Vil ikke med til fødselsdag hos klasse'kammerat'

Anonym skriver:

Hej! Vores dreng på 6 startede i 0.klasse i august.  Trives godt og meget vellidt og en god kammerat.  Der er en dreng i klassen (X) som vores dreng ikke bryder sig om - X slår vores dreng og driller (dette gør sig osse gældende over for de andre i klassen). X holder fødselsdag næste weekend for drengene i klassen,  vores vil IKKE med! Vi står fast på at værne om fællesskabet og at man kommer til hinandens fødselsdag medmindre man er syg eller forhindret.  Men samtidig er JEG i konflikt med håndteringen af vores drengs følelser. Skal vi respektere at han virkelig ikke ønsker at være med?  Far er meget tydelig omkring at han skal med,  der skal ikke graves grøfter i klassen men bygges broer - agtigt! Hvordan ville I snakke med Jeres barn omkring det? 

Jeg ville hjælpe ham med at tale fødselsdagen op: Bo og Peter kommer også, så skal I lave en skattejagt osv. Så ville jeg høre ham hvad der skulle til for han ville med, og forklare ham der altid er en løsning og du/I vil hjælpe ham med den løsning. På den måde får I også talt om hvorfor han ikke vil med; er han bange? Er han stædig? Vil han ikke fejre en han ikke kan lide? Eller...? 

Men i sidste ende ville jeg selvsagt ikke sende en sur og tvær dreng afsted til noget der skal være hyggeligt for de andre, men før jeg smed håndklædet i ringen havde jeg prøvet rigtigt rigtigt meget... 

Og så ville jeg gøre en indsats fremadrettet, jeg ville formodentlig høre om min dreng ville have ham hjem og lege en dag - ja lyder helt åndssvagt, men der ville jeg forklare ham at man er forskellig i en gruppe og to og to... Jeg ville også kontakte læreren og forklare om min drengs udfordringer, og høre hvad de gør for at arbejde med trivsel, så min dreng til næste år vil med til fødselsdagen og anser X som en god klassekammerat. 

Alle jer der svarer at han ikke skal med: Hvor går grænsen så? Skal han også have lov til ikke at tage med, hvis han virkelig ikke har lyst af en anden grund? Måske lugter klassekammeraten sjovt. Eller hans storebror har Downs og siger mærkelige ting. Eller måske er man bare i risiko for at blive drillet, hvis man leger med ham ...

Selvfølgelig skal vi stå på vores børns side, men den er nogengange lidt for nem når der bare står at drengen slår. Måske har han problemer med at finde en god plads i klassens fællesskab, og slår fordi han ikke føler sig hørt. Det lyder umiddelbart som en meget almindelig grund til at slå i 0. klasse. Er det så stadig iorden ikke at komme til hans fødselsdag?

Pikku Myy skriver:

Alle jer der svarer at han ikke skal med: Hvor går grænsen så? Skal han også have lov til ikke at tage med, hvis han virkelig ikke har lyst af en anden grund? Måske lugter klassekammeraten sjovt. Eller hans storebror har Downs og siger mærkelige ting. Eller måske er man bare i risiko for at blive drillet, hvis man leger med ham ...

Selvfølgelig skal vi stå på vores børns side, men den er nogengange lidt for nem når der bare står at drengen slår. Måske har han problemer med at finde en god plads i klassens fællesskab, og slår fordi han ikke føler sig hørt. Det lyder umiddelbart som en meget almindelig grund til at slå i 0. klasse. Er det så stadig iorden ikke at komme til hans fødselsdag?

Sådan oplever drengen det jo ikke. Han oplever at der bliver slået og det kan han ikke lide. Nu synes jeg der er forskel på om der bliver slået eller en lillebror har Downs. Jeg ville stole på mit barn nok til at det i 0. Klasse har en holdning til hvadman ikke bryder sig om. 

Som forældre sætter man grænsen og skulle det komme dertil, at et afbud ville skyldtes luft eller en kromosom sygdom må man regne med at forældrene træder i karakter. Men mener bestemt det er 2 meget vidt forskellige scenarier 

Flødebollen skriver:

Sådan oplever drengen det jo ikke. Han oplever at der bliver slået og det kan han ikke lide. Nu synes jeg der er forskel på om der bliver slået eller en lillebror har Downs. Jeg ville stole på mit barn nok til at det i 0. Klasse har en holdning til hvadman ikke bryder sig om. 

