kommer andre børn som vores kan lege med til fødselsdagen, at fødselsdage ikke er valgfrie men en del af det at gå i skole fordi dét styrker sammenhold og relationer. Men MIN udfordring er bare, hvordan filen vi får det forklaret til en dreng der siger: Jeg vil ikke med! Hvorfor hører I ikke hvad jeg siger?  JEG siger NEJ! Jeg kan mærke, at jeg ikke vil! Dette har han sagt her til aften, da jeg åbnede op for emnet!  Derudover tænker jeg at jeg/ må søge råd i klasseteamet til denne sag...Små børn små problemer - store børn.....Pyyyh!

Godt i har god dialog. Måske i har åbnet en mulighed for at slippe som han fornemmer. Da jeg var barn var muligheden ikke om man ville men om man kunne og man gjorde hvad man kunne for at dukke op. Håber i finder den rigtige løsning for jer 

Puha jeg får helt ondt i maven ved tanken om den lille dreng (og hans mor), der glæder sig til fødselsdag - men så oplever at ingen dukker op!

Herhjemme er det aldrig et spørgsmål om man vil med, - det er bare en aktivitet man selvfølgelig deltager i.

Hvis mit barn var helt ødelagt over at skulle deltage, så kunne jeg finde på at foreslå at tage med selv! Sige til barnet at det skal vi men jeg kan tage med, - og så ville jeg ringe til forældrene og spørge om ikke jeg kunne hjælpe til i køkkenet el. Det kunne jo ende med at blive helt hyggeligt for alle parter:-)

ekebiv skriver:

Puuha, får helt ondt i maven ved tanken om det. Ville selv have været den der ikke ville været blevet inviteret i folkeskolen. Ikke fordi jeg lå som sidste valg men fordi jeg konsekvent ville ligge på en 5-6 plads.

i mine børns klasser (0 og 3. klasse) er det alle eller ingen og det har alle accepteret.

Den regel gælder vel kun, hvis indbydelserne deles ud på klassen, eller hvordan?

Hvad gør man hvis forældrene ikke har plads eller overskud til at have 15-17 børn til fødselsdag? Skal barnet så ikke have lov at holde fødselsdag for måske 3 venner?

Hvad når børn har bedste venner de ikke går i klasse med. Skal man så invitere hele barnets egen klasse, hele gymnastikholdet, og hele parralelklassen? Det er ikke alle der har plads og råd til det. Eller må barnet ikke fejre fødselsdagen med sin bedste ven?

Jeg synes man som forælder selv skal gå foran som et godt eksempel. Hvis man er gode venner med en enkelt kollega, kan man så invitere denne ene kollega til sin egen fødselsdag, eller er det alle kolleger eller ingen man inviterer? 

Jeg synes det er en svær situation. På mine børns skole er det sådan at hvis man deler indbydelser ud på klassen, skal man invitere alle piger/drenge eller hele klassen. Hvad folk gør privat er der ingen der blander sig i.

Der er også børn, der aldrig holder fødselsdag i løbet af hele skoletiden, det er også en trist situation. Forældrene kommer ikke til møder og arrangementer og dermed gør børnene heller ikke. Folk har hemmeligt nr, sedler man sender med barnet hjem ignoreres. Der er forældre man ikke kan råbe op, og det går ud over børnene. I min verden er børnene altid uskyldige, men det er dem der mærker konsekvensen.

Man har et fælles ansvar for at en klasse fungerer, og alle handlinger har en konsekvens.

loop skriver:

Den regel gælder vel kun, hvis indbydelserne deles ud på klassen, eller hvordan?

Hvad gør man hvis forældrene ikke har plads eller overskud til at have 15-17 børn til fødselsdag? Skal barnet så ikke have lov at holde fødselsdag for måske 3 venner?

Hvad når børn har bedste venner de ikke går i klasse med. Skal man så invitere hele barnets egen klasse, hele gymnastikholdet, og hele parralelklassen? Det er ikke alle der har plads og råd til det. Eller må barnet ikke fejre fødselsdagen med sin bedste ven?

Jeg synes man som forælder selv skal gå foran som et godt eksempel. Hvis man er gode venner med en enkelt kollega, kan man så invitere denne ene kollega til sin egen fødselsdag, eller er det alle kolleger eller ingen man inviterer? 

