Så starter de i børnehave, og jeg fortryder allerede!

Mom2Two skriver:

Jeg har talt med lederen, og hun ku sagtens rykke dem sammen.. Så jeg er mere rolig ... Jeg har ingen planer om a skille dem, ligemeget de pædagogiske grunde ... Storebror er ikk træt a lillebror eller omvendt ... De kommer på samme stue, og kan så bevæge sig frit når lågerne er åbne 

Det er rigtig godt du fik løst problemet og de kan starte op som i havde planlagt.. Jeg var også gået helt i baglås hvis det var mig

Altså, jer der går i panik over børn der skilles.. Vi snakker ikke en skilsmisse, hvor børnene flytter hver for sig.

Vi taler om at de får muligheden for at udvikle sig i ro og mag på en stue med andre dejlige børn. Vi snakker ikke om at de aldrig vil ses mere. Men blot at man som forældre ikke maser sine børn sammen til en færdig god pakke men at de får nogle timer om dagen i selskab med andre rare børn og voksne. Det er da så mild end adskillelse som det overhovedet kan blive og samtidig opdager de der er en verden ved siden af, hvor ens søskende står klar men ikke hænger fast 

Jeg har pseudotvillinger, og jeg må indrømme at jeg klart kan se en forskel, efter at mine unger er blevet skilt ad på hver deres stue. Det er meget klart at se at de bliver mere og mere selvstændige. I starten rendte de hos hinanden hele tiden, men efter kort tid begyndte de at danne egne legerelationer og finde egne venner.

Det gav dem en masse, dels i form af at de begyndte at udvikle sig mere i forskellige retninger - basalt set opdagede lillesøster at der var andre ting i verden, end hvad storesøster interesserede sig for, og at hun også kunne have en selvstændig mening, men også at de fik nye input til deres fælles lege. Lillesøster er blevet ældre, mere moden og begyndt at tage mere "ansvar" for sig selv, og stoppede med at opføre sig om en baby.

Det var også rigtigt sundt for storesøster, der var meget beskyttende overfor lillesøster. Hun lærte at hun ikke behøvede at være "mor" og ansvarsfuld hele tiden, men også kunne være fjollet og uansvarlig engang imellem. Hun lærte noget om at stå fast, og ikke altid sætte alle andres behov foran sine egne.

Der var ingen af dem, der viste tegn på at de var trætte af hinanden før de blev skilt ad, tværtimod kom der flere konflikter ud af det, antageligvis fordi de blev mere selvstændige.

Du er deres mor, så du bestemmer, men tænk over det.

Bare af ren nysgerrighed. Hvad tænker du om de tanker vi kommer med. Giver det meninh, eller

Tøs85 skriver:

Det er rigtig godt du fik løst problemet og de kan starte op som i havde planlagt.. Jeg var også gået helt i baglås hvis det var mig

 

Jeg er glad for a det ikk kun er mig der var gået i baglås... Jeg hader når planerne ændre sig hahshs

Mom2Two skriver:

Jeg har talt med lederen, og hun ku sagtens rykke dem sammen.. Så jeg er mere rolig ... Jeg har ingen planer om a skille dem, ligemeget de pædagogiske grunde ... Storebror er ikk træt a lillebror eller omvendt ... De kommer på samme stue, og kan så bevæge sig frit når lågerne er åbne 

Men det handler ikke om hvorvidt de er trætte af hinanden - det handler om at de vil søge hinanden fordi de kan, de vil måske være mindre opsøgende ift. andre relationer, måske mindre selvstændige osv. 

Det har jo stadig hinanden når I er hjemme, eller på den fælles legeplads i børnehaven osv. 

modesty skriver:

Jeg er lidt overrasket over hvor mange der taler om at det er mest hensigtsmæssigt at skille søskende ad. I min søns børnehave er det primært op til forældrene (selvfølgelig kan personalet komme med input hvis der er tale om en ekstraordinær situation). 

Da min søn var i vuggestuen, var der et søskendepar på hans stue, og på nabostuen. Og nu hvor han går i børnehave, er der et tvillingepar, og lige om lidt starter lillesøsteren til en dreng som går der i forvejen.

Jeg ser det som sundt og godt for børnene at de kan tilbringe mere tid med de primære personer i deres liv. Synes overhovedet ikke at det er bedst eller mere sundt eller whatever at skille søskende ad.

Jo tryggere børn kan være i så lang tid som muligt, jo mere tillid vil de også have til omverdenen, er min holdning.

 

Jeg skal på ingen måde sige for eller imod. Og ved der er forskel på børn . Mine tvillinger startede på hver sin stue i børnehaven, kom i hver sin klasse i skolen. Men af en anden årsag kom de i samme klasse , og idag er de begge SÅ trætte af , altid at være sammen . Som sagt er der forskel på børn, men tænker stadigvæk det er " sundt " for børnene , at være skilt. Så det hver især danner relationer og udvikler sig " alene " . Nogle børn er mere afhænig af hinanden og det er ikke nødvendigvis godt for udviklingen ( tænker jeg )

Hvorfor er det skadeligt for børn at blive sammen? Hvad så med alle dem der hjemmepasser sine børn? Er deres børn uselvstændige og en klump? Nej for det kommer an på personlighed og opdragelse  

kan ikke se hvorfor ts gør dem en bjørne tjeneste og direkte skader dem som nogen injurierer her i tråden 

Jeg kan udemærket forstå hvad i mener. Men mine drenge har været hjemme hos mig altid, det vil være for meget for dem at blive skilt, selv i dagtimerne. Det var egentligt heller ikk det mit indlæg handlede om, men om i troede a jeg ku få det ændret.. De leger jo med andre børn, og har altid gjort det, de har ikk problemer med a lege hver for sig osv, og de er forskellige. Jeg bryder mig ikk om a skille dem, og det har aldrig været min plan...

Mami skriver:

Hvorfor er det skadeligt for børn at blive sammen? Hvad så med alle dem der hjemmepasser sine børn? Er deres børn uselvstændige og en klump? Nej for det kommer an på personlighed og opdragelse  

kan ikke se hvorfor ts gør dem en bjørne tjeneste og direkte skader dem som nogen injurierer her i tråden 

Heh så burde jeg og mine 5 søskende være mega skadet hvis det var sådan verden hang sammen... Vi har ALDRIG gået i instution, fritidshjem osv ... Vi blev skilt ad da vi kom i skole... Jeg er bestemt ikk asocial osv...