Som forældre sætter man grænsen og skulle det komme dertil, at et afbud ville skyldtes luft eller en kromosom sygdom må man regne med at forældrene træder i karakter. Men mener bestemt det er 2 meget vidt forskellige scenarier 

Men der bliver vel ikke slået mere til en fødselsdag end på en almindelig skoledag? Så jeg ville da bore lidt i, hvorfor vil du ikke med til fødselsdagen men er glad for at gå i skole, hvad er forskellen på fødselsdagen og en mandag? Og er der en løsning så du gerne vil med sammen med alle dine klassekammerater. 

Jeg ville som forældre ikke "bare" godtage: jeg vil ikke til fødselsdag for han slår, for for mig er det på linie med: jeg vil ikke til fødselsdag for han lugter. Det betyder ikke jeg død og pine vil sende min dreng afsted, men jeg ville søge at forstå også fordi det skal der arbejdes med...! Og måske er min dreng pisse ræd for den anden dreng, måske kan min dreng faktisk ikke lide at gå i skole. Eller måske er den dreng blevet prugel knap for de andre drenge og måske er der blevet talt om på legepladsen: ej vi vil ikke til hans fødselsdag vel???!

Jeg ville ikke parkere den ved: okay skat det behøver du så ikke. Jeg ville søge at forstå 

Sådan oplever drengen det jo ikke. Han oplever at der bliver slået og det kan han ikke lide. Nu synes jeg der er forskel på om der bliver slået eller en lillebror har Downs. Jeg ville stole på mit barn nok til at det i 0. Klasse har en holdning til hvadman ikke bryder sig om. 

Som forældre sætter man grænsen og skulle det komme dertil, at et afbud ville skyldtes luft eller en kromosom sygdom må man regne med at forældrene træder i karakter. Men mener bestemt det er 2 meget vidt forskellige scenarier 

Men vi forholder os ikke til hvorfor drengen slår. Hvis drengen slår fordi han har svært ved at passe ind i fælleskabet, burde klassens forældre så ikke også træde i karakter og hjælpe ham ind i varmen? Jeg har svært ved at tro på at en 6-årig slår fordi han er en skidt knægt ...

Det er vel ikke fødselsdagen, der er problemet. Men udeblivelse fra fødselsdagen (måske endda af mange), vil kunne forstærke problemet. Nemlig at drengen slår. Og hvis "skyld" er det så?

lineog4 skriver:

Men der bliver vel ikke slået mere til en fødselsdag end på en almindelig skoledag? Så jeg ville da bore lidt i, hvorfor vil du ikke med til fødselsdagen men er glad for at gå i skole, hvad er forskellen på fødselsdagen og en mandag? Og er der en løsning så du gerne vil med sammen med alle dine klassekammerater. 

Jeg ville som forældre ikke "bare" godtage: jeg vil ikke til fødselsdag for han slår, for for mig er det på linie med: jeg vil ikke til fødselsdag for han lugter. Det betyder ikke jeg død og pine vil sende min dreng afsted, men jeg ville søge at forstå også fordi det skal der arbejdes med...! Og måske er min dreng pisse ræd for den anden dreng, måske kan min dreng faktisk ikke lide at gå i skole. Eller måske er den dreng blevet prugel knap for de andre drenge og måske er der blevet talt om på legepladsen: ej vi vil ikke til hans fødselsdag vel???!

Jeg ville ikke parkere den ved: okay skat det behøver du så ikke. Jeg ville søge at forstå 

Er helt enig! Selvfølgelig skal man ikke bare godtage hvad som helst, men undersøge hvad det i virkeligheden betyder. Det var skam også det jeg mente

Pikku Myy skriver:

Men vi forholder os ikke til hvorfor drengen slår. Hvis drengen slår fordi han har svært ved at passe ind i fælleskabet, burde klassens forældre så ikke også træde i karakter og hjælpe ham ind i varmen? Jeg har svært ved at tro på at en 6-årig slår fordi han er en skidt knægt ...

Det er vel ikke fødselsdagen, der er problemet. Men udeblivelse fra fødselsdagen (måske endda af mange), vil kunne forstærke problemet. Nemlig at drengen slår. Og hvis "skyld" er det så?

Ja, det er selvfølgelig rigtig nok. Og jeg mener bestemt ikke, st løsningen bAre er at blive væk og lade det være det. Naturligvis skal der tages hånd om problemet på den ene eller anden måde ��

Pikku Myy skriver:

Alle jer der svarer at han ikke skal med: Hvor går grænsen så? Skal han også have lov til ikke at tage med, hvis han virkelig ikke har lyst af en anden grund? Måske lugter klassekammeraten sjovt. Eller hans storebror har Downs og siger mærkelige ting. Eller måske er man bare i risiko for at blive drillet, hvis man leger med ham ...

