Vil ikke med til fødselsdag hos klasse'kammerat'

Jeg tror vitterlig ikke, at et barn i den alder kan overskue konsekvenserne af at blive væk fra en fødselsdag. Det er jo ham, der mister mest ved det - de andre vil formentlig efterfølgende snakke om fødselsdagen, som med al sandsynlighed ikke kommer til at indebære, at fødselaren slår, men mere handler om, at klassekammeraterne hygger og leger. Det ville jeg i hvert fald sikre mig, at mit barn var helt på det rene med - i bund og grund er det vel sjældent så vigtigt, hvem der egentlig holder fødselsdagen, men mere, hvem der er med, og hvad de laver sammen.

Jeg ville faktisk også til enhver tid deltage i et kollegialt arrangement, selvom jeg så ikke kunne døje arrangøren, ikke bare af pli, men så sandelig også, fordi jeg ved, at det indebærer en masse hygge med de andre - og at selv kollegaen, jeg synes er belastende, kan vise sig fra en anden side og være helt fin at feste med. Så jo, i min verden går voksne også til sociale sammenkomster af pligtfølelse - og det gør vi, fordi vi ved, at tingene sjældent er så sort/hvide, at X "er dum", og derfor bliver fødselsdagen dum.

Drengen har jo aldrig prøvet at være til fødselsdag hos den anden før - og der mener jeg bestemt, at vi som forældre godt må gå langt for at give vores børn en potentielt god oplevelse og den erfaring, at X ikke altid er "dum".

Jeg ville ikke bruge tvang som fx at bære mit barn afsted, men jeg ville i den grad tale det igennem, sikre mig, han forstod, at han ville gå glip af noget og iøvrigt forklare ham, at jeg var imod dét at blive væk, når man er inviteret. Og så ville jeg iøvrigt tage fat om problemet med drengen, der slår - finde ud af, hvad der foregår, om det sker dagligt eller blot engang imellem og nævne det for læreren, så der kom klarhed over, hvad der sker.

Jeg ved iøvrigt ikke helt med den dér med "at tage sine børns følelser alvorligt" - hvad så, når "følelserne" bunder i fordomme, misforståelser, ugidelighed, intriger? Mine børn har jævnligt "følt", de ikke ville i skole - og med mindre det har skyldtes sygdom eller virkeligt alvorlige problemer, så har jeg insisteret på, de skulle afsted. Og i min verden er fødselsdage en lige så væsentlig del af "skolepakken" rent socialt som en almindelig skoledag. Nok væsentligere, faktisk. 

Skouboe skriver:

Men det at drengen slår (eller lugter eller har en lillebror med Downs) er som jeg ser det, faktisk slet ikke emnet her.

Emnet er om en 6 årig har "lov" til at selv bestemme om han ønsker at deltage i en børnefødselsdag, eller om hans forældre har "lov" til at bestemme at det skal han, fordi de har en anden holdning (og tænker i større helheder, end et barn, der bare ikke ønsker at deltage).

Hjemme hos os er der en masse ting, som min 6 årige ikke får lov til at bestemme, men der er også nogle steder, hvor hun selv får lov til at bestemme, og hvis hun virkeligt ikke ønskede at tage med til en fødselsdag og jeg ikke kunne overtale hende, ville jeg respektere hendes ønske, og ikke tvinge hende afsted.

Som jeg ser det, er det at komme til fødselsdage i en klasse, (næsten) lige så vigtigt som at komme i skole hver dag. Det er altså ikke noget man kan vælge til og fra. Selvfølgelig kan der være begivenheder der umuliggør det (sommerhus, fødselsdage etc), men som udgangspunkt bør man støtte op om alle børnene i fællesskabet. Og børn lægger altså mærke til hvis halvdelen af klassen pludselig melder fra til deres fødselsdag.

Får din 6-årige også lov til at melde fra til oldemors fødselsdag?

Pikku Myy skriver:

Alle jer der svarer at han ikke skal med: Hvor går grænsen så? Skal han også have lov til ikke at tage med, hvis han virkelig ikke har lyst af en anden grund? Måske lugter klassekammeraten sjovt. Eller hans storebror har Downs og siger mærkelige ting. Eller måske er man bare i risiko for at blive drillet, hvis man leger med ham ...

Selvfølgelig skal vi stå på vores børns side, men den er nogengange lidt for nem når der bare står at drengen slår. Måske har han problemer med at finde en god plads i klassens fællesskab, og slår fordi han ikke føler sig hørt. Det lyder umiddelbart som en meget almindelig grund til at slå i 0. klasse. Er det så stadig iorden ikke at komme til hans fødselsdag?