Jeg synes det er en svær situation. På mine børns skole er det sådan at hvis man deler indbydelser ud på klassen, skal man invitere alle piger/drenge eller hele klassen. Hvad folk gør privat er der ingen der blander sig i.

Der er også børn, der aldrig holder fødselsdag i løbet af hele skoletiden, det er også en trist situation. Forældrene kommer ikke til møder og arrangementer og dermed gør børnene heller ikke. Folk har hemmeligt nr, sedler man sender med barnet hjem ignoreres. Der er forældre man ikke kan råbe op, og det går ud over børnene. I min verden er børnene altid uskyldige, men det er dem der mærker konsekvensen.

Man har et fælles ansvar for at en klasse fungerer, og alle handlinger har en konsekvens.

Ja det gør det måske, det har jeg faktisk ikke tænkt over da vi altid har delt ud på klassen og børnenes klassekammerater har gjort det samme. Vi har haft veninder fra andre klasser, fodboldvenner osv med som ekstra, indenfor rimelighedens grænser selvfølgelig. 

Men selvom jeg mener man også skal tænke på andre mener jeg det er en anelse overkill at sige at ingen skal holde fødselsdag fordi nogen ikke kan/har tid/råd

loop skriver:

Den regel gælder vel kun, hvis indbydelserne deles ud på klassen, eller hvordan?

Hvad gør man hvis forældrene ikke har plads eller overskud til at have 15-17 børn til fødselsdag? Skal barnet så ikke have lov at holde fødselsdag for måske 3 venner?

Hvad når børn har bedste venner de ikke går i klasse med. Skal man så invitere hele barnets egen klasse, hele gymnastikholdet, og hele parralelklassen? Det er ikke alle der har plads og råd til det. Eller må barnet ikke fejre fødselsdagen med sin bedste ven?

Jeg synes man som forælder selv skal gå foran som et godt eksempel. Hvis man er gode venner med en enkelt kollega, kan man så invitere denne ene kollega til sin egen fødselsdag, eller er det alle kolleger eller ingen man inviterer? 

Jeg synes det er en svær situation. På mine børns skole er det sådan at hvis man deler indbydelser ud på klassen, skal man invitere alle piger/drenge eller hele klassen. Hvad folk gør privat er der ingen der blander sig i.

Der er også børn, der aldrig holder fødselsdag i løbet af hele skoletiden, det er også en trist situation. Forældrene kommer ikke til møder og arrangementer og dermed gør børnene heller ikke. Folk har hemmeligt nr, sedler man sender med barnet hjem ignoreres. Der er forældre man ikke kan råbe op, og det går ud over børnene. I min verden er børnene altid uskyldige, men det er dem der mærker konsekvensen.

Man har et fælles ansvar for at en klasse fungerer, og alle handlinger har en konsekvens.

I mine børns klasser er to til fire fødselarer ofte gået sammen om at holde det. Vi har haft en god fornemmelse for, hvilke forældre, der måske ikke havde fysisk rum eller overskud, og uden at synliggøre det har vi fået det til at flaske sig sådan, at deres børn (og de selv) også var med til at holde fødselsdag. 

Mht. bare at invitere fx tre, så har jeg som lærer flere gange set de her fire-fem mest ombejlede drenge eller piger forlade skolen arm i arm, mens alle har vidst, at nu skulle de holde den enes fødselsdag - og der var altid nogen, der stod på sidelinjen og tydeligvis gerne ville have været med, måske TROEDE, de var "inde i varmen", og hvis skuffelse ikke var til at overse. Og dem, der aldrig var en del af et tre- eller firekløver. Hvis den kultur breder sig i en klasse, er der nogen, der aldrig kommer til fødselsdag. Det sker tit i de ældste klasser, hvor forældrene ofte lader det være mere op til deres teenagebørn selv at bestemme - men det er altså heller ikke fedt at blive fravalgt konsekvent som 13-årig. 