Selvfølgelig skal vi stå på vores børns side, men den er nogengange lidt for nem når der bare står at drengen slår. Måske har han problemer med at finde en god plads i klassens fællesskab, og slår fordi han ikke føler sig hørt. Det lyder umiddelbart som en meget almindelig grund til at slå i 0. klasse. Er det så stadig iorden ikke at komme til hans fødselsdag?

I min verden handler det om at respektere mit barn og hans eller hendes ønsker. Selvom der i den alder stadig er er mange steder, hvor jeg ville sætte min vilje igennem som forælder, så er deltagelse her ikke et af dem.

Jeg ville som Line gøre alt for at finde ud af problemet, prøve at tale (og overtale) ham til at tage med, virkelig sælge konceptet, tænke i legeaftaler osv., men i sidste ende vil jeg ikke tvinge mit barn til at tage med til noget, der i bund og grund ikke er "nødvendigt". Det tror jeg ikke at der kommer noget godt ud af.

Og for mit vedkommende har det ikke nogen betydning, HVORFOR mit barn ikke ønsker at komme med (udover at jeg selvfølgelig vil grave i hvorfor, og tale med mit barn om grunden, og prøve at overtale), men det er i sidste ende et af de steder hvor jeg mener at min 6 årige har ret til at blive hørt, og have medbestemmelse.

Pikku Myy skriver:

Men vi forholder os ikke til hvorfor drengen slår. Hvis drengen slår fordi han har svært ved at passe ind i fælleskabet, burde klassens forældre så ikke også træde i karakter og hjælpe ham ind i varmen? Jeg har svært ved at tro på at en 6-årig slår fordi han er en skidt knægt ...

Det er vel ikke fødselsdagen, der er problemet. Men udeblivelse fra fødselsdagen (måske endda af mange), vil kunne forstærke problemet. Nemlig at drengen slår. Og hvis "skyld" er det så?

Men det at drengen slår (eller lugter eller har en lillebror med Downs) er som jeg ser det, faktisk slet ikke emnet her.

Emnet er om en 6 årig har "lov" til at selv bestemme om han ønsker at deltage i en børnefødselsdag, eller om hans forældre har "lov" til at bestemme at det skal han, fordi de har en anden holdning (og tænker i større helheder, end et barn, der bare ikke ønsker at deltage).

Hjemme hos os er der en masse ting, som min 6 årige ikke får lov til at bestemme, men der er også nogle steder, hvor hun selv får lov til at bestemme, og hvis hun virkeligt ikke ønskede at tage med til en fødselsdag og jeg ikke kunne overtale hende, ville jeg respektere hendes ønske, og ikke tvinge hende afsted.

Anonym skriver:

Hej! Vores dreng på 6 startede i 0.klasse i august.  Trives godt og meget vellidt og en god kammerat.  Der er en dreng i klassen (X) som vores dreng ikke bryder sig om - X slår vores dreng og driller (dette gør sig osse gældende over for de andre i klassen). X holder fødselsdag næste weekend for drengene i klassen,  vores vil IKKE med! Vi står fast på at værne om fællesskabet og at man kommer til hinandens fødselsdag medmindre man er syg eller forhindret.  Men samtidig er JEG i konflikt med håndteringen af vores drengs følelser. Skal vi respektere at han virkelig ikke ønsker at være med?  Far er meget tydelig omkring at han skal med,  der skal ikke graves grøfter i klassen men bygges broer - agtigt! Hvordan ville I snakke med Jeres barn omkring det? 

Jeg ville aldrig tvinge min datter til at tage med til en fødselsdags fest som hun ikke ønsker at deltage i. 

Jeg synes det er så synd at børn altid skal tvinges til at gøre ting vi aldrig selv ville gøre, bare for at "please" alle andre. Der er ingen der siger at man 'graver grøfter' bare fordi han ikke deltager, det er jo ikke fordi i behøver at sige til X's forældre at jeres barn ikke kommer fordi han ikke kan lide deres barn. Man finder jo bare på en undskyldning.

jeg ville ALDRIG bruge tid på en der slår mig, hvorfor skal mit barn så?

jeg ville aldrig hænge ud med nogen jeg ikke kan lide, hvorfor skal mit barn så?

Jeg deltager ikke selv i fester hos folk jeg ikke kan lide, hvorfor i alverden skulle jeg så tvinge mit barn til det? 

Det er ikke vores opgave at passe på andres følelser, det er vores opgave at passe på vores egne og vores børns.

det er min holdning.