Er SÅ enig. Har kendskab til en dreng i min drengs 0.klasse som har de samme tendenser som den pågældende fødselar. Jeg kender moderen ret godt og min dreng leger jævnligt med ham UDEN skyggen af problemer. Jeg véd dog godt at der, til tider, er store problemer i klassen og moderen kæmper en brav kamp med at få hjælp og støtte til ham. Drengen er gået et år om og gik jo således også i 0.klasse sidste år hvor der netop var påfaldende stort frafald til hans fødselsdag. Han var SÅ ked af det og ulykkelig og jeg ved det helt tog modet fra moderen at opleve at der ingen opbakning var omkring fællesskabet i klassen (i hvert fald ikke omkring hendes dreng).

selvfølgelig skal vores børns grænser ikke komplet ignoreres men måske man skulle tænke lidt på hvis det var ens eget barn.

og vores børn tager ikke skade af at lære at nogen gange må man bare klemme balderne sammen og gære noget man ikke har lyst til, sådan er livet.

LonglivetheQueen skriver:

Jeg ville aldrig tvinge min datter til at tage med til en fødselsdags fest som hun ikke ønsker at deltage i. 

Jeg synes det er så synd at børn altid skal tvinges til at gøre ting vi aldrig selv ville gøre, bare for at "please" alle andre. Der er ingen der siger at man 'graver grøfter' bare fordi han ikke deltager, det er jo ikke fordi i behøver at sige til X's forældre at jeres barn ikke kommer fordi han ikke kan lide deres barn. Man finder jo bare på en undskyldning.

jeg ville ALDRIG bruge tid på en der slår mig, hvorfor skal mit barn så?

jeg ville aldrig hænge ud med nogen jeg ikke kan lide, hvorfor skal mit barn så?

Jeg deltager ikke selv i fester hos folk jeg ikke kan lide, hvorfor i alverden skulle jeg så tvinge mit barn til det? 

Det er ikke vores opgave at passe på andres følelser, det er vores opgave at passe på vores egne og vores børns.

det er min holdning.

Og for mig er det hel elementær opdragelse at man må tage hensyn til andre. Men jeg kan godt se rundt omkring  at der ikke er mange tilbage med den mening desværre.

PernilleogLouis skriver:

Barnet er jo tvunget til at bruge tid med det barn - de skal gå i skole sammen i 10 år..  og synes det er underligt at flere skriver man bare kan komme på en undskyldning og ikke behøver sandheden. Barnet kender jo sandheden og kan meget nemt fortælle fødselsdagsbarnet hvorfor han ikke kommer..

Og hvad så med det barn der ikke vil med skal han så til hans egen fødselsdag også ha lov ikke at invitere drengen der slår???

Synes faktisk det er virkelig dårlig stil at lære sit barn at hvis der er noget du ikke gider, så finder du bare lige på en løgnehistorie for at slippe 

Kære allesammen! Hold da op for en respons!  Tusind tak fordi I gider tage Jer tid til at svare!

Herhjemme er vi meget opsatte på at vores dreng skal med. Som skrevet så støtter vi op om fællesskabet og X skal IKKE straffes for de udfordringer han har ved at man ikke vil med til hans fødselsdag! Jeg har slet ikke læst alle svar, men fornemmer mange forskellige holdninger! Vi tænker at der jo kommer andre børn som vores kan lege med til fødselsdagen, at fødselsdage ikke er valgfrie men en del af det at gå i skole fordi dét styrker sammenhold og relationer. Men MIN udfordring er bare, hvordan filen vi får det forklaret til en dreng der siger: Jeg vil ikke med! Hvorfor hører I ikke hvad jeg siger?  JEG siger NEJ! Jeg kan mærke, at jeg ikke vil! Dette har han sagt her til aften, da jeg åbnede op for emnet!  Derudover tænker jeg at jeg/ må søge råd i klasseteamet til denne sag...Små børn små problemer - store børn.....Pyyyh!

LonglivetheQueen skriver:

Selvfølgelig skal der være fokus på fællesskabet. Og jeg er selv frivillig i min datters børnehave, børnefamilie gruppen i min by og min mand er med i bestyrelsen i børnehaven. Vi er henholdsvise uddannet pædagog og igang med en terapeutisk uddannelse. Så jeg synes egentlig vi har godt styr på hvad der er rigtigt Og forkert for os og for fællesskabet. Jeg vil altid være villig til at hjælpe eller gøre noget aktivt. Men det behøver ikke at være at tvinge sit barn med til en fødselsdag de ikke vil være med til, jeg ville heller ikke gøre min barn til ufrivillig barmhjertig samaritan, ved at sende det til en fest blot fordi alle de andre ikke kommer. 

Ja det er synd for det barn der ikke er tilpasset og ja, han skal hjælpes, men det betyder ikke nødvendigvis at min datter behøver tage til en fest hun ikke ønsker. 