Selvfølgelig er der undtagelser - jeg var klasselærer for en dreng med infantil autisme, som slet ikke kunne rumme fødselsdage med mere end to-tre gæster, og det var alle forstående overfor, så han holdt kun for få og deltog så heller ikke til andres, store fødselsdage. Men generelt skal man efter min mening huske at tænke på, at kabalen i en klasse sjældent går sådan op, at alle "nok" bliver inviteret med en eller flere gange i løbet af året. Nogen er med hver gang, andre aldrig nogensinde. Og der mener jeg, vi som forældre har et ansvar også for "de uønskede". Det er SÅ tydeligt, også selvom invitationer klares i fritiden, at nu skal X holde fødselsdag for Y og Z og Q - ALLE ved det. 

Mor og meget mere skriver:

I mine børns klasser er to til fire fødselarer ofte gået sammen om at holde det. Vi har haft en god fornemmelse for, hvilke forældre, der måske ikke havde fysisk rum eller overskud, og uden at synliggøre det har vi fået det til at flaske sig sådan, at deres børn (og de selv) også var med til at holde fødselsdag. 

Mht. bare at invitere fx tre, så har jeg som lærer flere gange set de her fire-fem mest ombejlede drenge eller piger forlade skolen arm i arm, mens alle har vidst, at nu skulle de holde den enes fødselsdag - og der var altid nogen, der stod på sidelinjen og tydeligvis gerne ville have været med, måske TROEDE, de var "inde i varmen", og hvis skuffelse ikke var til at overse. Og dem, der aldrig var en del af et tre- eller firekløver. Hvis den kultur breder sig i en klasse, er der nogen, der aldrig kommer til fødselsdag. Det sker tit i de ældste klasser, hvor forældrene ofte lader det være mere op til deres teenagebørn selv at bestemme - men det er altså heller ikke fedt at blive fravalgt konsekvent som 13-årig. 

Selvfølgelig er der undtagelser - jeg var klasselærer for en dreng med infantil autisme, som slet ikke kunne rumme fødselsdage med mere end to-tre gæster, og det var alle forstående overfor, så han holdt kun for få og deltog så heller ikke til andres, store fødselsdage. Men generelt skal man efter min mening huske at tænke på, at kabalen i en klasse sjældent går sådan op, at alle "nok" bliver inviteret med en eller flere gange i løbet af året. Nogen er med hver gang, andre aldrig nogensinde. Og der mener jeg, vi som forældre har et ansvar også for "de uønskede". Det er SÅ tydeligt, også selvom invitationer klares i fritiden, at nu skal X holde fødselsdag for Y og Z og Q - ALLE ved det. 

Ja, det er jeg enig i. Der hvor jeg vil hen er, at ikke alle har mulighed for at invitere alle, selvom de gerne ville. Skal deres børn, så ikke have lov til at holde fødselsdag? Det synes jeg.

Mht teenagere: på vores skole arrangerer forældrerådet fælles fester, overnatning osv hvor alle er inviteret. Herudover er der, som du skriver, de private fester, hvor man kun inviterer venner+venners venner. Jeg synes det er helt fint. 

loop skriver:

Ja, det er jeg enig i. Der hvor jeg vil hen er, at ikke alle har mulighed for at invitere alle, selvom de gerne ville. Skal deres børn, så ikke have lov til at holde fødselsdag? Det synes jeg.

Mht teenagere: på vores skole arrangerer forældrerådet fælles fester, overnatning osv hvor alle er inviteret. Herudover er der, som du skriver, de private fester, hvor man kun inviterer venner+venners venner. Jeg synes det er helt fint. 

Det er netop den løsning, vi fandt på den udfordring, jeg nævner først i mit indlæg. Det kræver ikke andet end lidt fornemmelse fra de øvrige forældre af, hvem der måske ikke har plads eller overskud til at stå alene med hele flokken. 

Mht. teenagefesterne, så har jeg stadig en Camilla og en Anders i 8., som hverken er venner eller venners venner. Heldigvis er klassekammeraterne opmærksomme på dem, så de ikke udelukkende er med til de forældreaarangerede fester - men det kræver nogle "gode unger", der er indstillede på, at det er alle eller ganske, ganske få - og er den indstilling der ikke, kommer nogen altså bare aldrig med. 

Jeg vil på intet tidspunkt tvinge min dreng til at tage til en fødselsdag hvis han ikke ønsker det. Han er en følsom dreng og ved at tvinge ham til det vil få hans verden til at falde sammen. Så hellere bruge dagen sammen og vide at han har det godt og det bliver en god dag for ham :-)