Hvorfor er det at folk altid tror at det man skriver kun er sort/hvid? Det er jo utroligt svært at få ALLE "farverne" med i en skrevet debat.

selvfølgelig skal børn ikke bestemme alting selv, selvfølgelig skal vi hjælpe dem på ret køl hvis følelserne er ude af kontrol, det er det vi er der for, hver situation skal vel tages op for sig selv og derfor er det svært at diskutere på et generelt plan.

men nej, jeg vil aldrig bruge tvang til at få mit barn med til en fødselsdag fordi det er synd for de andre børn, for mig bliver det hurtigt synd for mit eget barn hvis jeg praktiserede det.

derudover vil jeg lige sige at jeg ikke mente det som en negativ ting at du er en "pleaser", blot at jeg er anderledes på det punkt fra dig og det er altså ikke forkert. Hvis vi alle var ens ville verden eddermame hurtigt blive røvkedelig, hvem skulle jeg da bruge min mandag formiddag på at diskutere med så?

det jeg kender til dig herinde fra efter de sidste par år er at du er et meget sympatisk og behageligt menneske som går meget op i fælleskab og at alle skal have det godt. Det er rigtig gode kvaliteter at have og der skal folk som dig til at minde andre om at gøre gode ting for andre og folk som Mig til at minde andre om at de skal huske sig selv og de nærmeste.

jeg havde skrevet et langt svar til en anden med en masse points i også som af en eller anden grund ikke blev postet. 

Men jeg ville ikke tvinge hende til at invitere alle i klassen nej. Jeg ville selvfølgelig heller ikke tillade at holde et par stykker udenfor eller lignende. Her vil valgene bestå af: 2-4 af de nærmeste venner, hele klassen eller alle af det ene køn. 

Der er masser af valgmuligheder.

 

Til det med hvem man selv inviterer til fødselsdag:

Hvis alle i klassen inviterer 2-4 af de nærmeste venner, vil der være en god sandsynlighed for at der vil være enkelte der (nærmest) aldrig bliver inviteret til fødselsdag. Vil det i din optik være ok?

Anonym skriver:

Kære allesammen! Hold da op for en respons!  Tusind tak fordi I gider tage Jer tid til at svare!

Herhjemme er vi meget opsatte på at vores dreng skal med. Som skrevet så støtter vi op om fællesskabet og X skal IKKE straffes for de udfordringer han har ved at man ikke vil med til hans fødselsdag! Jeg har slet ikke læst alle svar, men fornemmer mange forskellige holdninger! Vi tænker at der jo kommer andre børn som vores kan lege med til fødselsdagen, at fødselsdage ikke er valgfrie men en del af det at gå i skole fordi dét styrker sammenhold og relationer. Men MIN udfordring er bare, hvordan filen vi får det forklaret til en dreng der siger: Jeg vil ikke med! Hvorfor hører I ikke hvad jeg siger?  JEG siger NEJ! Jeg kan mærke, at jeg ikke vil! Dette har han sagt her til aften, da jeg åbnede op for emnet!  Derudover tænker jeg at jeg/ må søge råd i klasseteamet til denne sag...Små børn små problemer - store børn.....Pyyyh!

Go idé at tage klasse teamet med på råd, det å ikke være let når han vitterligt ikke vil 

Anonym skriver:

Kære allesammen! Hold da op for en respons!  Tusind tak fordi I gider tage Jer tid til at svare!

Herhjemme er vi meget opsatte på at vores dreng skal med. Som skrevet så støtter vi op om fællesskabet og X skal IKKE straffes for de udfordringer han har ved at man ikke vil med til hans fødselsdag! Jeg har slet ikke læst alle svar, men fornemmer mange forskellige holdninger! Vi tænker at der jo kommer andre børn som vores kan lege med til fødselsdagen, at fødselsdage ikke er valgfrie men en del af det at gå i skole fordi dét styrker sammenhold og relationer. Men MIN udfordring er bare, hvordan filen vi får det forklaret til en dreng der siger: Jeg vil ikke med! Hvorfor hører I ikke hvad jeg siger?  JEG siger NEJ! Jeg kan mærke, at jeg ikke vil! Dette har han sagt her til aften, da jeg åbnede op for emnet!  Derudover tænker jeg at jeg/ må søge råd i klasseteamet til denne sag...Små børn små problemer - store børn.....Pyyyh!

Måske den anden vej, at han skal forklare jer hvad der skal til for at han vil med. Hvad kan I som voksne gøre så han han synes det er okay at skulle hen og lege med sine kammerater - for det er jo det han skal, han skal jo ikke lege med fødselaren nødvendigvis. 

Nu jeg husker var der endnu en fødselsdag min dreng ikke ville og da jeg spurgte ind til det (for det var faktisk en af hans gode venner så var meget overrasket) forklarede han at fødselaren havde fortalt om en aktivitet til fødselsdagen som kun var for dem på 7 år og min søn var jo kun 6....! Nogle gange er det sådan nogle små sjove ting der får det hele væltet.

Pikku Myy skriver:

Til det med hvem man selv inviterer til fødselsdag:

Hvis alle i klassen inviterer 2-4 af de nærmeste venner, vil der være en god sandsynlighed for at der vil være enkelte der (nærmest) aldrig bliver inviteret til fødselsdag. Vil det i din optik være ok?

Puuha, får helt ondt i maven ved tanken om det. Ville selv have været den der ikke ville været blevet inviteret i folkeskolen. Ikke fordi jeg lå som sidste valg men fordi jeg konsekvent ville ligge på en 5-6 plads.

i mine børns klasser (0 og 3. klasse) er det alle eller ingen og det har alle accepteret.